Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer

Illustration: URBAN POWER for Hvidovre kommune

Der er lagt op til endnu en hurtig godkendelse af kunstige øer i hovedstadsområdet, kort efter at København fik Folketingets ja til Lynetteholm.

Denne gang er det Hvidovre Kommune, som håber at få lovgrundlag til at anlægge et erhvervsområde på ni øer og samlet 3,1 kvadratkilo­meter allerede inden for et par år. Optimismen skyldes en regeringsudmelding om, at Holmene skal være så velundersøgte før næste sommer, at der kan stemmes om projekteringslov.

Læs også: Leder: En ø blev serveret med to tunger

Der bliver langt til bussen, længere til stationen, og bekymrende nært til Natura 2000-området Kalveboderne, hvis Holmene realiseres. Illustration: Ingeniøren

Men projektet møder ­allerede kritik for sin dårlige adgang til kollektiv transport, som vil medføre yderligere tilsanding af motorvejsnettet. Øerne kan nemlig ikke overholde stationsnærhedsprincippet, som kræver, at nye arbejdspladser anlægges tæt på en station.

»Holmenes placering virker uhensigtsmæssig trafikalt set,« siger Otto Anker Nielsen, professor i transportmodellering på DTU.

Kommunen forventer, at 12.000 mennesker skal arbejde på øerne, men kravet om gangafstand på 600 meter fra en station vil Hvidovre søge dispensation fra.

I stedet satser kommunen på en højklasset busforbindelse (BRT). Men Otto Anker Nielsen peger på, at det vil give en besværlig rejse først til en station og så med bus mod øerne.

Hvis BRT-ruten føres ud på øerne, vil det spredte område også tælle ned. Eksperten ser paralleller til bl.a. virksomhederne rundt om DTU og Lautrupparken i Ballerup, hvor meget få bruger kollektiv transport.

»Selvom motorvejen så er sandet til, vil bilen formentligt alligevel blive det foretrukne transportmiddel,« siger Otto Anker Nielsen.

Læs også: Hvidovre kæmper stadig for Holmene: »Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor det går så langsomt«

Også miljøpåvirkningerne bekymrer. Holmene skal ligge lige op ad Natura 2000-området Kalve­boderne, som ikke må påvirkes.

Dertil kommer vandmiljøet i Køge Bugt. Her dumpes i forvejen millioner af kubikmeter bundslam fra anlægget af Lynetteholm. Mere vil komme til med Holmene. Bugten skal også modtage store ­mængder spildevand, hvis Biofos flytter landets største spildevandsanlæg Lynetten til øerne.

»Samtidig er en Østlig Ringvej i sænketunnel langs Østamagers kyst i støbeskeen. Det bliver en yderligere belastning af det samme farvand,« siger Ole Damsgaard, formand for Danmarks Naturfredningsforenings Samråd Storkøbenhavn.

I et interview med Ingeniøren lover Hvidovre Kommune at lære af Lynetteholm-processen og ­lytte til kritikken i de kommende år. Også selvom man forventer hurtig lovgivning. Men Bent Flyvbjerg, professor ved Oxford University og ekspert i megaprojekter, advarer om, at hastværk i planlægningsprocessen ofte er det største problem.

Han koger sin forskning ned til ‘tænk langsomt, handl hurtigt’: Undlades grundig planlægning og projektforberedelse, giver det et væld af fejl og mangler, som skaber forsinkelser og budgetoverskridelser.

»Forhastede processer kommer tilbage som problemer senere, lige så sikkert som at Solen står op i morgen,« lyder det fra Bent Flyvbjerg.

Holmenes første ø kan være bygge­modnet før 2030, og alle ni være indflytningsklar i 2040.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker helt fjollet at begynde at bygge i vandet, og ødelægge natur og miljø for at kunne gøre det, når der i forvejen er plads på land. Selvfølgelig hvis man vil lægge alt land brak, og alle vil bo og arbejde indenfor 600 af storbyernes infrastruktur, så er man jo nødt til at gøre noget vanvittigt.

Det lyder mærkeligt at man på den ene side taler om klima og miljø, og tvinger ændringer og afgifter ned over danskerne, og på den anden side laver store projekter som jeg på ingen måde kan se der gør noget godt for klima og miljø 🤔

  • 22
  • 2

Nu skal jeg jo ikke give indtryk af, at jeg ved noget, men lugter alle disse skøre ø-projekter ikke en del af, at hver kommune vil sikre sig et grundlag for forretning og skatteindtægter ved at udvide sit areal indenfor kommunegrænsen? Uden hensyn til trafik og natur? Jeg gætter på, at der også bliver pres på kalveboderne, når tilstrækkelig meget er flyttet til Amager. Stop dog dette centraliseringsvanvid og arbejd på at flytte industri (også fra Kina) ud i landet, hvor man kan køre til/fra arbejde uden at spilde timer på transport. Det vil også mindske CO2 udledningen, fordi folk får råd til at bo i nærheden af arbejdspladsen.

  • 17
  • 1

Jeg er helt enig - jeg ved ikke hvad det er for en kollektiv hjerneblødning vores politikere har fået, som gør at vi nu pludseligt skal lave et utal af kunstige øer. Det virker både miljømæssigt og økonomisk som hul i hovedet. Men din bemærkning om "sjællandske politikere" forstår jeg ikke - i hvert tilfælde "Lynetteholm" skulle en tur gennem folketinget, og der sidder politikere fra alle egne af landet.

  • 10
  • 0

@JR Hvilke forhindringer ser du i at virksomhedrne hjemtager produktion og lægger de i ikke hovedstadskommuner, og mener du at alle storkøbenhavnske kommuner skal ophøre med at tiltrække erhverv og borgere? Jeg tænker der er en efterspørgsel siden der er nogle der vil bruge store summer på øerne. En efterspørgsel der ikke kan dækkes i en lille flække i vestjylland.

  • 2
  • 8

"Men eksperter frygter for projektets trafikale konsekvenser." - igen-igen og igen skal vi læse om såkaldte eksprter der frygter dette og hint. Vel nok mest fordi samme "eksperter" er sure over ikke at være taget med i projektet, så de også kunne få en luns af de givtige eksperthonorarer de rfalder af i sådanne planlægninger.

  • 2
  • 10

Som Frank Jensen sagde... Tung industri ud af København, og mere videnstung industri isteddet (en vision som Lynetteholmen understøtter). Holme er med til at understøtte dette, se bare på sammenlægningen af rensningsanlægget. Nej, Holmene bliver ikke udelukkende 'Tung' industri, der kommer også videnstunge arbejdspladser, men også rigtig meget rekreativ natur til glæde for mange i nabolaget. Prisen, er ligesom Lynetteholmen, 'praktisk' gratis, hvis der medregnes modtagelse af overskudsjord, overflodssikkring, salg af grunde samt fremtidige skatter. Herudover skabes/flyttes der arbejdspladser, til mere egnede lokalitationer, hvor håndværkerne hurtigt kan komme til kbh, med 10mins på motorvejsnettet.

Og ja, der mangler offentligt transport, ligesom ved omtalte Laudrupparken. Forskellen er at metroen der går til Ny Ellebjerg 'nemt' kan forlænges til Hvidovre Hospital, og en BRT lign. forbindelse herfra, via Friheden st, til Holmene.

Imodsætning til Lynetteholmen, ligger Holmene i læ af København, når det gælder Østersøen, og samtidigt er vandet ud fra Avedøre Holme vist mest kendt for østersfiskeri, som nemt kan flyttes/skubbes.

TLDR; Så, frigørelse af plads i København til bolliger, flytning af unhensigsmæssigt industri, samt ny, flodssikring og rekreative område, stort set gratis over 30-50år.

De negative sider: industri, som i forvejen kræver lastbilstraffik flyttes uden for København, og offentligt transport som bliver løst over tid, samt minimal ødelæggelse af 'natur'.

  • 1
  • 7

Hver gang en kommune vil bygge noget på land, kommer Dansk Naturfredningsforening på "påviser" at eet eller andet unikt kræ netop har særligt behov for at leve netop der. Eller også klager naboerne og rejser en proteststorm imod byggehøjde, træfældning eller larm og støj og nyt "indkik."

Hvis en dansk kommune vil udvide, er de nødt til at indvinde nyt land ude fra havet, for overhovedet at komme nogle vegne.

Hele den planlov som Socialdemokratiets Sven Auken vel om nogle stod fadder til rider nu os alle som en mare, og forhindrer enhver fornuftig udvikling.

Og Stauning tildeling af særlig klageret til Naturfredningsforeningen (fordi han var charmeret af datidens kvindelige formand), har også sin del af skylden for hele dette kaos of benspænd.

Så: Derfor nye øer. Vi er nødt til det på grund af fortidens politiske dumheder.

  • 2
  • 10

Så: Derfor nye øer. Vi er nødt til det på grund af fortidens politiske dumheder.

Så du bekræfter at der er masser af plads på land, men mener at bureaukrati gør at vi hellere ødelægger land ved at grave det op, for at smide det i vandet og ødelægge vandet også?

De samme bureaukratiske regler kan du sige om nye øer, de ødelægger også dyreliv, udsigt osv.

Man kunne måske kigge lidt længere væk fra hovedstaden, så er der lidt mere plads 😉

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten