Regeringen om valg af kampfly: F-35 er billigst og bedst
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen om valg af kampfly: F-35 er billigst og bedst

Illustration: Lockheed Martin

Danmark skal investere i 27 nye F-35 til en pris på omkring 20 milliarder kroner. Det er meldingen fra Venstre-regeringen, som i dag har præsenteret sin indstilling til afløseren for Flyvevåbenets 40 år gamle F-16-fly.

»Regeringen har besluttet, at F-16 skal erstattes af F-35 Joint Strike Fighter. Vi har vurderet, at det er nødvendigt med 27 nye kampfly for at erstatte de eksisterende F-16. Det er ikke et udtryk for oprustning eller nedrustning. Det er en helt neutral forlængelse af Danmarks forsvarskapacitet,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Den forventede udgift til anskaffelsen bliver på omkring 20 milliarder kroner.

»Alle tre kandidater er gode kampfly, som anvendes af vores nære allierede. Kampflyene er blevet evalueret af Forsvarsministeriets kampflykontor efter fire parametre: en økonomisk evaluering, en industriel evaluering, en strategisk evaluering og en militærfaglig evaluering. Alle fire parametre peger entydigt på F-35 som bedste valg for Danmark,« siger forsvarsminister Peter Christensen (V).

»F-35 er samlet set det billigste fly for Danmark. Vi skal bruge relativt færre fly til at løse nationale og internationale opgaver end med både de andre to fly i konkurrencen og med vores nuværende F-16,« siger han.

Erkender usikkerheder

Peter Christensen erkender også, at det er forbundet med store usikkerheder at gå ind i et udviklingsprojekt som F-35.

»Alle store udviklingsprojekter er forbundet med usikkerheder. Det skal vi ikke være blinde for. Det afgørende er, at risikomomenterne kommer frem i lyset, at man tager højde for dem, og at man løbende arbejder på at udbedre dem,« siger forsvarsministeren.

Læs også: Pentagons testchef advarer: F-35 er ikke egnet til kamp

Her på Ingeniøren har vi løbende beskrevet store vanskeligheder i programmet, som problemer med at få fusionen af flyets mange sensorer til at fungere, softwareproblemer med it-logistiksystemet, høj brandrisiko, falske alarmer i diagnosesystemet og en lang række softwarefejl.

Nedskæringer uden operative konsekvenser

Investeringen på omkring 20 milliarder kroner skal ifølge forsvarsministeren holdes inden for rammerne af forsvarets budget som planlagt. Regeringen vil på et senere tidspunkt præsentere en række nedskæringer på forsvarsområdet, og Peter Christensen peger på rejseaktiviteter og konsulentydelser som et oplagt sted at skære.

Investeringen skal ifølge forsvarsministeren ske uden operative konsekvenser for forsvaret, og heller ikke på bekostning af forsvarets indkøb af øvrigt materiel.

Indfasningen af de nye fly vil til gengæld skabe et hul i Flyvevåbenets opgaveløsning i en periode, fortæller Peter Christensen.

»I overgangen fra de gamle F-16 til de nye F-35 vil der være en periode fra 2022 til 2024, hvor vi ikke vil kunne løse internationale kampflyopgaver,« siger han.

Derefter vil den internationale kapacitet blive forøget løbende frem til 2027, hvor regeringen forventer fuld kapacitet til at deltage i internationale missioner.

»I hele perioden vil vi dog kunne løse vores nationale kampflyopgaver. Det gælder også afvisningsberedskab,« understreger Peter Christensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget helt galt.

Regeringen vil købe 27 stk. F-35 for 20 mia. kr. Det er kun ca. 740 mio. kr pr. fly eller 3-400 mio. kr billigere end Holland og Norge.

Samtidigt bliver levetidsomkostningerne sat til 56,4 mia. eller kun lidt over 2 mia. pr. fly. Det er intet mindre end en milliard end, hvad andre partnerland regner med.

Det er vist noget af et slagtilbud, vi har fået.

http://nytkampfly.dk/archives/8460/comment...

  • 6
  • 0

Mon ikke de beregninger er baseret på indkøb i 2020 hvor produktionen af block 4.1 og Block Bye er implementeret, det skulle give en pris på 85M$ pr stk jf http://www.jsfnieuws.nl/?p=1244

“On the cost front, the cost of an F-35 continues to decline steadily lot over lot,” Bogdan said. “This is a trend that will continue for many years. I expect the cost of an F-35 with an engine to decrease from about $108 million this year to about $85 million in 2019.”

Flyvetime prisen forventes også at falde til omkring 26.000$ fra nuværende pris.
MEN DET ER FORVENTEDE PRISER

  • 7
  • 0

... Er vel slet ikke lagt for den pågældende periode endnu.

Så er det vel en mere end almindelig gratis omgang at påstå at udgiften kan holdes indenfor Forsvarets ordinære budget.
Skulle man opfange nogle "små-issues" med F-35 økonomien, så øger man det jo blot så det passer når man kommer til den pågældende forhandling.

Vupti, så håber man på at få ret og at få fred på samme tid...

Sjovt nok, så er det at Lars Løkke og Peter Christensen siger at det er det rigtige valg ikke noget som umiddelbart, i sig selv, gør mig mere tryg ved den der beslutning...

  • 15
  • 2

On the cost front, the cost of an F-35 continues to decline steadily lot over lot,” Bogdan said. “This is a trend that will continue for many years. I expect the cost of an F-35 with an engine to decrease from about $108 million this year to about $85 million in 2019.”

Right, men nu har Lt. Gen. Christopher C. Bogdan hverken troværdighed eller beslutningsmyndighed. Hvis vi kunne købe til 85 mio/stk med motor til levering i 2019, ville jeg også slå til. Men det sker jo aldrig.

Flyvetime prisen forventes også at falde til omkring 26.000$ fra nuværende pris.

A hva'? Det er 20.000 mere end det koster per time at flyve Gripen.

  • 22
  • 4

...samme gode valg som IC-4, meget godt på papiret.
Pentagon er ved at genstarte F-22 produktionen fordi der ikke er noget overblik hvornår problemerne med F-35 er fikset.

  • 23
  • 8

En styk pris på 740 millioner/stk. 25 % under Hollands pris, hvis dollarkurs indregnes (var lavere da de fik pris på 900 millioner/stk).

Og driftsomkostninger+indkøb der er 44 % under Hollands estimat.

Hvis det passer - og ikke er bluff for at smøre befolkningen - må det virkelig siges at være et godt tilbud.

Har vi fået ekstra rabat fordi vi har bakke USA op internationalt !!!!!

Men lad os nu se - vi er jo før hørt of JSF¨s tekniske fortræffeligheder som ikke holdte vand så hvad med økonomien..

Og i 2027 når flyene er indfaset er LL og PC sikket over alle bjerge - førstnævnte med fed ministerpension og PC med et fedt konsulentjob langt væk fra Christiansborg - så må vi se om der er en økonomisk narrehat der skal overtages :-)

  • 17
  • 2

For det første ville jeg som Holland eller Norge spørge Lockheed Martin, hvordan Danmark kan få fly til denne billigere pris.

For det andet ville jeg ikke tænke mere over om F-35 har stealth, da russerne og kineserne allerede har radar der kan opdage F-35 + andre.

Men ihhh åhh det er da så flot...........................

  • 10
  • 4

Og driftsomkostninger+indkøb der er 44 % under Hollands estimat.

I Danmark regnes f.eks. reservedele ikke med i anskaffelsesprisen for F-35. De bliver regnet med for Super Hornet og Eurofighter.

Grunden hertil er, at det er kun selve flyet F-35, vi ejer (køber). Reservedele leveres først, når behovet opstår, og er altså ikke med i prisen.

Ydermere regnes initialuddannelsen for piloter osv. heller ikke i F-35s pris, da det foregår som fællestræning i USA. Vi er forpligtiget til at levere et vist antal F-35 til dette, og disse fly skal opholde sig i USA. Disse omkostningerne er regnet med ind i Eurofighter og Super Hornets pris.

side 77-81
http://www.fmn.dk/temaer/kampfly/Documents...

  • 15
  • 1

Først IC4, så F35...
Valget af fly har været afgjort i mange år, nogen har helt klart personlige grunde til at vælge lige netop det fly der passer dårligst til vores behov, og flyver dårligst. Og selvfølgeslig skal vi da støtte amerikanske arbejdspladser fremfor europæiske... der er absolut ingen logik i valget af F35.
Jeg synes også at argumenter som "alle vores allierede har valgt F35" lugter lidt..
Så vidt jeg ved, så har England,Tyskland, Italien, Spanien Grækenland og Polen valgt Eurofighter..men det er måske ikke allierede...??
Jeg ser frem til de lallende argumenter når der endnu engang der skal bevilges ekstra penge på finansloven til udviklingen at F35 når de viser sig at være noget møg..og stadig i 2034 ikke er i stad til at lette..

  • 19
  • 4

Så mange popcorn kan jeg ikke få ned.

  • Og underholdningsværdien er også begrænset, når jeg skal være medbetaler af alle gourmet-konditor-kagerne som det offentlige Danmark skal have klasket i ansigtet over de næste dekader..

Suk..

K

  • 11
  • 2

Jeg er sikker på at vi har en 'stærk' kontrakt.

..Vi har forbedret IC-4 kontrakten; f.eks. gælder der stadigt at producenten henviser kritiske spørgsmål til kunden, og forbedringen er hér at kunden nu ikke behøver at tale udenom, men bare kan sige "forsvarshemmeligheder".

Og for man ikke skal kunne råbe "security by obscurity", har vi layered security i form af endnu et lag, kaldet 'offentlighedsloven'.

...jow-jow.....

K

  • 10
  • 3

F 22 har INTET at gøre med F 35, F 22 er en A/A fighter og F 35 er en A/G fighter,
2 forskellige opgaver

Så har de jo givet flyet en forkert designation? F er forbeholdt fightere.... A 35 er mere retvisende.

  • 2
  • 1

I virkeligheden skulle den hedde M 35 da det er et multirole fly, som kan udfører mange forskellige roller:
A/G,SEAD/DEAD, RECCE,TASMO,AI og A/A
Den er udviklet som afløser for F 16/ F18/AV8B/A10.
Vægten er lagt på A/G delen men den kan bruges som eskortefly og embeddet eskort i missioner og som AVB fly men er ikke designet med henblik på at være en Air Supriority Fighter som F15C og F 22

  • 9
  • 0

Flyvetime prisen forventes også at falde til omkring 26.000$ fra nuværende pris.

A hva'? Det er 20.000 mere end det koster per time at flyve Gripen.

Det løses nemt. Man flyver bare mindre end 23% af tiden i F35 end man ellers ville i en Gripen - så koster det det samme. Det er simpelthen ikke nødvendigt at man flyver så lang tid i en F35, for det er et meget bedre fly. F.eks. er F35 meget langsommere end både Gripen, Eurofighter og Kalles pølsevogn, så man har meget bedre tid, som F35 pilot, til at finde ud af hvad man laver. Det betyder at F35'eren er meget mere velforberedt, når den endelig kommer frem. Den kan således returnere meget hurtigere, og da den også er stealth, så er den hjemme igen inden nogen opdager det. Den flyver heller ikke helt så langt væk som de andre, så alene derfor er den også hurtigere hjemme igen. Da den fine F35 ikke kan åbne våbenlugerne uden at sætte hele sin overlegenhed ("Stealth") over styr, så koster det heller ikke så meget i våben, fordi piloten har et personligt incitament til at holde lidt igen med den slags. Skulle flyet gå i stykker, så sender vi det bare til DSB, de har erfaringer med hvordan man gør hos italienske underleverandører, og de kan næsten fixe et fejldesign med knofedt og lidt hjælp fra DTU - Alt i alt et godt og billigt fly, som vi vil få masser af glæde af de næste mange år...

Jeg er SIKKER på at valget er foretaget 112% objektivt, og at ingen af konklusionerne er politisk påvirkede. Hvad kan man forestille sig gå galt med så fint et fly?

  • 21
  • 3

Ihvertfald er medier med public service kontrakt atter i fuld gang med at præparere og indoktrinere befolkningen til accept af menageriet!

  • 5
  • 3

Vi fik også at vide at eksperten havde fundet ud af, at IC4 var billigst og bedst

Dernæst skal man måske huske på, at mængde som oftest trumfer teknisk overlegenhed. Tigertanks mod T34 på østfronten...eller endnu mere grelt, mod den totalt utilstrækkelige Sherman på vestfronten. Tigerne tabt begge steder.

Og også at en indretning der skal være god til ALLE ting, altid ender med at blive halvskidt til det hele.

  • 9
  • 2

Start med at købe feks 4stk i starten med en option på 23.
Når de første er leveret og flyver 100% som de skal, bestilles de sidste.

Såfremt der er problemer med dem og de bare står på jorden så bestiller ganske enkelt ikke flere, og vælger et andet fly.
Havde man gjort det samme med IC4 havde man kun 4 stk at koncentrere sig om at holde køreklare.

  • 11
  • 3

Tigere og Panthere kampvogne blev nedkæmpet af fly på vestfronten Hawker Typhoon og P-47 Thunderbolt samt på østfronten IL2 Sthurmovik samt AT Pjecer både trukne og selvkørende , M 10 , SU 100 og Sherman Firefly/ Achilles
Ikke ret mange blev nedkæmpet af T 34, da den havde store problemer med at penetrere Phanter og Tiger vogne over 300 meters afstand, samme problem havde Sherman M4a1

  • 5
  • 0

Havde man gjort det samme med IC4 havde man kun 4 stk at koncentrere sig om at holde køreklare.

Regeringen kan være tryg ved at det er en rigtig beslutning de har taget, ligesom med IC4.
For da IC4 ikke kunne køre fortsatte vi bare med IC3, det samme kan vi gøre med F35 - hvis F35 ikke kan flyve fortsætter vi bare med F16.
Måske kan F16 endda springe 5. generation over og fortsætte i 6. generation som drone?

Og milliarderne? Det kan vel være ligemeget om vi bruger dem på kampfly der måske kommer til at kunne flyve, ulandsbistand i det uendelige, krige for at demokratisere Mellemøsten, møller der er for dyre eller solceller der er for billige, når blot milliarderne fortsætter med at vælte ind fra olieeventyret i Nordsøen!

  • 5
  • 3

F 16 kan ikke flyve længere end til omkring 2024-2026, så er der ikke mere flyvetid tilbage i de stel vi har.
De revner på kryds og tværs og står rigtig meget til reparation.

  • 7
  • 0

Flot og rigtigt argument

Jeg tror det handler om at vort kvalifikationsniveau generelt er dalende i forhold til de udfordringer vi møder, det er efterhånden sjældent at man hører om noget der har været en ubetinget succes, derimod om mange projekter der falder på gulvet, så derfor tror jeg at det burde være på tide at afstemme forventningerne til vore egne evner til virkeligheden.
Man må håbe at flyvevåbnet er en undtagelse, når man nu anskaffer noget så avanceret grej før det har vist om det dur!

Blot en generel betragtning, jeg har absolut ingen militærfaglig viden.

  • 5
  • 0

der monteres 4 dæk på flyet så kan det også bruges på jernbanen
nu skal der snart søges efter ekstra milliarder
til denne Danmarks historiens største kommende skandale
fremtiden i Danmarks forsvar
..1..fyr folk luk kaserner
..2.. søg ekstra bevillinger milliarder
..3.. statsministeren vil dække over skandalen ved at sige forsvaret skal styrkes
........reelt flyder pengene ned i kassen til f-35

  • 4
  • 3

http://www.gao.gov/products/GAO-15-364

What GAO Found

The F-35 Joint Strike Fighter program had to make unexpected changes to its development and test plans over the last year, largely in response to a structural failure on a durability test aircraft, an engine failure, and software challenges. At the same time, engine reliability is poor and has a long way to go to meet program goals. With nearly 2 years and 40 percent of developmental testing to go, more technical problems are likely. Addressing new problems and improving engine reliability may require additional design changes and retrofits. Meanwhile, the Department of Defense (DOD) has plans to increase annual aircraft procurement from 38 to 90 over the next 5 years. As GAO has previously reported, increasing production while concurrently developing and testing creates risk and could result in additional cost growth and schedule delays in the future.

Cost and affordability challenges remain. DOD plans to significantly increase annual F-35 funding from around $8 billion to nearly $12 billion over the next 5 years (see figure) reaching $14 billion in 2022 and remaining between $14 and $15 billion for nearly a decade. Over the last year, DOD reduced near-term aircraft procurement by 4 aircraft, largely due to budget constraints. While these deferrals may lower annual near-term funding needs, they will likely increase the cost of aircraft procured in that time frame and may increase funding liability in the future. It is unlikely the program will be able to sustain such a high level of annual funding and if required funding levels are not reached, the program's procurement plan may not be affordable. DOD policy requires affordability analyses to inform long-term investment decisions. The consistent changes in F-35 procurement plans indicate that DOD's prior analyses did not adequately account for future technical and funding uncertainty.

  • 4
  • 0

Hvor mange her inde arbejder professionelt med kampfly til hverdag?
Husk at det er kampfly kontoret der har givet regeringen sin anbefaling,
Det er dem der i fremtiden skal bruge det valgte fly, og de har givet deres professionelle vurdering af de 3 fly.
Lad os nu komme videre og få indkøbt det nødvendige antal , vi har allerede ventet for længe.

  • 5
  • 7

Kampflykontoret vurderer, at der er suverænt størst usikkerhed knyttet til oplysningerne fra Lockheed Martin om F-35.

Pris per flystel og motor
– Eurofighter: +/- 5 procent
– Super Hornet: +/- 5 procent
– F-35: Stigning på 25 procent / reduktion på 10 pct.

Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger
– Eurofighter: +/- 10 procent
– Super Hornet: +/- 10 procent
– F-35: Stigning på 20-24 procent / Reduktion på 10 procent.

Side 83 i rapporten

  • 8
  • 1

Forsvarsministeren spiller for galleriet. Først når hele herligheden er leveret, kender vi den endelige pris... altså Danmarks pris for våbensystemet.

Det er fuldstændig irrelevant, hvad Holland eller Norge har betalt. Det er deres sag og de skal holde sig til de aftaler, de har indgået med leverandøren. Rimeligt latterligt, at drage dette forhold ind i debatten.

Men vor geografiske placering gør det nødvendigt, at have det bedste våbensystem, vi kan betale.

Ærgerligt, at svenskerne ikke gav et bud... men de havde nok st skriften på væggen i god tid.

  • 4
  • 1

Kampflykontoret
Fordi man oprettede et sådant kontor behøver jo ikke blive en garant for flyet kommer til at virke.

Politikerne kan jo sagtens vælge JSF-35, ingen politikere vil jo blive stillet økonomisk til ansvar når Vi får JSF-35 leverede. Og når tingene så ikke virker, på samme måde som freden jo ikke rigtigt er slået an i Mellem Østen.
Det bliver dog spændende når den første danske PILOT må lade sig skyde ud med faldskærm, med efterfølgende havariundersøgelse.

Jeg ved ikke lige hvad meningen er med det der "Kampflykontor". Gælds ordet gruppepolarisering ikke dette kontor?

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten