Regeringen: Grøn el vil koste 50 mia.

Regningen for at investere i grøn energi frem mod 2020 er nu gjort op af klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

»Alene frem til 2020 vil der være behov for investeringer på minimum 31 mia. kr. i elsektoren. Og beløbet kan nå helt op på 50 mia. kr. Det er ifølge vore beregninger niveauet for det brede, ambitiøse energiforlig, som vi vil arbejde på at få forhandlet hjem,« siger Martin Lidegaard til epn.dk.

Prisen dækker over den investering i grøn energi, som er en del af regeringens energiplan 'Vores energi'. Samtidig lægger forslaget op til en omlægning af elafgifterne, så prisen på el kommer til at svinge hen over døgnet.

»Vi lægger op til en fundamental omlægning af afgifterne. Det vil i fremtiden blive meget dyrere at bruge strøm, når markedsprisen er høj. Omvendt vil der kunne spares langt mere end i dag, når prisen falder,« siger Martin Lidegaard til epn.dk.

Folketinget forhandler netop nu om en ny energiaftale.

Læs hele historien på epn.dk og læs mere i Jyllands-Posten i dag.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I sidste uge kunne man her på disse sider læse at elselskaberne havde "scoret" kassrn med ca 60 mia. kr som nu blev brugt på en masse andre aktiviteter som ikke har meget med elproduktion og distribution at gøre. Måske regningen for den "nye grønne" forsyningssikkerhed meget passende blev betalt af elskaberne og ikke af os stakkels forbrugere. Men det er nok for meget at håbe. Derimod kan man sikkert forvente at direktion og bestyrelse i pågældende selskaber i lyset af de kommende investeringer finder det påkrævet at hæve honorarer og lønninger til dem selv.

  • 0
  • 0

Hr. Lidegaard udtaler, at Gkr. 50 såmænd slet ikke er så galt endda - specielt set i lyset af at de nuværende produktionsfaciliteter efter hans opfattelse er udtjente, og således under alle omstændigheder skulle erstattes! Men det skal de vel under alle omstændigheder, såfremt vi fortsat skal leve (og producere?), når vinden ikke blæser??

  • 0
  • 0

Måske regningen for den "nye grønne" forsyningssikkerhed meget passende blev betalt af elskaberne og ikke af os stakkels forbrugere.

Det sker ikke. Pengene ejes af selskaberne og ikke af staten. Så regningen ender som sædvanligt hos forbrugerne og skader dansk konkurrenceevne.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Så regningen ender som sædvanligt hos forbrugerne og skader dansk konkurrenceevne.

Tjae, men når det private erhvervsliv ikke vil skabe job må regeringen vel gøre det ?

  • 0
  • 0

Kunne det måske skyldes at den tåbelige regering brandbeskatter det private erhvervsliv, så der ikke er råd til jobskabelse. 50 Mia kr for anslået 6.000 jobs (og det bliver sikkert langt lavere i virkeligheden). 8.3 mio kr pr. job. Var det ikke bedre at lade være?

  • 0
  • 0

Det er let at være ambitiøs, når andre skal betale. Det lyder så flot, men det eneste formål her er at politikerne kan pudse deres glorier på vores regning.

I stedet skulle regeringen skabe bedre grundlag og konkurrenceevne for det private erhvervsliv, så private selskaber kan investere dér, hvor det giver mening.

Den nuværende strategi er og bliver planøkonomisk, og det har aldrig fungeret (ALDRIG!).

Og tankerne med at differentiere elpriserne er bagstræberisk. Hvor vi med f.eks. datakommunikation får mere og mere "flat rate", bevæger man sig her den modsatte vej. Vinderne - dem, der kan spare surt optjente penge - er de resursestærke, der kan tilrettelægge sig hensigtsmæssigt. De, der ikke har så meget omløb i hovedet, har for kort uddannelse eller bare ikke gider at tænke over det, kommer til at betale.

Lidegaards strategi er skadelig i så mange dimensioner.

  • 0
  • 0

For 50 mia kan vi også købe 3-4 Atomkraftværker, som kan dække vores samlede el- og opvarmningsbehov i hele Danmark.

Dertil koster 1 kWh så 0,12 kr at producere og det er vel og mærke 100% CO2 frit, 100% NOX frit, 100% Dioxin fri etc. etc.

Derefter giver el-biler m.m. pludselig mening i Danmark - og industrien får forbedret deres konkurrenceevne, forbrugerne får billig el, partikelforureningen reduceres, folkesundheden forbedres etc.

Dertil kommer mange flere i arbejde pga. øget konkurrenceevne i forhold til udlandet... mere velfærd, flere penge til børn, uddannelse og ældre. Mindre behov for skatter og afgifter.

Hvor svært kan det være...?

  • 0
  • 0

Tjae, men når det private erhvervsliv ikke vil skabe job må regeringen vel gøre det ?

Åbenbart. Og efter bedste socialistiske stil. Udskriv en skat og brug indtægterne til erhvervsstøtte til brancher som ikke kan eksistere på markedsvilkår.

Det svarer til at skabe vækst ved at beordre alle til frisøren en gang om måneden. Det er kun frisørerne der bliver rigere af det - alle vi andre bliver fattigere.

En sådan fremgang er desuden social ulige. En energiafgift rammer de fattigste hårdest. Den får desuden de virksomheder i erhverslivet som bruger meget energi til at flytte til udlandet, hvilket betyder færre jobs. Alle de virksomheder som bliver her, får en ekstraregning og dermed endnu lavere produktivitet og dermed endnu sværere ved at klare sig i konkurrencen med udlandet, og så mister vi igen arbejdspladser.

Kan være at regeringen skal danne en forening, sammen med den tidl statsminister, for mennesker som mener at de økonomiske lærebøger skal skrives om.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Tja - mon ikke de 50 mia. er i underkanten?

Anlægsrapport 2011/12 er offentliggjort Energinet.dk’s anlægsrapport præsenterer en oversigt over de nødvendige ny- og reinvesteringer i el- og gastransmissionsnettet i de kommende fem år.Frem til 2016 skal der investeres ca. 1,8 mia. kr. i det danske gastransmissionssystem og 22 mia. kr. i eltransmissionssystemet over 100 kV. Det fremgår af Energinet.dk’s Anlægsrapport 2011/12.

I Anlægsrapporten kan man finde tekniske beskrivelser og en økonomisk oversigt over afsluttede projekter i 2011, igangværende, planlagte og mulige projekter frem til og med 2016.

Anlægsrapporten udgives som et web-baseret opslagsværk.

  • 0
  • 0

For 50 mia kan vi også købe 3-4 Atomkraftværker, som kan dække vores samlede el- og opvarmningsbehov i hele Danmark.

Det virkelige bevis på at regeringernes fokus på nedbringelse af co2 ikke handler om klima, men om grøn ideologi, er netop at de ikke vil vælge den løsning som ligger lige for, som eksisterer, som er økonomisk rentabel og som kan sættes i gang nu. For hvis det handler om at "redde" klimaet, så er det den bedste løsning, men her hopper kæden helt af for de grønne.

Vh Troels

  • 0
  • 0

For 50 mia kan vi også købe 3-4 Atomkraftværker, som kan dække vores samlede el- og opvarmningsbehov i hele Danmark.

Dertil koster 1 kWh så 0,12 kr at producere og det er vel og mærke 100% CO2 frit, 100% NOX frit, 100% Dioxin fri etc. etc.

Derefter giver el-biler m.m. pludselig mening i Danmark - og industrien får forbedret deres konkurrenceevne, forbrugerne får billig el, partikelforureningen reduceres, folkesundheden forbedres etc.

Dertil kommer mange flere i arbejde pga. øget konkurrenceevne i forhold til udlandet... mere velfærd, flere penge til børn, uddannelse og ældre. Mindre behov for skatter og afgifter.

Hvor svært kan det være...?

Er der nogle politikere som kan sole sig i miljøets lys (eller et tænkt tiltag for at forbedre dette miljø), eller er det ikke lidt voldsomt at løse alle problemer, sådan bare lige og så kun til 50 mia, det tror jeg ikke sådan lige er meningen, så er der jo ikke flere problemer..... hvad så!

  • 0
  • 0

Det virkelige bevis på at regeringernes fokus på nedbringelse af co2 ikke handler om klima, men om grøn ideologi, er netop at de ikke vil vælge den løsning som ligger lige for, som eksisterer, som er økonomisk rentabel og som kan sættes i gang nu. For hvis det handler om at "redde" klimaet, så er det den bedste løsning, men her hopper kæden helt af for de grønne.

Siden sidst i 80'erne har vi i runde tal brugt 100 mia til vandmiljø hvor resultatet ikke på nogen måde står mål med de mange penge, vi har brugt 100 mia til møller og minimum 200 mia til fjernvarmerør og kraftvarmeværker i hver en lille by.

Og på kraftvarmesiden er resultatet totalt udeblevet hvis det var reduktion i brændselsforbruget man gik efter, som altså har kostet 300 mia til energisystemer.

DEt er jo mageløst!

  • 0
  • 0

For 50 mia kan vi også købe 3-4 Atomkraftværker, som kan dække vores samlede el- og opvarmningsbehov i hele Danmark. [...] Hvor svært kan det være...?

Meget svært: Du glemte at medregne de nødvendige udgifter:

Forstærkning af elnet

Fjernvarmerør

Statslig tilsynsmyndighed

Universistets institut for reaktorfysik

Anlæg til affaldsdeponi

Samt, hvad der formodentlig er den største oversete budgetpost: Hjernevask af den anden halvdel af Danmarks befolkning.

  • 0
  • 0

Så kan man jo håbe at det i det mindste bliver en fast afgift og ikke bare endnu et knopskud af afgifter på el-prisen

Man kan jo ikke sige at solceller og folkemøller bidrager til billige elpriser og forsyningssikkerhed men tværtom til øgede elpriser og forsynings usikkerhed - i den optik ville det virke surrealistisk hvis samme fik mulighed for at undrage netop forsyningsikkerheds afgiften sammen med de andre el-afgifter

  • 0
  • 0

Det er jo mageløst!

Så sandt, Niels. For 200-300 mia. kunne man have haft både co2 fri elektricitet og elbåren fjernevarme, som de kalder det i Norge.

Men hvis vi pludselig levede i et samfund med billig energi, som vi ikke skulle spare på, så ville det jo kræve en enorm mentalitetsændring, fordi mange af os er indoktrineret til at vi skal spare...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Meget svært: Du glemte at medregne de nødvendige udgifter:

Forstærkning af elnet

Hvis de pgl værker ikke levere mere el end de fossile værker producere i dag, hvad skal vi så med forstærkning af elnettet? Og hvordan er det nu lige med elnettet, kan det klare den fornødne import/eksport fra et meget stort antal møller i Nordsøen, som den nuværende regering vil indføre? Er det ikke sådan, at vi kan spare en stor udvidelse af elnettet ved at indføre kernekraft?

Fjernvarmerør

Hvortil? Hvor mangler der fjernvarmerør, hvor det er økonomisk forsvarligt at indføre fjernvarme? Du havde vel ikke tænkt at lægge fjernvarmerør til køerne på landet?

Statslig tilsynsmyndighed

Ja, jeg har været inde på det før, men er ikke blevet mødt med forståelse: Når vi køber et nøglefærdigt KK værk fra udlandet, så køber vi også den medfølgende ekspertise.

Universistets institut for reaktorfysik

Burde aldrig være blevet lukket. I dag er vi ikke engang selvforsynende med stålingshygienikere!

Anlæg til affaldsdeponi

Oparbejd det brugte brændsel i stedet, det er en ren guldmine og næsten alt kan genbruges. For de sidste sørgelige resters vedkommende foreslår jeg at vi køber en "baglomme" hos svenskerne eller finnerne. Begge bygger meget store, voluminøse deponier.

Samt, hvad der formodentlig er den største oversete budgetpost: Hjernevask af den anden halvdel af Danmarks befolkning.

Kaldes det ikke afprogrammering når man fjerner hjernevask?

  • 0
  • 0

Hvis de pgl værker ikke levere mere el end de fossile værker producere i dag, hvad skal vi så med forstærkning af elnettet?

Jeg gider ikke for Nte gang tilbage vise al ønsketænkningen fra din og andres side, vi har været hen over disse ting masser af gange før og du kan finde alle svarene i tidligere debatter.

  • 0
  • 0

Troels

Den spareiver og de religiøse overbevisninger der er drivkraften bag mange af de beslutninger som tages det inden for energi, det er godt nok noget der koster for miljø og natur, nogle tungmetaler og andre kedelige ting..

Her aftrykket på naturen fra Fynsværket.. se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

35 Kg kviksølv ud over fyn i 2008

PS! Der må ikke være rester af Roundup i drikkevandet som i giftighed svarer til at drikke en kop kaffe som er fortyndet i 1 mio liter vand..

VI er helt derude.

  • 0
  • 0

For de sidste sørgelige resters vedkommende foreslår jeg at vi køber en "baglomme" hos svenskerne eller finnerne. Begge bygger meget store, voluminøse deponier.

Tilbyder Areva ikke turn-key anlæg, hvor de både leverer brændsel og tager det gamle retur?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg gider ikke for Nte gang tilbage vise al ønsketænkningen fra din og andres side, vi har været hen over disse ting masser af gange før og du kan finde alle svarene i tidligere debatter.

Det kunne være interessant at vide hvorfor at kk-værker skal belastes med nettilslutning, når nu vindmøllerne får deres foræret af energinet.dk?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der er megen rationalitet i kommentarerne, overgang til A-kraft, ville naturligvis løse alle problemerne, men det er nok politisk umuligt i Danmark.

Politikerne i Danmark (både oppositionen og regeringen) har indgået et forlig om, at man ønsker meget vindenergi ind i vores El-forsyning. Men politikerne aner tilsyneladende ikke noget om, at de samtidigt spilder meget store milliardbeløb på helt unødvendige investeringer, som i sidste ende vil forhindre dem i at opnå målet om at få 50% EL fra vindenergien. Årsagen er meget simpel at forstå, nemlig en helt forkert vindmølleplanlægning. Til gengæld sørger mange aktører i EL-sektoren for, at politikerne ikke må indse den simple sammenhæng. Måske er sektoren nervøs for, at politikerne skal opdage at de ikke bør modtage de 50 milliarder fra resten af samfundet.

Fejlen i planlægningen af vindenergien er så simpel at forstå, at folk ikke tror på det. Og slet ikke politikerne! En MW vindmølle installeret på landjorden opnår gennemgående op mod 25% kapacitetsbelægning hen over året. En MW vindmølle installeret på havet opnår gennemgående op mod 50% kapacitetsbelægning hen over året. Når målet bliver at få 50% af landets El-produktionen fra vindmøller, skal der således installeres 4 gange så mange MW, som produktionsmålet lyder på, når man satser på at stille møllerne op på landjorden. Hvis man i stedet satsede på at stille møllerne på havet, kunne man nøjes med kun at installere den dobbelte mængde MW i forhold til produktionsmålet. Den totale produktionomkostning pr. kWh bliver den samme på havmøller som på landmøller. Havmøller koster det dobbelte pr. MW installeret, men der kommer også den dobbelte produktion per år. Omkostningen pr. kWh bliver derfor ens. Der bliver til gengæld meget stor forskel på, hvor stor den samlede produktion bliver fra landets samlede vindmøller når det blæser godt:

(1) Havmøller: Den samlede produktion fra vindmøllerne vil i disse perioder svare til landets behov for EL, idet møllekapaciteten er dimensioneret til at dække 50% af EL-produktionen fra møller, som gennemsnitligt belægges med 50%. Når de går i fuld last bliver produktionen kun dobbelt så stor som berammet

(2) Landmøller: Den samlede produktion fra vindmøllerne vil i disse perioder med god vind komme op på 2 gange så stor en produktion som landets gennemgående behov i perioden, når systemet er dimensioneret til at skulle producere 50% El fra vindmøllerne. Det skyldes landmøllernes dårlige kapacitetsbelægning

Pointen er således uhyre simpel. Det er dimensioneringen af vindmøllernes kapacitet i forhold til produktionsmålet, der bestemmer behovet for at dimensionere i det resterende system. Det leder til følgende vigtige pointer:

A. Da EL koster det samme pr. kWh fra havet som fra landmøller, kan vi omkstningsfrit vælge den placering af møllerne på land eller på havet som giver færrest omkostninger og problemer i det resterende system

B. Der er intet økonomisk eller andet rationelt argument argument, der kan begrunde at man skal planlægge med større dimensioneringsbehov i det samlede system end absolut nødvendigt. Den empiriske viden som vi står med fortæller helt klart, at hver gang vi installerer en vindmølle på landjorden påfører vi os selv et unødvendigt dimensioneringsbehov i det resterende EL-system og energisystem, som kunne være undgået

C. Dimensioneringen er irreversibel. Man kan ikke fortryde, at man opstillede vindmøllerne på landjorden og dimensionerede resten af systemet tilsvarende dobbelt så stort. Såfremt man alligevel ikke kan komme af med strømmen til udlandet, sådan som Martin Lidegaard forudsætter, er investeringerne totalt spildte. De kan ikke rulles tilbage

Hvem tror realistisk på, at alle nabolandene til Danmark kan aftage El fra vores vindmøller, der svarer til mere end det dobbelte af Danmarks gennemgående EL-forbrug i perioder, hvor nabolandenes egne vindmøller også skal af med en overskudsproduktion?

Derfor virker regeringens oplæg til energiplan meget forkert og urealistisk. Hvis den derimod havde en regel om, at alle vindmøller skal kunne opnå en kapacitetsbelægning på mere end 50% hen over året, kan det lade sig gøre at nå 50% fra vind, uden de helt store problemer og uden at Danmark skal handle urealistisk meget med andre lande med EL. Planen kunne bestå i:

a. Alle store nye vindmøller installeres på havet og skal nå mindst 50% kapacitetsbelægning - subsidiært, at man skal kunne garantere 50% kapacitetsbelægning (men det kapacitetsbelægningen er altid meget værdifuld, så måske skal man forlange endnu mere af vindmøller og dermed bliver havet hurtigt det mest relevante i alle sammenligninger)

b. I stedet for at betale støtte til nedtagning af ældre møller, som kun er 20 år gamle, som man netop er blevet færdige med at betale støtte til, skal man forlange at de får udskiftet generatoren til en gearløs og mindre generator, således, at de kan komme op på mindst 50% kapacitetsbelægning

Disse to, meget simple regler og tiltag, vil garantere, at man vil kunne halvere behovet for regning/investeringer i det resterende system. El-sektoren vil nok ikke selv fortælle politikerne dette. Derfor bør forbrugerne, som ejer EL-selskaberne, selvfølgelig gøre ministeren og forligspartierne opmærksomme på de unødige investeringer, som sektoren er i gang med at forlange.

  • 0
  • 0

Jeg gider ikke for Nte gang tilbage vise al ønsketænkningen fra din og andres side, vi har været hen over disse ting masser af gange før og du kan finde alle svarene i tidligere debatter.

Jamen vi vil da også meget(meget!) gerne være fri for at du ønsketænker højt :)

Selvfølgelig kan man have kernekraft med høj penetration i et frit elmarked, hvor man alligevel vil lade udlandskabler agere batter og backup. Der er intet forskel på at have 1650MW som import i en transmiisonsforbindlese også have 1650MW koblet på transmisisonsnettet. Udover at kernekraft idag kan fint agere lastfølge, sekundær frekvenskontrol og primærfrekvenskontrol.

Og nu hvor vi alligevel er ved økonomien, så koster kernekraft ca. mellem 1/2 og 2/3 af vindkraft, EFTER alle kernekraftens omkostninger, UDEN vindkraftens alle eksterne udgifter som ekstra transmisisonsnet, tab ved samhandel, øget backup osv.

  • 0
  • 0

Disse to, meget simple regler og tiltag...

Dit regnestykke går i stykker pga. lidt for mange afrundinger tror jeg.

Kraften i vind svarer til vindhastigheden i tredie og det er problemet i en nøddeskal.

Ang. priser, så kan du finde en masse på nettet. Offshore koster nok cirka 2-3 gange så meget som onshore, og kapacitetsfaktoren er nok tættere på et par og fyrre procent for offshore og omkring de 30 for en fornuftigt placeret onshore.

Ud over omkostninger til selve parkerne, så skal der også betales for nettilslutning, backupkraft (til når vinden ikke blæser), øget transmissionskapacitet.

Så offshore er ikke løsningen på alt.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Altid læseværdige Asger Aamund beskriver rigets tilstand i Berlingeren

http://www.b.dk/kommentarer/vaer-velkommen

Regeringens luftkasteller og smiden-om-sig med vores skattepenge ser dag for dag mere og mere latterlig ud. Vi skal have gang i reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft og mængden af jobs - og det sker ikke ved yderligere ridefogedsmentalitet.

Best of Asger Aamund (frit fra hukommelsen):

"vi er nu i den mærkelige situation at folk uden for arbejdsmarkedet kan stemme sig til penge der retteligen tilhører arbejdsmarkedet"

..og et trin op til det næste sociale eksperiment aka EU: Tyskland kunne sige det samme om Grækenland et al

  • 0
  • 0

[quote]Disse to, meget simple regler og tiltag...

Kraften i vind svarer til vindhastigheden i tredie og det er problemet i en nøddeskal.

Ang. priser, så kan du finde en masse på nettet. Offshore koster nok cirka 2-3 gange så meget som onshore, og kapacitetsfaktoren er nok tættere på et par og fyrre procent for offshore og omkring de 30 for en fornuftigt placeret onshore.

Ud over omkostninger til selve parkerne, så skal der også betales for nettilslutning, backupkraft ...

Vh Troels[/quote]

Ja, det er netop sagens kerne, at propellens dimension og vindens intensitet på den pågældende placering af møller, er helt bestemmende for, hvor meget EL der kan komme ud af de installerede MW på møllerne.

I 1. halvår af 2011 producerede hver MW installeret på havet i Danmark omkring 1,75 gange så meget EL per installeret MW som landmøllerne. Det viser produktionsstatistikken.

Tendensen er desværre, at de nyere store vindmøller i de nyeste vindmølleparker på landjorden meget ofte ikke kommer op på mere end 20 til 25% i kapacitetsbelægning. Vindmøllerne på 2 MW og opefter har foruden dette problem også problemer med støjgener. Vestas meddelte miljøministeren i 2011, at såfremt en grænseværdi på 20 dBa lavfrekvent støj indendørs bliver indført, vil man få vanskeligheder med at opstille de mest økonomiske store vindmøller på omkring de 3 MW op på landjorden. Grænseværdien er nu indført. Hvis man fremover vil opstille de store vindmøller på landjorden vil man latså blive nødt til at neddrosle dem meget i støjen. Det sænker møllernes kapacitetsbelægningen meget. Med skrappere støjregler, vil kapacitetsbelægningen alt andet lige blive noget lavere på de store landbaserede vindmøller. Hvor en 3MW mølle ville opnå 25% med de tidligere støjregler, vil den måske kun kunne opnå 18 til 20% som neddroslet (støjdæmpet) 3MW-mølle under den nye støjbekendtgørelse.

Mølleindustrien skælder de nye støjregler ud for at være for skrappe. De får således konsekvenser. Måske har det været således indtil nu, at de 2 og 3 MW møller på landjorden, som kun opnår 20 til 25% kapacitetsbelægning faktisk er støjdæmpede (neddroslede) for at beskytte naboerne mod støj efter de gamle regler. De går i fuld last ved høj vind, men ikke ved 6 m/s og 8 m/s, hvor støjreglerne gælder. Det betyder, at støjreglerne indtil nu har medvirket til at de seneste vindmølleparker på landjorden faktisk ikke kunne opstilles fornuftigt på landjorden og give over 30% kapacitetsbelægning. Dermed har støjdæmpningen på vindmøllerne medvirket til gøre det meget kostbart at indføre vindenergi. Med de nye strammere støjregler, bliver det nærmest umuligt at placere ret mange store vindmøller på landjorden. Det bliver vel næsten umuligt at komme ret meget over 20% kapacitetsbelægning med de nye regler, med mindre man sætter endnu mindre generator på de store landmøller. I stedet for 3,6, 3, 2,3, 2 og 1,8 MW, skal man måske ned på 1,0 eller 1,5 MW generator på disse mølletyper ev.t uden gear, så transmissionstab undgås, før der fremkommer et realistisk forhold mellem støj, kapacitetsbelægning og årlig produktion pr. installeret MW.

Tendensen er tydelig allerede. I Syddjurs kommune har 3 vindmølleopstillere forsøgt at skabe et flertal i kommunalbestyrelsen for 3 vindmølleparker gennem 2011. Først planlagde man med 3 gange 3 stk. 3MW møller, men i to af parkerne byggede planen på, at møllerne skulle neddrosles for overhovedet måske lige akkurat at kunne overholde støjgrænserne. Bland tre forskellige firmaer i vindmøllebranchen ville de to af dem således neddrosle 3MW møller på landjorden i den kommune og dermed planlægge en dårlig kapacitetsbelægning fra starten for at overholde de tidligere støjregler. Disse planer kunne imidlertid ikke skabe flertal, hvorfor alle vindmølleplanerne i næste omgang blev ændret til 3 gange 3 stk 2 MW møller, som ikke skulle neddrosles. De planer blev ikke vedtaget i 2011, og nu kom de nye og skrappere støjregler pr. 1. januar. Lige nu, har det ene af de tre firmaer set sig nødsaget til at fjerne en af de 3 stk. 2 MW møller. Tilsyneladende på grund af de strammere nye støjregler. Måske kommer et andet af firmaerne også til at skulle fjerne en mølle af de 3 eller støjdæmpe de 3 stk 2 MW møller.

I Syddjurs kommune førte støjreglerne til, at ønskerne om at installere 27 MW på landjorden i tre vindmølleparker med dårlig kapacitetsbelægning, nu foreløbig er blevet til et ønske om at installere 16 MW i 3 vindmølleparker, som stadigvæk er meget uønskede i lokalbefolkningen. Spørgsmålet er så, om kapacitetsbelægningen kommer højt nok op eller om de mindre møller er uøkonomiske, sådan som Vestas siger. Kapacitetsbelægningen skal jo op over mindst 40% for at møllerne ikke bliver uøkonomiske i det samlede EL-system. Havmøllerne ved Horns Rev er over 48%. Spørgsmålet er også, om det kan betale sig at genere en hel kommune så meget, med 3 vindmølleparker, blot for at opstille 16 MW, måske kun 14 MW. Befolkningen (naboerne) er slet ikke overbiviste om, at de nye støjregler rent faktisk beskytter dem særlig godt.

Fremtiden tegner endnu mere dyster for landmøllernes kapacitetsbelægning. Ved Tim i Vestjylland har man planlagt at rejse 12 stk 6 MW møller. Møllerne må således være den seneste teknologiinovation fra Siemens. Stedet er en af landets bedste vindplaceringer, men alligevel forventer man ikke, at møllerne vil kunne producere mere end 22% kapacitetsbelægning.

Din økonomiske betragtning overser, at jo mindre forskel der er mellem den nominelle kapacitet og den gennemsnitlige produktion, som er det produktionsmål møllerne er dimensioneret til, jo billigere bliver alle de nødvendige investeringer i transmission, backup kapacitet osv. Det kan godt være at møllen bliver lidt dyrere men de nødvendige investeringer i det resterende system bliver meget billigere end møllen bliver dyrere. Det er fejlagtigt at tro, at kun havmøller udløser en kostbar transmission. De 12 møller ved Tim på tilsammen 72 MW kræver et selvstændigt EL-overførselssystem med stor transformer osv., som skal være meget overdimensioneret fordi fuldlasten på 72 MW er meget stor i forhold til gennemsnitsproduktionen. Hvis de 72 MW var installeret på Horns Rev, ville søkablet og transformeren have samme dimension, men den samlede overførsel af EL ville jo være 48% af de 72MW i gennemsnit, mens den kun bliver på 22% på kabel og transformer fra de 72 MW i Tim.

Hvis vi fortsætter med landbaserede vindmøller, kan vi alligevel ikke finde plads til alle MW, den direkte omk. pr. kWh bliver den samme som på havet, men de møller, som vi står med, skaber store støjproblemer og de vil producere så meget EL når det blæser og de går i fuldlast på en gang, at vi bliver nødt til at slukke for møllerne når de kan producere bedst, selvom vi har dimensioneret resten af systemet til at tage imod strømmen eller også skal den kunne lagres eller sendes til udlandet. Men hvis der ikke er behov i udlandet, må vi slukke for møllerne, hvis ikke vi har batterier. Begge dele er unødvendige, sålænge man kan dimensionere hver installeret MW således, at den kan belægges med 50%. Det skal i hvert fald gælde for den gennemsnitlige vindmøllekapacitet i fremtiden.

Pointen er således meget klar. Måske koster det en smule mere pr. kWh produceret på vindmøller, at installere dem på havet (subsidiært gøre generatoren relativt mindre på land), men besparelsen i det resterende EL-system og energisystem vil langt overstige den marginal. Desuden er det usikkert om batterier vil blive udviklet i praksis eller om udlandet vil og kan aftage så stor overskudsproduktion.

Det er faktisk sådan, at i dag har vi to energisystemer, fordi vi har ca 20% El fra vindenergien. Det kræver både vindmøllerne og et helt system ved siden af vindmøllerne. Vindmøllerne sparer kun råstoffer og Co2, men ikke investeringer i dobbeltsystemer. Hvis vi skal nå målsætningen om 50% fra vindenergien kommer vi snart til at skulle investere i et tredje energisystem ved siden af de to andre, hvis vindmøllernes kapacitetsbelægning kun er ca 25% i gennemsnit. Vindmøllesystemet bliver i så fald på 4000 MW, hver gang det grundliggende system / behov er 1000 MW. Men fordi vindmøllesystemet bliver 4 gange så stort som grundsystemet for at nå 50% af grundsystemet, vil man få brug for at et tredje system til at tage overskudsproduktionen væk fra vinsystemet, når det peaker. Det betyder, at der skal etableres et tredje system på op til 2000 MW, hver gang grundssystemet er 1000 MW ved siden af vindmøllerne. Jeg påstår ikke, at batterier for eksempel ikke kan være en del af grundsystemet på linje med køb og salg til udlandet. Men behovet svinger også.

Da det ikke er muligt at opstille store vindmøller på landjorden og opstilling på havet har et væsentligt effektiviseringspotentiale, vil det let føre til, at hver kWh produceret på havmøller faktisk bliver billigere end tilsvarende på landjorden. Men med 50% kapacitetsbelægning vil man stort set kunne undgå at skulle investere i det 3. energisystem ved siden af det dobbelte system, som kræves ved brug af vindenergi. Landbaserede vindmøller er fortidens teknologi i Danmark. Det bliver meget kostbart på længere sigt og det vil skabe en usikker energiforsyning med risiko for at mere end halvdelen af møllerne skal slukkes når det blæser godt, for eksempel ved 9 og 10 m/s.

Selvom der regnes i runde tal, ændrer det ikke ved, at proportionerne er markante. Derfor er det bedre at anskueliggøre en rigtig analyse end ay gøre forkert anlagte beregninger meget nøjagtige. Nøjagtigheden rummer endda den risiko, at den får skær af stor troværdighed alene ved sin nøjagtighed. Det kan jo ikke afvises, at 6 MW møllerne ved Tim vil vise sig kun at nå op på 18% kapacitetsbelægning selvom de er regnet til 22%. Men det ændrer ikke markant på analysens resultat.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten