Regeringen sigter efter et udvidet forbud mod fluorstoffer

Fluorerede stoffer er blevet forbudt i emballage til fødevare, men kemikalierne finder stadigvæk vej ind i menneskekroppen. Illustration: bigstock/AlexLMX

De nationale myndigheder i Danmark, samt Tyskland, Holland, Norge og Sverige er gået sammen om at begrænse fremstilling, markedsføring og anvendelse af alle PFAS-stoffer (per- og folyfluoralkylstoffer) i EU, der f.eks. findes i imprægneringen i overtøj.

Her ønsker landene at udarbejde af et nyt begrænsningsforslag til EU’s kemikalielovgivning (REACH). Meldingen kommer fra Dansk Erhverv

Det er forhåbningen, at undersøgelsen ‘call for evidence’, der har til formål at indsamle mere viden om fluorerede stoffer, samt udtalelser fra det europæiske kemikalieagenturs videnskabelige afdelinger kan medvirke til at skabe politisk enighed, når forslaget skal præsenteres i Bruxelles.

De fluorerede stoffer er sundhedsskadelige

De fluorerede stoffer er en samlet betegnelse for en stor gruppe af stoffer, som vi flittigt anvender i vores hverdag på grund af de attraktive kemiske egenskaber – eksempelvis evnen til at afvise vand og olier.

Men det har længe været kendt, at de favorable egenskaber har en pris for os mennesker, såvel som for naturen. Allerede tilbage i 2015 lavede forskere ved DTU’s fødeinstitut et projekt om brugen og effekterne af fluorerede stoffer.

‘Problemet med fluorerede stoffer er, at de er svært nedbrydelige og ophober sig (bioakkumulerer) i både mennesker og i miljøet. Nogle af stofferne har kendte sundhedsskadelige effekter og kan eksempelvis forårsage kræft, øge kolesterol og sænke immunforsvaret. De kan også påvirke menneskers reproduktionsevne og overføres fra mor til barn i fostertilstanden og gennem modermælken’, fremgår det af risikovurderingen.

Forbud mod fødevareemballage

Og 1. juli i år fik regeringen så indført restriktioner mod de kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, da det blev forbudt at anvende de sundhedsskadelige fluorstoffer i emballage til fødevarer.

»Fluorstoffer kan vandre over i vores mad, og den risiko vil jeg ikke acceptere. Derfor får vi nu et dansk forbud mod fluorstoffer, som træder i kraft 1. juli. Jeg mener, at stofferne udgør et alvorligt problem, og vi kan derfor ikke vente på EU-regulering,« sagde fødevareminister Mogens Jensen (S) tidligere på året i en pressemeddelelse fra miljø- og fødevarestyrelsen.

Forbuddet kom, efter at Fødevarestyrelsen i 2015 og 2018 undersøgte en række emballageprodukter af pap og papir på det danske marked og fandt fluorerede forbindelser i knap 50 procent af prøverne.

Yderligere begrænsninger på vej

Men de sundhedsskadelige PFAS-stoffer eksisterer stadigvæk som en integreret del af vores hverdag. Imprægnering, rengøringsmidler, maling, gulvtæpper, regnjakker: listen er lang.

Men selvom fluorstofferne efter emballageforbuddet ikke længere er i direkte kontakt med vores fødevarer, så er de sundhedsmæssige komplikationer stadigvæk til stede. Kemikalierne finder nemlig adgang til menneskekroppen på masser af andre måder.

Illustration: Nanna Skytte

Og nu kan der nu være mere omfattende begrænsninger på vej. De nationale myndigheder i Danmark, samt Tyskland, Holland, Norge og Sverige har nemlig etableret et samarbejde om et nyt europæisk begrænsningsforslag.

Den 31. juli havde alle interessenter sidste frist for at besvare spørgeskemaet ‘call for evidence’, der har til formål at indsamle mere viden om fluorerede stoffer. Både virksomheder, der producerer og anvender per- og folyfluoralkylstoffer, samt forskere og ngo’er blev opfordret til at deltage.

Baggrunden for initiativet er, at landene i fællesskab arbejder på et nyt begrænsningsforslag til EU’s kemikalielovgivning (REACH), hvor man ønsker at begrænse fremstilling, markedsføring og anvendelse af alle PFAS-stoffer i EU.

Vedtagelse kræver politisk enighed

Begrænsningforslaget er planlagt til at træde i kraft i 2025. Data fra undersøgelsen skal bearbejdes til et samlet bilag over de næste to år, hvorefter det Europæiske Kemikalieagentur (Echa) skal overtage de samlede dokumenter vedr. begrænsningsforslaget.

Her skal de videnskabelige afdelinger – risikoudvalget (RAC) og udvalget for socioøkonomisk analyse (SEAC) – vurdere dossieret og udarbejde en udtalelse.

I sidste ende kræver en vedtagelse af begrænsningsforslaget, at der opnås politisk enighed i Bruxelles.

Du læse mere om begrænsningsprocessen, hvor ECHA afvejer menneskers sundhed samt miljø mod kemikaliernes risici, her.