Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering

Regeringen skal betale erstatning for at droppe Togfond-elektrificering

Kontrakten er indgået, og entreprenøren Per Aarsleff skal have kompensation for at droppe kørelednings-projekt skinnerne til Struer og Frederikshavn. Hvor stor en erstatning tør Banedanmark ikke spå om.

Det kommer til at koste at droppe elektrificeringen af jernbanen til Struer og Frederikshavn. Netop de projekter lægger regeringen op til at droppe, fordi en prognose viser, at olieindtægterne fra Nordsøen langtfra bliver så høje, som tidligere spået.

Men kontrakten om at elektrificere 1.300 kilometer dansk jernbane blev allerede indgået sidste år. Den har en værdi på 2,8 milliarder kroner og gik til Per Aarsleff og Siemens. En del af de 1.300 kilometer er strækningerne mellem Vejle og Struer samt Aalborg og Frederikshavn.

Læs også: OVERBLIK: Disse projekter fra Togfonden vil Venstre skrotte

Banedanmark oplyser til Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, at byggeriet på de to strækninger endnu ikke er startet. Derfor er det muligt at trække sig ud af kontrakterne - men det kommer til at koste.

'Kontrakten giver mulighed for at tage projekter ud med passende varsel. De økonomiske konsekvenser heraf vil dog bero på en konkret forhandling,' skriver Banedanmark til Finans.

Aarsleff: Det har konsekvenser

Heller ikke Per Aarsleff vil sige, hvad det koster at hive strækningerne ud af en kontrakt, der allerede er indgået.

»Hvis det viser sig, at man dropper strækningerne, må vi selvfølgelig sætte os ned og forhandle om det. Det er klart, at det vil have konsekvenser,« siger Thomas Mollerup, der er administrerende direktør for Aarsleff Rail, til Finans.

Læs også: Togfonden rundbarberet: Østjyder går glip af deres svar på S-toget

Siemens ønsker ikke at udtale sig til erhvervsmediet, og Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er også tavs.

Ifølge Finansministeriet mangler der 15,5 milliarder kroner i skatteindtægter fra Nordsøen for at kunne betale Togfondens projekter til i alt 28,5 milliarder kr. Venstre har spillet ud med at droppe projekter for i alt 21 milliarder kroner, men regeringspartiet er ikke selv en del af aftalen om Togfonden. Den står rød blok sammen med Dansk Folkeparti bag.

Kommentarer (21)

Kære partier som står bag Togfonden!

Nu må I tage jer sammen og leve op til jeres ansvar.
I havde flertal før valget, og I har flertal efter valget.
I har forpligtiget hinanden til via Finansloven at finde pengene til Togfonden, hvis de ikke kommer fra Nordsøolien.
I må sætte jer sammen med regeringen, og støve pengene op. Der skal gives og der skal tages, men alt andet er jo totalt håbløst.

  • 26
  • 2

Citat:
"Ifølge Finansministeriet mangler der 15,5 milliarder kroner i skatteindtægter fra Nordsøen for at kunne betale Togfondens projekter til i alt 28,5 milliarder kr. Venstre har spillet ud med at droppe projekter for i alt 21 milliarder kroner, men regeringspartiet er ikke selv en del af aftalen om Togfonden. Den står rød blok sammen med Dansk Folkeparti bag"

Altså er der 28,5 - 15,5 = 13 mia. kroner i Togfonden.

Regeringen vil gennemføre 28,5 - 21 = 7,5 mia. kroner.

Altså er der 13 - 7,5 = 5,5 mia. kroner yderligere at forhandle om.

Men det er værd at lægge mærke til, at der også for den nye Vejlefjordbro med videre allerede er afholdt udgifter i millionklassen (opkøb af ejendomme, miljøundersøgelser), så flere erstatningssager kan være på vej.

  • 7
  • 1

(Lidt overskriftfluekn......)
At antyde det er "regeringen" der skal til lommeulden, er en sandhed med nogen elastik. Rent faktisk er det vores allesammens fælleskasse og dermed en (lille) andel af mine penge.

  • 16
  • 0