Regeringen skifter kurs: Øget offentligt-privat samarbejde skal sikre coronatest af flere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen skifter kurs: Øget offentligt-privat samarbejde skal sikre coronatest af flere

Sundheds- og ældreministeren har sammen Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen vedtaget en mere offensiv teststrategi for COVID-19 i Danmark.

Det sker på baggrund af WHO’s anbefalinger og skal indføres under hensyn til den kapacitet, der er og kan skaffes og produceres på både kort og langt sigt i Danmark, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

»Vi er aktuelt udfordret af en global mangel på testkapacitet. Det er imidlertid vores strategi, at langt flere skal testes for COVID-19 i Danmark. Derfor arbejdes der målrettet på at forøge testkapaciteten både med private og offentlige parter, og jeg vil sammen med regionerne sikre, at der eksekveres på denne offensive teststrategi i hele landet. Det er centralt, at teststrategi og testkapacitet følges ad, og at indsatsen kan og skal opgraderes i takt med, at vi forøger testkapaciteten,« siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Ingeniøren har her søndag beskrevet, hvordan både universiteter som DTU og private virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck og Eurofins er parate til at bidrage med testressourcer, hvis myndighederne beder om et.

Læs også: Regionerne kan ikke følge med: Men Danmark har masser af COVID-19-testkapacitet

»Der er opjusteret på den maskinelle kapacitet, som aktuelt kan levere 3.000 test dagligt i Danmark. Der er dog en række andre flaskehalse i form af materialer, testkits og personale. Disse knapheder bliver håndteret af styrelserne og regionerne i samarbejde med private virksomheder,« skriver ministeriet.

Både flere ansatte og flere borgere skal testes for COVID-19

I takt med at testkapaciteten forøges, vil der blive plads til at man kan teste flere, hvilket bliver nødvendigt efterhånden som epidemien udvikler sig, lyder det fra Sundhedsministeriet.

»Samtidig kan den øgede kapacitet bruges til at udvide grupperne, der kan testes f.eks. flere ansatte på sundheds- og ældreområdet, samt flere i den gruppe af patienter med lette symptomer, der bliver henvist til sygehusenes nyoprettede COVID-19-vurderingsenheder,« skriver ministeriet.

De konkrete anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er nu:

  • Alle med mistanke om moderat til svær COVID-19, hvor mistanken fastholdes efter en klinisk vurdering i en COVID-19-vurderingsenhed på sygehus, skal testes.
  • Fødende kvinder, der er visiteret til fødsel på en fødeafdeling, og hvor der er mistanke om COVID-19 skal ud fra et forsigtighedsprincip testes.
  • Nyfødte børn skal testes, såfremt de har symptomer
  • Personer med let til moderate symptomer, der varetager kritiske funktioner i sundhedssektor, ældrepleje, arbejde med socialt udsatte eller andre helt særlige nøglefunktioner i samfundet, kan henvises såfremt arbejdsgiver finder det hensigtsmæssigt med hurtig raskmelding. Det er den praktiserende læge, der henviser efter vanlige principper.
  • Der skal være en særlig opmærksomhed og lavere tærskel for sårbare grupper med henblik på vurdering og test.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man får indtryk af, at styrelser og myndigheder har vanskeligt ved at træffe beslutninger og finde løsninger hurtigt. Så er det jo godt at ing.dk kan hjælpe med at kaste lys over myndighederne for udbredt test. 😁
Det kræver dig også helt anerledes ledelse at handle i en krise og under pres, når planerne ikke findes.

  • 13
  • 3

Citat fra artiklen: "Myndighederne arbejder nu målrettet på at forøge testkapaciteten i samarbejde med både med private og offentlige parter, lyder det fra Sundhedsministeriet."

Det er en glædelig nyhed midt i al jammeren, at sundhedsmyndighederne er vågnet op og vil begynde at udnyttealle de ressourcer der allerede findes i landet.

  • 10
  • 2

Citat 1:
'Avisen [Politiken] har også et interview med Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, som afviser at man kan teste bredere.

»Vi har nærstuderet anbefalingerne fra WHO og fra det europæiske smitteagentur, og vi har set, hvad andre landes erfaringer er. WHO’s udmelding er, at man skal tilpasse sin strategi til det enkelte lands kontekst. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, også i forhold til at undersøge folk for corona,« siger Søren Brostrøm til avisen.'

Citat 2:
'Sundheds- og ældreministeren har sammen Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen vedtaget en mere offensiv teststrategi for COVID-19 i Danmark.

Det sker på baggrund af WHO’s anbefalinger og skal indføres under hensyn til den kapacitet, der er og kan skaffes og produceres på både kort og langt sigt i Danmark, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.'

Kommentar:
Danmarks kontekst har vist ændret sig. Eller sådan noget.

  • 7
  • 1

En sydkoreansk embedsmand i Danmark henvendte sig for to uger siden til de danske myndigheder med et opsigtsvækkende tilbud: Sydkorea tilbød at sælge ud af sit enorme lager af testkit til blandt andet Danmark.

Hvad svarede landsbytosserne? »Nej tak«
https://www.berlingske.dk/business/sydkore...

Allerede to uger senere er de ansvarlige myndigheder ved at komme ud af dvalen.

Heldigvis kan de som sædvanlig klare sig med at sige "Vi beklager dybt", hvilket som bekendt på almindeligt dansk betyder "Ha, ha, I kan ikke gøre os noget, uanset hvor uansvarligt vi opfører os".

  • 12
  • 2

ifølge Berlingeren
Sydkorea tilbød Danmark tusindvis af coronatest. Svaret var »nej tak«
Søndag eftermiddag besluttede sundheds- og ældreministeren, at alle med mistanke om moderat til svær covid-19 skal testes. Trods globale udfordringer med testkapacitet. Derfor skal testningen ske i tæt samarbejde med både private og offentlige partnere. Men private virksomheder har svært ved at komme i kontakt med myndighederne. Og sydkoreanske leverandører med tusindvis af test på lager løb panden mod en mur, da de tilbød at sælge til danskerne.

  • 4
  • 3

Åbenbart var strategien mere baseret på fedtet økonomi end på sundhedsfaglige vurderinger. Imponerende at de fedter sådan rundt, når de har bevilget hjælpepakker i milliardklassen. Det er ikke særlig kønt.

  • 11
  • 2

Godt. Nu mangler de så at droppe den umenneskelige plan om at smitte alle.

Gå i gang med tests og inddæmningsstrategien igen, og gør det ordentligt denne gang.

  • 7
  • 0

'A Chinese cargo plane landed in the Czech Republic late on Saturday loaded with medical supplies. Just over 1,000 cases have been confirmed in the Czech Republic so far. The plane flew from the city of Shenzhen in south China with 117 tons of equipment. It includes 2 million respirators, 5 million face masks, 80,000 protective goggles, 120,000 protective suits and tens of thousands of test kits. Two more flights are planned this month, one to the Czech Republic and one to neighboring Slovakia.'

https://www.youtube.com/watch?v=axf1Un4B8f0

'The second Chinese medical team has arrived in Milan to deliver equipment and help with the fight against the coronavirus. The group of 37 doctors and paramedics with 20 tons of equipment will be deployed to hospitals across Lombardy, Italy's worst-affected area. The medics said they will share experience on COVID-19 prevention and offer help to local experts. The first medical team, from southwest China's Sichuan Province, arrived in Italy on March 13.'

https://www.youtube.com/watch?v=FpAmMeoB-0I

  • 6
  • 0

En sydkoreansk embedsmand i Danmark henvendte sig for to uger siden til de danske myndigheder med et opsigtsvækkende tilbud: Sydkorea tilbød at sælge ud af sit enorme lager af testkit til blandt andet Danmark.
Heldigvis kan de som sædvanlig klare sig med at sige "Vi beklager dybt", hvilket som bekendt på almindeligt dansk betyder "Ha, ha, I kan ikke gøre os noget, uanset hvor uansvarligt vi opfører os".

Nu kom "Vi beklager dybt ..." ... og så kan I ellers rende os noget så læsterlig.

"Sundhedsminister beklager, at Danmark ikke fulgte tilstrækkeligt op på tilbud om testudstyr fra Sydkorea." "»Beklageligvis har de danske sundhedsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad fulgt op på henvendelsen fra de sydkoreanske embedsmænd."

Hvis et antal danske borgere dør pga. manglende test, bliver ingen af de ansvarlige straffet, for det kan jo ikke bevises at netop dette bestemte dødsoffer døde pga. manglende test. Same old, same old.

  • 3
  • 1

Det engelske ord for en respirator-maskine er ventilator: https://en.wikipedia.org/wiki/Ventilator


https://en.wikipedia.org/wiki/Respirator
'A respirator is a device designed to protect the wearer from inhaling hazardous atmospheres, including particulate matter such as dusts and airborne microorganisms, as well as hazardous fumes, vapours and gases. There are two main categories: the air-purifying respirator in which respirable air is obtained by filtering a contaminated atmosphere, and the air-supplied respirator in which an alternate supply of breathable air is delivered. Within each category, different techniques are employed to reduce or eliminate noxious airborne contaminants.'

  • 2
  • 0

Sammenligner man Danmark med lande der har lykkedes med at begrænse og udrydde smitte mere eller mindre, ser man straks hvilke tiltag man må gøre fremover når de nuværende tiltag har halvkvalt epidemien..om en måned ca
Korea, Japan f. eks. har gennem flere år haft et beredskab med flere ben at stå på.
Vi kan jo bare begynde at kopiere nu.

En diskussion af hvordan effektive systemer etableres finder man her

Allerede nu burde man indøve så småt og udbygge følgende - om nødvendigt må man skabe effektive organisationer som kan håndtere det - de offentlige myndigheder synes overbelastede lige nu..

  1. Fortsæt udbygning af dansk kapacitet til at levere og udvikle medicinsk udstyr - test kits, test maskiner, life support , nødhospitaler etc etc. Som man ser det nu - men gerne med større effektivitet, hvis det da er muligt lige nu....
  2. På personalefronten etabler en pulje af sundhedspersonale som kan bemande nødhospitaler (med fornøden træning begyndende nu) og indsamle tests af alle der skal opspores eller kontaktes ved mistanke om smitte. Det er så småt ved at blive en realitet takket være myndighedernes initiativ.
  3. Opsporing af smittede og overvågning af karantæneramte personer, som man ser det i Korea f.eks

Når disse ting er på plads - så småt indenfor en måneds tid med 2. og 3. - men måske med længere tid for 1. kan Danmark være sikret - og begynde en mere normal tilværelse igen. Bortset fra måske risikogrupper som stadig skal beskyttes. Men disse grupper er jo i alt væsentlig udenfor arbejdsmarked og uddannelse. En interessant mulighed ligger jo i at børn og unge mennesker ikke bliver ramt næsten af coronavirus - og heller ikke synes at smitte (det er dog omdiskuteret, men kan vel afkalres snart, specielt hvis man kan begynde at monitorere smittekæder. Kineserne mener at børn og unge godt kan fungere normalt - og at det kan være en fordel hvis de bare får lov til at blive smittet da det synes mindre voldsomt end influenza af en eller anden grund for denne gruppe. Hvis børn og unge er smitetde udgør de en buffer på måske 20-25% af befolkningen som er et godt stykke på vej mod f´de 60-70% immunitet der skal opbygges ifølge epidemologer før der ikke længere er mulighed for en akcellererende smittespredning i samfundet , dvs., )
En diskussion af disse ting findes på podcasts (på hverdage 30 minutter ca , med i alt 20 pod casts såvidt)med den ansete tyske epidemolog Trosten - både som podcasts o
g nu som transcripts af disse.
Meget detaljeret og fremragende oversigt over nyeste viden.

  • 2
  • 0

Niels Vestergaard Jensen

Det er en interessant oplevelse rent faktisk at være gundlæggende enig med dig om noget.

Min ekspert er min kæreste, der har baggrund fra Serum Instituttet og KU og nu en af vores top high tech virksomheder og hun er i total chok over at hun ikke blev registreret og hendes udstyr ikke blev registreret og at hun ikke var en del af backup systemet med den viden og kompetence hun har.

Hun kan designe PCR test systemer fra bunden af uden test kit og skalere det til brugbar forskning. Efter hendes vurdering er der ca. 1000 personer med tilsvarende faglige kompetencer i landet og vi kunne hurtigt have skaleret op til fuld test af enhver som måtte ønske det.

Og man kunne have sendt test pakker inklusive frostboxe til alle husstande med porto betalt for en lille bitte promille af de omkostninger manglen på test har adstedkommet.

Ps. Da hun opdagede at det ikke skete, så har hun brugt sit netværk, men ingen har kunnet komme igennem.

  • 4
  • 1

hvilke tiltag man må gøre fremover

Lidt løse ideer til forbedring..
A
Ved det er kontroversielt - men burde vil ikke lukke mellem regioner - således ikke en "60/100.000" fra Gentofte smitter en "1/100.000" i Hedensted.

Der er så stor forskel på smitte i landet, at det bør vi udnytte, således vi sikre os store områder udvikler sig godt - og så vi kan flytte senge og laeger til de områder hvor der er udfordringer.

B
Bør vi ikke bruge nogle af de kommunale hjemme gående medarbejdere til at smitte opspore i kommunen?

C
Bør vi ikke få alle dagligvare butikker til at levere vare ud - således butikkens personal finder varene - saetter en pose uden foran butikken - som en ung på 16-18 henter og cykler ud med og stiller ved kunden fordøren - og der betales med mobilpay eller direkte ved bestilling..

(vare udbringing vil måske kunne betyde at alle over 70 år kunne blive hjemme)

  • 1
  • 2

A
Ved det er kontroversielt - men burde vil ikke lukke mellem regioner - således ikke en "60/100.000" fra Gentofte smitter en "1/100.000" i Hedensted.

Jeg vil tro at hvis ellers folk generelt isolerer sig i hjemmet som mange (jeg håber de fleste) gør, så vil fordelingen af smitte spredningen formentlig ikke forandres væsentligt, selvom der måtte være evt. spredning på tværs af regioner.

B) Det kræver at man kan garantere de selv ikke er smittebærere. Når det er testet/raske så kunne det godt være en ide, hvis man vil indføre bred testning.

C) Tror jeg bliver en stor logistisk udfordring i at håndtere generelt. Men som du nævner vil det give mening at levere til særligt udsatte. Man skal så også lige "passe på" at den leverede pose og produkter skal også håndteres korrekt for ikke potentielt at overføre smitte den vej. Der er en vis sandsynlighed for at nogle af dem der håndterer varerne kunne være super smittere, som så ville forværre situationen, da de vil komme i kontakt med mange udsatte.

  • 1
  • 0

B


Tanken var at de kommunalt ansatte, hjemme fra, skulle lave smittesporing via pc, mobil, telefon opkald... Som de proffesionelle gjorde inden vi skiftede strategi... Bare på kommune niveau... By område.. Landsby... Kvarter.... "" hvem har du talt med hr X Corona smittede"" og få de data tastet ind

Tak for svar, og enig i at ideerne ikke er super, men måske kan noget videre udvikles.

  • 1
  • 2

https://www.youtube.com/watch?v=AxAuMEo5XTs
Han nævnte ikke Danmark, men han kunne have gjort det,

Intensive care doctor warns of 'tsunami' of UK coronavirus cases - says we 'won't cope' | COVID-19
https://www.youtube.com/watch?v=28ZN0wsfBpk
Om 'mitigation' (af den kendsgerning at de løber tør for senge næste weekend):
3:33
'The first thing which sounds harsh, but is not meant to be, is just the conversations with your frail and elderly family, or, if that is you, about what is appropriate for you when you become critically unwell...'

Dvs. euthanasi af de ældste patienter, helst med samtykke. Fra næste weekend.

Det lyder hårdt, men det er ikke sådan ment.

Der er nok nogle embedsmænd der må forberede sig på søgsmål fra familiemedlemmer.

Det lyder hårdt, men det er ikke sådan ment.

Ak! Man skulle have været kineser.

  • 1
  • 1

https://www.berlingske.dk/politik/ny-forvi...
'Deler I analysen?

»Jeg har sagt, at vi kigger på det, men man skal tage nogle forbehold for WHOs anbefalinger, som er meget rammesættende, og som er globale. Det er vigtigt at understrege, at sundhedssystemer i forskellige lande er forskellige. Det er også vigtigt at understrege, at det, man kan gøre i forhold til en dansk befolkning, som har et højt uddannelsesniveau, det er ikke nødvendigvis det samme, som man kan gøre i andre lande, hvor befolkningen måske har sværere ved at forstå den kommunikation, der kommer fra sundhedsmyndighederne.«'

Først forekom det svar mig som det rene goddag mand økseskaft. Nu tror jeg jeg forstår det.
Oversættelse:
Den danske befolkning er velopdragen og gør som man siger til dem (f.eks. at de skal blive hjemme), i modsætning til de u-landsbefolkninger WHO har ansvaret for, som er en sæk lopper over det hele, så derfor skal sundhedsmyndighederne i u-landene, men ikke i Danmark, teste og registrere alle smittetilfælde. Mao. når WHO siger danskerne skal teste er det bare noget de siger fordi ellers bliver u-landene sure over at blive nedvurderet, i virkeligheden gælder det ikke Danmark.

Altså, WHO siger: "test, test, test", vi siger "vi forstår hvad I mener (blink,blink)" og så fortsætter vi med at bede folk blive hjemme uden test.

Eller har nogen en bedre fortolkning?

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten