Regeringen: Sådan gør vi genbrug af plastic fantastisk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Regeringen: Sådan gør vi genbrug af plastic fantastisk

Hulter til bulter ... Containerne til plastaffald i alle afskygninger rummer på mange forskellige typer polymerer i forskellig kvalitet. Illustration: Hanne Kokkegård

Efter drypvise lanceringer tirsdag og tidligere onsdag har regeringen i dag fremlagt sin store plasthandlingsplan, der skal sikre, at Danmark over de næste fire år bliver klar til at opfylde EU’s plan for cirkulær økonomi inden for plastområdet.

Regeringens plan ’Plast uden spild’ oplister 27 initiativer, der skal øge genanvendelsen af plast og stoppe plastforureningen (herunder mikroplast) på landjorden og i havet.

Det vigtigste initiativ er etableringen af et nationalt plastcenter, der skal kortlægge barrierer, som i dag hindrer genanvendelsen af plast. Desuden skal centret udvikle designmanualer, så mindst muligt plast går til spilde under produktionen og senere ender som affald. Den viden skal danske virksomheder bruge, ligesom Danmark skal dele viden med de andre EU-lande om produktudvikling inden for genanvendelig plast.

Minister: En fælles mission

Regeringen vil bruge 50 millioner kroner til handleplanen over fire år. Det forslag skal nu forhandles med de andre partier.

Læs også: Miljøminister vil ensrette sortering af plastaffald

»Plastic er ikke bare plastic. Det er en væsentlig del af vores udfordring, at produkter laves af et væld af forskellige plastictyper og i alle farver og former. Det gør det sværere at genanvende, og der mangler viden og teknologiske løsninger. Derfor er der ikke bare én nem løsning på udfordringerne med plastic,« skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i forordet til handlingsplanen.

»Det afgørende er at sikre, at der alle steder i plastens rejse fra ny vare, og til den ender som affald, bidrages til at finde løsninger. Det er min oplevelse, at mange danskere – både virksomheder og borgere - er enige i dette og gerne vil bidrage. Og det er vigtigt, fordi hvis vi skal lykkes med det her projekt, så skal vi alle gøre en indsats. Det er en fælles mission,« mener ministeren.

Mikroplast i spildevandsslam

Udover plastcentret fokuserer regeringen på erhvervslivets muligheder for at sætte Danmark på landkortet udi teknologier, der støtter en mere bæredygtig plastanvendelse.

Læs også: Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond

Som nævnt i går vil regeringen også standardisere indsamlings- og sorteringskriterierne for plast og forbyde tynde plasticposer med hank.

Man vil bruge penge på en informationskampagne, der skal reducere affald i naturen, og kommuner kan søge tilskud til frivilliges rengøring af strande.

Man vil også kortlægge mængden af mikroplast i spildevandsslam, der spredes ud på marker, kigge på gevinsterne ved biobaseret plast og endelig se på, hvor stor forureningen med mikroplast reelt er, og tænke i alternative typer til gummigranulatet i kunstgræsbaner – f.eks. kork, der netop er blevet brugt i en 11-mands bane i Brønshøj i Københavns Kommune.

Handleplanen nævner også, at der i 1950 blev produceret 1,7 millioner ton plastic. I 2014 var tallet steget til 311 millioner ton, og i 2050 forventes produktionen at nå 1,2 milliarder ton plastic.

Eftersom plast primært er et oliebaseret produkt, vil ressourceforbruget til plast forventeligt stige fra 6 procent til 20 procent i 2050. Derfor skal man også forske i materialer, der kan erstatte plast, og kun bruge plast, der hvor det er nødvendigt.

Kvalitet i genanvendelsen

På DTU Miljø forsker professor Thomas Fruergaard Astrup i plast og genanvendelse. Han har tidligere i Ingeniøren forklaret, at man i dag designer og affaldssorter plastprodukter på en måde, så samfundet ikke kan gøre sig uafhængigt af ny plast.

Læs også: Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand

Det skyldes blandt andet, at plasten bliver forurenet, fordi man blander god og dårlig plast. Derfor bør man kunne skille plastprodukter ad, så man ikke blander to typer plast eller højkvalitetsplast til fødevarer med ringere plastkvalitet.

Og derfor spiller plasthandlingsplanen på flere punkter ind i DTU Miljøs anbefalinger, mener Thomas Fruergaard Astrup:

»Det lyder rigtig fornuftigt, og umiddelbart som noget vi har brug for. Men nu er det jo ikke til at vide, hvad der reelt kommer til at ske. Og hvor langt de 50 millioner kroner rækker i den forbindelse. I relation til problemets reelle omfang virker det som ganske få penge.«

En omfattende opgave

Thomas Fruergaard Astrup roser også planen om et nationalt plastvidencenter:

»Der mangler i dag viden om, hvordan plastmaterialerne skal udarbejdes. Det gælder ikke kun sammenblanding af plasttyper, men også tilsætningsstofferne i plasten. Begge dele skal forbedres for, at vi kan få nogle renere genanvendelsesstrømme.«

Læs også: DTU Miljø: God og dårlig plast bør skilles ad i hjemmet

»Der er også behov for helhedsorienteret at analysere de samlede materialekredsløb, så vi kan finde de bedste løsninger i forhold til tilsætningsstoffer, plastmaterialer og design. Jeg synes, at planen lyder som en god start, men det er næppe nok til, at man kommer hele vejen i mål med genanvendelsen. Her håber jeg også, at man vil udnytte universiteternes eksisterende viden på området i stedet for at genopfinde den dybe plasttallerken, siger Thomas Fruergaard Astrup.

Miljøorganisation: Undgå flere skrivebordsstudier

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd mener, at plasthandlingsplan har mange gode elementer, men mangler bid og visioner, for mange af initiativerne peger direkte ind i EU’s plastikstrategi og kommende EU-lovgivning,« siger seniorrådgiver Lone Mikkelsen fra Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Læs også: Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud

F.eks. nævner plasthandlingsplanen områder, hvor eksisterende viden viser, at der er problemer. Og lægger op til mere videnopbygning.

»Der er mange gode indsatser omkring handling på aktuel viden samt ny videnopbygning. Min bekymring går på, hvor langt man kommer med at gennemføre 27 initiativer for blot 50 millioner kroner fordelt over fire år. Vi har allerede for mange skrivebordsstudier. Vi mangler mere detaljeret forskning, og det koster,« siger Lone Mikkelsen.

Nogle af initiativerne bygger dog også på, at udgifterne til indsatserne skal dækkes af f.eks. brancherne selv og gennem frivillige partnerskaber.

Plastindustrien roser og riser

I Plastindustrien er man overordnet tilfreds med plasthandlingsplanen:

»Vi er begejstrede for ideen om et nyt plastcenter, der kan være samlingspunkt for den fremadrettede indsats for grøn omstilling i plastbranchen. Ensartet affaldssortering, initiativer for at forebygge affald i naturen, og det generelle fokus på at opbygge viden om f.eks. bionedbrydelig plast er også rigtig gode ideer, som både vi, ngo’er og flere andre har efterspurgt,« siger Thomas Drustrup, administrerende direktør i Plastindustrien, i en pressemeddelelse.

Læs også: Miljøstyrelsen: Ingen grund til alarm trods små fund af mikroplast i drikkevand

Men også Plastindustrien ser mangler i planen. Brancheorganisationen ønsker en dato for, hvornår målet skal være nået med den ensartede affaldssortering. Og så virker regeringens plan for kortlægning af udviklings- og forretningspotentialet for danske plastvirksomheder ukonkret.

Derfor burde regeringen tænke i oprettelsen af et decideret vækstpanel med fokus på at skabe optimale rammebetingelser for nye grønne danske plastjob, mener plastindustrien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DE TYNDE PLASTPOSER.
(1) For mig at se at se beskytter "de tynde plastposer" madvarer af stor værdi næsten gratis. Store værdier kan forødes uden den beskyttelse.
(2) For mig at se forurener de tynde plastposer næsten ikke som affald i naturen, af den simple grund. at de ikke anvendes til transportformål i naturen og derfor kun i ringe omfang ender som affald her.
Nedbrydnings-hastigheden af de tynde poser udendørs kender jeg ikke. De må formodes at blive nedbrudt hurtigere en de påståede "solide" plastposer, som jeg ikke kan anvende i haven, fordi de nedbrydes alt for hurtigt.
(3) For mig at se er anvendelse af plastpose-affald som brædsel til fx fjernvarme en ideel løsning. Dels behøver man ikke rengøre og/eller sterilisere plasten (hvilket er dyrt og ressourse krævende), og dels behøver man ikke adskille forskellige plastarter inden energi-genanvendelsen ved forbrænding.
Det kan undertiden være mere hensigtsmæssigt at anvende olien som plast, inden den brændes af.
---
Fordi man er genbrugs fanatiker, behøver man ikke skrue hjernen fra og undlade de besparende og hensigtsmæssige anvendelser.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 14
  • 4

På en 8 armet sorterings robot, der sortere alle plast typer med lynets hast. gerne med video link så borgerne kan se hvor fantastisk den er, og sige "Uh--Oh..hvor er den FANTASTISK!"
Kom i gang, jeg gider ikke være plast embelage ekspert.

  • 1
  • 1

Er der nogen der ved om der gives offentligt tilskud til plastgenbrug, fx til private firmaer der beskæftiger sig med sortering og rensning af affaldsplast samt fremstilling af genbrugsgranulat?

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved om der gives offentligt tilskud til plastgenbrug, fx til private firmaer der beskæftiger sig med sortering og rensning af affaldsplast samt fremstilling af genbrugsgranulat?

  • 0
  • 0

Plast nedbrydes utrolig langsomt og selvom man tror det er nedbrudt er det kun sket til små fragmenter som stadig forurener og faktisk endnu mere, for nu kan man jo umiddelbart ikke samle det op igen(= dyr jordoprensning.).

Har deltaget i en lang række forsøg, hvor vi via tilsætningadditiver skulle øge hastigheden på denne nedrbrydningsproces således at de poser der måtte ende i naturen hurtigt blev nedbrudt - men alle forsøgene endte alle i ovenstående scenarie med det yderligere minus at de delvis nedbrudte pose spredtes over et endnu større areal.

Glem alt om biobaserede løsninger - indtil videre er det ren reklame da poserne er fremtillet i biologisk masse som typisk skulle være endt som fødevarer i stedet, så CO2 belastningen er langt større fra disse poser.

Så skal det lige sættes på plads - alle plastposer i supermarkeder med hank/hådntag m.m. er belagt med afgifter - det er kun poser uden håndtag der ikke er og derfor findes de heller ikke i supermarkedet.

Den eneste farbare vej indtil videre er at bruge færre poser dvs tag selv en pose med til opbevaring i den ene eller anden kvalitet.

Om afgiften skal hæves eller der skal totalforbud til for er jeg ligeglad med. Jeg tager næsten altid en pose med på nær, hvis jeg køber f.eks en macbook til 12000+ kr så må de fremovert gerne tage en flad femmer for den pose jeg skal bære den hjem i bare den holder 110%.

  • 1
  • 0

Når du brænder plastic opstår der en mængde ubehagelige og giftige forbrændingsprodukter. Hvis du brænder PVC opstår der bl.a. saltsyre som vil give store problemer med korrosion.

Steen, der er altså dag-og-nat forskel på hvordan du forbrænder tingene.

Hvis du brænder olie af i en tønde, kommer der en kvælende giftig sort røg ud af det. Men ved en kontrolleret komplet forbrænding (i moderne oliefyr) er det noget helt andet.

På samme måde får du, hvis du afbrænder plastic i dit lejrbål eller brændeovn, en giftig røg med sod, dioxin, uforbrændte PAH'er m.m. Lad derfor være med det! Men hvis du putter den samme plast i et moderne forbrændingsanlæg med kontrolleret komplet forbrænding , er røggassen fra plasten ren og ufarlig som fra et moderne olie- eller træpillefyr. Saltsyre og dioxin (igen fra PVC og andre klorkilder) opsamles i røggasrensningen, så røggassen ved skorstenen i praksis er forureningsfri.

  • 0
  • 0

Hvorfor bruge en masse ressourcer og penge, på at genbruge noget der ikke burde være produceret i første ombæring ?

Lad os reducere prduktionen til et fornuftigt lavt niveau, og den rest produktion det så skulle være nødvendigt at opretholde. Skal være af en forbrændings venlig type.

  • 0
  • 0