Synd at de åbenbart ikke må stille spørgsmål til fornuft og økonomi i det generelle mål om reduktion af CO2.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Den nye energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil nedsætte en bred energikommission allerede til efteråret. Det fremgår af Dansk Energis Nyhedsbrev.
»Jeg har en forestilling om, at også aktørerne på området, folk med energiteknologisk viden, og folk med økonomiske briller skal deltage – det skal være en bred kommission, hvor alle de forskellige interesser er med,« siger Lars Christian Lilleholt til Fagpressebureauet ifølge nyhedsbrevet.
Ideen om en energikommissionen lancerede Lilleholt allerede i valgkampen som Venstres energipolitiske ordfører, og nu er det en del af regeringsgrundlaget.
Her hedder det, at kommissionen skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-30, så sektoren kan bidrage med at indfri Danmarks internationale forpligtigelser på en billig og markedsbaseret måde.
Hvordan den nye energikommission så adskiller sig fra det klimaråd, som blev nedsat tidligere i år som en opfølgning på klimaloven, ville vi gerne have spurgt den nye minister om, men her har det ikke endnu været muligt at få en kommentar.
Læs også: Her er Danmarks nye klimavismænd
I stedet vil den administrerende direktør for brancheorganisationen Dansk Energi - som selv lancerede ideen med en energikommission tilbage i 2013 - gerne forklare, hvad han mener er forskellen:
»Klimarådets Kommissorium udspringer af klimaloven og det tilknyttede nationale mål om en 40 pct. CO2-reduktion i 2020, men det er kun vedtaget med rød blok og de Konservative stemmer og repræsenterer derfor ikke hele forligskredsen,« siger han og tilføjer, at Klimarådet jo også skal se på kilderne til drivhusgasudledninger fra andre sektorer end energisektoren.
Lars Aagaard peger på, at der er brug for anbefalinger og oplæg, som hele forligskredsen kan anerkende og som retter sig mod de mindre ambitiøse, internationale klimaforpligtigelser i stedet for de langt strammere, nationale mål:
»Til forskel fra klimarådet skal energikommissionen arbejde mere kortsigtet på oplæg til politikerne i forhold til den næste energiaftale, der skal gælde fra 2020 og indgås i 2017,« siger han og tilføjer, at han ikke mener, der på den måde bliver tale om dobbeltarbejde.
Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er mere lunken overfor forslaget om en ny energikommission, som adm. direktør Kim Mortensen umiddelbart har svært ved at se behovet for:
»Vi brugt en stor del af den forrige regeringsperiode på først at vente på scenarie-analyser og derpå på en afgifts-tilskudsanalyse, som dog endnu ikke er offentliggjort. Nu skal der træffes nogle beslutninger omkring de fremtidige rammebetingelser for forsyningsselskaberne , og min bekymring kan være, at de spørgsmål bare bliver puttet ned i en kommissionen, mens tiden går,« siger adm. direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme og tilføjer, at oplysningerne om energikommissionens arbejde endnu er meget sparsomme.
Dansk Energis Lars Aagaard mener ikke, at de mange analyser, som er blevet udarbejdet og offentliggjort som aftalt i energiforliget, har været inkluderende nok eller designet til at udgøre et stykke værktøj, som kan hjælpe energipolitikerne med at tilrettelægge den fremtidige energipolitik:
»Energikommissionen skal bestå af ’rigtige eksperter’, som i min optik er folk, der er ude i virkeligheden og har fingrene nede i projekterne. Den der idé om, at der eksisterer nogle særligt indsigtsfulde uafhængige mennesker på forskningsinstitutioner – det har jeg aldrig troet på,« siger han.
Han tilføjer, at universiteterne selvfølgelig skal deltage, men at der er brug for en bred kreds af fagfolk, ingeniører og økonomer fra brancheorganisationer, interesseorganisationer, universiteter med mere, som kan sætte sig ned og tænke over, hvordan næste fase af dansk energipolitik skal struktureres og levere upartiske anbefalinger til politikerne.
