Regeringen: Nu forbedrer vi renten til gavn for grønne investeringer

Regeringen vil nu endelig følge op på løftet i regeringsgrundlaget om at sænke kalkulationsrenten og dermed åbne døren for mange grønne projekter, der i dag ikke kan godkendes på grund af dårlig samfundsøkonomi. Det skriver Politiken.

I en mail til avisen skriver finansminister Bjarne Corydon (S), at han regner med at melde en ny kalkulationsrente ud inden sommerferien.

En høj kalkulationsrente - som populært sagt oversætter omkostninger og gevinster ved et projekts samlede levetid til en nutidsværdi - blokerer reelt for en lang række energi- og klimaprojekter, fordi en høj rente tillægger vedvarende, langsigtede fordele lavere værdi end de kortsigtede. I dag er kalkulationsrenten på 5 procent i Danmark, mens lande som Tyskland og Storbritannien bruger henholdsvis 2,9 og 3,5 pct. Et af de projekter, der er ramt af den høje rente, er et stort solvarmeprojekt i Gram i Sønderjylland, som med den nuværende rente giver et samfundsøkonomisk underskud på 10 mio. kr.

Læs også: Dong bremser solvarmeanlæg til 100 millioner kroner

Det har fået mange miljøfortalere og ngo’er til at foreslå en lavere kalkulationsrente i Danmark.

»En lavere kalkulationsrente omkring 3 procent vil være et kæmpe skridt i den grønne retning. Så vil vi eksempelvis se flere store solvarmeanlæg, hvor man gemmer sommersol til vinterens kulde. Det vil spare CO2, skabe vækst og arbejdspladser – og give forbrugerne billig grøn energi«, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme til Politiken.

Hvad renten ender på, vil Bjarne Corydon ikke afsløre. I september fortalte flere kilder til Ingeniøren, at Finansministeriet arbejdede på et forslag, hvor renten kun blev sænket til 4,25 pct. fordelt på 3,25-3,5 som en risikofri realrente plus et risikotillæg, som sandsynligvis ligger et sted mellem 1-2 pct.

Læs også: Sortsyn i regeringen slagter solanlæg og fjernvarme

Det blev dengang kaldt helt utilstrækkeligt af miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske finansministeriet skulle tage følgende med i overvejelserne om at styrke/redde denne regerings grønne profil ang. projekter, de har overtaget fra den gamle regering? Således har DONG efter sigende fået lavet en anden slags beregning for, hvor grøn deres egne investeringer er, nemlig vedrørende CO2-tidsprofil på afdraget af den CO2-gæld, som omlægningen fra fossil fyring til importerede træpiller i hvert fald i første omgang indebærer. Rapporten om CO2-tidsprofilen ved træpille-import fra Litauen er blot aldrig blevet omtalt offentligt (måske en opgave for Ingeniøren?). Resultaterne strider åbenbart imod den stadigvæk dogmatisk forsvarede antagelse om, at afbrænding af al slags biomasse antages at være CO2-neutral, uanset dens omdriftstid. Hvilken kalkulationsrente DONG mon anvender, når de skal finde ud af, hvor meget CO2-optagelsen i fremtidens skovvækst (om 50 eller 120 år) er værd for at kunne kompensere for den enorme mere-udledning, der sker lige nu (hvor kurven burde knækkes)? Se et hypotetisk regneeksempel i min artikel 'A secular carbon debt...' , Journal of Transdisciplinary Environmental Studies december 2012 (vol.13, no.2, s.37-47) på www.journal-tes.dk. Her er et citat vedr. en meget simpel modelberegning fra 1999, fra s.42: " Applying a 4% discount rate to carbon fluxes to and from the biosphere, a critical threshold of the initial carbon debt to be incurred was identi- fied: “There is no gain at all in terms of net present value of C to harvest forests with an initial C stor- age greater than about 150 Mg C ha-1[tons of C per ha]”(Schlamadinger and Marland 1999, p. 323). Mere anvancerede beregninger findes i litteraturen i dag. De viser at vi trues af et betydeligt mere-udslip af CO2 p.g.a. denne tilsyneladende grønne investeringsbølge i EU (hvor firmaerne tjener CO2-kvoter på det, som de så kan sælge til direkte synlige forurenere som kulkraftværkerne). Ugebladet The Economist afslørede misforholdene i sin udgave af 6.april og over 40 internationale NGO'er har også udgivet en kritik af dette som myte 2 af en række på fem, som de afslører (EU ETS myth busting). Var det så bare underligt, at EU Parlamentet fornylig afviste at lappe på EUs ikke-funktionerende kvotehandelssystem?

  • 3
  • 0

Din link synes ikke at lede hen til artiklen. Men som jeg forstår det handler dit eksempel om at man skaber en stor CO2 udledning på kort sigt for at opnå en lavere CO2 udledning på længere sigt ved at erstatte kul med træpiller og i den proces fælder mere træ end der erstattes med ny vækst.

I lyset af det beregnes den økonomiske gevinst på grundlag af dels en formodet forureningsomkostning (social cost of carbon), dels den anvendte kalkulationsrente.

Hvis det er nogenlunde korrekt forstået er min kommentar at det synes at være et særtilfælde (massiv anvendelse af træpiller) men jeg er iøvrigt ikke er inde i detaljerne til at have en mening (vil gerne læse dine henvisninger). Ikke desto mindre er det vel positivt at man sænker kalkulationsrenten hvis man vil fremme investeringer i anlæg som har høje investeringsomkostninger og lave driftsomkostninger (VE og Akraft f.eks) i stedet for investeringer i anlæg med lave investeringsomkostninger og høje driftsomkostninger (fossile kraftanlæg).

At der kan være særlige forhold som er uhensigtsmæssige har du måske ret i. Det kan ikke undre, se bare på biobrændselskandalen eller de tossede solenergiinvesteringer i Tyskland.

Men hvor stor synes du renten bør være?

  • 1
  • 0

nej, det er rigtigt at jeg vil vise en økologisk-økonomisk brug af kalkulationsrenten, fordi jeg vil gøre opmærksom på tidsproblematikken i det man ofte går ud fra er 'instant CO2-neutrality'. Det kan ikke bruges, når der i stor målestok (og det er det der sker med udgangspunkt i EU) høstes træ til afbrænding og dermed frigivelse af større CO2-mængder til atmosfæren end de CO2-udslip der fremkommer ved fyring med fossile brændsler. Man må efter min filosofi gerne se på nærmest beslægtede cases (og så specificere forskellen) når man vil forstå et begreb, her kalkulationsrenten. Hvad angǻr den 'rent økonomiske', d.v.s. finansielle kalkulationsrente i forhold til investeringsprojekter for vedvarende energi versus fossile brændsler, er jeg helt enig i, at den nuværende danske rente er sat alt for højt. Ned med den - når man nu siger det samme om selskabsskatten (at vi skal følge nabolandene) hvorfor så ikke gøre det samme her? I øvrigt er jeg bare træt af denne diskussion, fordi den har vi hørt siden begyndelsen af 1980'erne. Men forhåbentligt sker da nu noget for at udligne den hurdle der er de relativt store anlægsinvesteringer i starten af et VE-projekt, der jo klart kompenseres gennem lave driftsomkostninger sammenlignet med fossile projekter.

  • 2
  • 0

ja, der er det problem på www.journal-tes.dk at der er kommet nye udgaver oven i den fra december. den kan dog lige søges internt. så ligger den som nr.3 i denne udgave. hilsen rolf

  • 0
  • 0

Rolf's indlæg kan ikke stå uimodsagt, fordi det vidner om en meget akademisk tilgang til anvendelse af biomasse. Det er væsentligt at konstatere ved danske landbrugs- og skovarealer, hvorfra der udnyttes biomasse, der er denne biomasse som udgangspunkt altid at betragte som CO2 neutral. Cyklussen kan debatteres og dermed også tidshorisonten. Men ved halm er den jo kun 1 år. Ved energi pil til flis er den typisk 3 år Ved poppel til flis er den typisk 9 Selv for de almindelige træsorter i danske skove er CO2 neutraliteten sikret idet det ikke sker større afhugst end tilvæksten. Faktisk er det danske skovareal næste 10 doblet over de sidste knapt 200 år. Tilmed må det erkendes (også af Rolf og hans meningsfæller) at en stor del af den træmasse, som nu i højere grad udnyttes til afbrænding, før henlå til forrådnelsen i skovbunden. CO2 regnestykket er på en kortere årrække altså fuldkommen uændret, men dog får vi nu gavn af træmassen.

  • 5
  • 0

der er ingen garanti for at CO2 -emissionerne og optag er udlignet i en splitsekund, blot fordi der skulle være balance mellem hugst og tilvæksten af træerne. Denne balance sikrer kun, at spillet kan gå videre set fra ressourcesiden, men det er slet ikke ønskeligt fordi problemet er ikke manglende ressourcer til at blive ved med træfyring, men for megen affald i atmosfæren. I hvert fald i den tid, hvor CO2-koncentrationen er for stor og emissionskurven skal knækkes. Er denne målsætning akademisk? Så siger jeg god nat.

  • 2
  • 1

I hvert fald i den tid, hvor CO2-koncentrationen er for stor og emissionskurven skal knækkes.

Så er problemet ikke afbrændingen af overskudstræ, men at møbler og byggeri skal holde længere. Så fungerer gavntræ som midlertiddig kulstoflager.

Som Jakob er inde på, har vi mere skov i dag, ligesom vedtilvæksten også er større. Noget forstkandidater kan fortælle mere om dagens skovdrift.

Undes det ikke skovejere at tjene penge på skovdriften? Hvorfor skal skovene undgælde for at der bruges løs at fossilt brændselsmateriale? Det er som at slagte en gris, hvor det kun er skinken der må bruges. Resten skal gemmes fordi en teoretiker vil midlertiddigt begrænse udbudet af kød. Problemet er bare at resten af grisen er forgængelig, der ikke bare kan gemmes til senere afbenyttelse. Det samme gælder for overskudstræ fra skovene såvel som pil-&poppel.

Nu er artiklen jo blot om en kalkulationsrente ved investering, ren regnskabsteknisk. Om investeringen kan tjene sig hjem med tilskud, længere levetid og lavere alternativ investeringsrente ,... er akademisk. Enten giver det et større overskud end alternativ kapitalanbringelse eller også er det mindre. At skrue på knapperne, er jo politikernes ynglingsbeskæftigelse.

  • 1
  • 1

Denne her vedvarende hetz mod akademisme er da ikke til at tåle. Kender I ikke den akutelle diskussion, der har bl.a. været med til at Europa-Parlamentet stemte nej til at fikse CO2-kvotehandelen? Ikke mindst bidrog THE ECONOMIST med hele to artikler i udgaven fra den 6.april - den ene en leder, der ud fra deres liberalistiske principper er vendt mod skjulte subsider til træ-til-energi-business, den anden og vigtigere i Business-sektionen mod at vende tilbage til hulemandens fyringsteknik. Se linket på www.braenderoeg.dk. EU-dimensionen hører også med i billedet al den stund at kraftværkerne hører til de 'kvotebelagte sektorer' således at deres kvoter kan sælges til f.eks. brunkulsfyring (kulfyrede kraftværker glæder sig jo p.t. over både billige kul og billige CO2-kreditter). Se en kritik heraf fra over 40 NGO'er ved at google på EU ETS Myth busting.

  • 1
  • 1

Jo - sandheden er ofte ilde hørt - også for akademikere. Men når EU's kvotetildeling nu drages ind i debatten, så er det jo værd at huske på at kvoterne til producenter hele tiden reduceres. Og at industriproduktion kan flytte til lande, som er ikke underlagt kvote regler. Et link til www.braenderoeg.dk forbedrer jo heller ikke ligefrem seriøsiteten af et indlæg

  • 0
  • 0

"Gør de ? Det må du ger gøre rede for ? Jeg har vist misforstået noget."

Ja det har du Søren ! Du må vist hellere starte med den grundlæggende information. http://www.ens.dk/da-DK/Info/Lovstof/gaeld...

Men nu handlede tråden jo om kalkulationsrenten. Og ingen kan vist benægte at de nuværende 5 % er ude af trit med virkeligheden. Lad os få renten ned på f.eks. 3 %, så der bliver større chance for at få gang i de grønne investeringer

  • 1
  • 0

så er det jo værd at huske på at kvoterne til producenter hele tiden reduceres

Du har ret. Selvfølgelig.

Mht til kalkulationsrenten, så bestemmes den politisk og er et resultat af holdninger og interesser. Og der er skam stor uenighed - det kan man bl.a. se af de store forskelle på renten der er i forskellige lande. Jeg er enig i at renten er for høj i Danmark, men det er der er jo mange der ikke er, jf f.eks. Lomborg, den gamle regering eller den fossile brændstofindustri.

Hvis renten nu sænkes i Danmark er det sandsynligvis resultatet af en stor kamp bag linjerne i regeringen. Ellers var den jo blevet sænket straks regeringen trådte til, det var trods alt en mærkesag for den gamle opposition at få sænket kalkulationsrenten, men faktisk er den eneste sænkning der er sket i mange år Løkkes sænkning fra 6 til 5%, altså under den gamle regering. Som antydet i artiklen bliver sænkningen måske kun ganske lille, det vil så være udtryk for et kompromis som følge af politisk uenighed i regeringen, en uenighed som ikke er kommet op til overfladen så vi kan se den.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten