Regeringen lukkede uddannelser for at spare SU til udlændinge: »Det var en fejl«

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance indgik i juni sidste år en aftale for at spare på SU-udgifterne til udenlandske studerende. Med aftalen lukkede alle engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser med få undtagelser. 3.900 internationale studiepladser fordelt på i alt 87 uddannelser blev ramt.

Og det giver nu udslag i optaget på landets tekniske uddannelser, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og for virksomheder som COWI, der allerede nu mangler arbejdskraft for at kunne udvikle fremtidens Power-to-X, CCS og andre grønne teknologier.

Læs også: Cowi må sige nej til CCS- og PtX-relaterede opgaver: Mangler procesingeniører

Optaget på landets engelsksprogede STEM-, it- og ingeniøruddannelser faldt fra 2021 til 2022 med henholdsvis 46, 51 og 24 procent. Det viser årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der netop er udkommet. Ministeriet peger selv på nedlukningerne af de engelsksprogede uddannelser som årsag til faldet i dette års uddannelsesoptag på 10 procent (STEM), 9 procent (it) og og 7 procent (ingeniør) sammenlignet med sidste år.

Læs også: Optaget falder på ingeniør-, it- og STEM-uddannelser: »Det er et dystert billede«

Dermed klarer de tekniske uddannelser sig marginalt bedre end faldet på 11 procent for alle uddannelser. Men selvom statskassen slipper billigere, så er sidste års aftale som at skyde sig selv i foden, lyder advarslen nu fra både en uddannelsesforsker fra VIA University College og en professor fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

»Det var en fejl, og man bør genoverveje beslutningen. Vi mangler ingeniører og andre hoveder, og dem kan man ikke bare trylle frem ved at opfordre danske studerende til at søge en teknisk uddannelse,« siger Anders Buch, der er uddannelsesforsker ved professionshøjskolen VIA University College.

»Man burde i stedet have tænkt på forskellig tiltag, der fik de udenlandske studerende til at blive her i Danmark. Nu har man sparet penge på at lukke de engelsksprogede uddannelser for at kunne lave udflytninger, som lægger et utrolig stort pres på uddannelsesinstitutionerne. Regeringen har tænkt utrolig kortsigtet.«

Udgifter til SU skulle ned

Regeringen og de andre aftalepartiers lukkede sidste år ned for muligheden for at søge ind på 56 uddannelser, så der var 13 engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser tilbage, heriblandt fire tekniske uddannelser og to inden for det it-faglige område.

Beslutningen var ifølge regeringen nødvendig for at »finde en holdbar løsning« ved at nedbringe de skønnede SU-udgifter til udenlandske studerende på 576 millioner kroner i 2025 ned til 449 millioner kroner, som var det niveau, der blev aftalt med SU-forliget i 2013.

»Aftalepartierne er enige om, at SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere nedbringes ved at reducere tilgangen til engelsksprogede uddannelser,« fremgår det af aftaleteksten.

Men selvom nogle af udenlandske studerende forsvinder igen efter at have fuldført en uddannelse, så er det ikke lig med, at de ikke kan bidrage til det danske samfund eller være med til at løse problemer her i landet, forklarer Anders Buch.

»Regeringen tænker på udlændinge som nogen, der suger SU til sig og så forsvinder ud i den store verden. Det gør de ikke alle sammen. Imens de (udenlandske studerende generelt, red.) er her, skaber de relationer til danske virksomheder, som på sigt kan betyde, at der etableres projekter, der rækker ind i Danmark. Fremtiden handler om grøn energi og teknologi, som skal udvikles og bruges i hele verden.«

Mangel på ingeniører og teknisk uddannede

Danmark kommer i 2030 til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it, viser en prognose udarbejdet af IRIS Group, HBS Economics og IDA. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.

Og ingeniørrådgivningsvirksomheden COWI fortalte tidligere på måneden, at man allerede nu manglede ingeniører til CCS- og PtX-relaterede opgaver, da vækst drevet af den grønne omstilling kræver flere hænder.

Det kan derfor blive nødvendigt at hente store mængder arbejdskraft fra udlandet, hvilket igen er et argument for, at det havde været bedre at holde liv i de engelsksprogede uddannelser, vurderer Anders Buch.

»Når man har lukket de engelsksprogede uddannelser, så går man også glip af medarbejdere med en højt estimeret dansk uddannelse og kendskab til sproget, men må vælge en med en udenlandsk uddannelse og uden kendskab til det danske samfund.«

Professor: Internationale studerende bidrager til sundt studiemiljø

Det er ikke kun Anders Buch, som mener, at sidste års aftale var en fejl.

Samme vurdering kommer fra Peter Bøggild, der er professor på DTU Fysik med indgående kendskab til det internationale studiemiljø på Danmarks største uddannelsessted for ingeniører.

»For mig at se handlede beslutningen om at få stemmer hos dem, der føler, at danskheden er truet frem for at tænke, at det danske samfund er truet, fordi der ikke er nok kvikke hoveder til at løse opgaverne inden for grøn omstilling og sundhedsteknologi.«

Hele verden står over for de samme udfordringer; klimaforandringer, ophobning af affald og mangel på ressourcer for bare at nævne nogle få, påpeger Peter Bøggild og henviser til, at WWF Verdensnaturfonden så sent som i går meldte ud, at Jordens ressourcer allerede er blevet opbrugt.

»På DTU arbejder vi på at udvikle teknologier, som løser de problemer, som vi har nu og i fremtiden. Her spiller de knalddygtige internationale studerende en vigtig rolle. De kommer med nogle andre kompetencer og et andet syn på, hvad teknologiens rolle i samfundet er. Der bliver lavet venskaber på kryds og tværs. Det er rigtig sundt og helt nødvendigt,« siger han.

Han tilføjer, at politikerne ofte peger på de tekniske løsninger, som det der skal ordne det hele, men så måske ikke kan se at de samtidigt spænder ben for den udvikling, blandt andet ved at lukket ned for de engelsksprogede studiepladser, så færre ingeniører bliver uddannet og med et indsnævret internationalt udsyn.

»Jeg er ikke politiker eller økonom og kan kun komme med mit perspektiv på tingene. Men det hænger ikke sammen, at man peger på teknologien til at levere de store samfundsløsninger, og så skruer ned for optaget på de tekniske uddannelser.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det kan, vel ikke undre. at de,samme genier. som jager,en dansk forsker ud, fordi han mangler 1g. lader sig,stadig forblinde af fremmede frygt, som styre,den politiske verden.

  • 28
  • 9

Ja, vi burde faktisk advare omverdenen om det særlige danske snæversyn.

Men dels er kun et fåtal ramt af det dels er det kun en af mange kostbare skader de sort-blå har påført landet de sidste ca 20 år.

Det kan jo også de yngre generationer ser helt anderledes på tingene.

  • 22
  • 12

Selvfølgelig skal de have SU. Betalt af deres hjemlande

Så skal den danske stat betale SU til unge der vælger at læse i udlandet? Det sætter udflytning af studiepladser i et helt nyt lys.

Naturligvis skal EU borgere med lovlig ret til ophold i DK have samme krav på hjælp fra det offentlige uanset statsborgerskab.

Du forventer vel også lige adgang til lægehjælp, uddannelse til dine børn, pension etc. Hvis dit næste job er i Tyskland, Irland eller Italien?

  • 38
  • 16

Naturligvis skal EU borgere med lovlig ret til ophold i DK have samme krav på hjælp fra det offentlige uanset statsborgerskab.

Det undergraver jo muligheden for at føre egen socialpolitik.

Derfor laves der en række krumspring for at undgå at det bliver alt for dyrt at hjælpe danske studerende, socialt udsatte etc.

Alternativet er at Danmark fjerner SU, eller at de øvrige lande i EU indfører tilsvarende støtte.

  • 20
  • 4

Naturligvis skal EU borgere med lovlig ret til ophold i DK have samme krav på hjælp fra det offentlige uanset statsborgerskab.

Det undergraver jo muligheden for at føre egen socialpolitik.

Derfor laves der en række krumspring for at undgå at det bliver alt for dyrt at hjælpe danske studerende, socialt udsatte etc.

Alternativet er at Danmark fjerner SU, eller at de øvrige lande i EU indfører tilsvarende støtte.

Hvis EU borgere skal betale samme skat som alle andre i det her land så må de også have adgang til samme offentlige service.

SU er ikke mere socialpolitik end tilskud til vuggestue, børnehave, aftenskoler, idrætsklubber, offentlig transport og offentlige veje. Det skal vel heller ikke være reserveret indehavere af dansk pas?

Det er et ikke-problem at EU-borgere der arbejder og betaler skat i Danmark (eller hvis forældre gør det) også kan modtage SU under uddannelse.

Vi har SU fordi det er en samfundsmæssig gevinst med så lige adgang til uddannelse som muligt for det gør os rigere. At det så kan give os en yderligere fordel i konkurrencen om at tiltrække de kvikkeste og mest arbejdsomme kandidater til dansk erhvervsliv fra hele EU er de øvrige EU landes tab

  • 38
  • 13

SU er ikke mere socialpolitik end tilskud til vuggestue, børnehave, aftenskoler, idrætsklubber, offentlig transport og offentlige veje.

Aha. Så kun socialhjælp er socialpolitik i dine øjne?

SU blev indført for at sikre at børn af mindre bemidlede forældre også kunne studere. Altså socialpolitik.

Andre EU-lande har ingen tilsvarende støtte, hvor de studerende er afhængig af forældrenes tilskud til livets opretholdelse. Altså en anden (eller ingen) socialpolitik.

  • 18
  • 1

Hvis EU borgere skal betale samme skat som alle andre i det her land så må de også have adgang til samme offentlige service.

Den rumænske studine, der på papiret arbejder med lidt rengøring et par timer om ugen, betaler nul og en begmand i skat.

Hvis hun tjener 1500 om ugen i snit (lavt sat hvis hun skal kunne sige at være i arbejde) så betaler hun mere end halvdelen af sin SU om måneden tilbage i skat. Hvis det er småpenge for dig så er SU udgiften nok heller ikke noget problem.

Til gengæld har DK ikke betalt en million kroner for 12 års skolegang til og med gymnasiet for hende - hun har heller ikke kostet noget i børnetandpleje, dagtilbud eller lignende og hvis bare halvdelen af "hendes type" (flittig, målrettet akademiker) bliver på det danske arbejdsmarked, så er hun i gennemsnit en kæmpe overskudsforretning samfundsøkonomisk.

Med vilje at begrænse undervisning på engelsk på ingeniøruddannelserne for at undgå at skulle betale SU til udenlandske studerende giver ingen økonomisk mening.

  • 37
  • 8

Åbne grænser og høje velfærdsydelser har aldrig givet økonomisk mening.

Siger hvem? Og hvad betyder flosklerne?

Hvad er "åbne grænser", og har de nogensinde eksisteret udenfor tabloidpressen?

Arbejdskraftens frie bevægelighed i EU må være det tætteste man kan komme på åbne grænser og den dækker som navnet siger kun folk i arbejde. Altså netto bidragsydere der betaler mere i skat end de modtager i offentlig service.

  • 20
  • 6

Kunne det være et forslag at man fra kandiatdelen kun kunne få statslån (rentefrie eller tæt på) der kunne betales tilbage evt med en skatterabat?

For at løse hvilket problem?

At i EU er alle EU borgere (og Nordmænd) berettiget til de samme sociale ydelser som borgerne i det land de bor, arbejdeer og studerer i!

Hvis det er et lån istedet for et stipendium skal det jo betales tilbage. Hvis der er en skatterabat skal man have en indtægt i DK for at få denne rabat.

Hvis det er et problem at SU efterhånden udgør en stor del af den samle udgift til videregående uddanlse og at en hvis del af denne udgift går til udenlandske studeredende som måske ikke nogensinde vil betale skat i dk - og her er norske lægestuderende nok et bedre eksempel end Rumæner som andre taler om)

  • 8
  • 0

Hvis det er et problem at SU efterhånden udgør en stor del af den samle udgift til videregående uddanlse og at en hvis del af denne udgift går til udenlandske studeredende som måske ikke nogensinde vil betale skat i dk - og her er norske lægestuderende nok et bedre eksempel end Rumæner som andre taler om)

Det er netop ikke noget stort problem og derfor ikke et der behøver at blive løst

Maximal SU er under halvdelen af hvad en vuggestueplads koster kommunen. Vi ser vel heller ikke det som et problem.

Som samfund er det en massiv overskudsforretning at tiltrække de kvikkeste og mest arbejdsomme hoveder til at læse i DK. En stor del bliver boende her efter uddannelsen er afsluttet og for dem der ikke bliver her har de kostet en brøkdel af det en indfødt dansker der flytter ud af landet efter studiet har kostet.

Millimeterretfærdighed kan ikke betale sig. Stavnsbåndet er ophævet og der skal vi være glade for.

Du skal ikke betale det din vuggestueplads kostede kommunen tilbage når du flytter væk for at læse og sådan er det nok bedst.

  • 16
  • 11

Det et bare for hjernedødt, men desværre typisk i dette land.

Jeg var selv i samme situation da jeg gik på aftenskole på Københavns teknikum, for forbedre mine kompetencer. Men nej de kære kloge politikere indførte en ny lov, kort efter jeg var startet. Der kort fortalt, på et dansk som alle forstår: Ingeniøer på dagpenge har ingen rettigheder over deres egen fritid. Også selv om det er aftenskole og egenbetaling. (Loven var ikke helt formuleret sådan her, men det var det der var betydning af den).

Så ultimatum var: Stop med at udnytte ”spildtiden” med at gøre dig klogere eller betal dagpengene tilbage, med tilbagevirkende kraft. Den gang ville IDA føre sag mod staten, med mig som vidne, fordi det var en så idiotisk en lov, at alle måtte ryste på hoved, men jeg ville ikke være en lus i mellem to negle, så jeg stoppede min aftenskole.

Så i stedet for fik jeg et meget dyrt kursus betalt af staten, som almindelig PC supporter? Prøv selv at se fornuften i det, for jeg fatter det ikke. Ok, jeg fik da et arbejde med PC support i hele 3 mdr. så det var da ikke helt spildt, det 24 uger lange kursus på statens regning. Sagen var så pinlig at DTU valgte, at deres studerende blev holdt anonyme, så de ikke skulle havne i samme knibe som jeg. Men jeg fik alligevel PU-support kollegaer, med et Master of science diplom i baglommen, hvis det nu viste sig ikke at være en god idé de kære politikere på Kristiansborg havde fået.

Så se ikke ned på taxichauffører elle PC supporter, flere af den har en lang videregående uddannelse bag sig.

Så måske skal vi stemme lidt anderledes end vi plejer næstegang der skal sættes kryds, eller acceptere de beslutninger der nu engang tages oppefra.

  • 21
  • 2

Så måske skal vi stemme lidt anderledes end vi plejer næstegang der skal sættes kryds, eller acceptere de beslutninger der nu engang tages oppefra.

Efter i rigtig mange år at have stemt SF, så bliver mit næste kryds gammelkommunisterne fra EL. Og i modsætning til "Når du bliver ældre, så bliver du klogere og stemmer mere konservativt" Fuck nej. S og SF har efterhånden skuffet mig så meget, så fremadrettet bliver det EL Min stemme betyder alligevel så lidt, så det er bare en 60-årigs protest imod det bestående.

Jo flere 👎 nedenunder, desto mere sikker er jeg i mit valg 😎

Mvh Bjørn

PS og til alle jer haters, FUCK jer, giv mig bare rigeligt 👎

  • 22
  • 10

Til denne debat mangler der i den grad tal for hvor mange af de udenlandske studerende, som vælger at blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse, samt hvor længe de i så fald vælger at blive.

Min erfaring fra de mange jeg og bekendte har mødt er at antallet der bliver er meget lille. Jeg vil dog gerne se nogle officielle tal, da egne observationer jo blot er ankdotisk evidens.

  • 14
  • 1

Kunne det være et forslag at man fra kandiatdelen kun kunne få statslån (rentefrie eller tæt på) der kunne betales tilbage evt med en skatterabat?

Nu handler det om udenlandske studerende i Danmark, så det vil blot skabe et incitament for at forlade Danmark, straks de har afsluttet uddannelsen. Danmark har nemlig ikke mulighed for at indkræve gælden i andre lande, hvilket er fremført ofte nok i debatten, da det netop er et problem med de studerende som har taget studielån.

Det har også været fremført for ministerrådet og EU Kommisionen, men for døve øre.

  • 7
  • 3

Ja, vi burde faktisk advare omverdenen om det særlige danske snæversyn.

Men dels er kun et fåtal ramt af det dels er det kun en af mange kostbare skader de sort-blå har påført landet de sidste ca 20 år.

Det kan jo også de yngre generationer ser helt anderledes på tingene.

Hvis ikke du har opdaget det, så har vi en rød regering støttet af en rød venstrefløj siddende, og det er samme regering der fortsætter praksis med at sende udenlandske forskere ud af landet, og det er samme regering som har lukket de engelsksprogede uddannelser.

Dertil kommer alle de andre kostbare skader det røde styre har påført landet på rekord tid ;-)

  • 4
  • 11

Det er netop ikke noget stort problem og derfor ikke et der behøver at blive løst

Maximal SU er under halvdelen af hvad en vuggestueplads koster kommunen. Vi ser vel heller ikke det som et problem.

Umiddelbart har du ret - men hvis man ikke kan få flere bevillinger til uddannelse samlet set må man jo forholde sig til hvad pengene bruges til ikke kun om det er lidt eller meget set i forhold til hvad en vuggestue plads koster - det er jo to forskellige cigarkasser. Prøvede lige hurtigt at kigge i Danmark Statestik men kunne ikke finde nøgletal for SU i forhold til de samlede udgifter og EU studerendes anddel heraf.

  • 2
  • 0

Danmark har nemlig ikke mulighed for at indkræve gælden i andre lande, hvilket er fremført ofte nok i debatten, da det netop er et problem med de studerende som har taget studielån.

Det er så ikke rigtigt - tæt på at være løgn hvis du ikke bare gætter. Vi kan sagtens drive inkasso fra DK - der er selvfølgelig en omkostning til dette men det er ikke et problem som sådan.

Der skulle have stået "tvangsindrive", for at være korrekt. Jeg synes du skal fortælle ministeren og gældsstyrelsen at det ikke er noget problem at inddrive gælden, som nu er over 1 mia. kr.

Det er Gældsstyrelsen under Skatteministeriet, som har ansvaret for arbejdet med at inddrive SU-gælden.

Styrelsen oplyser, at hvis det ikke er muligt at inddrive gælden gennem de såkaldte nationale inddrivelsesskridt, fx via lønindeholdelse, så ser Gældsstyrelsen på mulighederne for inddrive pengene i skyldners bopælsland. Men det er som udgangspunkt "udfordrende at inddrive gæld i udlandet, da Gældsstyrelsen ikke har myndighed til at gennemføre tvangsinddrivelse i udlandet", skriver Gældsstyrelsen til Akademikerbladet.

Derfor har Danmark en række internationale aftaler om gældsinddrivelse, hvor udenlandske myndigheder hjælper den danske stat med at få pengene tilbage. Det gælder dog ikke på SU-området.

'Der er ikke nogen aftale på fx SU-området. Gældsstyrelsen forsøger derfor blandt andet at øge inddrivelsen af SU-gæld i udlandet med tvangsinddrivelse gennem retssager. Der er i øjeblikket nogle verserende prøveretssager, der skal afklare potentialet', skriver Gældsstyrelsen.

[https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/20...]

Der er åbenbart sket en lille smule på området siden der var en del debat om det i 2020.

  • 6
  • 1

Det der med SU, hvad bliver de penge brugt til? Jeg tænker at de bliver brugt nationalt, for at opretholde en form for levefod. Så hvis folk får SU er det så ikke ok, at staten betaler en form for indirekte statsstøtte, for at holde andre folk i arbejde?

Det er jo sådan, at hvis folk har et job, så begår de (forhåbenligt) ikke kriminalitet eller forsamles i bander. Så hvis SU udgifter skal hæves til over en halv milliard, så er det jo ikke sådan at pengene brændes af i luften. De SU penge bliver brugt for at leve og det kan JEG godt leve med.

Min pointe er, de SU penge skal nok blive brugt. Og det er win-win, hvis det får folk på arbejdsmarkedet, når studerende bruger deres penge nationalt. Mad, biograftur, cafe osv..

  • 6
  • 2

De engelsksprogede uddannelser gør det ikke godt nok.

Jeg har tidligere undervist på den engelsksprogede ingeniøruddannelse på VIA University College i Horsens. Jeg underviste bl.a. i energisystemer, PtX teknologier og matematik (som har ca. 90% udenlandske studerende).

Der observerede jeg følgende: Selv om maskiningeniører er en efterspurgt faggruppe, så var det vanskeligt for mange af de studerende både at finde praktikplads i Danmark, og efterfølgende at finde et job som færdigudannet. Derfor var der mange af de nyuddannede der søgte tilbage til deres oprindelsesland, selv om de egentligt hellere ville blive i Danmark. En væsentlig del af problemet var, at de studerende ikke lærte dansk sprog og kultur. Derfor kunne de ikke begå sig på et dansk arbejdsmarked.

Det er en situation der godt ville kunne håndteres. Fx ved, at have en fagligt let eksamen på dansk på 4 semester. Det vil presse de studerende til, at lære dansk, hvormed de studerende vil være bedre rustet, både til et praktikophold i Danmark og efterfølgen et job i den danske industri. En andet tiltag kunne være at tilbyde bedre forberedelseskurser i dansk, samt supplerings kurser i, hvad de studerende måtte have af svagheder i deres ungdomsuddannelser, fra de lande de kommer fra.

Uddannelsesinstitutionerne der underviser på engelske, har simpelt hen ikke taget deres primær opgave alvorligt. I form af, at levere gode uddannelser til det danske arbejdsmarked. Uddannelsesinstitutionerne fokusere primært på, at maksimere deres tilskud fra staten, ved at få flest muligt til at bestå flest mulige eksamener.

Et mål for, hvor god en uddannelse er, kan være at måle, hvor mange af de studerende, der et, to og fem år efter afsluttende eksamen, er i fagligt relevant beskæftigelse i Danmark. Det er ikke godt nok, når en rumæner med en dansk maskiningeniøruddannelse arbejder i Danmark som pakkemedarbejder på et lager. Der opstår også problemer, nå der er så mange ikke danske undervisere på en uddannelse, at de ikke forstår det arbejdsmarked der uddannes til.

  • 20
  • 0

Det har i flere år krævet dispensation for universiteter at afholde bacheloruddannelser på engelsk, mens engelsksprogede kandidatuddannelser ikke kræver det.

Set i det lys er det o.k., at erhvervsskoler (som uddanner professionsbachelorer og lignende) ligestilles med universiteterne. Om det så er en god ide at begrænse engelssprogede bacheloruddannelser er noget helt andet.

hvis bare halvdelen af "hendes type" (flittig, målrettet akademiker) bliver på det danske arbejdsmarked, så er hun i gennemsnit en kæmpe overskudsforretning samfundsøkonomisk.

Halvdelen er højt sat. Hvis bare en tiendedel arbejder i Danmark i 10+ år, så er det en gevinst.

Og nu er det jo heller ikke sådan, at danske studerende er tvunget til at blive i landet efter studiet -- der er en del, der rejser udenlands bagefter. For et par dage siden var der f.eks. et indlæg i nyhederne om, at mange danske sygeplejersker flytter til Norge, fordi der er højere løn og bedre arbejdsvilkår.

Så hvis vi vil holde på både danske og udenlandske studerende efter endt uddannelse, så må vi sørge for, at løn, arbejdsvilkår og offentlige ydelser for lønmodtagere med lang uddannelse er konkurrencedygtige med udlandet. Staten kan sørge for at det er tilfældet i offentlige stillinger (f.eks. sygeplejersker), og hvis det private arbejdsmarked vil have de bedste folk, må de følge med. Det vil også tiltrække folk, der har fået deres uddannelse i udlandet.

  • 6
  • 3

”Hvis bare en tiendedel arbejder i Danmark i 10+ år, så er det en gevinst.” - Joo måske, det er svært at sætte tal på.

Men jeg syntes egentligt, at det mest drejer sig om, at universiteterne ikke forstår, at målrette uddannelserne til det danske arbejdsmarked. Det giver et spildt potentiale.

Problemet er værst for de engelsksprogede uddannelser. Det hænger sammen med at universiteterne ofte tror, at de primært uddanner forskere, fordi undervisninger skal være forskningsbaseret. Men det er under 5% af dem uddannes på den danske universiteter, som bliver forskere. Men det jo politikere der har skabt et system, der giver universiteterne et forkert fokus. Så det er et politisk problem.

  • 6
  • 0

Danmark har nemlig ikke mulighed for at indkræve gælden i andre lande, hvilket er fremført ofte nok i debatten, da det netop er et problem med de studerende som har taget studielån.

Man kan hvad man beslutter at gøre - og -

Det som et bredt flertal i Folketinget har besluttet at gøre er at svine alle udlændinge til og problematisere deres blotte eksistens på ALLE kanaler, så selvfølgeligt "kan" man slet ikke indrive gæld i det grimme, onde, Udland, Fordi, hvis man gjorde det, ville Problemet, som man kan mine folkedybet for så mange herlige stemmer, jo blive mindre (og man skulle til at lave noget politisk arbejde igen for at sælge varen)!

Polen kan udstede en international arrestordre for ubetalte parkeringsbøder, både Sverige og Norge kan fint sende os regningen for at køre ind i en miljøzone. Hertz kan sagtens, sagtens, sende en bule i en hyrebil til incasso.

"Danmark" kunne formodentligt, hvis viljen altså var der, finde frem til et rimeligt kompromis mellem et girokort og en "bliv arresteret i tolden liste".

  • 8
  • 2

Polen kan udstede en international arrestordre for ubetalte parkeringsbøder, både Sverige og Norge kan fint sende os regningen for at køre ind i en miljøzone.

Der er netop aftaler regeringerne i mellem på disse områder, som gør at de forskellige landes myndigheder vil bistå hinanden. Som jeg citerede, så gælder det ikke på SU området, så derfor er de nødt til at forsøge civil inddrivelse via domstole.

Den danske stat er altså sidestillet med en vilkårlig privat virksomhed og jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på hvordan inddrivelsesmulighederne er i alverdens lande og slet ikke når der ikke er forlangt at der bliver stillet sikkerhed for lånet.

  • 5
  • 0

Danmark får sandsynligvis de svageste udenlandske studerende, for hvem den umiddelbare økonomiske gevinst ved SU og i praksis rente- og afdragsfri SU-lån er vigtigere end at få den bedst mulige uddannelse, som indebærer egenfinansiering.

Hvis hele afdelinger på f.eks. DTU stort set ikke indeholder danske studerende og undervisere, hvilket jeg oplevede da min daværende arbejdsplads leverede ventilationsudstyr til institut for Indekilima, under ledelse af kineseren Lei Fang og hans litauske assistent og med altovervejende østeuropæiske og kinesiske studerende, så luk lortet.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten