Regeringen freder benzinbiler i byerne: Kommuner må kun forbyde dieselbiler uden partikelfiltre

Illustration: Ukendt

København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg skal kunne sende de ældste dieselbiler på byporten, hvis det står til regeringen.

I et nyt udspil præsenterer regeringen muligheden for, at de store byer kan skærpe de nuværende miljøzoner, så de også vil gælde personbiler. Derudover vil der blive mulighed for, indenfor de nuværende miljøzoner, at indføre såkaldte nulemissionszoner, hvor blot elbiler må køre.

Miljøminister Lea Wermelin (S) sagde på et pressemøde onsdag, at der blot vil være tale om mindre, afgrænsede områder inden for de nuværende miljøzoner, hvor kommunen kan bandlyse diesel- og benzinbiler.

»Den konkrete model skal vi nu drøfte med de andre partier,« siger ministeren, som også understreger vigtigheden af at sikre en balance, hvor det bliver muligt for den lokale befolkning og erhvervsliv at tilpasse sig de nye miljøkrav.

Miljøzoner skærpes

Miljøzoner stiller i dag skærpede miljøkrav til dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler. Men udover tunge køretøjer og varebiler er også dieselpersonbiler uden partikelfilter en “væsentlig kilde” til udledning af partikler, der er sundhedsskadelige og kræftfremkaldende, hedder det i udspillet fra regeringen.

Dieselpersonbiler forventes i 2022 at ville stå for 63 pct. af partikeludledningen og 50 pct. af NOx-udledningen fra trafikken på byveje.

Regeringen ønsker derfor at give de kommuner, der i dag har miljøzoner, muligheder for at stille skærpede krav til dieselpersonbiler i miljøzonerne, så der sikres bedre luftkvalitet for de mange mennesker, der bor og færdes i byerne. En sådan mulighed efterspørges bl.a. i København, lyder det.

»Regeringen ønsker, at der skal være god tid for de berørte bilejere til at indrette sig på kravene. Miljøzonekravene vil således tidligst træde i kraft 6-9 måneder efter kommunalbestyrelsens beslutning om at indføre skærpede krav til dieselpersonbiler. Berørte bilejere kan indrette sig på kravene ved enten at eftermontere et partikelfilter eller ved at skifte til en nyere bil. Bilejere med dieselbiler uden partikelfilter vil ligeledes få mulighed for at søge dispensation,« skriver regeringen.

Der er lagt op til en tilskudspulje, hvor op mod 10.000 borgere kan ansøge om tilskud på 2.000 kroner til eftermontering af et filter.

Borgmestre har efterspurgt skærpede krav

Borgmestrene fra Danmarks fire største byer fremsatte ganske rigtigt i 2019 ønsket om, at miljøzonerne også skulle gælde de mest forurenende dieselbiler.

Dog har eksempelvis brancheorganisationen De Danske Bilimportører foreslået, at benzinbiler også kun skal have adgang i zonerne, hvis de opfylder euronorm 5 eller højere.

Dette er sådan set også i tråd med den skærpelse af miljøkravene, som Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet lagde op til i 2019, før regeringsmagten skiftede.

Skatteministeriet har anslået, at dette forslag vil kunne berøre ejere af op til ca. 950.000 personbiler, mens forslaget fra regeringen blot vil berøre 18.000 personbiler.

Gitte Seeberg, adm. direktør i AutoBranchen Danmark, glæder sig over at få de ældste dieselbiler, som forurener mest ud af de store byer.

»Men det ville også have givet god mening at fjerne nogle af de ældste benzinbiler fra vejene, som også mangler partikelfiltre«.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2019-0...

  • de renser ligefren luften i partikelforurenede områder...

citater fra artiklen:

"Èn af modellerne, Mercedes-Benz C-klasse med 220 d dieselmotor udleder overhovedet ikke NOx. Som i slet ikke. 0 milligram pr. km viste det påmonterede udstyr under kørslen.

Det er et bemærkelsesværdigt resultat og gør bilen ’grønnere’ end benzinbiler – og placerer denne dieselbil alenlangt under gældende og kommende miljøkrav. En BMW og en Opel sniger sig lige op på ét milligram NOx."

"Testen, som er bestilt og betalt af Peugeot i Danmark, er udført af Teknologisk Institut og gennemført under rigtig kørsel i Aarhus og omegn i marts.

Den virkelighedstest viser en anden interessant ting: At den moderne dieselbil er sluppet helt af med sit partikelproblem. Mængden af partikler fra udstødningsrøret var nærmest ikke målbart og var 35 procent renere end den omgivende luft på testruten.

Derimod var benzinbilens udstødning meget mere beskidt end luften, når det gælder partikler, men klarer lovkravet."

  • 18
  • 17

Mon ikke dieselbiler snart forsvinder fra model programmerne? Der er vel ikke så mange steder tilbage hvor de må køre - og DK er vel næppe et stort nok marked alene?

  • 8
  • 14

Men det ville også have givet god mening at fjerne nogle af de ældste benzinbiler fra vejene, som også mangler partikelfiltre

for autobranchens vedkommende må det antages, at meningen især er god for omsætningen!? :)

  • 14
  • 6

Det er en interrasant problemstilling: Hvad stiller vi op med veteranbiler (biler der er mere en 30år gamle)? De er en del af vores kultur historie, men de forurener naturligvis også meget mere end en mordern bil...

I dag er der allerede den begræsning på veteranbiler, at de kun må køre lejlighedsvis (uden det dog er super veldefinerede hvad det vil sige). Men hvad betyder veteranbil statusen for kørsel i miljøzoner - Bliver det forbudt på ligefod med andre biler der ikke overholder miljøzonereglerne, eller giver deres begrænsede brug til lejlighedskøresel en untagelse til lejlighedskøresel i miljøzoner?

  • 12
  • 2

...og etablere nulemissionszoner. Ejere af benzinbiler kan dermed ånde lettet op.

Øh, hvorfor kan de det? Rød/grønne kommunalbestyrelser kan jo nu beslutte, at områder i kommunen bliver nulemissionszoner med adgang forbudt for alt andet end rene el- og brint-biler. Så når man skal køre en benzin-bil på tværs af landet, skal man først lige tjekke reglerne for emissionsbiler i alle de kommuner, man kører igennem.

  • 1
  • 7

Det er en interrasant problemstilling: Hvad stiller vi op med veteranbiler (biler der er mere en 30år gamle)? De er en del af vores kultur historie, men de forurener naturligvis også meget mere end en mordern bil...

Den forurening vil udgøre en milliardne del af den forurening Vi udsættes for i 2021. Den teknik og design kultur som biler er, skal ikke kun eksistere på mussum og internettet. Fremtidens teknik intetesserede drenge og piger skal lige som os andre have mulighed for at se disse fantastiske teknik kreationer og undres, facineres, sætte det i historisk sammenhæng med den teknologi som bliver deres hverdags virkelighed.

Hvis ikke det gøres i forvejen bliver det meget svært at få indført når alle fossil biler er bandlyst i fremtidens storbyer.

  • 6
  • 1

Så når man skal køre en benzin-bil på tværs af landet, skal man først lige tjekke reglerne for emissionsbiler i alle de kommuner, man kører igennem.

Ro på, man arbejder med at "der blot vil være tale om mindre, afgrænsede områder inden for de nuværende miljøzoner". Det giver også god mening da det primært er her man ikke kan tåle dieselbilerne.

Hvis man kører på tværs af landet skal man blot holde sig fra disse byers midte, men hvad skulle man dog også der?

  • 19
  • 4

Mon ikke dieselbiler snart forsvinder fra model programmerne? Der er vel ikke så mange steder tilbage hvor de må køre - og DK er vel næppe et stort nok marked alene?

@Morten

Hvis du deri også inkluderer varebiler, så mangler der meget endnu. Bedste bud på en eldrevet varebil p.t. kan under idelle forhold køre op til 330 km på en opladning. Reelt set med lasteevnen udnyttet og brug af de normale komfortmuligheder, så er rækkevidden ca. 200 km. Det er også brugbart for mange ved intern transport i byen. Problemet er bare at så skal der også oplades i byen eller chaufføren bor måske i en lejlighed i byen hvor der ikke er oplade mulighed etc. Der er lang vej til varevognsmodeller og infrastruktur er på plads.

  • 7
  • 2

Har de så også løst lugt/kvalme/hovedpine problemet ved den alt for ofte lunkne diesel personbils motor. ?

Jeg kørte netop bag sådan en i dag. Coronakrisen er “lettet” så meget, at de polske biler er tilbage. Hvis bilen overholder Euro-normerne, så kan man ikke lugte den på lang afstand og der er ikke synlig røg.

Det er vigtigt at reglerne gælder biler fra alle lande og der er en mulighed for kontrol for modifikationer, der giver væsentligt øget sundhedsskadelig luftforurening.

  • 12
  • 1

Der er fra 1. oktober 2020 indført kørselsforbud i bykernerne i Kbh, Odense, Aalborg og Aarhus for diesel personbiler ude partikelfilter. Der vanker bøder på 5.000 kr hvis det overtrædes. Så:

"dieselpersonbiler uden partikelfilter en “væsentlig kilde” til udledning af partikler i byerne"

er ikke relevant længere.

  • 5
  • 0

NOx er ikke partikler - det er en gasart. Artiklen taler mest om NOx men pludselig står der også noget om partikelr. Kan ikke se om det skyldes at journalisten MENER partikler eller bare ikke kender forskel

Du har slet ikke læst min henvisning til artiklen fra FDM Jeg bringer to citater.

det ene om NoX.

Det andet om partikler

Glad for at regeringen kan læse den slags i fagpressen uden at "misforstå" .

  • 3
  • 3

Har de så også løst lugt/kvalme/hovedpine problemet ved den alt for ofte lunkne diesel personbils motor

Det har Teknologisk Institut nok ikke undersøgt, ligesom de heller ikke undersøger lugtudledningen fra de brændeovne, som de standardiserer. Selv om det godt nok er lugten, folk især klager over. Lugt indgår heller ikke nogen 'miljø'-mærkningsordninger, mig bekendt.

Helt generelt er sensoriske miljøgener meget underbelyste.

  • 10
  • 1

Den virkelighedstest viser en anden interessant ting: At den moderne dieselbil er sluppet helt af med sit partikelproblem. Mængden af partikler fra udstødningsrøret var nærmest ikke målbart og var 35 procent renere end den omgivende luft på testruten.

Det er jo en absurd måling. Hvis luften fra den ny dieselbil er så meget renere end den omgivende luft vil jeg foreslå at alle dieselbiler fremover får omdirigeret udstødningen så den lukkes ud lige der hvor indtaget til kabineluften er. Det må jo være bedre for føreren at indånde udstødningsgassen end den omgivende luft.

Lad os nu få lidt fornuft ind i debaten. Alle disse "kasten om sig" med data fra underlige undersøgelser. Så længe du ikke uden negtiv effekt for helbredet kan trække vejret i udstødningsgassen er den helbredsskadelig - punktum. Det er alene fortyndingen i den omgivende luft der gør at folk ikke falder bevistløse eller døde om på gader og stræder i vores byer.

Løsningen er en hurtig udfasning af den forældede, forurenende, komplicerede og klimaskadelige teknologi som en ICE bil er. Det starter i byerne hvor koncentrationen af ICEer er størst.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at regeringen turde udvise lidt mere mod og tillade kommunerne at sætte skrappere krav hurtigere.

  • 13
  • 6

sagde Statsministeren kort efter hun lukkede landet ned i marts 2020. Senere er myndighederne gået fra at passe på sygehusenes kapacitet til at ingen skal have Covid-19.

Så det er vel "betryggende", at politikerne nu er tilbage i den gamle gænge, hvor de gør noget, men alligevel ikke gør noget. For nu er det vigtigere at sikre en balance, hvor erhvervsliv og lokalbefolkning kan fortsætte deres dagligdag - og at der er god tid til, at bilisterne kan indordne sig under de nye krav. Uanset at det koster sygdom og død for andre.

Det viser vel, at hverdagen er ved at indfinde sig også på Christiansborg - men jeg vil nu alligevel savne den handlekraft, som politikerne viste de også havde under Covid-19.

  • 3
  • 5

En stribe af stoffer har ikke hidtil været omfattet af tidligere regulering, men skulle vist være dette fremadrettet.

Fx ammoniak, der kortvarigt kan udledes fra dieselbiler. Opstår pga. bidrag fra ureaen i 'blue ad', der nedbringer NOx'en. ex fig 8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/.... Midlertidigt vist langt over lugtgrænsen i dette forsøg. Måske er nutidens biler bedre end det?

  • 4
  • 0

Problemet med miljøskadelige udledninger fra vore biler løses ikke mellem kl. 12 og middag. En længere periode til afvikling af bensin- og dieselbiler er nødvendig indtil fornuftige alternativer er til rådighed.

Derfor er det uheldigt at lægge dieselbilerne for had. En dieselbil udleder 20-30% mindre CO2 pr. km end en tilsvarende bensinbil. Dertil kommer at dieselbilen, hvis det er en EU6, som vi har kunnet købe siden 2014, udleder færre partikler og mindre NOx end bensinbilen. Hvis der vel at mærke ikke er svindlet ved målingerne.

  • 6
  • 7

Der er fra 1. oktober 2020 indført kørselsforbud i bykernerne i Kbh, Odense, Aalborg og Aarhus for diesel personbiler ude partikelfilter. Der vanker bøder på 5.000 kr hvis det overtrædes.

Har du en reference på det? Mig bekendt var det varebiler, busser og lastbiler uden partikelfilter der blev smidt ud af miljøzonerne sidste år, personbiler var udeladt.

Det stemmer også dårligt overens med andet afsnit i artiklen: "I et nyt udspil præsenterer regeringen muligheden for, at de store byer kan skærpe de nuværende miljøzoner, så de også vil gælde personbiler.". Der burde have været en eller anden reaktion hvis byerne havde lavet sådan et forbud uden hjemmel.

  • 4
  • 0

Mig bekendt var det varebiler, busser og lastbiler uden partikelfilter der blev smidt ud af miljøzonerne sidste år, personbiler var udeladt.

Korrekt, erhvervskøretøjer.

Det stemmer også dårligt overens med andet afsnit i artiklen: "I et nyt udspil præsenterer regeringen muligheden for, at de store byer kan skærpe de nuværende miljøzoner, så de også vil gælde personbiler."

Også korrekt. Nu kan man snart ikke længere omregistrere den gamle gulpladebil og fortsat køre i de eksisterende miljøzoner.

Muligheden for nulemissionszoner omfatter typisk langt mindre områder, om flere år og med mange måneders varsel. I første omgang måske som forsøgszone i Middelalderbyen, hvor der pt er såkaldte byrumsforsøg i gang med omdannelse til gågader, grønne byrum mm.

  • 5
  • 0

Jeg har en Euronorm 6 diesel. Har prøvet koldstart og så stået i tomgang i 10 minutter, i lukket garage. Det er overhoved ikke muligt, at lugte nogetsomhelst, nå du kommer ind i garagen efter de 10 minutter. (Garagen er ca 60 m2)

  • 3
  • 5

ikke muligt, at lugte nogetsomhelst, nå du kommer ind i garagen efter de 10 minutter.

hej Anonyme T :-)

udstødningslugt tror jeg umiddelbart heller ikke selv er det allerstørste problem ved helt nye biler. Men det er/har været i en del gamle vogne. Jeg kan i den grad huske det fra fortidens busser, og har flere gange set kvalmende lugt fra diesel nævnt på ing-trådene også af andre.

Det kunne være interessant at få belyst ved objektive lugtmålinger, både på gamle og nye vogne, ad fx de nævnte fund af ammoniak-toppe. Og som en naturlig del af vurderingen af biludstødning. Hver gang man 'skruer' lidt på brændstoffets sammensætning (ad blue, sprit mv), sker der noget, og ikke altid forudset. Lidt ligesom ved brændeovne, hvor lugten dog er udtalt, idet mindste for dele af befolkningen..

  • 2
  • 1

Jeg har en Euronorm 6 diesel. Har prøvet koldstart og så stået i tomgang i 10 minutter, i lukket garage. Det er overhoved ikke muligt, at lugte nogetsomhelst, nå du kommer ind i garagen efter de 10 minutter. (Garagen er ca 60 m2)

Lugt fra dieselmotorer er ikke det største helbredsmæssige problem - det er hvad der ellers er af udledninger. Tænk på de mennesker som lever i byen tæt på de store trafikårer. De lever i verden præget af det du vil opleve hvis du havde opholdt sig sammen med med bilen i garagen alle 10 minutter. Deres oplevelse er en fortyndet udgave, men de har oplevelsene hele tiden og hver dag. De kan ikke gå ud af garagen og lukke døren som du kan.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten