Regeringen siger ja til ny gasledning til Lolland

Illustration: Sanne Wittrup

Efter mange og lange overvejelser har regeringen nu bedt Energinet om at begynde at anlægge en gasledning til Lolland Falster, selvom det er en samfundsøkonomiske underskudsforretning til en lille milliard kroner i forbrugerpriser.

Det sker først og fremmest af hensyn til forsyning af Nordic Sugars to fabrikker fra 2024 med naturgas og senere biogas.

Læs også: Gasledning til Lolland kan ikke betale sig – men Energinet tilbyder at bygge den alligevel

»Dette er en meget stor investering, som er nødvendig for at hjælpe Lolland-Falster. Det handler om at beskytte truede arbejdspladser og om at sikre grøn omstilling i alle dele af Danmark. Den nye gasledning vil allerede ved etableringen give store CO2-besparelser, og på sigt bliver det en helt CO2-neutral løsning, når vi får nok biogas,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Læs også: Energieksperter giver dumpekarakter til afgørende analyse om Nordic Sugar

Frygt for udflytning

Ministeren tilføjer, at hvis sukkerproduktionen i Danmark ikke får hjælp til at omstille sig, er vurderingen, at den ville flytte til et andet sted i verden, og at det ville være katastrofalt for Lolland-Falster.

Ifølge pressemeddelelsen vil gasledningen således bidrage til fortsat at sikre beskæftigelse på Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing F. og Nakskov med ca. 350 ansatte, som cirka 750 lokale roedyrkere leverer sukkerroer til.

Læs også: Minister vil øge kontrollen med Energinets store infrastruktur-projekter

Samtidig har flere andre produktionsvirksomheder, f.eks. producenter af morgenmadsprodukter, maling og asfalt, tilkendegivet, at de også agter at koble sig på gasledningen.

Overser ekspert-råd

Med beslutningen om at bygge en gasledning har ministeren således valgt at se bort fra argumenterne fra førende energieksperter og regeringens eget klimaråd, der peger på, at en elektrificering med varmepumper er en bedre energi- og samfundsøkonomisk måde at omstille industriens energiforbrug på.

Læs også: DTU og Klimarådet tilråder elektrificering af blandt andet sukkerproduktion

Blandt andet har et EUDP-forskningsprojekt vist, at elektrificering af netop Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster ville være teknisk mulig og en økonomisk fordel for både samfundsøkonomien og for selskabet.

Læs også: Elektrificering af sukkerfabrik er muligt - og billigere end en gasledning

Dét har Nordic Sugar dog afvist med henvisning til, at sukkerproduktion udelukkende på varmepumper ikke er prøvet før og dermed byder på for stor usikkerhed for en produktionsvirksomhed.

Læs også: Gas eller el: Nordic Sugar afviser elektrificering af sukkerproduktionen

Nordic Sugar i dag er den næststørste CO2-udleder i industrien i Danmark. I 2019 udledte de to sukkerfabrikker 162.000 ton CO2.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så kan vi samtidigt dyrke tomater på Masnedø når nu pengekassen er åben ........

Der er sikkert også andre eksotiske afgrøder vi ikke har prøvet ....

  • 26
  • 8

1 mia kr for at sikre 350 arbejdspladser med en fossil gasledning? De er sikre på at det ikke kunne være sket billigere ved at elektificere produktionen?

  • 41
  • 9

Du mener da arbejdspladser Martin Rosengren ikke ?

Du må da vide at Lolland er hårdt ramt af arbejdsløshed.

Nu da vi har udryddet minkerhvervet, er det jo nødvendigt, at finde det næste erhverv, der kan nedlægges, som ikke kræver en akademisk udannelse uden CO2 udslip, at betjene.

Gad vist hvornår man hæver tærsklen for gymnasieadgangen, noget kunne tyde på, at akademikerniveauet for sondring er ret faldende.

  • 13
  • 49

Det er jo dissideret sindssygt.

Nordic Sugar skulle fordømmes for deres egocentrerede, klimaskadende, samfundsforgældende og hykleriske adfærd.

Og #GasDan burde endnu en gang fratages privilegiet i at sige at man arbejder i klimaets tjeneste. Manden er jo forgyldt af dumhed og sort lobbyisme.

Endnu en gang får Energinet tilladelse til at bygge gas imod alle sobre prognoser, analyser og uvildige ekspertudtalelser

Hvornår stopper vanviddet?!

At betale 1 mia. skattekroner for at sikre arbejdspladser på en forældet produktionsform er jo himmelråbende dumt

  • 51
  • 24

Om ikke så mange år vil naturgas i rør være vor energikilde når vinden ikke blæser,nationalformuen svindende og svenskerne lukker for strømmen,når de selv skal bruge den.

Det er derfor et bevis for vor nuværende regerings værdi at der skal graves.

Hellere gas end fjernvarme.

  • 14
  • 34

Det gør det, når brokkerøvene tager sig sammen til at danne arbejdspladser, der kan give arbejde til folk uden skrivebordsuddannelser, som laver noget der kan give en løn til dem og forhåbentligt produkter der kan eksporteres.

Istedet for at genere jeres kolleger i industrien, med at antyde at de er håbløse idioter.

Det giver bestemt ingen løsninger. Sæt jer ned på den flade og tænk løsninger, hvis mener at I er kvalificeret til det, frem for at slippe al den CO2 fyldte varme luft ud i atmosfæren, hvor den er uønsket. :)

  • 21
  • 43

Slap lige af Christian Blicher Lundberg.

"Decideret" er den korrekte stavemåde på dansk. Og resten af det du skriver burde du selv have modereret .....ret meget.

Dan Jørgensen er bare en politiker, der har ramt faktamuren med fuldt drøn. En oplevelse de fleste politikere, der kommer fra oppositionen og får magt i en regering som minister, oplever ganske voldsomt

Før de kommer i en regering gaver de op på samme måde som du gør det.

  • 17
  • 25

Denne løsning er ganske logisk i lyset af de mange milliarder der er blevet investeret i biogas og de mange milliader der er afsat til kommende biogas projekter.

Logisk løsning i forhold til den Norsk - Polske gas aftale der lægger et gasrør tværs over Danmark.

Logisk i betragtning af de enorme resourcer der bliver brugt i Tyskland på gasimport fra Rusland.

Fornuftigt i forhold til at importere biomasse fra udryddelses truede skove over hele verden.

Renere end electrificering når stømmen kommer fra Kul og Biomasse afbrænding i Danmark og Tyskland.

Fuck naturen og klimaet, den er der ingen penge i.

  • 12
  • 17

Gasledningen til Lolland Falster er fornuftig fordi den understøtter eksisterende industri og giver den mulighed for at udvikle sig. I takt med at andelen af biogas i gasnettet stiger er omstillingen et faktum. Ligesom andelen af sol og vind i elnettet driver omstillingen af elforsyningen.

Samtidig giver der mulighed for at udvikle biogasproduktion i området, hvilket ikke er muligt uden netforbindelse. Så beslutningen er win-win idet den sikrer grøn omstilling, og industriel udvikling på samme tid, og faktisk giver anledning til at nye virksomheder vil kigge på Lolland Falster som muligt område at etablere sig i, fremfor det modsatte.

Det er særdeles realistisk at Lolland Falster vil kunne producere mere biogas end eget behov, og derfor vil gasledningen også kunne bidrage til omstillingen i de områder der kobles på ledningen.

  • 20
  • 14

Dette er en meget stor investering, som er nødvendig for at hjælpe Lolland-Falster. Det handler om at beskytte truede arbejdspladser og om at sikre grøn omstilling i alle dele af Danmark. Den nye gasledning vil allerede ved etableringen give store CO2-besparelser, og på sigt bliver det en helt CO2-neutral løsning, når vi får nok biogas,

Hvorvidt det er en klimamæssig god beslutning afhænger af om etableres flere biogas-produktionsanlæg, så der er biogas nok. Erfaringen viser, at det ikke er nemt at gennemføre beslutninger om biogasanlæg pga. der ofte er lokal modstand (NIMBY). Det er derfor afgørende, at kommunerne får hjælp via statslig regulering (landsplandirektiv), der fastlægger hvor biogasanlæg kan placeres. Man kan som et alternativ regne på om der er samfundsmæssig økonomi i at placere store biogasanlæg på de planlagte energi-øer.

  • 4
  • 4

Jeg synes ikke det er nødvendigt at blive personlig. Hvis man investerer 3 mio. kr. i hver arbejdsplads, burde det være muligt at finde noget som er mere nyttigt end sukker. Der kan sikkert dyrkes sundere ting på Lolland

  • 27
  • 10

I beslutningsgrundlaget af statsstøttede ting anvendes samfundsøkonomisk gevinst/tab ofte som en højtvægtet faktor. I dette tilfælde har den så tabt til fordel for et argument om CO2.

Er der nogen planer om at omregne CO2 udledning til samfundsøkonomisk gevinst/tab, så der ikke kan vælges argument efter politisk agenda?

Automatisering af S-togene har jo vundet fordi det havde en samfundsøkonomisk gevinst, blandet andet fordi man slipper af med personale. Så, det at redde jobs har tidligere ikke vundet over samfundsøkonomisk gevinst.

  • 6
  • 0

Danmark gøres nu 700 mio. kr. fattigere. Absurd at vi har politikere, der decideret destruerer værdi. Men det er jo desværre nemt i dette tilfælde, hvor politikerne blot lader gasdistributionskunderne betale for den indirekte statsstøtte til Nordic Sugar. Man kan da håbe i sit stille sind, at EU-Kommissionen kan gennemskue dette.

  • 11
  • 10

@ Martin Rosengren

Bemærk at gassen er garanteret ikke beregnet til sukkerfabrikkerne alene, men også til andre formål. Industrielle og private. Hos private for at skrotte oliefyrene og erstatte dem med kondenserende moderne gaskedler , for at opveje stilstande i sol og vind.

  • 10
  • 12

Energinet har medregnet CO2 gevinsten i business casen. Det giver et underskud på ca. 350 mio. kr. Energistyrelsen siger dog, at man ikke må regne på den måde, hvilket giver et underskud på ca. 700 mio. kr.

  • 6
  • 0

Bemærk at gassen er garanteret ikke beregnet til sukkerfabrikkerne alene, men også til andre formål. Industrielle og private. Hos private for at skrotte oliefyrene og erstatte dem med kondenserende moderne gaskedler , for at opveje stilstande i sol og vind.

Gasledningen til Lolland-Falster etableres ene og alene for at forsyne Nordic Sugar’s to aldrende sukkerfabrikker med gas. Alt andet er noget sniksnak for at retfærdiggøre et håbløst projekt. Og selv hvis der mod forventning skulle blive koblet enkelte andre aftagere på ledningen, betyder det tilnærmelsesvist intet i forhold til projektets (negative) rentabilitet, da det voldsomme aftag fra Nordic Sugar vil være det altdominerende.

  • 24
  • 3

Hvorfra har du dit indgående kendskab til beslutningsprocessen om gasledningen Jakob Østergaard ??

Når man påtænker, hvor tavs Dan Jørgensen og resten af regeringen og dens støtte partier er om emnet. Ved du så mere end regeringen og os andre ???

  • 5
  • 16

Mig bekendt må private slet ikke længere installere gasfyr. Det havde regeringen vist allerede besluttet sidste år. Hvis du skal skifte dit oliefyr, skal du skifte over til grønne alternativer.

  • 11
  • 1

Uden jeg rigtigt véd det, skulle man da tro, at netop sukkerroer er ideelt til biogasfremstilling, da de jo indeholder så meget energi - i modsætning til halm eller energipil?

Men at en elektrificeret sukkerfabrik løber en stor risiko, lyder pudsigt. Fabrikken er jo 'mere eller mindre' en stor gryde, der koger sukkeret ud af roerne - og den del af processen er vel ikke så kritisk, at sukkeret går i stykker, hvis man bruger elektricitet til opvarmning? Der må være en masse spildvarme, som vil kunne konverteres til elektricitet - eller, ja, til at bage nogle kager, så man kan forædle sukkeret? :)

  • 4
  • 6

Man undrer sig over at det ikke var givet bedre ud ved at evt opgradere med elkabler som ville være langt mere fremtidsikre. Herefter kunne man så bruges gassen fra et allerede tilgængeligt sted og producere den nødvendige el og samtidigt bruge overskudsvarmen fornuftigt.

  • 10
  • 4

Hvorfra har du dit indgående kendskab til beslutningsprocessen om gasledningen Jakob Østergaard ??

Når man påtænker, hvor tavs Dan Jørgensen og resten af regeringen og dens støtte partier er om emnet. Ved du så mere end regeringen og os andre ???

Politikerne er fuldt ud oplyste om de negative samfundsøkonomiske konsekvenser ved at gennemføre projektet. Det fremgår blandt andet af tidligere svar fra Dan Jørgensen til Folketinget.

Hvorfor ministeren og regeringen er så tavse? Ja, det kan man jo kun spekulere i, men måske hænger det netop sammen med, at de nu gør samfundet 700 mio. kr. fattigere. De har jo nok ikke en interesse i en større offentlig diskussion omkring detaljerne og rentabiliteten.

Og hvorfor gennemfører de så alligevel en af Danmarkshistoriens dårligste investeringer? Dertil kan man vel sige, at politikere lever af stemmer, og hvis man kan lade gasdistributionskunderne betale for dem, ja så er det jo en gratis omgang for politikerne.

  • 19
  • 5

Tak Jesper Hansen

Jamen det lyde da helt fornuftigt. Gas den ene vej og gas den anden vej. Og siden det er den moderne vindmølles skaberfirma SEAS hvor chefingeniør Juul konstruerede Gedsermøllen. Må de have regnet på om el eller gas er mest fordelagtigt

  • 0
  • 7

Må de have regnet på om el eller gas er mest fordelagtigt

i hvert tilfælde overvejet det - tilsyneladende ret grundigt:

Energinet besidder ikke ekspertise i sukkerproduktion, og vi har i vores screening for alternativer til LNG og rørledningsført gas i baseret os på information i markedsudbuddet og en dialog med sukkerfabrikkerne. Den dialog har vist, at elektrificering for nuværende ikke er en mulighed for sukkerfabrikkerne. Sammenholdt med offentligt tilgængelig viden om muligheden og omkostningen for elektriske højttemperatur varmepumper fra Energistyrelsens teknologikatalog, er denne opfattelse blevet bekræftet.

Energinet er hverken for eller imod elektrificering af sukkerproduktion. Elektrificering skal bruges, hvor elektrificering er muligt, og grøn gas kan så bruges i de sektorer, hvor elektrificering ikke er muligt eller medfører for store omkostninger...

https://ing.dk/artikel/replik-ingenioeren-...

  • 5
  • 5

For den merpris gasledningen koster over elektrificering kunne staten forære en bunke industrielle elkedler til den stakkels gamle sukkerfabrik, som de seneste 10 år ikke har set klimakrisen komme, varetage al risiko i 5 år og stadig sikre arbejdspladser og bedre økonomi for samfundet, end man får med 900 mio kr. for et tomt rør (!)

Hvorfor pokker begyndte debatten at handle om, at elektrificeringen ville koste arbejdspladser? Det er jo tåbeligt. Det er jo af uvildige eksperter gentagende gange blevet etableret at en elektrificering endda kunne forbedre effektiviteten på fabrikken.

  • 10
  • 6

Dan Jørgensen og regeringen investerer i et af de mest forsømte områder af udkants Danmark. Området omfatter Lolland kommune, Guldborgsund kommune, Vordingborg kommune og dele af Næstved kommune. I de tre først nævnte kommuner udgør befolkningstallet lidt mere end 166.000 borgere. De 700 mil. kr. svarer altså til ca. 4.200 kr. pr. borger i de tre kommuner. Og hvorfor skal de tre kommuner ikke have adgang til væsentlig infrastruktur? I min optik skulle der have været bygget en gasledning for mange år siden, men bedre sent ens aldrig. Havde gasnettet tidligere været udbygget havde det måske også for nogle virksomheder været et mere interessant at etablerer sig i området?

Af kommentarfeltet og den politiske venstrefløj (Enhedslistens kommentar i f.eks. Altinget) kan jeg kun igen konstaterer at den elektrofile venstrefløj lader sig forblænde og kun ser en energiløsning på klimaudfordringerne.

Den valgte løsning nedsætter Nordic Sugar to sukker fabrikkers CO₂ emission til knap 2/3 af det nuværende og løsningen tager hensyn til virksomhedens ønsker. Andre emissioner nedsættes eller fjernes helt bl.a. partikler. Og det behøver ikke stoppe her. Idag udgør biogas 12% af den forbrugte gas i Danmark. Og andelen af CO₂ neutral biogas vokser formentlig kun i fremtiden. Endelig er der muligheder i CCS teknologi til at gøre virksomheden CO₂ negativ.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 11
  • 5

Bemærk at gassen er garanteret ikke beregnet til sukkerfabrikkerne alene, men også til andre formål. Industrielle og private. Hos private for at skrotte oliefyrene og erstatte dem med kondenserende moderne gaskedler , for at opveje stilstande i sol og vind.

@Bjarke - stilstand i sol og vind? Nå men du tror altså at mange mennesker vil købe gasfyr istedet for en varmepumpe hvis de har et oliefyr der skal udskiftes? Det lyder lidt usandsynligt når man siger det ikke?

  • 7
  • 1

Og hvorfor skal de tre kommuner ikke have adgang til væsentlig infrastruktur? I min optik skulle der have været bygget en gasledning for mange år siden, men bedre sent ens aldrig. Havde gasnettet tidligere været udbygget havde det måske også for nogle virksomheder været et mere interessant at etablerer sig i området?

@Peter Vind, hvorfor skulle de få indlagt gammeldavs infrastruktur? Vi vil vel heller ikke bygge en smalsporsjernbane (ohk sådan har de vist haft allerede) i dag? Det er rigtigt at ofte kommer trafikken først når vejen bygges - men hvis man bygger en smalsporsjernbane sker det nok ikke! Nu er der jokeren med at sende brint ind i gasnettet. Her kunne der jo være en mulighed hvis brinten kommer fra vindmøller syd for Falster hvilket ikke virker utænkeligt. Men det har jeg ikke hørt meget om.

  • 1
  • 0

@Bjarke - stilstand i sol og vind? Nå men du tror altså at mange mennesker vil købe gasfyr istedet for en varmepumpe hvis de har et oliefyr der skal udskiftes? Det lyder lidt usandsynligt når man siger det ikke?

På Lolland bliver der fyret med mange mærkelige ting selv når solen skinner og flagene blafrer.

Enhver form for naturgas fyring vil være en klar miljøforbedring.

Det smarteste vil være at have en knallertstørrelse motor som trækker en generator.

Når VE fantasteriet taber til virkeligheden er sådan 2-3kW formedelst 4-6000kr en overordentlig rar ting.

Stempelmotorer er den eneste reelle strømkilde som vindmøller kan arbejde i ly af.

Start til fuld power 1-2 minutter.Mindre hvis den holdes varm

  • 1
  • 7

Bemærk at gassen er garanteret ikke beregnet til sukkerfabrikkerne alene, men også til andre formål. Industrielle og private. Hos private for at skrotte oliefyrene og erstatte dem med kondenserende moderne gaskedler , for at opveje stilstande i sol og vind.

@Bjarke - stilstand i sol og vind? Nå men du tror altså at mange mennesker vil købe gasfyr istedet for en varmepumpe hvis de har et oliefyr der skal udskiftes? Det lyder lidt usandsynligt når man siger det ikke?

Jeg tillader mig at komme med et input her.

Først og fremmest: Der er truffet beslutning om, at naturgas skal udfases inden 2030. Det må indebære, at den nye gasledning til Lolland på længere sigt skal bruges til levering af biogas. Ellers giver den nye gasledning ikke mening - i hvert fald ikke i forhold til klima-målene.

Du har ret i, at parcelhusfolket nok ville vælge en varmepumpe, men det valg har man ikke i etageboligbebyggelse. Her er man nødt til at finde kollektive løsninger. Disse løsninger er i dag fjernvarme eller naturgas.

Det er oplagt at bruge de eksisterende gasledninger til levering af biogas i stedet. Men som mininsteren også påpeger er der ikke biogas nok i øjeblikket. Der skal derfor opføres flere biogasproduktionsanlæg - og det skal ske snart. Der er ikke lang tid til 2030.

  • 0
  • 0

Hej Niels Gylle er faktisk ikke noget særlig godt substrat i biogas. Men et biogas anlæg er ret godt til at behandle gylle. Historisk har biogas anlæg nok mest været tænkt som landbrugets rensningsanlæg men som energiproducerende enhed er kulstofrigt organiske materiale bedre. Oplagt er selvfølgelig roetoppen og har man dybstrøelse fra staldende giver det også et godt udbytte. Som altid er det en kortlægning af den restprodukter der findes lokalt som er udgangspunktet. Men mere svinedrift er ikke en forudsætning.

  • 5
  • 2

Til argumentet om at der ikke kan drives biogas-anlæg på Lolland, før der etableres en rør-forbindelse til det store, internationale gasnet:

Haldor Topsøe skulle være i gang med at afprøve et passende system i passende størrelse og pris. Se artiklen på https://ing.dk/artikel/topsoe-gar-ind-frem...

Monr Nature Energy har vurderet muligheden for at biogas-anlæggene kan producere flydende metanol og undvære gas-nettet?

  • 1
  • 0

Hej Hans Henrik Hansen

Industriel fremstilling af (bio)metanol og bioethanol er to væsentlig forskellige teknologier. Prøv at kigge på Biogasol hjemmeside som du henviser til. Første proces i fremstilling af ethanol er ekstraktion af C5 og C6 sukkerstoffer udfra biomasse. Anden proces er fermentering på sukkerstofferne og tredje proces er destillation for at få en ren fraktion af ethanol. Og så er beskrivelsen af proces anlægget en del kompliceret. Min umiddelbare vurdering er at der er tale om et dyrt proces anlæg og en dyr proces ikke mindst pga. destillations processen. (Jeg ved ikke hvad Biogasol kan men almindeligvis kan man ikke fermenterer til en større ethanol/vand procent end omkring de 15%)

Det Haldor Topsøe arbejder med er en eSMR reaktor(elektrisk steam methane reforming) til fremstilling af enten metanol og/eller syntesegas. Min umiddelbare vurdering er at der er tale om meget mere enkel proces og at fremstilling af metanol kan gøres langt billigere. Men metanol og ethanol er jo også to forskellige produkter.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 0

Det Haldor Topsøe arbejder med er en eSMR reaktor(elektrisk steam methane reforming) til fremstilling af enten metanol og/eller syntesegas. Min umiddelbare vurdering er at der er tale om meget mere enkel proces og at fremstilling af metanol kan gøres langt billigere

tak for oplysning - dét er jeg sikker på, at du ved langt mere om end jeg! :)

Men hvis det er så 'nemt' at fremstille (bio)methanol, hvorfor satsede fr. Ahring da ikke på dét??

Men metanol og ethanol er jo også to forskellige produkter

det er de vel(?), skønt de kemisk umiddelbart forekommer ret 'ens'!? Jeg mener også, at de begge kan bruges til at 'strække' (/forbedre?) benzin som motorbrændstof(?):

Andere Typen synthetischer Kraftstoffe erlauben eine Leistungssteigerung im Verbrennungsmotor (Methanol, Ethanol etc.) oder...

https://de.wikipedia.org/wiki/Synthetische...

  • 0
  • 3

Hej Hans Henrik Hansen

Du skriver ”Men hvis det er så 'nemt' at fremstille (bio)methanol, hvorfor satsede fr. Ahring da ikke på dét?? ”

Jeg ved ikke om det er så nemt at fremstille metanol, f.eks. er eSMR reaktoren fra Haldor Topsøe ikke markedsført endnu? Og hvis du mener professor Birgitte Ahring så læg mærke til at Ahring er uddannet biolog og p.hd. i mikrobiologi og derfor formentlig har sit fokus på biokemiske processer?

Du skriver videre ”Men metanol og ethanol er jo også to forskellige produkter. det er de vel(?), skønt de kemisk umiddelbart forekommer ret 'ens'!? Jeg mener også, at de begge kan bruges til at 'strække' (/forbedre?) benzin som motorbrændstof(?):”

Det mener jeg også er korrekt, men ethanol kan man indtage i moderate mængder uden alvorlige forgiftning det kan man ikke med metanol som jo fører til blindhed.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 1

læg mærke til at Ahring er uddannet biolog og p.hd. i mikrobiologi og derfor formentlig har sit fokus på biokemiske processer?

nu kender jeg ikke den præcise skillelinie mellem kemi hhv. biokemi, men min kommentar var inspireret af spørgsmålet i kommentar #36:

Monr Nature Energy har vurderet muligheden for at biogas-anlæggene kan producere flydende metanol og undvære gas-nettet?

Du skriver afslutningsvis:

...men ethanol kan man indtage i moderate mængder uden alvorlige forgiftning det kan man ikke med metanol som jo fører til blindhed

netop dét forhold er jeg ganske velbekendt med - og særdeles 'obs' på! :)

  • 0
  • 0

Åben en flaske rødvin. Varm den op til tredive grader og mål spritprocenten efter en time. Bare et forslag😉

I mine unge dage, gærede vi sukkervand og destillerede det ved nøjagtigt 78 grader, for at undgå fusel( metanol, butanol etc der har højere fardampningstemperaturer). Vi blandede så destillatet med aktivt kul og filtrerede kullet fra i et kaffefilter.

Så flyttede jeg til Sverige og var der et års tid. Der lærte jeg at kende svenskernes favorit destillations apparat kaldet Amazing still der ved hjælp af plasticbaljer og en akvarievarmer ( som jo er lovlige at eje både her og hinsidan) som er forbløffende effektiv som lavtemperatur destillisations apparat.

https://amazingstill.com/

En lignende metode må kunne anvendes til destillere alkoholerne fra gærede roerester uden den store energi tilførsel👍

  • 1
  • 5

Der er planer om 3GW solcelleparker på Lolland Falster om få år. Og vil få brug for sæsonlagring af energi i form at brint tilsætning til naturgas.

EU og Dansk Gas er igang med udarbejdelse af regulativer og test af brint (op til 70%) tilsat naturgasnet. Se link

https://thyga-project.eu/

Solceller i DK har en en kapacitet på ca 10%. (Kun 2 - 3 timer/dag i gennemsnit)

Hvis fornuftig økonomi kræves enten øjeblikkelig elnet forbrug af strøm fra solcelleparker eller brint lagring af energi med elektrolyseanlæg og adgang til naturgas/brintnet og sæsonlagring i saltkaverner. Se link

Brint kan igen omsættes til elnet strøm med kraftværk gasturbiner opgraderet til 100% brint.

Technical Potential of Salt Caverns for Hydrogen Storage in Europe

https://www.sintef.no/globalassets/project...

EU har lavet en rapport om energilagring for fremtidig sikker elnet i Europa

Study on energy storage - Contribution to the security og the electricity supply in Europe. March 2020. See link

Side 46 Figur 27 Beskrivelse af PTX model i studiet. Side 47 Installeret kapacitet 2030

Side 48-51 viser flukturerende produktion vind/solceller/vandkraft/batterier/A-kraft

Side 52-58 viser installeret produktion kapacitet 2030/2050 med elektrolyse/PtX andel

https://op.europa.eu/o/opportal-service/do...

  • 1
  • 0

Hej Hans Henrik Hansen

Biokemi er studiet af levende organismers kemiske sammensætning og de kemiske processer og reaktioner, der foregår i dem.

Der bliver fremstillet en del teknisk syntetisk ethanol udfra ethen og vand:

H₂C=CH₂ + H₂O → C₂H₅OH

Problemet er et processen er sort idag. Grøn ethen kan formentlig fremstilles ud fra grøn metan.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 3
  • 0

Hej Peter Vind Hansen

Biokemi er studiet af levende organismers kemiske sammensætning og de kemiske processer og reaktioner, der foregår i dem

OK - men længe inden, vi når hen til noget i retning af bio(m)ethanol etc., er de tidligere involverede levende organismer vel afgået ved døden?

Grøn ethen kan formentlig fremstilles ud fra grøn metan

OK - hvorledes tilvejebringes da grøn metan?

PS Tak for din betydelige tålmodighed! :)

  • 2
  • 2

Hej Hans Henrik Hansen

Hovedbestanddelen i biogas er metan gas. Den er CO₂ neutral og derfor kan den kaldes grøn gas. Men PtX er også en mulighed for at tilvejebringe CO₂ neutral f.eks. grøn metanol.

Jeg skrev (bio)metanol med bio i parentes fordi metan gassen (biogassen) er fremstillet ved en biologisk proces mens proces trinnet videre til metanol er ren kemiteknik.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0

Gasledningen til Lolland til 925 mio. kroner + PLUS

Tænker nok ikke anlægsprisen prisen holder

Frygt for udflytning Ministeren tilføjer, at hvis sukkerproduktionen i Danmark ikke får hjælp til at omstille sig, er vurderingen, at den ville flytte til et andet sted i verden, og at det ville være katastrofalt for Lolland-Falster. Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing F. og Nakskov med ca. 350 ansætte,

ja men hvad med de over 2000 ansætte som er blev fyret fx i lufthavnen ? Det er nogen flere ind de ca. 350 ansatte

Overser ekspert-råd Med beslutningen om at bygge en gasledning har ministeren således valgt at se bort fra argumenterne fra førende energieksperter og regeringens eget klimaråd, der peger på, at en elektrificering med varmepumper er en bedre energi- og samfundsøkonomisk måde at omstille industriens energiforbrug på. Blandt andet har et EUDP-forskningsprojekt vist, at elektrificering af netop Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster ville være teknisk mulig og en økonomisk fordel for både samfundsøkonomien og for selskabet.

Hvorfor har EUDP-forskningsprojekt ikke kommet med en færdig løsning endnu? (Som dur)

Tænker der kommer også andre virksomheder som har brug for, samme varmepumper med vider tænker jeg, fx som Aalborg Portland

Jeg er lidt ambivalent, GAS som er ved at skal udfases, biogas (i en stor skala er en CO2(udleder) og de rene illusioner for politiker)

Hvis tidsplanen holder så skulle gasledningen, være færdig etableret i 2024

Hvis nu men har kastet nogen af alle de millioner efter, forskningsprojekter så forskerne kunne færdig udvikle en varmepumpe som kunne levere de resultater den skal kunne levere.

Kun godt blive trist, over at igen igen, de Kære levebrødspolitiker for brugt den ene million efter den anden på illusioner.

Hilsen Martin G.

  • 0
  • 1

i Danmark er uden betydning for andre end Lollænderne. Sukkerproduktionen vil ikke flytte nogen steder den vil bare lukke.

Kommerciel sukkerfremstilling på basis af sukkerroer blev indledt i Tyskland i 1802. Metoden spredtes hastigt til andre europæiske lande på grund af fastlandsspærringen, som Napoleon indførte under Napoleonskrigene i 1807, og som afskar England fra Europa. England svarede igen ved at blokere det kontinentale Europa (herunder Napoleons allierede, Danmark) fra import af rørsukker.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten