Regeringen melder endnu en gang pas om thoriumreaktorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Regeringen melder endnu en gang pas om thoriumreaktorer

Da den nye VLAK-regering formulerede sit regeringsprogram i efteråret 2016, havde der sneget sig en lille sætning om thoriumteknologi ind: 'Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier.'

Da et par folketingsmedlemmer fra Enhedslisten og Socialdemokratiet i januar spurgte henholdsvis energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) om, hvad der lå i denne bemærkning, fik de svaret:

Illustration: MI Grafik

'Regeringen vil i første halvdel af 2017 åbent og fordomsfrit undersøge, hvilke barrierer der eventuelt er for at forske i thoriumbaserede teknologier. Herefter vil vi se på, hvilke mulige løsninger der er for at overkomme disse.'

Læs også: Regeringen siger nej tak til thoriumteknologi

For et par uger siden spurgte jeg både i Uddannelses- og Forskningsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, hvordan det egentlig gik med dette arbejde, som nu skulle være afsluttet.

Som jeg fortalte i ministerierne, elsker Ingeniørens læsere at høre om thoriumteknologi, og her kan jeg tilføje, at det samme gør jeg også selv, siden min reaktorfysikinteresse blev vakt for mange år siden under et kursus på Risø, hvor jeg havde fornøjelsen af at betjene den lille reaktor DR1.

I Uddannelses- og Forskningsministeriet var man hurtig til at oplyse, at det var kollegerne i det andet ministerium, som havde opgaven.

Her måtte jeg til gengæld rykke flere gange, før det endeligt lykkedes at få det følgende skriftlige svar. Det var nærmest min opfattelse, at det var en sag, de fuldstændigt havde glemt i ministeriet – men det kan naturligvis være, at det er en fejlopfattelse, og at de virkelig har arbejdet intenst de seneste måneder. Svaret lyder:

'Regeringen arbejder i øjeblikket på at afslutte afdækningen af evt. barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at offentliggøre resultatet af afdækningen og regeringens holdning til afdækningens konklusioner.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt'

Jeg undrer mig stadig lidt over, hvad problemet er.

Seaborg Technologies, der arbejder med teknologi til thoriumreaktorer, har eksempelvis i årets første halvdel fået 500.000 kr. i støtte fra Innovationsfonden til at udvikle en moderator til brug i flydende salt reaktorer (MSR).

En sådan bevilling er i øvrigt helt i tråd med Ingeniørens holdning, som daværende chefredaktør Arne Steinmark med min opbakning formulerede det i en leder i 2016.

Læs også: Leder: Undgå thorium-tabu – fjern forskning fra finansloven

Det er derfor noget uklart, hvad formålet med regeringens afdækning egentlig er. Jeg bekræftes mere og mere i, at det blot var en intetsigende erklæring, som Venstre lod de konservative og liberalisterne få med i regeringsprogrammet.

Men oppositionens folk er ikke meget bedre i denne sag. Jeg tænkte, at de to folketingsmedlemmer fra Enhedslisten og Socialdemokratiet var interesseret i at vide, at det svar, de i januar fik om en afklaring i 1. halvår, ikke blev opfyldt. Så jeg kontaktede dem begge – og hørte intet.

Det viser nok, at deres spørgeiver i januar mere var for at generere regeringen end drevet af en oprigtig interesse for emnet. Nå, men sådan er det jo i politik.

I virkeligheden gør det hele nok ikke så meget.

Jeg er i hvert fald tryg ved, at Innovationsfonden kan træffe de rette beslutninger om, hvilke innovationsprojekter, der er værd at støtte. Og så kan de gode medarbejdere i Energiministeriet bruge tiden til noget mere vigtigt.

Rektor undviger spørgsmål fra minister

Thoriumteknologi udgør kun en meget lille del af den tekniske forskning.

I det store spil er det mere interessant, hvor mange midler regeringen og Folketinget vil afsætte til forskning generelt og teknisk forskning specielt.

Dansk Industri og CO-industri har, som jeg tidligere skrevet, spillet ud med et forslag om en generel stigning i de offentlige forskningsbevillinger og ikke mindst en større andel til teknisk forskning, hvor andelen over en årrække bør øges fra 14 pct. til 20 pct. – i bedre overensstemmelse med den fordeling af forskningsbevillinger, der sker i lande, vi normalt sammenligner os med.

Læs også: DI og CO-industri: Øg forskningsbevillingerne med 9 mia. kr. - og sats markant på teknisk forskning

Det er en holdning, som IDA's formand Thomas Damkjær Petersen også har været ude at støtte.

Sidst i august kommer regeringen med sit finanslovsforslag for 2018, og her får vi første bud på, hvad regeringen selv forestiller skal ske med forskningsbevillingerne.

Alt tyder dog på, at det ikke er i finanslovforslaget, men først senere på efteråret – omkring Folketingets åbning i oktober – at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind præsenterer tankerne om en omfordeling af midler fra den offentligt finansierede forskning.

På en konference arrangeret af DI og CO-industri stillede Søren Pind et meget konkret spørgsmål til Københavns Universitets nye rektor Henrik Wegener, der kommer fra en stilling som prorektor for DTU, hvor han har været med til at argumentere for flere penge til teknisk forskning.

Søren Pind spurgte: »Er det min eller din opgave at øge den tekniske forskning. Og hvad mener du om de 20 pct.?«

Fik han noget konkret svar? Nej. Henrik Wegener talte i bedste politikerstil udenom med ord og vendinger som kasser, der forandrer sig, og behovet for en mere holistisk tilgang, så ordstyreren Martin Breum måtte minde om, at ministeren spurgte, hvem der har ansvaret. Uden at det gav et mere konkret svar.

Tør og vil ministeren lave store omprioriteringer? Vil Socialdemokratiet, hvis ordfører på området, Christine Antorini, tidligere har talt om behovet for at prioritere teknisk forskning højere, bakke op?

Det er noget, som virkelig vil være Værd at Vide, synes jeg. Desværre er det mit indtryk, at Ingeniørens læsere stort set er ligeglade hermed. Hvis du synes, jeg tager fejl, så skriv i debattråden nedenfor.

Ferielæsning

Den store feriemåned juli nærmer sig, Værd at Vide, som denne gang var lidt mere politisk end den plejer at være, holder også pause og er tilbage igen 10. august.

Til den tid vil jeg opsummere de vigtigste videnskabelige gennembrud, der er sket hen over sommeren.

Ferietiden giver god tid til læsning. I år har jeg endnu ikke fundet nogle populærvidenskabelige bøger eller større artikler frem, som skal med til henholdsvis Toscana og Thy, men det har nogle af jer på den anden side af skærmen muligvis.

Så til sidst er her en opfordring om at komme med forslag til bøger om videnskabelige emner eller meget gerne større online artikler, som det ville være godt at have med i kufferten eller downloadet på iPad'en.

Kom gerne med en ultrakort begrundelse for, hvorfor netop denne bog/artikel er værd at læse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spørgsmålet er da ekstremt vigtig og hold op hvor pinligt at KU rektor ikke givet klar tale. Hvis han ikke ønsker at tage ansvar så kan man umuligt få ministeren til at øge bevillingerne. Bvadr
Mht thorium undrer det ikke at der ikke kommer resultater. Lige så snart man fremlægger en analyse der viser hvilke barrierer de findes kommer næste spørgsmål jo. Vil regeringen gøre noget ved det? Og hvad vil regeringen gøre. Jeg tror at thorium spørgsmålet blev bragt ind i regeringsgrundlaget af Liberal alliance og at man ikke har tænkt sig at gøre nogetsomhelst. Og derfor vil man helst undgå at nå frem til spørgsmålet. Så analysens resultat kommer først i nærheden af valget - hvorefter der jo foreligger en ny situation.
Prisværdigt at der følges op og generelt har undervisning og uddannelse for lidt plads på ing. dk

  • 6
  • 0

Forskningen i netop Thorium reaktor teknologi og især i Flydende Salt Reaktor teknologier er en fantastisk mulighed for at løse en helt række gigantiske energi og miljø problemer på en og samme tid!

En uudtømmelig energikilde (næste da) uden forurening og drivhusgasser.
En løsning på et presserende "affalds problem" fra den traditionelle atomkraft industri.

Det er ovenikøbet en teknologi som Danmark kan udvikle og håndtere med egne midler og knowhow, og som den hjemlige industri sagtens kan skuldre.

Men regeringen, vil godt financiere et cykelløb!

  • 16
  • 10

For mange år siden fandt politikerne ud af, at en solid atomforskrækkelse var nem at vedligeholde og godt valgmateriale: Atomkraft under enhver form skulle for tid og evighed være bandlyst her i landet.

Siden har ingen politiker ønsket at røre sagen med en tres meter lang ildtang.

Politisk set vil det være det samme som at foreslå en etbarnspolitik, eller legalisere spirituskørsel.

Jeg kommer altid til at tænke på historien om bedstemoderen som fik et stereoanlæg af sine børnebørn i fødselsdagsgave: Hun brugte både radioen og kasettebåndspilleren, med CD-afspilleren ville hun ikke røre ved. Næh, for hun havde læst at den fungerede ved hjælp af laserstråler, og sådan noget kunne man jo ikke have flyvende rundt inde i sit hjem!

Ja, atomkraft er farligt hvis man ikke håndterer det korrekt, og ja, går det galt kan det have rigtig grimme konsekvenser. Det samme kan siges om flyvemaskiner.

Men hvis man skal tage udfordringerne med hensyn til klimaforandringerne alvorligt, så skal man tage alle midler i brug. Politikere er i sagens natur pissebange for at få vælgerne på nakken, så måske burde man lave en underskriftindsamling som kan illustrere hvor stor opbakning (som forhåbentlig er der) der er til eksperimenter og udvikling af thoriumreaktorer.

  • 14
  • 9

Det er ikke min opfattelse at man er bange for atomkraft. Problemet er at det er bad business. Samtidig tjener landet mange penge på den alternative teknologi, så det ligger ikke lige til højrebenet at signalere at atomkraft måske er svaret.

  • 17
  • 3

Hvilke aktuelle forhindringer taenkes der paa?

Der er massive tekniske problemer med MSR man uden problemer kan gaa i gang med at forske i. Foer de er demonstreret loest giver det ingen mening at forsoege at bygge en egentlig reaktor saa de naeste mange aar er der fuldstaendigt frit slag.

Find en maade at holde smeltet salt indesluttet paa uden at korrodere reaktoren og find teknikker til loebende salt-rensning. Her er der materiale til mange aars indsats uden behov for nogen form for tilladelse til nogetsomhelst.

  • 7
  • 1

Emnet er absolut vigtigt, og jeg er enig med Jesper Hansen i, at det ikke klæder KU's rektor at undlade at svare klart på ministerens spørgsmål.

Som Michael Mortensen også siger, er potentialet i denne teknologi så stort, at vi da bør satse stort på området.

Emnet bærer uden nogen tvivl Liberal Alliances fingeraftryk - og jeg kunne forestille mig, at én eller anden støtte til Thorium vil blive brugt internt i regeringen til at handle andre indrømmelser af med.

Jeg forstår ikke de holdninger, som fx Oluf giver udtryk for: "I kan da bare forske - der er ikke behov for noget her". Hvis staten skal have nogen form for rolle ifm. forskning må det da være ikke bare at undlade at sætte forhindringer, men at hjælpe og støtte og fremme forskningen - isæt på områder, hvor potentialet er så fantastisk. Der er sjovt nok ikke grænser for statens midler når det handler om teknologier som vind, der allerede forsknings- og udviklingsmæssigt kan køre i markedets egen dynamik. Drej i stedet statens finansiering over i noget med virkeligt potentiale - også på langt sigt.

  • 3
  • 5

hvad der er godt for Danmark, men hvordan man sikrest bliver genvalgt, og det gør man jo nok bedst ved at holde sig langt væk fra atomer og den slags farlige vederstyggeligheder.

  • 3
  • 6

Du blander ting sammen. Søren Pind spurgte om det var hans eller Henrik Wegners opgave at øge forskningen, herunder den tekniske.
Jens Ramskov spurgte ministerierne og de to partier hvordan det gik med deres Thorium afklaring. Det er ikke en korrelation der siger at Henrik Wegner modsætter sig thorium forskning.

  • 6
  • 0

Når Wegner snakker udenom og ikke besvarer Pinds spørgsmål, så kan man vel nok tillade sig at tro at Wegner i hvert fald ikke ønsker at påtage sig det ansvar.

Mon ikke Pind er skarp nok til at indse at han selv skal tage fat, hvis der skal ske noget ?

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke de holdninger, som fx Oluf giver udtryk for: "I kan da bare forske - der er ikke behov for noget her". Hvis staten skal have nogen form for rolle ifm. forskning må det da være ikke bare at undlade at sætte forhindringer, men at hjælpe og støtte og fremme forskningen - isæt på områder, hvor potentialet er så fantastisk.

Der er flere ting galt med det du skriver:
- Citatet fra Oluf er ikke en holdning, der er en kendsgerning
- Det er pt. ikke lykkedes nogen på ing.dk at finde faktisk forhindringer i lovgivningen imod forskning i thorium, derfor det ikke giver mening at snakke om at 'finde og fjerne forhindringer'
- Det er ikke regeringens opgave at udvælge teknologier der skal støttes. De skal endda helst lade være da de ikke har kompetencerne til at udvælge 'vinder-teknologier'.
- Potentialet for thorium er lige netop ikke fantastisk. Derfor investorer holder sig væk, og det er dém som skal støtte teknologier med potentiale.

  • 4
  • 5

Men regeringen, vil godt financiere et cykelløb!


Ja - jeg tror faktisk sport og kultur har så stor værdi for idrætslivet og den brede befolkning, at de 17 mio kr til cykelsport er givet ganske godt ud.

Jeg tror alene antallet af de halvtykke mænd på racercykler, iført Tour-de-France-trikoer, jeg kan tælle på vej til arbejde, her i TdF-dagene, er nok til at spare 17 mio kr i sundhedsomkostninger, i det længere perspektiv.

Og glem ikke at de 17 mio kr kun er en brøkdel af hvad det private erhvervsliv faktisk smider i cykelsporten, mens du næppe finder nogen, der frivilligt gider at investere 17 mio kr i danske atomkraft-eventyr.

17 mio kr rækker som en skrædder et vist sted i den branche, så hvis ikke de meget hurtigt kan finde de penge i det private, er de formentlig slet ikke værd at investere.

For min skyld må de hellere bruge 17 mio kr ekstra på doping kontrol!

Eller til raketdrengene ude på Refshaleøen, som konstant viser at de kan finde sådanne beløb beløb i det private - og derfor er værd at investere i!

  • 9
  • 2

Det eneste der reelt er umuligt er at få lov at bruge det nødvendige radioaktive materiale.

Alt anden relevant forskning står det jo frit for at gå i gang med.

Hvad venter A-kraft tilhængerne så på?

  • 4
  • 4

Jens Ramskov efterlyser teknisk/videnskabeligt læstestof.

Lad mig endnu en gang anbefale withouthotair.com, en webside hvorfra man gratis kan downloade eller skimme en bog af David MacKay om vedvarende energi (som er min energi-bibel). Den er godt nok fra 2002, men ajourført på nogle områder.

Om thorium skriver han at det udmærker sig ved at være tilgængeligt i større mængder end uran (medmindre man udvikler metoder til at udvinde uran fra havvand) og mindre forurenende (medmindre man bruger 'fast breeding' uran-reaktorer) idet alt brændstoffet omsættes.

Med andre ord, der er et betydeligt potentiale i thorium som absolut bør udforskes.

  • 4
  • 2

Det er flot, at en dansk forskergruppe har fået international anerkendelse for forskning i "thorium-energi" og nu også har fået støtte fra Innovationsfonden.
Alene det første burde få danske politikere op af starthullerne og - i den mindste - interessere sig for potentialet i denne energiform.
Men der er både et stort plus og et lille minus!
Globalt set er der kun to store, stabile energiformer, der leverer næsten CO2-fri energi - og som virker uafhængigt af sol og vind. Det er vandkraft og kernekraft.
Så hvis vore visionære politikere (!) virkelig går ind for at reducere vores og verdens CO2-udslip, så er der ingen vej udenom disse energier.
Det burde i Danmark (uden vandkraft!) føre til debat om almindelig kernekraft. Det er plussiden.
På negativ-siden må vi erkende, at det vil tage mindst 15-20-25 år, før anvendelse af thoriumreaktorer bliver en mulighed for lande som os.
Men på langt sigt er der sandsynligvis stort potentiale i thorium-energi, så det er oplagt at forskning i denne energiform burde indgå i langsigtede overvejelser. - Især når Danmark nu - på privat basis - har fået et gratis "startskud" til denne forskning.

  • 7
  • 5

Jeg erindrer at have hørt fhv. energiminister Martin Lidegaard udtale: " Vi ved at olie bliver dyrere." Han vidste også, at kuldioxidudledning forøger den globale gennemsnitstemperatur. Det skal nok også vise sig at være forkert.
For 40 år siden skrålede de på Christiansborg Slotsplads:

Hvad skal ind?
Sol og vind!
Hvad skal væk?
Barsebäck!

I januar, februar og marts i år ydede vindmøllerne
I gennemsnit 1,6 og 2,2 og 1,7 GW
Mindst 0,07 og 0,08 og 0,03 GW
Højest 4,8 og 4,8 og 4,4 GW

Det er mig en gåde, at noget tænkende menneske kan mene, at en energiform med denne helt ukontrollable variation kan være basis for et civiliseret lands elforsyning.

Så selvfølgelig må man udvikle thoriumteknologien

  • 4
  • 6

At nogen kommer med et dusin millarder kr ?

Nej, meget meget mere. Statistikkerne fra EAS taler deres tydelige sprog. Der underinvesteres massivt i atomkraft i disse år, og der er intet der tyder på at trenden vender. Verden er simpelt hen på vej væk fra atomkraft. Så længe det forholder sig sådan, er det svært at tro på at nye reaktordesigns vil løse noget som helst. Det er ærgerligt, for atomkraft - hvad enten det er Uran- eller Thoriumbaseret - ville kunne spille forbilledligt sammen med sol- og vindenergi.

  • 3
  • 0

Jeg er ikke ekspert på thoriumreaktorer. Måske er der nogle tekniske udfordringer, der ikke har en løsning, uanset hvor meget man forsker.
Til gengæld ved vi, at vind- og solenergiens naturgivne variation ikke har anden løsning end back up i form af vandkraft og brændstoffer.
Vi ved desuden at vandkraftkapaciteterne er helt utilstrækkelige. Og at vandkraft bestemt heller ikke er ufarlig.
Vi ved også at alle mulige fantasters ideer om lagring af vind- og solenergi er nonsens.
Vi har desuden 60 års erfaring med uran kernekraft, og kan konstatere, at denne har krævet langt færre menneskeliv per produceret enhed end nogen som helst anden energiform.
Vi ved, at vi ikke slipper af med atombomber ved at fjerne kernekraften. Atombomben kom som bekendt flere år før KK værket.
Vi ved at Frankrig for 40 år siden var i stand til at bygge en reaktor om måneden, men jeg ved ikke, hvorfor de er en evighed om det i dag. Jeg ved for øvrigt heller ikke, hvorfor tyskerne ikke kan hitte ud af at bygge en lufthavn i Berlin, men spiser de rejsende af med en usselhed som Berlin Tegel.
Jeg gætter på, at årsagen er, at computeren gør det muligt for en hærskare af djøffer og hysteriske damebassegrupper at blande sig i projekterne og få dem til at løbe af sporet.
Vi ved også, at talen om umuligheden af forsvarlig affaldsdeponering simpelthen er noget pjat.
Endelig ved vi, at Frankrigs Super Phenix formeringsreaktor fungerede. Og at russernes BN 800 breeder reaktor fungerer.

Den ærede læser må gerne vide, at det generer mig, når mennesker foretrækker løsagtig propaganda frem for kendsgerninger.
Og det generer mig, når moderne teknik forkastes. Jeg er gammel nok til at kunne huske fattigdommen for 70 år siden.

  • 6
  • 2

Det er en skæg ting at betragte.

Enhver kan se, at hverken forskningsråd og andre statslige forskningsmidler eller fonde og andre private investorer vil kaste en eneste krone i KK (fraset naturligvis pengene vi dumper i fusion via EU) så længe radioisotoper end ikke må eksistere indenfor de danske territorialgrænser til andet end medicinsk brug.

Hvilke hindringer? Det er jo et absurd spørgsmål. Selv hvis man tillod et nyt Risø vil ingen tegnebøger røre det med en ildtang i det gældende politiske klima. Danmark bliver ikke en spiller i det game - vi har meldt os ud for 30-40 år siden, den båd er sejlet. Det er svært nok at finde investeringer til selv vindprojekter - og KK sidder endnu længere ude på grenen end sol, bølger, geothermal, ja selv pyramidekraft og krystalfelter har bedre kår ved fordeling af forskningsmidler.

Vi bliver heller ikke en supermagt i nogen andre energisammenhænge, i øvrigt. Hvad fanden forestiller folk sig. Herregud, Metropolregionen Hamborg har flere indbyggere end hele vores nuttede lille land. Når (eller hvis) de store udledere kommer i omdrejninger og reelt skal smide kul ud, så bliver det næppe Vestas der skal redde verden, Vores evne til at bilde os selv ind at vi skal leve af at lære andre lande grøn omstilling er det eneste ekstraordinære ved Danmark.

Vi har reelt kun een kulfri ressource til energi her til lands - nemlig vind. Og den har vi så valgt at basere vores energiforsyning på sammen med lidt forblommet selvbedrag om biomasse. Det er frugtesløst at forsøge at ændre den beslutning. Vi må bide i det sure æble og følge beslutningen til dørs. Vi sagde A for længe siden og må følgelig også sige B, nemlig hægte landets energinet på nabolandene til basislast og så krydse fingre for at vi ikke bliver uvenner med nogen og at nogen store lande har plads og vilje til at dyrke piletræer til os. Og så må vi presse så meget ud af citronen som muligt ved at bilde omverden og befolkningen ind at vi er de eneste i verden der kan finde ud af at bygge en propel på en dynamo for enden af en stang. Lidt tid endnu er der stadig nogen der tror på at vind er løsningen i hele verden og at vi er de eneste der kan hitte ud af det.... Shhh, don´t rock the boat.

Vi må lade de store drenge i klassen om at finde løsninger til thorium og fusion og solceller og batterier og alt muligt andet - vi er for små til at spise med ved de æblefade. Vi kan ikke både skide og slå på tromme.

  • 3
  • 6

"Og så må vi presse så meget ud af citronen som muligt ved at bilde omverden og befolkningen ind at vi er de eneste i verden der kan finde ud af at bygge en propel på en dynamo for enden af en stang. Lidt tid endnu er der stadig nogen der tror på at vind er løsningen i hele verden og at vi er de eneste der kan hitte ud af det.... Shhh, don´t rock the boat."

Enhver i vindenergi respekterer konkurrenter fra andre lande og der gøres et stort arbejde for at mødes på tværs af grænser og udveksle erfaringer og opbygge samarbejder.

Såvidt jeg kan vurdere er også udviklere af MSR glade for faglig konkurrence, men vil her til lands og i regi af EU eller lignende gerne have strategiske øremærkede midler som de har eksklusiv ret til.

  • 5
  • 1

Desværre er det rigtigt, at alle former for kernekraft foreløbig er udelukket i DK. Men thorium har åbnet for en lille lem til - i det mindste - at forske i "thorium-energi".
Og ja, det har lange udsigter! - Men med den hastighed, vi nu forsøger at begrænse klimaændringerne, kan det såmænd tænkes, at thorium kan indhente en del af forsømmelserne!
Og til den, der skrev, at thorium ikke løser problemerne: NEJ, naturligvis ikke!
Vi skal sats på alm. kk, vandkraft, sol, vind, geovarme, evt. bølgeenergi(???), biomasse, varmepumper, elbiler, effektiviseringer og energi-besparelser... fortsæt selv!
Ingen har nogensinde sagt, at eeeen ting kan løse alle problemer.

  • 2
  • 0

Såvidt jeg kan vurdere er også udviklere af MSR glade for faglig konkurrence, men vil her til lands og i regi af EU eller lignende gerne have strategiske øremærkede midler som de har eksklusiv ret til.

Saadan fungerer verden ikke laengere. Der er ikke strategisk oeremaerkede midler til nogen form for teknologiudvikling og det er ikke set som en statsopgave at financiere udvikling af energiteknik. Hverken vindmoeller, MSR, elbilproduktion eller anden udvikling kan basere sig paa at faa udviklingsudgifter betalt af staten.

  • 1
  • 0

Prøv at se her:
https://whatisnuclear.com/

Og specielt her:
https://whatisnuclear.com/articles/thorium...
https://whatisnuclear.com/articles/thorium...

Thorium/MSR er en lovende teknologi, men den er ikke uden problemer. At den ikke er realiseret endnu skyldes ene og alene at der er nogle uløste problemer, specielt relateret til seperationsteknologier og materialeteknologi. Hvem tror f.eks. på at den Amerikanske flåde vælger en inferiør teknologi til deres atomdrevne flåde? Nej vel..... det giver ikke mening - se'fø'li bruger de da den bedste og mest robuste teknologi der kan stampes op af jorden.

Teknologi er tveægget - jo større mulighed den giver, jo mere kan den misbruges. Man kan vælge at være blindt for eller imod en teknologi, men hvis man er til absolutter, hvorfor melder man sig så ikke bare ind i en sekt og lader debatten på ing.dk i fred?

Dem der nægter at se problemerne i (en hvilken som helst) teknologi er med til at undergrave denne teknologis troværdighed og dermed skade den på langt sigt.

  • 2
  • 0

Du skal læse Harry Potter and the Methods Of Rationality.
Det er (sjovt nok) fanfiction, hvor der rettes på få ting fra kanon - I dette tilfælde får alle et IQ-boost, og Harry er ikke en lille pylret dreng alting er synd for. Han træffer beslutning man som voksen kan sidde og nikke til.

Bogen er skrevet af den amerikanske AI-researcher Eliezer Yudkowsky, der virkelig gør en indsats for, at udbrede viden om rationel tankegang (bl.a gennem bogen og hans website lesswrong.com), og den findes også på Rationality.org's læseliste:
http://www.rationality.org/resources/reading list

Så du kan køre lydbog (80 timer+), eller epub/pdf (665.000 ord - 2,5 x Harry Potter 4 tykkelse), ved at gå ind på http://www.hpmor.com

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten