Miljøprojektet Billund Biorefinery kaldes ofte et af de mest avancerede rensningsanlæg i verden. Det kombinerer avanceret spildevandsrensning med en optimeret energiproduktion.
Læs også: I Billund er spildevand en ressource
Billund Biorefinery er et såkaldt fyrtårnsprojekt under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), men med de annoncerede nedskæringer i programmets bevillinger vurderer bestyrelsesmedlem i MUDP Jørn Jespersen, at det fremover er slut med støtte til så store projekter.
»Regeringen har foreslået at reducere MUDP’s bevilling fra 169 mio. kroner i år til bare 59 mio. kroner i 2016. Med så få penge må vi sige farvel til fyrtårnsprojekter som Billund Biorefinery,« siger Jørn Jespersen, der også er direktør i brancheforeningen Dansk Miljøteknologi, der organiserer miljøteknologiske virksomheder.
MUDP-programmet stod også i finanslovsforslaget for 2015 til at blive voldsomt beskåret, men blev reddet på målstregen. I det nye finanslovforslag er der imidlertid ikke lagt op til at give programmet ekstra penge via den såkaldte reservationspulje.
Forslaget om at skære 65 procent af MUDP-bevillingen kommer, kun kort tid efter at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) priste den danske vandsektor i høje toner:
»Vi er blandt verdens bedste til at producere teknologi som pumper, membraner og ventiler, og eksporten har de seneste år skabt mere end 1.000 arbejdspladser i Danmark«, sagde Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse den 1. september.
Ved samme lejlighed henviste hun til, at eksport af vandteknologi siden 2009 er steget med godt 3,6 mia. kroner til samlet set 15,9 mia. kroner i 2014 - en stigning på godt 30 procent.
Da det forleden lykkedes at få verdens største vandkongres, World Water Congress, til København i 2020, roste ministeren ligeledes danske vandløsninger for at være i verdensklasse. Hun kaldte kongressen 'et godt udstillingsvindue for den danske vandteknologi'.
Bestyrelsen for Dansk Miljøteknologi har skrevet til politikere og de to ansvarlige ministre og opfordret dem til at sikre udviklingsprogrammet stabile økonomiske rammer i 2016 og årene fremover. Blandt andet fordi MUDP’s midler har haft stor virkning for beskæftigelse og eksport, og fordi virksomhederne selv finansierer beløb på mindst samme størrelse som støtten til projekterne.
Et af bestyrelsesmedlemmerne er Vibeke Svendsen, der er adm. direktør i den lille miljøvirksomhed Envotherm, som udvikler og sælger avancerede rensningsanlæg til industrispildevand.
Hun forklarer, at hendes virksomhed ikke ville have været så langt uden støtte fra programmet. Envotherm beskæftiger 12 personer og har netop solgt sit fjerde anlæg. Anlæggene sælges til Tyskland og Bangladesh, og hvert anlæg koster mellem 2 mio. og 4,5 mio. kroner.
»Teknologiudvikling i vores forretning koster mange penge og tager lang tid, og vi kan ikke låne penge til dette nogen steder. Derfor har støtten fra MUDP og andre kasser – selvom de blot udgør en brøkdel af udgiften - gjort en kæmpe forskel for os,« siger hun.
Vibeke Svendsen, som også sidder i bestyrelsen for MUDP, mener, at der er rigtig mange gode hoveder og dygtige ingeniører med projekter i skuffen, som har svært ved at komme skridtet videre:
»Her kan MUDP hjælpe med at få testet, om et produkt kan det, man forventer,« siger Vibeke Svendsen og tilføjer, at der allerede i dag er rigtig mange gode projekter, som ansøger, men som der ikke er midler til i dag.
Ifølge en opgørelse fra 2014 modtog Miljøstyrelsen 130 projektansøgninger, der lød på et samlet støttebeløb på 235 mio. kr. Heraf støttede programmet 72 projekter med ca. 97 mio. kr.
Da ansøgerne selv har finansieret et beløb i samme størrelsesorden, blev der altså gennemført projekter for ca. 203 mio. kr.
Direktør i vandrådgivervirksomheden EnviDan Morten Fjerbæk peger på, at MUDP især har sin styrke i de lidt større projekter, hvor man samler flere virksomheder om at udvikle løsninger sammen:
»Mange vandteknologi-virksomheder har svært ved at komme ud over rampen med deres løsninger alene. De større MUDP-projekter har indbygget, at man skal samarbejde på tværs af branchen, hvor man så sammen kan flytte noget,« siger han.
Morten Fjerbæk tilføjer, at han har forståelse for, at staten skal spare, men han advarer mod, at man hele tiden ændrer rammer og beløb og dermed gør programmet til noget, som virksomhederne ikke kan regne eller planlægge med:
»Man risikerer, at virksomhederne dropper programmet og dermed nogle af de innovative projekter, som skal være med til at sikre eksporten og salg af danske produkter i fremtiden,« siger han.
MUDP-programmet fik i februar – efter at have eksisteret siden 2006 i Miljøministeriets regi – endelig sin egen lov og sin egen bestyrelse, som nu er i gang med at udforme en strategi for programmet.
