Tidligere Cowi-direktør i spidsen for regeringens nyopfundne nationale energikrisestab

Plus29. marts kl. 16:213
Lars Aagaard, NEKST
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) præsenterede onsdag de to første spor, som den nationale energikrisestab, NEKST, skal arbejde med. Illustration: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.
Energiminister Lars Aagaard (M) har i dag præsenteret Lars-Peter Søbye og Nana Bule, der hver især skal lede de to første spor for den nationale energikrisestab, NEKST.
Artiklen er ældre end 30 dage

Da SVM-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december, var det med slagord om, at det gør for langsomt at gøre Danmark uafhængig af russisk gas, ligesom der skulle gøres en indsats for at sætte turbo på udbygningen af vedvarende energi og sikre at udbygningen af elnettet er på forkant med elforbruget og -produktionen.

Alt samme ting, som regeringens nyopfundne national energikrisestab, NEKST, skal bidrage med at løse.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
29. marts kl. 20:36

Energikrise eller priskrise

Det kan være lidt svært at skille tingene ad, men vi manglede egentlig aldrig hverken el eller gas/benzin/olie. Til gengæld steg priserne voldsomt og gav en tilsvarende inflation.

Det kan være noget af årsagen til at vi undgik mangel, men i forhold til prisstigningerne var forbrugsfaldet relativt lille. Set i den sammenhæng er det mærkeligt at klimarådet stadig mener at en CO2 afgift kan redde det hele.

3
30. marts kl. 14:16

Det kan være noget af årsagen til at vi undgik mangel, men i forhold til prisstigningerne var forbrugsfaldet relativt lille. Set i den sammenhæng er det mærkeligt at klimarådet stadig mener at en CO2 afgift kan redde det hele.

Det er faktisk en god pointe. Men omvendt kan man også sige, at med pres på forsyningen, vil blot et mindre fald i efterspørgsel medføre stort fald i pris - eller undgå endnu større prisstigninger.

Hvis man skruer 1 grad ned for indetemperaturen ved -3°C udenfor, sparer man ca. 5%. Ved at sætte farten ned fra 130 til 120 km/t sparer man i størrelsesorden 10% i benzin/dieselbiler, idet forbruget falder mindre end faldet i traktionskraft. At slukke for små LED lamper og mobilladere ligger i samme leje, hvis ikke lavere. Og da ikke alle gennemfører disse tiltag, bliver den samlede besparelse forholdsvis lav. Derudover udgør husholdningers elforbrug blot 25-30% af det samlede, og privatbilismen bruger i meget runde tal halvdelen af benzin+diesel. Lastbilerne derimod kørte så meget som overhovedet muligt, så de har næppe sparet noget.

2
30. marts kl. 08:27

Det kan være lidt svært at skille tingene ad, men vi manglede egentlig aldrig hverken el eller gas/benzin/olie. Til gengæld steg priserne voldsomt og gav en tilsvarende inflation.
Nej, vi manglede ikke energi, men ikke fordi der var rigeligt af den. Risikoen for at der kunne opstå energimangel var reel, især hvis den blev kombineret med fejl i nettet, som vi ellers burde kunne håndterer. Årsagen til at vi ikke manglede energi, var at myndighederne gik ud og advarede om at der var en øget risiko for brown-out og at de anbefalede at vi alle sparede på energien... Det danske gasforbrug var i 2022 omkring 23% lavere end forventet, det private elforbrug var omkring 10 % lavere end forventet, men der har været meldinger om at meget forbrug er blevet flyttet til perioder med lavere pris (jeg har dog ikke set et tal) og det lykkes i hele Europa at fylde gaslagre op så vi havde været i stand til at klare en meget kold vinter, som heldigvis ikke kom... Benzin og olie blev ikke en mangelvare, da forbruget også er faldet her. Mange kunne arbejde hjemmefra da man bare fortsatte med de rutiner som der var udviklet under Coronaen... I perioder var der mangel på biomasse, da frygten fik folk til at hamstre, men det blev heldigvis en varm vinter...