Regeringen mere end fordobler årets bredbåndspulje – men pengene kan stadig ende i København
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen mere end fordobler årets bredbåndspulje – men pengene kan stadig ende i København

Mange adresser i København kvalificerer sig til bredbåndspuljen. Fire projekter med op til 157 adresser har søgt om tilskud i år. Foto: Energistyrelsen / Screendump

En aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder, at bredbåndspuljen mere end fordobles fra 40 mio. kr. til 100 mio. kr. i år. Men den øgede investering sker på trods af, at det endnu ikke er lykkedes at revidere kriterierne for puljen, så den primært kan komme landdistrikterne til gode, som Christiansborg-politikerne har ønsket sig.

Københavnerne har også søgt

I august kunne Ingeniøren skrive, at fire projekter med op til 157 adresser i København har søgt om tilskud fra årets pulje, som uddeles inden slutningen af 2017. Det er i denne pulje, at chancerne for at få tilskud nu er mere end fordoblet.

Læs også: Københavnere søger igen om tilskud til bredbånd – trods politikeres protester

Tidligere kunne Ingeniøren skrive, at to projekter i Storkøbenhavn havde fået tilskud i sidste års pulje, mens mange områder i landdistrikterne stadig manglede en brugbar bredbåndsforbindelse.

Dengang konstaterede forhenværende transportminister og nuværende folketingsmedlem for Socialdemokratiet Magnus Heunicke over for minister Lars Christian Lilleholt (V):

»Ingeniøren har undersøgt, hvilke adresser der egentlig ville kunne søge denne pulje, der blev lanceret i Venstres landdistriktsudspil. Det kan adresser på Amalienborg, Tivoli, Rådhuspladsen og faktisk Christiansborg Slot, som vi sidder på her. Det er jo ikke ligefrem landdistriktsområder. Det viser, at der er en skævhed,« konstaterede Magnus Heunicke på samrådet over for ministeren.

Nuværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tog da øjensynligt også kritikken til sig:

Læs også: Endnu en gang: Danskere flokkes om halveret bredbåndstilskud

»På baggrund af den kritik, der er rejst, er jeg klar til at se på, om vi kan indrette puljen på en anden måde. Vi kunne for eksempel se på kommunestørrelse, så puljen kun er for kommuner under en vis størrelse. Der vil udfordringen være, at der faktisk også er nogle store kommuner, der har små landsbyer, hvor dækningen ikke er så god. Vi kigger på det, og jeg er åben for at tale med de partier, der står bag teleforliget og bag finansieringen af puljen,« sagde han dengang til Ingeniøren.

Det kan dog ikke ske før næste år. Alligevel vælger regeringen og DF nu at øge årets pulje, så man nærmer sig de 150 millioner kroner, som der i alt er søgt for.

Objektive kriterier

Puljen er konstrueret efter en række objektive kriterier, hvilket gør det svært at fokusere den på landdistrikterne. For der er stadig flere områder i Storkøbenhavn, hvor internethastigheden langtfra er lynhurtigt.

Det primære krav er, at ansøgerne i området højst kan købe sig adgang til en hastighed på 10/2 Mbps. Og det er tilfældet flere steder i hovedstaden. I 2016 fik 319 villaer ved Utterslev Mose i det nordvestlige København tilskud fra puljen, hvilket dengang vakte stor kritik:

Læs også: Minister vil holde bredbåndsmillioner ude af København

»Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner, og et projekt i København får over tre millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening,« sagde formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard tilbage i maj 2017.

Bredbåndspuljen fordeles i slutningen af 2017, og der er sat yderligere tilskud af i henholdsvis 2018 og 2019.

"Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner"

Jeg undrer mig over at man overhovedet giver den form for tilskud. Sidste år dækkede http://skywire.dk over 5000 nye adresser rundt omkring i Danmark, med lynhurtigt bredbånd....

Det kostede staten 80 millioner at dække 3700 adresser, og det kostede Skywire en brøkdel at dække væsentligt flere.
Det værste er at vi kunne have nået endnu flere, hvis ikke det netop var for bredbåndspuljen.

I Danmark er vi ca. 35 mindre selskaber/foreninger der klarer opgaven derude, hvor behovet vitterligt er.
Vi var ca. 20 samlet i går. Alle måtte bare konstatere at bredbåndspuljen er konkurrenceforvridende og ødelægger det for os alle.
Endnu værre er at det direkte forhindrer vores udrulning i andre områder....

Regeringen og DF fatter >INTET<.......

  • 2
  • 2

Jeg undrer mig over at man overhovedet giver den form for tilskud

Uden at kende din forretning formoder jeg at du er mest interesseret i at sætte antenner op i områder med flest mulig interesserede matrikelnumre i dens senderadius. Ganske ligesom "de store" udbydere fokuserer på at udbygge deres netværk hvor kundegrundlaget er størst.

Der er en del mennesker, der bor mere afsides end de områder, hvori du ønsker at gøre forretning.. Hvis tilskuddene ikke eksisterede ville de aldrig få internet med brugbare hastigheder, slet og ret. Desværre misbruges tilskuddene; så der ydes støtte til områder, der har alternative muligheder; men det gør ikke tilskuddene forkerte i sig selv...

Det er ganske som med al anden infrastruktur - i nogle områder benyttes den flittigt og vil derfor være attraktiv for diverse aktører, i andre er det ren tilsætning og så fungerer kun kollektive ordninger (her: staten som udbyder eller tilskudsgiver). Hvis staten (eller andre offentlige myndigheder) ikke forlangte en vis busdrift i yderområder til gengæld for koncessioner eller gav (større) tilskud i visse områder, ville der også kun køre busser i og mellem byerne....

  • 2
  • 1