Regeringen ligeglad med egne GMO-eksperter

Stik imod anbefalingerne fra et samstemmende hold af GMO-eksperter valgte daværende fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) at stemme imod godkendelsen af en genmodificeret kartoffel på et minsterrådsmøde den 16. juli i år.

Fagfolkene fra Danmarks Miljøundersøgelser, Fødevareinstituttet og Plantedirektoratet havde ellers vurderet kartoflen og erklæret den fri for uønskede konsekvenser for mennesker og dyrs sundhed, samt for naturen. Alligevel valgte ministeren på baggrund af et mandat fra Folketinget at stemme nej.

En afgørelse som dermed ikke er baseret på videnskabelige fakta, men udelukkende kan begrundes med politiske følelser, påpeger eksperter.

"Det kan ikke være et forsigtighedsprincip, der bliver anvendt - for det vil jo kræve, at en ekspert udmeldte, at man var usikker på, om kartoflen kunne blive et problem," siger seniorforsker ved Fødevareinstituttet på DTU, Jan Pedersen, som har været med til at vurdere planten.

Men det er ikke kun eksperter, som påpeger, at regeringens afvisning af GMO-afgrøderne er et problem. Politikernes beslutningsproces forarger også professor og ekspert i EU-ret, Peter Nedergaard, Copenhagen Business School.

"Politikerne skal lytte til eksperterne. Det er en glidebane, hvis ikke man lytter til de videnskabelige råd, men lader politiske følelser råde. Hvis vi holder produkter ude uden noget fagligt belæg, kan andre lande gøre det samme. Som et lille eksporterende land har vi en kæmpe interesse i at det indre marked fungerer. Det er det, vi lever af," siger han.

Risikoen er aldrig nul

Diskussionen i kartoffelsagen skyldes et bestemt gen, som gør kartoflen resistent over for visse typer antibiotika. Genet er indsat, for at forskerne i udviklingsstadiet kan udvælge genmodificerede planter fra ikkemodificerede planter. De danske eksperter konkluderer ifølge et notat fra Miljøministeriet, at tilstedeværelsen af genet ikke giver anledning til uønskede konsekvenser for natur, miljø og sundhed.

I Danmarks Miljøundersøgelser har eksperterne vurderet, at risikoen for at resistensen bliver overført til bakterier er 10-10, fortæller forskningschef Hans Løkke.

"Risikoen er uhyre lille. Men vi kan ikke udelukke, at det kan ske. Når vi ikke kan sige, at risikoen er nul, har politikerne et tyndt strå de kan læne sig op ad," siger Jan Pedersen fra Fødevareinstituttet på DTU.

De danske eksperter har ikke været alene om at frifinde resistensgenet. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet Efsa meddelte allerede i april 2004, at det omtalte resistensgen "hører til den kategori, der betegnes som ufarlig for mennesker og miljø," lyder det i notatet fra Miljøministeriet.

Frygt i befolkningen smitter

Inden den daværende minister afgav sin stemme, forelagde han sagen for Europaudvalget, hvor samtlige 17 medlemmer har modtaget ministeriets notat med eksperternes vurdering. Men "ingen ytrede sig imod forhandlingsoplægget," lyder det i beslutningsreferatet fra udvalgsmødet.

Næstformand i Europaudvalget, Cahrlotte Antonsen (V), forklarer, at hun ikke altid følger eksperternes vurderinger.

"Der er så meget frygt (i befolkningen, red.) forbundet med de her afgørelser," siger hun.

"Fra dansk side har vi opstillet egne særlige restriktive betingelser, så meget ofte stemmer vi stadig imod, når GMO er på dagsordnen," siger Charlotte Antonsen.

Miljøminister Connie Hedegaard har ikke haft tid til at kommentere sagen.

Dokumentation

Efsas meddelelse om markørgenerne
DMU's rapport om risikovurdering