Regeringen siger god for at sprøjte Roundup på danske marker lige før høst

Den danske regering vil fortsat tillade landmænd at sprøjte verdens mest udbredte plantegift, glyphosat, på markerne helt frem til ti dage, før korn, raps og ærter bliver høstet.

På den måde bliver afgrøderne slået ihjel. Og netop fordi planterne visner opnår de en ensartet modning. Til gengæld efterlader det flere rester af de glyphosat-holdige sprøjtemidler, herunder Roundup, på afgrøderne.

Netop af den grund har EU-Parlamentet opfordret til, at praksis med at sprøjte markerne kort for høst bliver forbudt. Den benævnes på dansk både nedvisning og tvangsmodning, mens den på engelsk går under den mere dramatiske betegnelse green burndown.

Læs også: Europæiske politikere: Forbyd Roundup i haver og parker

EU-Kommissionen skal i næste uge forsøge at få en ny, midlertidig godkendelse af glyphosat igennem en såkaldt stående komité, hvor det formelt ikke er ministrene, der mødes.

På grund af slagsmålet mellem EU's fødevaresikkerhedsagentur, Efsa, og verdenssundhedsorganisationen WHO vil de fleste ministre dog stå standby til at træffe beslutningen. Kommissionen har flere gange måttet opgive at komme igennem med sine godkendelser.

Læs også: EU-landene siger nej til glyphosat for tredje gang

Heller ikke denne gang lægger kommissionen op til at følge parlamentet og helt forbyde at sprøjte markerne kort før høst. I stedet nøjes dem med at bede medlemslandene om at sikre sig, at det sker 'i overensstemmelse med god landbrugsmæssig praksis'.

Hver fjerde rapsmark får glyphosat før høsten

Regeringen vurderer ifølge et notat, som Folketingets Europaudvalg har fået om sagen, at landmændene allerede i dag overholder den praksis, når markerne sprøjtes kort før høst.

Der findes ifølge notatet ingen opgørelse over, i hvor stort omfang de danske marker sprøjtes med glyphosat kort før høst. Men det er en udbredt praksis ved en række afgrøder. Ud over korn og raps nævner notatet ærter og hestebønner. For tre år siden vurderede en landbrugskonsulent, at 10 procent af de danske kornmarker og 25 procent af rapsmarkerne får glyphosat op til høsten.

Læs også: Landmænd sprøjter med Roundup kort før høst for at modne korn

'I forhold til god landbrugspraksis er anvendelsen acceptabel i situationer, hvor udgifterne til høst og/eller tørring er så høje, at der er en klar økonomisk gevinst ved at anvende glyphosat, eller der er en reel risiko for, at afgrøden ellers ikke ville kunne høstes. Disse situationer optræder typisk i år med usædvanligt meget nedbør i vækstsæsonen og/eller omkring høst,' skriver regeringen i notatet.

'De mulige kemiske alternativer er enten mere miljø- og sundhedsbelastende eller har ringere virkning over for ukrudtet.'

'Ingen risiko for forbrugeren'

Notatet henviser til en to år gammel redegørelse fra Miljøstyrelsen, der viser, 'at der ikke nogen risiko for forbrugeren ved konsum af korn eller kornprodukter efter denne anvendelse'.

Læs også: Derfor sprøjter landmænd med Roundup inden høst

Samtidig fremhæver regeringen, at landbruget har indgået aftaler med 'aftagerne' om ikke at sælge korn, der er sprøjtet før høst, til brødkorn eller malt. Det står ikke direkte i notatet, men pointen er at undgå, at kornet med rester af glyphosat havner på spisebordene.

'Regeringen mener derfor, at der ikke er grund til at forbyde anvendelsen før høst i Danmark, men støtter samtidig Kommissionens henstilling om, at denne anvendelse ikke bør finde sted unødigt,' lyder konklusionen på notatet.

Læs også: Hemmelige glyphosat-rapporter må kun læses i ’fysisk læserum’

EU-Kommissionen følger heller ikke parlamentets forslag om helt at forbyde glyphosat på offentlige arealer såsom parker. I stedet skal medlemslandene 'tage særlige hensyn', når der bliver sprøjtet. Det sker allerede herhjemme, da staten, regionerne og kommunen i 2007 indgik en aftale om at udfase sprøjtemidler på offentlige arealer. Det har medført, at pesticidforbruget de steder er reduceret med 90 procent.

Hjælpestof bliver forbudt

Endelig bliver det forbudt at benytte hjælpestofferne POE-tallowaminer i de færdige blandinger med glyphosat-sprøjtemidler. Ifølge notatet er de mere giftige end glyphosat i sig selv.

De fleste glyphosat-holdige sprøjtemidler sælges allerede i dag uden netop de hjælpestoffer. Der er dog godkendt 34 produkter, men kun fem af dem blev solgt i 2015.

Forslaget om at begrænse anvendelsen af glyphosat kommer først til afstemning i næste uge. Men allerede i dag, fredag, stemmer en særlig appelkomité om administrativt at forlænge tilladelse til at benytte glyphosat. Den udløber ellers med udgangen af måneden, så det haster for EU med at skaffe flertal, hvis landmændene fortsat skal kunne benytte deres foretrukne sprøjtemiddel.

Læs også: Roundupkompromis: EU-Kommissionen foreslår halvandet år mere med glyphosat

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg kan læse, så står der i overskriften at det øgede forbrug skyldes at man bearbejder jorden mindre, hvilket vel gerne skulle betyde at den bliver mindre udpint?

Eller er jeg helt galt på den?

  • 2
  • 2

Endnu en god grund til at købe økologiske fødevarer; forbandet svineri at sprøjte fødevarer lige før de høstes :-(

  • 18
  • 1

Hvad kan man forvente af en regering med en kristen fundamentalist som fødvareminister og som vel nærmest er gift med kemilandbruget! Miljøsvin af værste slags!,,

  • 16
  • 2

Det her er en betytdende sag for brugere og forbrugere, så hvorfor bringe den ned på et plan som det du præsterer Jens S. Hvorfor i alverden skulle ministeren være "gift" med det konventionelle landbrug ?? Han giver det ene store tilskud til den økologiske produktion efter det andet, - så noget forfærdelig vrøvl at diske op med. - Per Madsen - svineriet ligger vel i, om der kommer rester i basisvarerne for vores fødevareproduktion - og dert gør der sjældent. Kontrakter mellem brødhvede- og maltbug -producenter og modtager indeholder regler om at Glyphosat ikke må anvendes på disse afgrøder før høst. Så mel og øl er uden rester. Og i vinterraps anvendes i et tørt år som 2016 ikke Glyphosat - midler af nogen betydning - måske 2 - 3 % af arealerne svarende til 3 - 4 k ha.

  • 1
  • 9

Statestikken fra 2012 og frem siger ikke noget, da der blev hamstret rigtig met Roundup produkter pga kommende prisstigninger og der er stadig gammelt lager hos forbruger, En forsvindende lille del af de noterede mængder anvendes til nedvisning af stort ukrudt i raps og til kontrol af kvikgras i korn. I de tilfælde, hvor glyphosat anvendes, er det i stedet for en mekanisk (plov og stubharve) kontrl af ukrudtet. I helt særlige tilfælde bruges glyphosatmidler til at nedvisne især byg, når byggen har nye skud undervejs efter fx en tørkeperiode.

  • 3
  • 3

Venstre har brug for at booste meningsmålingerne, og det her er så én af de metoder, der skal få flere bønder til at vende tilbage til folden. At det sker på bekostning af sunde fødevarer, det kan ikke ødelægge Lunde Larsens nattesøvn.

Hvem tør stole på, 'at der ikke nogen risiko for forbrugeren ved konsum af korn eller kornprodukter efter denne anvendelse'. Eller, at " landbruget har indgået aftaler med 'aftagerne' om ikke at sælge korn, der er sprøjtet før høst, til brødkort eller malt. Det står ikke direkte i notatet, men pointen er at undgå, at kornet med rester af glyphosat havner på spisebordene."

Når man kender Venstre, så hviler den slags aftaler på venlig selvbetjening, og tillidsbaseret egenkontrol. Hvad det sidste angår, så husk lige på hvordan egenkontrollen virkede på Vestas og Siemens, der kunne få positive smiley'er og det til trods for at de ansatte blev syge af arbejdet.

Nå ja, og så var lige rapporten, der viste glyphosat i børns urin. Også den afviste Lunde Larsen, men hvad kan der forventes af en landbrugsminister, der - som Jens Sørensen korrekt skriver - er gift med landbruget.

  • 8
  • 1

ARNE lUND - Du er en meget negativ og mistroisk person, der slet ikke kan tro noget godt om en politiker, der har en forkert farve for dig. Lunde Larsen kommer fra et landbrug, ja, men det gør ham vel ikke mere gift med landbruget som sådan, end en socialdemokratisk beskæftigelsesminister der skal tage sog af LO emner ?? Med de fantastiske kemiske målemetoder, der findes idag vil du blive overrasket over, hvad for kemiske molekyler,man idag kan opspore i børns urin - HVIS man søgte efter dem ! ! Mængden af de spor af Glyphosat der er fundet i urin er så små, at de er uden betydning for sundheden - vurderet af DTU og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelafdeling. Det kan du vist ikke sætte dig til dommer over med den tilgang du har til sagen.

  • 1
  • 8

Jeg synes, jeg hører en masse sludder og nonsens omkring brugen af roundup - det har fra begyndelsen været en forudgående antagelse, at det ikke ville dukke op i grundvandet - guess what... tilstedeværelsen kan måles i grundvandet. Her er et godt eksempel på propaganda, hvor lobbyisten først påstår at det er uskadeligt, dernæst gør han sig selv til grin: https://www.facebook.com/thepeoplesvoicetv...

Det handler om gift - vi taler om en balance mellem økonomisk gevinst og forgiftning af miljø... hvad skal der til, for at få rettet debatten ind på det, som er helt centralt: hvem skal betale for skaderne/omkostninger efter landmændendes kortsigtede gevinst?

  • 7
  • 3

hvem skal betale for skaderne/omkostninger efter landmændendes kortsigtede gevinst?

Det e nemt at svare på. Det skal vi alle, især vores efterfølgere.

Det er helt central for liberale erhverv at hælde flest mulige produktionsomkostninger over på samfundet. Målestokken er markedsprisen her og nu - ikke den samlede pris nu og i fremtiden. Man kan ikke bebrejde bønderne at de følger reglerne - men man kan undre sig over hvorfor vi som samfund ikke ændrer reglerne og laver et system som er bæredygtigt.

  • 13
  • 1

Behandles rapsen med roundup i det tidlige forår, flyver bierne slet ikke til marken. Der er så ingen rapsplanter, det finder bierne selv ud af.

Det er muligvis en forveksling af både midler og brug, med kommentaren.

  • 1
  • 6

Det er alene Gylle DK's egne tanker og ideer, der bliver lagt frem. Det har meget lidt med virkeligheden at gøre. men alle har jo heldigvis lov til at lufte deres mening - også Gylle.DK.

  • 2
  • 3

I søborg har kommunen netop sendt opfordringer rundt til alle om ikke at bruge Roundup da vi bor ovenpå et vandreservoir.

  • 1
  • 3

I publikationen Banishing Glyphosat, der er et metastudie af Glyphosat, er der henvist til en analyse fra USA, hvor man har fundet en stor korrelation mellem f.eks. levercancer og Glyphosat. I USA er der et stort forbrug af Glyphosat og GMO-afgrøder. I Danmark er GMO-afgrøder forbudt, men til gengæld er der en import GMO-afgrøder bl.a. fra Sydamerika.

Det er mig bekendt begrænset, hvad der findes at studier af effekten af Glophosat på folks helbred her i Danmark. Derfor har jeg forsøgt, at sammenligne salg af Glyphosat med raten af levercancer i Danmark ved at hente data fra Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik og fra NORDCON

Den følgende graf viser raten for levercancer for mænd og kvinden tegnet op mod salget af Glyphosat i tons.

Glyphosat og levercancer for mænd og kvinder

Det fremgår af denne graf, at de er en korrelation mellem Glyphosat og levercancer for mænd, men ikke for kvinder. Hvorfor er der en sådan forskel på mænd og kvinder ?

Den følgende graf viser raten for levercancer og salg af Glyphosat plottet som funktion af årstallet. De blå tal viser slaget af Glyphosat i tons og de røde tal viser raten for mænd af levercancer:

Glyphosat og levercancer for mænd 1991-2013

Denne graf viser, at der er en sammenhæng mellem Glyphosat og levercancer for mænd. Korrelations koefficient er på 0.837 og er signifikant forskellig fra nul.

I denne sammenhæng har jeg brugt den ”Rå rate” uden aldersstandardisering. Man kan bruge de standardiserede rater(ASR(N)), men det vil ikke flytte ret meget.

Jeg kender alt til, at en korrelation ikke betyder, at der er en årsagssammenhæng. Jeg har på ingen måde en medicinsk/biologisk viden, der sætter mig i stand til, at argumentere for eller imod en årsagssammenhæng.

Derfor har jeg brug for en feedback om, hvorledes disse grafer skal tolkes. Der må være nogen med en viden, der enten kan bekræfte eller afkræfte sammenhængen.

Jeg vil dog konkludere, at det er berettiget, at undersøge om der er en sammenhæng mellem levercancer og Glyphosat, men hvem gør det ?.

Forbehold for fejl og mangler.

  • 1
  • 1

Flemming - Til din oplysning er statestikken fra MS fra 2012 ude af trit med forbruget. De rigtige forbrugstal får du fra sprøjtejournalerne, som forbrugeren er pligtig til at udfylde. Fra 2012 og 2 sæsoner frenm blev der hamstret meget store mængder af forskellige pesticider og her bl a Roundup og andre Glyphosat-produkter. Hamstringen skete pga afgiftsførhøjelser. Så mængden hos MS og forbrug stemme langt fra. Der er forbrugere, der stadig idag bruger af de hamstrede produkter. Som jeg tidligere har gjort opmærksom på er det kun en meget lille del af den samlede Glyphosat-mængde, der bruges på eksisterende afgrøde, medens resten anvendes inden afgrøden spirer frem eller i den høstede mark (på stub -arealet) og her er det kun den der udfører sprøjtearbejdet, der kan komme i kontakt med kemi'en. Cancerkvotienten hos landmænd er som bekendt lavere end for andre grupper i samfundet. Men hvorfor ikke overlade arbejdet med kvalificeringen af glyphosat som mulig / ikke cancerfremkaldende til experter som dem der sidder i EFSA eller i den danske Miljøstyrelses -bekæmpelsesmiddelkontor ??

  • 1
  • 2

I diskussionen om Glyphosat er der flere forskellige synspunkter og alle disse synspunkter bør indgå - også dine, mine og Ludvigslysts synspunkter. Hidtil har det være rene cost bebefit analyser ud fra landbrugtes økonomiske interesser, der har været de dominerende. Hvad med befolkningens sundhedstilstand?

Jeg været inde på tanken, at anvende forbruget af Glyphosat fra sprøjtejournalerne, men der mangler sprøjtejournaldata for ca. 10 % af det samlede areal i 2014. Det næste problem er, at få fat i data pr. ejendom således, at man kan beregne den samlede mængde forbrugt Glyphosat. Dette har jeg veget tilbage for at gøre, idet det ikke er sikkert, at Miljøstyrelsen vil give mig adgang. I mangel af bedre har jeg brugt salgstal.

Du stiller spørgsmålet:

Men hvorfor ikke overlade arbejdet med kvalificeringen af glyphosat som mulig / ikke cancerfremkaldende til experter som dem der sidder i EFSA eller i den danske Miljøstyrelses-bekæmpelsesmiddelkontor??

Hele det agro-kemiske-industrielle kompleks har været i stand til at fordreje hele spørgsmålet om Glyphosat og GMO. Helt på samme måde har Tobaksindustrien og Olie-og kulindustrien været i stand til, at forvride diskussionen om henholdsvis tobak- og klima-problemet. Derfor er der behov for, at nogen kikker dem i kortene. Det agter jeg at gøre!

Du skriver:

en meget lille del af den samlede Glyphosat-mængde, der bruges på eksisterende afgrøde

Jeg har ikke kunnet finde dokumentation herfor, men i Anvendelse af glyphosat før høst i korn, Miljøstyrelsen 2014 står der på side 24, at

Der foreligger ingen aktuelle oplysninger om fordelingen af forbruget af glyphosat før og efter høst. Data fra jordbrugernes indberetning af oplysninger fra sprøjtejournalerne til NaturErhvervstyrelsen (i systemet kaldet SJI) giver ikke mulighed for en sådan opgørelse, da jordbrugerne ikke skal angive hvornår midlet er anvendt. I et notat, som det daværende Danmarks Jordbrugsforskning udarbejdede i november 2002, blev det angivet, at 30-35 % af forbruget var før høst, mens 65-70 % blev anvendt efter høst, og at andelen anvendt før høst havde været dalende. Videncentret for Jordbrug og Institut for Agroøkologi ved Århus Universitet vurderer, at andelen af glyphosat anvendt før høst utvivlsomt har været stigende siden 2002, men er ikke i stand til at vurdere omfanget af stigningen nærmere.

Med udgangs punkt i dette, er det forkert at sige, at kun lille del af Glyphosaten anvendes til nedvisning af korn. Hvad er det korrekte tal?

Ifølge Banishing Glyphosat er der sammenhæng mellem Glyphosat og en række sygdomme i USA, se side 16-18 herunder 5 forskellige cancertyper. Her står der:

There is clearly a strong correlation between the conditions on the one hand and GMOs and glyphosate use on the other. This does not by itself prove there is a causal relationship, but it is certainly evidence in favour of one. When we add to it the evidence that glyphosate has led to birth defects in humans, that it has been found to harm laboratory rats, cattle on farms, and other animals as well, that it interferes with an important metabolic pathway in animals, that it adversely affects beneficial gut bacteria, that it acts as an endocrine disruptor, and more besides, the case against glyphosate becomes very strong indeed

Glyphosat har en skræmmende betydning for folkesundheden, jf. eksempler fra Argentina og fra USA. I USA er det tilsyneladende kombinationen af GMO og Glyphosat volder problemer. I Danmark er det tilsyneladende kun Glyphosat allene, der skaber problemer.

  • 2
  • 0

Fin sammenfatning. Der kunne måske være interessant med dmi's vejrarkiv over høstvejret i perioden, sammenholdt med hvornår midlet bruges i vækstperioden (som før fremspiring). Ikke alt anvendes kort inden frist før høst. Noget bruges efter høst. Foderet hvor der påvises over 50% af grænseværdierne, bør kilden læses. Underligt nok er der ikke fund relateret til hvede, men derimod foderbyg og i mindre grad raps.

Det interessante er at der er forskelle i landsdelene, ligesom der er forskelle i klima og hvad der dyrkes.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten