Regeringen: Ny energikommission skal gøre grøn omstilling billigere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen: Ny energikommission skal gøre grøn omstilling billigere

Den nye energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil nedsætte en bred energikommission allerede til efteråret. Det fremgår af Dansk Energis Nyhedsbrev.

»Jeg har en forestilling om, at også aktørerne på området, folk med energiteknologisk viden, og folk med økonomiske briller skal deltage – det skal være en bred kommission, hvor alle de forskellige interesser er med,« siger Lars Christian Lilleholt til Fagpressebureauet ifølge nyhedsbrevet.

Læs også: Vand, affald og spildevand får nu sin egen minister

Ideen om en energikommissionen lancerede Lilleholt allerede i valgkampen som Venstres energipolitiske ordfører, og nu er det en del af regeringsgrundlaget.

Her hedder det, at kommissionen skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-30, så sektoren kan bidrage med at indfri Danmarks internationale forpligtigelser på en billig og markedsbaseret måde.

Hvordan den nye energikommission så adskiller sig fra det klimaråd, som blev nedsat tidligere i år som en opfølgning på klimaloven, ville vi gerne have spurgt den nye minister om, men her har det ikke endnu været muligt at få en kommentar.

Læs også: Her er Danmarks nye klimavismænd

I stedet vil den administrerende direktør for brancheorganisationen Dansk Energi - som selv lancerede ideen med en energikommission tilbage i 2013 - gerne forklare, hvad han mener er forskellen:

Klimaråd vedtaget af rød blok

»Klimarådets Kommissorium udspringer af klimaloven og det tilknyttede nationale mål om en 40 pct. CO2-reduktion i 2020, men det er kun vedtaget med rød blok og de Konservative stemmer og repræsenterer derfor ikke hele forligskredsen,« siger han og tilføjer, at Klimarådet jo også skal se på kilderne til drivhusgasudledninger fra andre sektorer end energisektoren.

Læs også: Blå blok vil neddrosle tempoet på den grønne omstilling

Lars Aagaard peger på, at der er brug for anbefalinger og oplæg, som hele forligskredsen kan anerkende og som retter sig mod de mindre ambitiøse, internationale klimaforpligtigelser i stedet for de langt strammere, nationale mål:

»Til forskel fra klimarådet skal energikommissionen arbejde mere kortsigtet på oplæg til politikerne i forhold til den næste energiaftale, der skal gælde fra 2020 og indgås i 2017,« siger han og tilføjer, at han ikke mener, der på den måde bliver tale om dobbeltarbejde.

Frygter syltekrukke

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme er mere lunken overfor forslaget om en ny energikommission, som adm. direktør Kim Mortensen umiddelbart har svært ved at se behovet for:

Læs også: Valget står mellem to hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler

»Vi brugt en stor del af den forrige regeringsperiode på først at vente på scenarie-analyser og derpå på en afgifts-tilskudsanalyse, som dog endnu ikke er offentliggjort. Nu skal der træffes nogle beslutninger omkring de fremtidige rammebetingelser for forsyningsselskaberne , og min bekymring kan være, at de spørgsmål bare bliver puttet ned i en kommissionen, mens tiden går,« siger adm. direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme og tilføjer, at oplysningerne om energikommissionens arbejde endnu er meget sparsomme.

'Rigtige' eksperter skal deltage

Dansk Energis Lars Aagaard mener ikke, at de mange analyser, som er blevet udarbejdet og offentliggjort som aftalt i energiforliget, har været inkluderende nok eller designet til at udgøre et stykke værktøj, som kan hjælpe energipolitikerne med at tilrettelægge den fremtidige energipolitik:

Læs også: Mere varme til fuglene: Ingen afklaring af skæve energiafgifter foreløbig

»Energikommissionen skal bestå af ’rigtige eksperter’, som i min optik er folk, der er ude i virkeligheden og har fingrene nede i projekterne. Den der idé om, at der eksisterer nogle særligt indsigtsfulde uafhængige mennesker på forskningsinstitutioner – det har jeg aldrig troet på,« siger han.

Han tilføjer, at universiteterne selvfølgelig skal deltage, men at der er brug for en bred kreds af fagfolk, ingeniører og økonomer fra brancheorganisationer, interesseorganisationer, universiteter med mere, som kan sætte sig ned og tænke over, hvordan næste fase af dansk energipolitik skal struktureres og levere upartiske anbefalinger til politikerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..Energikommissionen skal bestå af ’rigtige eksperter’...

Heureka, nogen har skuet lyset.
Men erkendelsen af, at der er et behov for eksperter er heldigvis, at det hele ikke ender i en gang "politik"..

  • 11
  • 1

Hvorfor ?


Fordi vores mål er ret voldsomme, men der har næsten ingen diskussion været om formålet og hvad gevinsten ved det er. Det er næsten en ren Vestager: Sådan er det bare.
Dem med de skrappeste mål vandt, fordi de havde glorien, og ingen havde åbenbart gode argumenter mod det.

  • 7
  • 17

når Dansk Energi er så begejstret for at slippe for klimasiden i den nye kommission, er det vel også fordi de så slipper for at skulle udsætte deres kriterier for bæredygtighed ved fyring med fast biobrændsel for en ransagning. Trossager er jo ikke nok, hvis den valgte måde at opfylde CO2-reduktionsmålene er så tvivlsom som den er (Ingeniøren har vist en lang tråd om sagen). Den skrivegruppe, som Folketignet har nedsat om påvirkingen af atmosfæren gennem valg af træpiller, skulle jo nødigt få for megen opmærksomhed.

  • 4
  • 3

Det tætteste jeg kommer på en mening med dine ord, er at du nærmest synes der er synd, hvis ikke CO2-udledningen for lov at stige uhindret?


Det ligner lidt en stråmand, for jeg efterlyser blot en lidt mere realistisk holdning til CO2 udledning, som mål for snart sagt alt. CO2 styrer nu engang ikke vejret, det kan kun ændre temperaturen en smule relativt til de naturlige udsving over år og dekader.
For eksempel læste jeg, at om vi brændte alle vores kendte fossiler af, så kunne vi øge CO2 indholdet til 600ppm. Det er for mig helt i orden at ville spare på fossilerne, men at bruge klima og CO2 som argument er lidt luftigt.

  • 5
  • 16

Hvad er formålet egentlig med grøn omstilling i Danmark? Det fører ikke til global reduktion af CO2 udledningen, men flytter CO2 udledningen til øst- og centraleuropa og ikke mindst Asien. Grøn omstilling i Danmark er dermed en slags "feel good" politik.

Indsatsen bør præsteres globalt mht til at få presset CO2 udleningen ned, der hvor der udledes. Det sker desværre ikke i noget der minder om tilstrækkelig grad i dag. Trist!

  • 4
  • 12

Hvad er formålet egentlig med grøn omstilling i Danmark? Det fører ikke til global reduktion af CO2 udledningen, men flytter CO2 udledningen til øst- og centraleuropa og ikke mindst Asien. Grøn omstilling i Danmark er dermed en slags "feel good" politik


Siemens Wind Power og Vestas er et produkt af Danmarks grønne omstilling. De havde ikke eksisteret uden.

Disse to virksomheder står alene for over 1/4 af al vindkraft i verden. En position de i øvrigt ser ud til at holde, nu hvor der for alvor er kommet fart på den globale vækst indenfor vindkraft.

At gå foran og bevise for resten af verden at det faktisk både er muligt og betaleligt, er ikke "feel good" ... det virker!

  • 16
  • 3

@Rolf
Det kan vist ikke være denne tråd i ingeniøren
http://ing.dk/artikel/replik-vildfarelser-...
Vel ? For der er en stor del af de førende forskere i Danmark nemlig ikke enig med dig

Efter møllestøjen er elimineret, sig har fem mennesker,beskæftiget med miljø og lønnet af KU, et troværdighedsproblem i samfundets lavere kredse, der som før nævnt er mest interesseret i øl,damer og hornmusik.Der hører jeg da vist til.

  • 2
  • 9

Dem med de skrappeste mål vandt, fordi de havde glorien, og ingen havde åbenbart gode argumenter mod det.

Hvis der findes sådanne argumenter - hvorfor kommer du så ikke med dem Svend?

  • 7
  • 1

Efter møllestøjen er elimineret, sig har fem mennesker,beskæftiget med miljø og lønnet af KU, et troværdighedsproblem i samfundets lavere kredse, der som før nævnt er mest interesseret i øl,damer og hornmusik.Der hører jeg da vist til.

@Niels
Hvis du virkelig hører til der, så tag lige Rolf med.

  • 9
  • 0

Hvis der findes sådanne argumenter - hvorfor kommer du så ikke med dem Svend?


Fordi det er lige så svært som at argumentere for at sikkerheden i lufthavnen er tilstrækkelig, og at yderligere tiltag ikke står mål med indsatsen.
På sin vis synes jeg, at det er "strammerne" som burde argumentere for deres sag. Men de bruger bare forsigtighedsprincippet ene og alene ud fra de mulige tænkte ulemper i en fjern fremtid, og overser eventuelle fordele.
Der findes ikke endnu en rygende pistol som viser, at CO2 kan give nogle katastrofale temperaturændringer. Alt andet lige, kan CO2 give en moderat temperaturstigning, som mest vil være et gode, men i vejr og klima er intet uforandret, og CO2 er ikke den store kontrollant.
Man kan jo tænke over, at den øjeblikkelige hedebølge i Frankrig får megen omtale, men at det kolde forår i Skandinavien og Tyskland næppe nævnes.

  • 1
  • 9

Skal vi se på hvad en sådan vision skal bygges på, så er mit bud:
Medtages:
Vindkraft
Udvide fjernvarme
Mere biomasse nu
Mindre biomasse over tid
Store solvarmeanlæg
Centrale varmepumper og elkedler

Det der IKKE medtages
Solceller
Nulenergi bygninger
Ultra lavtemperatur fjernvarme
Individuelle Varmepumper indenfor kollektivt forsynede områder

  • 1
  • 0

Der findes ikke endnu en rygende pistol som viser, at CO2 kan give nogle katastrofale temperaturændringer.

Efter min mening er uvidenheden, selv den af nogle påståede uvidenhed, hovedet på sømmet for, hvorfor vi skal have nedsat CO2 udslippet.

Vi kører ét enkelt eksperiment på Jordens klima lige nu ved at fylde bare lidt mere CO2 i det, samt anden forurening, og udfaldet kender vi måske ikke. Vi har modeller, vi kan diskutere temperaturgrafer frem og tilbage, osv. Temperaturen stiger en lille smule, og måske gør den det ikke alligevel?

Men CO2 eksperimentet er ikke færdigt endnu, og vores børn og børnebørn kommer til at bo i resultatet.

Tør vi satse på, at de vil sidde og rase af os, over hvorfor i hede hule helvede vi ikke stoppede CO2 udslippet noget før? Der er ingen økonomier, der tænker århundreder frem. Derfor er spørgsmålet om økonomisk forsvarlighed håbløst. Det er her, vi skal bo, penge eller ej.

Vi har kørt små klimaeksperimenter:

  1. Vi har døjet med smog, men det forsvinder efter et stykke tid, og det er derfor vi sætter katalysatorer på bilerne i stedet for at forbyde bilerne. Punktum.

  2. Ozonlaget helede efter CFC gasser blev forbudt. Vi opdagede sammenhængen ved blandt andet at kigge på Venus' klima. Punktum.

  3. Blyforurening fra blyholdig benzin gav udbredt blyforgiftning. Efterhånden som blyholdig benzin blev faset ud, forsvandt effekterne af blyforureningen. Punktum.

CO2 eksperimentet er meget længerevarende, og desværre så har vi ikke nogen planeter at eksperimentere med CO2 på, over nogle årtusinder.

Derfor er det bedste bud at påvirke Jordens atmosfære mindst muligt ved at fremme grønne teknologier.

  • 3
  • 1

Havde håbet på lidt mindre politisk smagsdommeri - men tyder på at det er fortsættelse i samme stil dog :-(

Andre lande er mere teknologi neutrale (mindre smagsdommere) - og får langt mere miljø for pengene.

  • 2
  • 6

Ja - biomassen skal med - i høj grad - men ikke som fjernvarme i fjernvarmeværker.

Biomassen skal reserveres højeffektiv kraft- (varme) produktion, så effektive kraftværker på kraftværkspladserne kan give de manglende systemydelser i form af meget høj elvirkningsgrad i kondens, hurtig ramp up/down,hurtig opstart, kraftvarmedrift i et "normalområde", som langt fra er max elproduktionsområdet/fuldlast.

Endelig meget lav minimumslast i kraftvarmeproduktion, hvor elproduktionen ved meget lave elpriser pga. stor vindindflux dissiperes i kraftværkets elopvarmede hjælpedampkedel. Ultimativt stoppes kraftværksblokken, hvis vindprognosen er gunstig - altså en "vindudsigt som medfører stor produktion i et længere tidsforløb.

Kraftværksblokken holdes varm fra den elopvarmede hjælpedamp kedel, så den er klar til indsættelse, når vinden igen løjer af. Herved undgås også de meget slidende "cykles" ved hel afkøling og genstart fra kold. Elvarmholdningen af kraftværksblokken vil dermed ofte ske med "overløbsel", hvorfor man må formode, elektriciteten til præcis dette brug vil være stort set gratis.

Det er kun store kraftværksblokke der kan yde disse systemydelser, fordi de skal være store for at kunne arbejde med de høje tryk og temperaturer til turbinen (I princippet er det turbinen, som sætter denne begrænsning - den skal have stort nok volumenflow) - og Energinet.dk samt ministerie/Energistyrelsen skal holde sig dette for øje og tilbyde betaling for systemydelser, som gør det muligt for de mange "små" kraftværker, som idag er dukket op. (Aalborg, Odense og Københavns kommuner) Alle disse anlæg er købt for at levere varme til fjernvarmenettet og har ikke til formål at levere de meget nødvendige systemydelser - men skal tværtimod levere billigst mulig og omkostningsbestemt fjernvarme til deres kunder.

Kun hvis systemydelserne værdisættes fornuftigt vil disse kommuner holde gang i højeffektive blokke og løbet er snart kørt i København, hvor et "varmekraftværk" måske snart ser dagens lys. Udbuddet er igang her.

Regeringen kan selvfølgelig blot benytte kraftværksbekendtgørelsen og lovgive for, at sådan skal verden se ud, men det er vel ikke den vej vi kommer videre i liberaliseringen af kraftværkssektoren. Det er imidlertid en anden sag, hvor hele sektorens afgiftsforhold mv. er i spil.

Endelig kan det konstateres, at hvis scenariet med fornuftig afregning af systemydelser forhåbentligvis bliver en realitet, så vil biomassen indgå som et meget effektivt energilager, idet den - på linie med vandkraft - vil være tilgængelig når der er behov for el ved "vindstille", men vil kunne lukke ned ved stort vindkraftproduktion.

Hvis biomassen fortrinsvis skal findes i Danmark og lokalområdet skal vi øjeblikkeligt stoppe udbygningen med nye biomasse fjernvarmeværker. De lægger beslag på vores "lagerkapacitet" - altså biomassen.

Hvis man derimod mener, at solenergi fra sub- og tropiske lande kan overføres i form af udtyndingstræ mv. i bæredygtig drift, så er der mere åbne rammer for de fremtidige biomasse perspektiver.

  • 3
  • 0

Ja - biomassen skal med - i høj grad - men ikke som fjernvarme i fjernvarmeværker.

Nils Peter.
Jeg var ikke så specific I min oplistning.
Men jeg er da helt enig I at biomasse, der kun skal producere varme, er langt fra det optimale.
Om den helt modsatte strategi, som du beskriver den, er det optimale, kan da godt være.
Vi er bare kilometre fra at kunne realisere den strategi.

Egentligt var det derfor jeg skrev Mere biomasse nu. Mindre biomasse over tid. I en erkendelse af dagens situation, at store mængder biomasse nu erstatter kul på centrale kraftvarmeværker, over tid skal disse værker omdannes til bedre regulerbarhed.
Med eller uden fjernvarme ?

  • 4
  • 0

Jeg er nødt til at være specifik, hvis vi skal "redde" højeffektive kraftværker, som en meget nødvendig del af den fremtidige ligning - og det skal vi.

Hvad angår regulerbarhed - jamen - de er regulerbare!

Det er en misforståelse, at de ikke er regulerbare eller kan blive regulerbare ved mindre ændringer.

Tag et eksempel fra et værk. Det kan regulere fra 400MWel (kondens) til 50 MWel i kraftvarme. De 50 MW kan iøvrigt dissiperes i elkedel. Langt henad vejen er det det jeg beskriver i mit ovenfor indlæg.

Nu mangler så omstilling til biomasse. Det er vi fra BWE meget opmærksomme på og har erfaring og forslag til en lang række af tiltag til først delvis og senere mulig hel konvertering - på basis af lokale brændsler.

Fremtiden er spændende for vores elsamfund - men vi kan nemt ødelægge betingelserne, hvis kraftværkspladsernes betydning med mulighed for kondensdrift udhules. Mulighed for kondensdrift er en meget væsentlig del af fremtidige systemydelser, når der er behov for maksimal elproduktion til back up.

Modstanden mod kondensdrift er gammeldags og ligger i, at "kraftvarmefordelen" så ikke udnyttes, men netop værkerne i de store byer skal kunne køre ren kondensdrift i kortere perioder, når der er behov herfor og kan så ligge i kraftvarmedrift ved mere almindelige driftsforhold.

I øvrigt kan det diskuteres om ikke biomasse til el i et rent højeffektivt kondenskraftværk med formål at forsyne en elbaseret transport sektor med "banestrøm" i et fremtidigt scenarium er den bedste måde at udnytte biomassen til i forhold til alternativet i form af flydende biobrændsler. Well to Wheel virkningsgraden er til fordel for "banestrømsværket"

Nye konduktive elbaserede transportløsninger er på vej og Sverige fører:
https://www.youtube.com/watch?feature=play...

  • 3
  • 1

Mulighed for kondensdrift er en meget væsentlig del af fremtidige systemydelser, når der er behov for maksimal elproduktion til back up.

Nils Peter.
Tak for en konstruktiv og målrettet diskusion.
Vedr. backup, så synes jeg ikke det er det jeg hører, når jeg lytter til Energinet.dk ?
Så satses der stort på nye forbindelser, som midlet.
Backup fra vore mindre motoranlæg er jo allerede ude. Ihvertfald ifølge Energinet.dk.

  • 2
  • 1

Flemming,

Jeg prøver også at få både Energistyrelsen og Energinet.dk til at revurdere. Energistyrelsens planlægningstal for det termiske område er længe siden forældelse!

Det er en kendt sag, at DK i dag er netto importerende over året: https://www.entsoe.eu/Documents/SDC%20docu...

Hvis vi vil være afhængige af omverdenen - husk lige på at Vattenfall pludselig vil dekommissionere flere A kraft værker end svenskerne umiddelbart regnede med og fru Merkel har stadig også gang i det samme - så vi kan risikere, at det bliver en mere usikker tid.

Udveksling er bestemt ikke dårlig og slet ikke til UK - hvorfor tager det kabel så lang tid??

I realiteten har vores udtagskraftværker nogle interessante driftsforhold, som både kan støtte DK og hele regionen og det bør man se nærmere på. Resten har jeg vel allerede været omkring.

Små motoranlæg er ikke egnet til konvertering til biomasse. Det var en gammel drøm, at de idag ville være baseret på bio- og forgasningsgas. Det ses tydeligt, at dette ikke er opnået - tværtimod taler man mere om at opgradere biogassen til gasnetskvalitet. Små motoranlæg er altså ude.

Et par C/C værker er stadig fornuftige i det samlede billede, men igen er det systemydelserne, som skal gøre det muligt for disse at køre videre. Det hænger ikke sammen, hvis de kun skal basere deres drift på varmeleveringen, men det ved du jo godt.

  • 1
  • 0

Det bliver interessant at se, hvordan den nye kommission vil vurdere, hvad der er omkostningseffektivt. Det er ikke overraskende, at prisen bliver en stadig vigtigere størrelse, desto længere omstillingen skrider frem. Det interessante er, hvordan man fastsætter en retvisende reference til den omkostning, omstillingen til VE indebærer.

Hvilke forudsætninger skal man bruge om de fremtidige priser på fossil energi? Paradokset er her, at priserne på olie m.m. blive lave, hvis der (som det ser ud til nu), komme fuld drøn på omstillingen, - og så vil den fremstå som dyr, og risikoen vil være, at Danmark af den grund vil falde tilbage i feltet (når det nu er dét, der er regeringens primære fokus).

Hvis omstillingen omvendt stagnerer, vil priserne på fossil energi blive høje, og så vil det fremstå som økonomisk hul i hovedet, at omstillingen lader vente på sig.

  • 0
  • 0

God betragtning Søren. Der er dog et priselement du ikke tager højde for med ( dyr) VE (herunder a kraft), at selv om fossile brændstoffer skulle gå hen og blive billige, så ville det forhåbentlig gøre os uafhængige ustabile leverandører, hvis politiske (Putin) og religiøse (Saudi) påvirkninger vi gerne ser os frie for.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten