Leder: Regeringen har forsømt at tage vandmiljøet alvorligt

En ny rapport om den reelle tilstand i vores vandmiljø er ugens mest oversete historie. Den vidner ellers om en fejlslagen forvaltning af en af danmarkshistoriens vigtigste miljøsager.

Lad os begynde med et historisk tilbageblik til en oktoberdag i 1986, da et hold reportere fra TV-Avisen tog til Gilleleje og filmede en spandfuld døde hummere, som en fisker havde hevet op af et Kattegat ramt af kraftigt iltsvind. Billederne, som rullede over mono­pol-skærmene mange gange, var stærkt medvirkende til, at Danmark året efter fik sin første vandmiljøplan. Siden kom to efterfølgere, og for godt tre år siden endnu en med Landbrugspakken – alle med det formål at tage hånd om vores fjorde og indre farvande.

Forsøget på at reducere iltsvind og skaffe klart vand er således en af Danmarks ældste miljøsager. Den er også en af de dyreste. Vandmiljøplanerne dikterede rensning af vores spildevand, og siden er der investeret milliarder i anlæg til formålet. Derfor er danskernes vandafledningsafgift fordoblet.

Også den anden store kilde til kvælstof og fosfor, landbruget, har mærket store konsekvenser. Der er indført skrappe krav til, hvor meget gødning de må tilføre markerne, hvornår de må gøre det, og hvordan de skal opbevare deres gylle.

Resultaterne har været markante. Udledningen af næringsstoffer fra vores spildevand er reduceret til under en femtedel, og landbrugets brug af kunstgødning er styrtdykket, i takt med at fosfor og kvælstof i gyllen bliver udnyttet bedre. Men det er desværre ikke tilstrækkeligt. Højst 5 af de 119 områder, vi har inddelt landets farvande og fjorde i, har i dag god miljøtilstand. Resten får for meget kvælstof. Også hovedparten af landets knap 700 søer lider, fordi de får for meget fosfor.

Landbruget er hovedsynderen i dag. I 2017 udgjorde kvælstof fra spildevand kun 10 pct. af den samlede udledning, viser en rapport fra Aarhus Universitet. Samme rapport fastsætter den årlige, klimakorrigerede udledning af kvælstof til vandmiljøet til 60.000 ton, en lille stigning i forhold til 2016. Malet med en bred pensel har udledningen ligget på omtrent samme niveau i de senste ti år, dog med en tendens til fald de første fem år og tilsvarende en stigning de seneste fem år.

Problemet er ikke blot, at Landbrugspakken opererede med, hvad der nu kan fastslås at være et fejlskøn af dimensioner – en mistanke, der opstod allerede for et år siden, da det kom frem, at en analysefejl i årevis har undervurderet udledningen af kvælstof og dermed tegnet et skønmaleri af vandmiljøet. Landbrugspakken byggede således på, at udledningen var faldet år for år og i 2017 ville ramme 54.000 ton. 6.000 tons fra virkeligheden.

Endnu værre er det, at der er frygteligt langt ned til en udledning, som vil få iltsvindet ned til det, vi er forpligtet til. EU kræver en udledning på allerhøjst 42.000 ton senest i 2027, men ifølge forskerne er det nu umuligt at nå dertil. Selv med de rette planer til at reducere udledningen ville det tage for lang tid at omstille landbruget og få naturen genoprettet.

Men planerne findes slet ikke, for regeringen har undladt at tage vandmiljøet alvorligt. Selv hvis Landbrugspakkens overoptimistiske forudsigelser var blevet virkelighed, skulle hovedparten af reduktionen findes efter 2021. Advarselslamperne har ellers blinket, mens skiftende miljøministre blot har rettet på skyklapperne. Værst var det, at den nuværende minister, Jakob Ellemann-Jensen (V), ikke greb ind, da analysefejlen kom frem sidste år. Ikke engang presset i et samråd – indkaldt på baggrund af Ingeniørens dækning af fejlens mulige konsekvenser – ville han gøre andet end at vente på nye beregninger, der altså landede i denne uge. Nu har ministeren endelig bebudet nye undersøgelser og strammere regler. De er ikke konkretiseret endnu - måske fordi opgaven for dansk landbrug nærmest er uoverskuelig. Den svarer i runde tal til, at hver tredje mark bør lægges brak.

Det kommer naturligvis ikke til at ske, men så meget desto større grund er der til at tage fat der, hvor vi ved, at det batter, nemlig med de såkaldte lavbundsjorder. Det er marker, hvorfra der ikke blot udledes store mængder kvælstof, men hvor udslippet af drivhusgasser også er betragteligt. De kan med fordel oversvømmes og gøres til vådområder.

Braklægning af disse jorder er en del af Landbrugspakken, men kun i et omfang, der leverer under 15 pct. af de nødvendige reduktioner. Og disse mål er tilmed kun realiseret i ringe grad. Nu haster det med at komme op i skala – ikke mindst med at udarbejde strategien for, hvad der ellers skal til at skaffe rent vand i fjordene. Gratis bliver det ikke, men danskerne er vant til at betale for vandmiljøet, og der er ingen grund til at stoppe, før jobbet er gjort helt færdigt. /mbr


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor er det trist at Ing.dk ikke lige løfter blikket en gang...

Mht f.eks. kvælstofudledning, så er det gentagne gange demonstreret og senest af dygtige forskere i udlandet påvist at kvælstof ikke er det største problem - desuden er kvælstofudledningen i Danmark allerede halveret, fra ca 120.000 ton til 60.000 ton. Men det ændrer jo ikke noget når det ikke er problemet. Det koster kun udbytter på markerne. Selv Stiig Markager påpeger ganske korrekt at f.eks. 84% af kvælstoffet i f.eks. bælterne ikke kommer fra Danmark - det kommer fra Østersølandene. Vi KAN slet ikke gøre ret meget mere, uanset hvor lidt vi selv udleder.

I stedet har man nu indført en phosphor-regulering, der skal vise om der her er en effekt - men det vil sandsynligvis kun blive i søer og det absolut indre af fjorde mv. at det vil have en effekt - for igen er Danmark ikke en stor udleder.

Derudover ignorerer Ing.dk totalt det største miljøsvineri af alle: de gentagne overløb fra rensningsanlæg. Ikke så meget på grund af næringsstoffer, men på grund af de mange sygdomsfremkaldende bakterier.

Ing.dk er efterhånden mest et DN ekko-kammer. Meget skævvredet læsning og ikke det seriøse, fagligt uvildige medie man kunne ønske sig.

  • 14
  • 26

Landbruget betaler sig ikke.

Det modtage ca. 10 milliarder i direkte støtte om året, hvilket de sidste par år før dette års historisk dårlige høst stort set er gået lige op med brugenes drifstresultat.

Alle de former for eksternalitet, der knytter sig til den kapitalintensive produktion af kød og mælk, dvs. tilsigtede såvel som utilsigtede bivirkninger af produktionen, er der aldrig lavet nogen forpligtende opgørelse over inden for den type regnskaber, som skiftende regeringe forholder sig ud fra.

  • 10 000 østarbejdere er ansat primært uden for overenskomst (hvad betyder det for det danske velfærdssamfund, at så mange ekstremt lavtlønnede arbejdere hentes til landet?) Alle de fremmedfjendske medlemmer af regering og bagland, DF ikke mindst, er tavse som graven omkring dette forhold, der rammer deres symbolpolitik/falske værdipolitik sindsygt hårdt, når det kommer til danskens kendskab.
  • Multiresistente bakterier, skabt med vækstfremmere/antibiotikum i smågriseproduktionen grundet al for tidlig afvænning. (pris 14 milliader, hvis problemet skal løses)
  • Import af miljøødelæggende soja fra den nye verden.
  • Ødelagte grundvandsreserver (man forlanger erstatning for ikke at ødelægge mere omkring anvendte boringer, men har allerede kostet samfundet milliarder, for de boringer som erhvervet har ødelagt)
  • 300 milliarder i gæld til en finanssektor, som ikke vil afskrive de mange penge, der blev skabt i låneprocessen, der igen har pumpet erhvervets kapitalværdi kunstigt op i skyerne. (falske værdier, som finanssektoren ikke har råd til at vinke farvel til, og som er skiftende regeringers egentlige okkupation bag den førte katastrofepolitik)
  • Ødelagte fiskemuligheder omkring landet i de indre danske farvande (eneste grund til at der ikke høres mere fra erhvervet, er at det store flertal af fiskere er gået på pension, efter at Lars Løkkes venner har købt deres kvoter. Kongerne betaler som tak ved enhver audiens med statsmedisteren. Det hedder koruption, men den lille tyksak fra Grested får lov.)
  • Biodiversitetens forsvinden fra det intensivt dyrkede landskab.
  • Menneskene flytter fra landet, fordi der ikke er noget at komme efter, som det hed sig fra Anders Foghs side.
  • Organisationer som L&F og BL får lov til at intervenere i administrationen af forskningsmidler, driften af forskningsinstitutioner, så det går ud over den generelle sociale selvrespekt inden for disse så vigtige institutioner. De snævre interesser smadrer desuden den generelle mentale integritet, da medier og politikere tillader organisationerne at lyve folket lige op i ansigtet med falske påstand iklædte videnskabens gevandter.

Vi har brug for en omvendt Lomborg i tilgangen til Dansk Landbrug: https://www.google.dk/search?source=hp&ei=...

  • 17
  • 11

Der er absolut intet der tyder på forsømmelse af nogen art, det tydeligt for enhver at det foregår bevidst.

  • 17
  • 10

Vi plejer at undlade at svare på, når læsere er uenige i vores ledere. De er netop udtryk for en holdning, som kan diskuteres. Men i dette tilfælde er jeg nødt til at gøre op med en myte, som bliver ved med at dukke op i debatten: Nemlig at overløb fra rensningsanlæg skulle være det største problem for vores vandmiljø. Det er ganske enkelt irriterende, når læserne beskylder os for at lyve i stedet for at læse fakta fra vores artikler og de forskningsrapporter, de refererer. Den seneste rapport fra DCE om udledning af kvælstof findes her: http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art... Heri står, at ca. 6.200 ud af de 60.000 tons kvælstof, som den normaliserede udledning i 2017 bliver beregnet til, stammer fra punktkilder som rensningsanlæg. De resterende knap 54.000 tons stammer fra diffuse kilder, om hvilke rapporten skriver: »Den dominerende kilde til den diffuse kvælstoftransport i vandløbene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.« Og »Der er således – for perioden som helhed - en meget stærk, signifikant lineær relation mellem det nationale markoverskud og den samlede, normaliserede kvælstoftransport fra diffuse kilder.« Når nu vi er i gang, så er hverken Stiig Markager eller andre forskere i tvivl om, at kvælstof bliver transporteret rundt i havene omkring os. Men det ændrer ikke på, at det er vores eget bidrag, som er skyld i iltsvindene i vores kystnære farvande, hvor vi har de største problemer. Det er absolut i orden at mene og argumentere for, at iltsvind ikke er tilstrækkeligt alvorlige til at begrunde yderligere restriktioner i landbrugets brug af gødning. Men hold nu op med at beskylde os for at være i lommen på bestemte organisationer, referer venligst forskerne ordentligt og se at få styr på fakta.

  • 23
  • 7

Når nu vi er i gang, så er hverken Stiig Markager eller andre forskere i tvivl om, at kvælstof bliver transporteret rundt i havene omkring os. Men det ændrer ikke på, at det er vores eget bidrag, som er skyld i iltsvindene i vores kystnære forvande, hvor vi har de største problemer.

Når kvælstofudledningen er halveret, uden at der viser sig nogen ændring i vandmiljøets tilstand, så er det på tide at løfte blikket, og søge efter andre årsager til problemerne. Som skrevet, har der været en række vandmiljøplaner, der alle har været kendetegnet ved, ikke at levere det lovede resultat. Hvor langt kunne vi ikke være nået, hvis man havde brugt bare en procent af de mange vandmiljø-mia. på seriøs forskning i, hvad der egentligt er problemet ? Man fokuserer på reduceret udledning af kvælstof, og har glemt at målet var et bedre vandmiljø.

  • 11
  • 10

Når kvælstofudledningen er halveret, uden at der viser sig nogen ændring i vandmiljøets tilstand, så er det på tide at løfte blikket, og søge efter andre årsager til problemerne.

Vandmiljøet er såmænd forbedret gennem årtier med vandmiljøplaner, men ikke særlig meget det seneste årti.

Man fokuserer på reduceret udledning af kvælstof, og har glemt at målet var et bedre vandmiljø.

Stiig Markager er en af forskerne bag beregningen af, at hvis vi skal have god økologisk tilstand i alle vores 119 vandområder, så skal udledningen ned under 42.000 tons N/år. I 2017 var den altså 60.000 tons. Beregningen blev i øvrigt blåstemplet af udenlandske eksperter hyret af forhenværende minister Esben Lunde Larsen.

  • 14
  • 6

De evindelige angreb på Landbrugspakken fra visse forskere (og journalister) hænger tilsyneladende sammen med, at disse forskere bygger hele deres opfattelse op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet (containere uden for økosystemet). Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning. Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende "komfortzone", der har betydning. Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger i øvrigt logikken. Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjorde og kystvande er netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor (lavt N:P). Når de danske fjorde og indre farvande lider under for mange alger og lav sigtbarhed med dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der ligger i sedimentet. Fjorde og kystvande er følsomme for kvælstof (”kvælstofbegrænsning”), FORDI de er fosforbelastede. Årsagen er altså IKKE udledning af kvælstof, men derimod fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark har forsømt at sikre fosforrensning og udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof. Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor, herunder færre overløb. Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand, som den er, uanset analysefejl. For det andet skal kvælstof vel ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end tidligere antaget. For det tredje er analysefejlene specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt. Det er heller ikke relevant at regne belastning tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer. Alle vore nabolande måler da også koncentrationer i deres miljøindsats.

Det er korrekt, at det internationale forskerpanel har talt pænt om vore databaser mv. Men der har været skarp kritik af de såkaldte kvælstofmodeller, af manglende hensyn til fosfor, af manglende differentiering af vandområder og af manglende erkendelse af betydningen af udledningernes årstidsvariation. Modellerne blev faktisk erklæret uegnede til at regulere efter.

Opfordring til forskere og journalister: Se at få smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield! Det gør økosystemet nemlig!

  • 8
  • 8

Poul Er Magnus forkert på den med efterfølgende ?

At den nuværende udledning på 60.000 tons skal nedbringes til 42.000 tons pr år A f de 60.000 tons kommer godt 10% fra spildevand. Fup eller fakta ?

  • 5
  • 4

Efteråret 2018 var 40.000 tons kvælstof bedre end efteråret 2017

I efteråret 2018 har danske afgrøder optaget 40.000 tons kvælstof mere end de gjorde i efteråret 2017. Det oplyste Troels Toft, som er sektordirektør for planteproduktion i Landbrug & Fødevarers rådgivningscenter Seges, på plantekongressen i Herning i denne uge. Den oplysning må jo betyde, at der var 40.000 tons kvælstof mindre til udvaskning fra dansk landbrug i efteråret 2018 end i efteråret 2017.

Når nyhedsredaktør Magnus Bredsdorff, Ingeniøren, i sin leder og omtalen af den netop offentliggjorte Novana rapport skælder ud på regering og landbrug for at forsømme at skære ned på udledningerne, så glemmer han – eller véd måske ikke, at vind og vejr har stor indflydelse på udvaskningen. Og efteråret 2017 var ekstraordinært koldt og vådt – i modsætning til efteråret 2018.

Mon ikke de 40.000 tons rykker lidt ved grundlaget for Magnus Bredsdorffs skråsikre holdninger, som tilsyneladende deles af mange andre. Men det varer selvfølgelig et års tid, inden han / de kan læse om det i en ny Novana rapport.

  • 7
  • 9

"Forsømmer" ? Der er absolut intet der tyder på forsømmelse af nogen art, det tydeligt for enhver at det foregår bevidst.

I andre lande kan man godt finde ud af at når fosforindholdet i vandmiljøet er højt, så skal kvælstofindholdet med op eller skal deres gøres noget radikalt for at reducere fosforindholdet. I Danmark reduceres kvælstofindholdet med fatale virkninger for vandmiljøet. Der syntes at bruges noget tankegods af samme kaliber som anggående global opvarmning, hvor realiteterne ej heller har grobund i tankedybet hos almenheden.

  • 5
  • 5

I andre lande kan man godt finde ud af at når fosforindholdet i vandmiljøet er højt, så skal kvælstofindholdet med op eller skal deres gøres noget radikalt for at reducere fosforindholdet. I Danmark reduceres kvælstofindholdet med fatale virkninger for vandmiljøet. Der syntes at bruges noget tankegods af samme kaliber som anggående global opvarmning, hvor realiteterne ej heller har grobund i tankedybet hos almenheden.

En Canadisk Skovsø se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima... hvor søen er delt med en plastmemebran som har virket gennem 10 år. Og der er til begge søer tilført en lige stor mængde fosfor og i den ene halvdel er der ikke tilført kvælstof, hvorimod der i den anden er tilført en store mængde kvælstof. I den halvdel hor kvælstofmængden ikke tilføres har det fatale følger med bundvendinger og algevækst hvorimod i den halvdel hvor kvælstofmængden øges er søen sund og rask, netop fordi kvælstofmængden i vandmiljøet skal hæves når fosformængden øges.

Konklussion: der er med andre ord tilført for lidt kvælstof til det danske vandmiljø når nu fosformængden i miljøet er så højt som tilfældet det er.

  • 5
  • 6

Ingeniøren kører en politisk debat med sensationsjournalistik som den vi kender fra dagspressen !

Hvor er det sølle !

I stedet for den ret snævertsynede journalistik så kunne Ingeniøren pege på nogen løsninger der rækker ud over marginale reduktioner som formentlig ingen effekt ville have

Langvarige hedebølger vil skabe store problemer i lavvandede områder men også på lidt dybere vand hvis det varme vand ledes derned

  • 4
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten