Regeringen kæmper for CO2-kvoter på alle europæiske landbrug

Landbruget skal løsrives fra nationale krav, der skaber ulige konkurrence. I stedet skal sektoren underlægges en fælleseuropæisk regulering med CO2-kvoter.

Sådan lyder det fra energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der vil frigøre landbruget fra de andre ikke-kvotebelagte sektorer. Han har fremsat forslaget i EU-regi og drøftet det med den spanske energikommissær i EU, Miguel Arias Cañete.

»Jeg har sammen med Cañete drøftet mulighederne for, at landbrug fik sin egen søjle i EU med hensyn til EU-regulering, så landbruget tildeles kvoter på samme måde som andre virksomheder, der er omfattet af kvoter i dag,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Han har endnu ikke taget endelig stilling til, om der kunne blive tale om en målregulering på EU-niveau i stedet for kvotehandel, da forslaget - ifølge ministeren - endnu befinder sig i en 'sonderende fase'.

Læs også: Naturpakke skal kompensere for landbrugets ekstra kvælstofudledning

Initiativet blev stilfærdigt lanceret under samrådet om landbrugspakkens klimaeffekt i miljø- og fødevareudvalget onsdag 20. april. Det kommer altså på bordet umiddelbart inden forhandlingerne i EU om byrdefordelingen 2021-2030, hvor Danmark kan forvente høje krav til yderligere CO2-reduktion, som del af det samlede EU-mål om 40 procents reduktion i forhold til 2005.

SF: Det er bagudskuende

Klimaordfører Pia Olsen Dyhr (SF) ser forslaget som et forsøg på at smyge landbruget uden om de skrappe miljøsparekrav, der vil blive pålagt det danske landbrug frem mod 2030.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

»Det er bagudskuende. I stedet for at løse det problem, at landbrugssektoren også skal bidrage til reduktion af vores CO2-aftryk, prøver ministeren at skyde landbruget til hjørne. Det vil skade både opfyldelsen af klimamålsætninger på landbrugsområdet og teknologiudviklingen,« siger Pia Olsen Dyhr.

Forslaget vil ændre det nuværende todelte system med kvotebelagte og ikke-kvotebelagte sektorer og skabe en tredje del. Lige nu er energitunge virksomheder og energisektoren underlagt EU's kvotesystem, mens landbrug, transport og bygninger endnu er ikke-kvotebelagte sektorer.

Læs også: Jyske landmænd slipper billigst fra landbrugspakkens nye regulering

Lars Chr. Lilleholts forslag indebærer, at en af de tre store ikke-kvotebelagte sektorer europæiseres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Information.dk, fra januar 2015. "Europa springer i skov i et tempo, der kun er set to gange før i 10.000 år – undtagen i Danmark, der har Europarekord i mindst vild natur."

læs artiklen her: https://www.information.dk/mofo/naturen-ve...

Et par sider nede, er der et kort over landbrugsjord som forlades 2000->2030, og hvor Danmark indtager en særstilling. Den kontekst syntes jeg er vigtig for at forstå miljøministerens ærinde.

Min pointe er at Lars Chr. Lilleholt (V) plejer en interesse, der ikke er miljøets, klimaets eller naturens, når han ønsker at holde dansk landbrug ude af nationale (her danske) reduktionsmål. Med en meget høj udnyttelsesgrad af jorden, kan man vel forvente et meget højt reduktionsmål. Jeg gætter at det er den situation ministeren forsøger at foregribe?

Off topic, andetsted i ings kommentarspor, er at læse et forsvar for den røde bøf. Fred med det. Selv spiser jeg lige så gerne fisk. -Hvor meget mon det giver på CO2 kontoen, hvis farvandene omkring andedammen blev lige så produktive som de engang var, og vi spiste nogle flere fisk?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten