Regeringen foreslår ny placering af omstridt motorvej

En årelang debat om behovet for en ny parallelmotorvej, der skal forbedre vejinfrastrukturen langs den jyske højderyg og aflaste den hårdt pressede østjyske motorvej, E45, udvides nu med endnu en idé til placeringen af den omdiskuterede motorvej.

Det er regeringen, der i sit regeringsgrundlag har bebudet en undersøgelse af en hidtil ukendt linjeføring af motorvejen. Den nye linjeføring skal koble Lunderskov i syd sammen med Give og dermed Midtjyske Motorvej i nord, hvormed den ligner et af de forslag, Vejdirektoratet allerede har undersøgt. Den nye linjeføring skal dog føre motorvejen vest om Billund og dermed være mere vestlig end nogen linjeføring, der endnu er undersøgt.

Læs også: Ny screening: Jysk motorvej ligger bedst mod øst

Det fremgår af en sparsomt formuleret beskrivelse i regeringsgrundlaget og en uddybning, som transportministeriet siden har sendt Ingeniøren. Denne linjeføring har ikke tidligere været diskuteret, og Vejdirektoratet kender endnu ikke mere til den end de få linjer i regeringsgrundlaget, oplyser direktoratet.

Illustration: MI Grafik

Netop den vestlige placering af motorvejen øger dog risikoen for, at den ikke kommer til at opfylde et af sine hovedformål, påpeger trafikforskere. Trængslen på den østjyske E45 skulle nemlig gerne være kilden til en stor del af den såkaldte Hærvejsmotorvejs trafik, men det bliver ikke nødvendigvis tilfældet med en vestlig linjeføring.

»En af de få ting, man kan sige om valget af linjeføring af den midtjyske motorvej, er, at jo længere vest man lægger den, des mindre trafik kommer der,« påpeger lektor og trafikforsker ved Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg, Harry Lahrmann.

Svaret fra hans kollega ved Roskilde Universitet, Lektor Per Homann Jespersen fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, er nogenlunde enslydende:

Læs også: Transportingeniører: Drop hærvejsmotorvej

»Jeg er ikke blevet overbevist om, at problemerne på E45 løses af en vestlig parallelmotorvej. Man skulle nok snarere se det som en omkørselsvej omkring Vejle. En rute væsentligt tættere på Vejle ville give bedre mening, fordi det giver en bedre omkørselsvej,« siger han og henviser blandt andet til, at interesseorganisationen Hærvejskommiteen har fremlagt et ruteforslag, der løser netop det problem.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) foreslår en fjerde korridor for den omdiskuterede Midtjyske Motorvej. Han mener stadig, at motorvejen vil kunne aflaste E45. Illustration: Henrik Sørensen</i>

Minister: Vestlig motorvej ikke et problem

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) frygter dog ikke, at den mere vestlige placering vil fjerne motorvejens evne til at aflaste den østlige E45.

»Nej, det frygter jeg ikke. Vi synes, det er en relevant mulighed at undersøge nærmere, så den kan indgå i overvejelserne. En linjeføring på strækningen Give-Billund-Lunderskov har nogle interessante perspektiver - den vil kunne bidrage til at aflaste trafikken på E45, bl.a. ved Vejlefjordbroen, den berører ikke i samme omfang de naturskønne områder ved Vejle Ådal, og den vil kunne betjene den internationale lufthavn i Billund,« skriver han i en mail til Ingeniøren efter at have afslået et mundtligt interview om emnet.

Læs også: Cowi-rapport: Jysk motorvej kan redde Danmarks mest trafikerede bro

Nogle af de samme fordele, som ministeren kan se, er dog også synlige for Per Homann Jespersen, selv om motorvejen i ringere grad udfylder sit oprindelige formål, vurderer han. Det skyldes, at motorvejen i regeringens linjeføring kan koble Billund og dermed Billund Lufthavn på motorvejsnettet og at vejen kan køre uden om Vejle Ådal.

Det er netop naturværdierne i Vejle Ådal, der har fået regeringen til at foreslå en ny linjeføring, oplyser transport- og bygningsministeriet til Ingeniøren. Det argument bakkes op af Per Homann Jespersen, der vurderer, at det er både langvarigt, ødelæggende og dyrt at bygge en motorvej igennem en ådal.

»Jeg startede som trafikforsker med at lave en undersøgelse af Aarhus-Herning-motorvejen. Den er ikke færdig i området omkring Silkeborg endnu. Det understreger, at det er dyrt og besværligt og gerne skal undgås at bygge en motorvej på sådan et sted,« påpeger han.

Fornuft i kortere Hærvejsmotorvej

Ud over at være placeret mere vestligt end samtlige kendte forslag til Hærvejsmotorvejen udmærker regeringsgrundlagets oplæg sig ved at lægge op til en kortere rute, da motorvejen i denne version samlet set vil strække sig fra Herning i nord til Lunderskov i syd.

Denne tilgang har tidligere været kritiseret i Vejdirektoratets foranalyse af mulighederne for en Hærvejsmotorvej.

Læs også: Tre ideer: Sådan kan ny midtjysk motorvej komme til at se ud

‘Resultatet af trafikberegningerne viser samtidig, at en Midtjysk Motorvej først vil kunne aflaste E45, når hele motorvejen er anlagt. Tidshorisonten for et projekt af denne størrelsesorden må forventes at være mindst 15-20 år,’ hedder det i analysen.

Med hele motorvejen menes en strækning, der er omkring dobbelt så lang, som strækningen mellem Herning og Lunderskov, i alt ca. 185 km med nordlig slutning ved Nordjyske Motorvej mellem Hobro og Aalborg.

‘Hvis en Midtjysk Motorvej bliver anlagt, vil det kunne medføre stor aflastning af E45 syd for Hobro og omkring Kolding. Aflastningen af E45 på den mest belastede strækning syd for Aarhus og Vejlefjordbroen vil være mere begrænset,’ fortsætter Vejdirektoratets analyse.

Læs også: Nyt lobbyfremstød: Hærvejsmotorvej får 34.000 daglige bilister

Den konklusion betyder ifølge rapporten, at en parallelmotorvej ikke kan løse problemerne på E45, men udskyde dem i en periode på fem til ti år.

Men ifølge Per Homann Jespersen kan en kortere strækning i motorvejens sydlige ende godt give mening trafikalt.

»Når nogle undersøgelser af Hærvejsmotorvejen giver positive samfundsøkonomiske resultater skyldes det primært omkørslen omkring Vejle. Det er dér de trafikale fordele viser sig,« siger han og påpeger, at det kræver en linjeføring af motorvejen, der er østlig nok til at fungere som en reel omfartsvej.

Regeringen peger desuden i regeringsgrundlaget på, at man løbende vil forbedre fremkommeligheden på E45.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, da - lad os nu få koblet Billund lufthavn på motorvejsnettet, så vi kan få lukket og slukket Aarhus Lufthavn en gang for alle. På den måde kan vi få et styrket Billund lufthavn med flere passagerer og internationale ruter.

Og kan vi genbruge noget af den relativt let trafikerede motorvej mellem Herning og Vejle til projektet, så vil det være perfekt for både statens finanser og naturen.

  • 16
  • 3

En hærvejsmotorvej aflaster kun E45 hvis den er samme længde eller kortere end E45. En vestlig linieføring vil måske føre til lokal udvikling i de berørte kommuner og Billund Lufthavn, men det er ikke samfundsøkonomisk fornuftigt at lade lokale partihensyn bestemme over landtrafikale forhold. En omvej betyder desuden større energiforbrug.

Ja, natur vil blive generet i anlægsfasen, men min oplevelse af det ved anlæg over Gudenåen er at de kan gøre det meget fornuftigt i dag, så det ikke betyder ret meget i naturen i det lange løb. En anden ting er at hvis der etableres faunapassager og at områderne langs motorvejen konverteres til natur, så bliver motorvejskorridorerne befordrende for natur og dyreliv i stedet for en barriere.

En logisk linieføring er derfor en kombination af ovenstående linieføringer. Kolding syd eller vest og nordpå. En stiklinie ud til E45, så de to linier kan fungere som fail over i tilfælde af ulykker mm. Derfra enten over Tørring og Brædstrup eller over Nr Snede, til at den kysser bygrænsen vest for Silkeborg og og motorvej 15. Så til Kjellerup og øst for Viborg inden den sluttes til E45 nord for Viborg.

Vil man for alt i verden undgå skovene/plantagerne syd for Silkeborg, så kan man slutte den til vej 15 lige vest for Hørbylunde bakker og så skille dem ad igen ved Silkeborg nord-vest.

På den måde får man bundet de største provinsbyer på motorvejen og skaber gode trafikale forhold for to store befolkningscentre, Viborg og Silkeborg og med motorvej til trekantområdet og Esbjerg og til Aalborg, bliver regionen transportmæssigt bundet super godt sammen, så pendlerne i de større byer kan pendle til et større opland og et større opland kan pendle ind til de byer. At lægge en motorvej længere vestpå er kun til for de lokale og kragerne og Venstre. Herning har allerede gode motorveje til Trekantsområdet og Århus og snart også til Holstebro. Lægges en hærvejsmotorvej tæt omkring Silkeborg og Viborg aflastes de også lokalttrafikmæssigt, noget som begge byer bestemt har behov for.

Mht Billund, så bør man nok afvente om der etableres en ny midtjysk lufthavn ved Århus. Så det skal ikke bruges som argument for linieføringen, da vi ikke kender lufthavnens fremtid.

Landstrafikale beslutninger skal ikke træffes ud fra lokalpolitiske hensyn, men ud fra et rationelt langtidsperspektiv.

Vh Troels

  • 13
  • 10

Mht Billund, så bør man nok afvente om der etableres en ny midtjysk lufthavn ved Århus. Så det skal ikke bruges som argument for linieføringen, da vi ikke kender lufthavnens fremtid.

@ Troels Halken

Den har vi ventet på siden de første seriøse overvejelser dukkede op i 1950´erne, og Billund blev etableret i 1961. Hvor længe skal vi vente? år 2487?

En lufthavn der i den grad er præget af lokalpolitiske hensyn, men ingen vil betale for den.

Med timeplanen for jernbanen er det spørgsmålet om der er plads til 2 internationale lufthavne i Danmark, eller der blot er behov for Kastrup som international lufthavn, og Ålborg, Rønne og Sønderborg som regionale lufthavne med fly til København, gods og charterturisme.

  • 7
  • 4

Mht Billund, så bør man nok afvente om der etableres en ny midtjysk lufthavn ved Århus. Så det skal ikke bruges som argument for linieføringen, da vi ikke kender lufthavnens fremtid.

Nej, for pokker da også. Lad os nu få lukket Aarhus lufthavn, så de 400-500.000 passagerer kan flyve fra Billund i stedet for. Aarhus lufthavn eksister udelukkende fordi nogle lokale kræfter mener, at Aarhus burde være stor nok til at understøttet en lufthavn - akkurat ligesom Aarhusianerne mener, at de burde have et fodbold hold i Superligaen. På den anden side har AGF også øgenavnet Galehuset...

Aarhus har storhedsvanvid, og så må staten træde til, og sørge for at galskaben stopper, så Billund og Aalborg kan overtage passagererne. Aalborg lufthavn har i dag tre gange flere passagerer end Aarhus lufthavn, og Billund lufthavn har 7 gange flere.

En motorvej vest om Viborg vil desuden også være at foretrække, da det vil koble Skive og hele Salling på motorvejsnettet, selvom det øger motorvejen med et par km.

  • 9
  • 4

Hvis der skal bygges en Kattegatbro bliver der ny motorvej i området Århus/Skanderborg/Odder/Horsens. Så hvorfor ikke udvide den til en kystmotorvej?

Kommentarer (jeg ved godt at den ikke som en hærvejsmotorvej betjener Midtjylland)?

  • 0
  • 7

Johnny: Det kunne være interessant, hvis du også forsøgte at argumentere for dine synspunkter.

Jeg vil mene, at lufthavne - nøjagtig ligesom busstoppesteder - skal være dér, hvor det er hensigtsmæssigt for passagererne. Så vidt jeg husker, har alle tidligere undersøgelser vist, at passagergrundlaget for en midtjysk lufthavn er størst, hvis den ligger vest for Aarhus.

I øvrigt er en lufthavn langt billigere og mindre generende end motorveje og jernbaner, så det er bare med at få spaden i jorden.

  • 5
  • 7

Med timeplanen for jernbanen er det spørgsmålet om der er plads til 2 internationale lufthavne i Danmark, eller der blot er behov for Kastrup som international lufthavn, og Ålborg, Rønne og Sønderborg som regionale lufthavne med fly til København, gods og charterturisme.

Et net med bare tre regionale lufthavne er svagere end det nuværende. Men de kan undværes.

Ålborg Lufthavn: unødvendig med en Kattegatforbindelse

Rønne Lufthavn: unødvendig med en Bornholmtunnel

Sønderborg Lufthavn: unødvendig med en Fyn-Als bro med jernbane

  • 1
  • 4

En lidt useriøs kommentar kunne lyde at hærvejsmotorvejens evne til at aflaste østjyske motorvej er uden betydning. Formålet med hærvejsmotorvejen er at Billund og Viborg skal have deres egen motorvej, og det opfylder den nye linjeføring.

  • 11
  • 1

Så vidt jeg husker, har alle tidligere undersøgelser vist, at passagergrundlaget for en midtjysk lufthavn er størst, hvis den ligger vest for Aarhus.

@ Finn Dalgård

Altså tæt på E45. Det vil jo blot bidrage endnu mere til trængslen på E45, og dermed blive en del af problemet i stedet for en del af løsningen.

En ny motorvej via Billund vil derimod flytte trafik fra E45, og dermed være en del af løsningen.

  • 5
  • 2

Johnny: Det kunne være interessant, hvis du også forsøgte at argumentere for dine synspunkter.

Jeg vil mene, at lufthavne - nøjagtig ligesom busstoppesteder - skal være dér, hvor det er hensigtsmæssigt for passagererne. Så vidt jeg husker, har alle tidligere undersøgelser vist, at passagergrundlaget for en midtjysk lufthavn er størst, hvis den ligger vest for Aarhus.

I øvrigt er en lufthavn langt billigere og mindre generende end motorveje og jernbaner, så det er bare med at få spaden i jorden.

Sagtens :-)

Problemet er, at passagererne ikke er der længere. Aarhus lufthavn er sort hul og i 2014 var hullet på 24,4 millioner krone. For 2013 var det 14,6 millioner kroner. Det kostede skatteyderne omkring 58 kroner hver gang en passager satte sig i flyet i 2014. Smarte Aarhusianere taler nu seriøst om at anlægge en ny lufthavn til 2-3 milliarder kroner - jamen vil galskaben ingen ende tage?

Kører man fra Aarhus C til Aarhus lufthavn så tager det i dag 38 minutter i bil. Aarhus C til Billund lufthavn tager 63 minutter. En motorvej direkte til Billund lufthavn vil køretiden væsentligt kortere - måske ned til 45-48 minutter pga. motorvej og mindre trafik. Vil den Aarhusianske forretningsmand køre 7-10 minutter længere i bil for at komme ud i verdenen? Ja, det vil han for det er han allerede tvunget til i dag - forklaring følger:

Aarhus lufthavn er for lille til at blive en seriøst lufthavn med internationale ruter for erhvervslivet. Hvis man kører til Billund så er der langt flere internationale ruter med flere afgange.

Aarhus har internationale afgange til London, Oslo, Gøteborg og Stockholm, hvor Billund kan byde på et hav af byer, som erhvervslivet kan bruge. Billund har f.eks. ruter til Stavanger, Manchester, Gdansk, Riga, Prag, München, Frankfurt, Istanbul for blot at nævne et par stykker. Billund lufthavn er defacto erhvervslufthanvnen i Jylland.

Luk Aarhus lufthavn og flyt passagerne til Aalborg eller Billund - det giver mening, hvis transporttiden kan minimeres.

Den eneste berettigelse Aarhus lufthavn har er på indenrigstrafikken. Men netop denne trafik vil falde, hvis time modellen på togstrækningen gennemføres.

  • 13
  • 1

Kører man fra Aarhus C til Aarhus lufthavn så tager det i dag 38 minutter i bil. Aarhus C til Billund lufthavn tager 63 minutter. En motorvej direkte til Billund lufthavn vil køretiden væsentligt kortere - måske ned til 45-48 minutter pga. motorvej og mindre trafik.

Jeg må hellere præcisere, at tiden fra Aarhus C til Billund beror på hvilken model der vælges. Jeg går ud fra, en motorvej som går tæt på Silkeborg, og så over Billund (105 KM i alt). Altså en motorvej med minimal trafik, hvor man kan køre 130 KM/t på hele strækningen.

  • 3
  • 0

... er den mest hensigtsmæssige linjeføring for en Hærvejsmotorvej. Det giver de bedste krydsforbindelser og ligger i nærheden af Billund. Samtidig undgås Vejle Ådal og sølandskabet omkring Silkeborg. Hovedparten af trafikken fra Aalborg direkte mod syd vil vælge ruten, det samme gælder færgetrafikken fra/til Hirtshals og Frederikshavn. Sidst, men ikke mindst åbner vejføringen mulighed for flere hurtige fjernbusruter.

  • 2
  • 1

Nogen der har en idé om hvor meget dyrere det egentlig ville være hvis man placerede motorvejen i en tunnel på de udsatte strækninger? Medmindre man borer tunnelen, vil der selvfølgelig være skader på naturen under anlægsfasen, men det er måske mere til at leve med.

  • 0
  • 1

Afskaf broerne. Byg kæmpe-rundkørsler. Tillad sideveje med rimeligt korte tilkørsler. 4 eller 6 spor med midterrabat og autoværn. Tillad 110 km/t. Det er ikke motorvej, men det er rigtigt godt.

Det lyder som opskriften på et blodbad, men det er virkeligheden i England, som har Europas (verdens?) sikreste veje målt på trafikdrab. Der må endda køre landbrugsmaskiner og cykler på disse veje i England, og sine steder er der skilte med advarsler om at fodgængere krydser. I praksis har jeg nu ikke set hverken fodgængere eller cykler...

Da broerne er det dyreste i motorvejsprojekter, så forbedrer det økonomien betragteligt.

  • 0
  • 3

Nemlig. Folk vælger rute efter køretid og nemhed. Da de to motorveje synes at få næsten samme længde, betyder nemheden noget for valget. Det er nemmere bare at fortsætte på den vej man er på end at dreje fra og vælge en anden vej.

Uanset hvilken føring vejen får, så bør nuværende motorvej fra Tyskland og/eller Fyn føre direkte over i den nye motorvej, så trafikanterne automatisk kører mod MidtJylland og Aalborg end Aarhus. De skal således aktivt vælge at dreje fra for at komme til Aarhus. Derved mindskes trafikken mellem Vejle og Aarhus automatisk, og E45 kan bedre fungere som den lokalvej den (også) er.

  • 3
  • 0

Jeg kan ikke helt forstå den foreslåede linjeføring. Man vil helt ud til Kolding mod syd for at kunne ramme E45 til Tyskland, og man vil helt øst om Give for at komme billigst muligt til den Midtjyske Motorvej. Med den går det nordvest igen til Herning, og så nordøst til Viborg og Hobro.

Hvis man skal fra Aalborg til grænsen vælger man ikke en så snørklet vej, man tager turen østover til Aarhus.

Hvis man skal fra Aarhus, så bliver den ikke aktuel, stort set uanset hvor man skal hen, for man vil ramme den vinkelret et eller andet sted. Der er lige en lille stump som vil hjælpe på turen til Billund Lufthavn, men ikke ret meget.

Fra Herning slipper man for Vejlefjordbroen sydpå. Dejligt, men det er nok for stor en omvej hvis man skal til Fyn/Sjælland.

Den vil være fremragende når man skal fra Himmerland til Billund, og det sætter jeg pris på, så derfor er jeg personligt varm tilhænger af den nu foreslåede linjeføring. Det bliver rigtigt godt den gang om året hvor jeg kører den vej.

  • 1
  • 2

Den løsning giver mening, men den er meget lang. Op mod 200km. Der vil stort set ikke blive genbrugt motorvej på strækningen.

Jeg vil gætte på at de eksisterende forslag højst er på 100km ny motorvej.

  • 1
  • 0

Nogen der har en idé om hvor meget dyrere det egentlig ville være hvis man placerede motorvejen i en tunnel på de udsatte strækninger? Medmindre man borer tunnelen, vil der selvfølgelig være skader på naturen under anlægsfasen, men det er måske mere til at leve med.

@ Ole Laursen

Anlægsmæssigt vil det blive rasende dyrt, men samfundsøkonomisk måske en god idé, da vejen så kan lægges meget tæt på Vejle V.

Tårnbytunnelen kostede 700 mio. kr. at anlægge i 1997 (eksklusiv jordpriserne), og er 700 meter lang, så en cut-and-cover tunnel koster nok 1,5 mia. kr. kilometer i dag. Selvfølgelig meget afhængigt af hvor den bygges. Tårnbytunnelen skulle bygges tæt på Vinkelhusene og andre ting gjorde den kompliceret, men der skulle ikke graves dybt. En Vejleådal tunnel skal bygges hvor der er stejle skranter, så skal der graves dybt og det bliver en lang tunnel. Nok i nærheden af 3 km. Altså 4,5 mia. kroner alene for tunnelen.

En boret tunnel koster typisk det dobbelte, og er ikke velegnet til veje, da et rundt rør ikke er hensigtsmæssigt for biltrafik.

Silkeborgmotorvejen (Midterstykket af Herningmotorvejen ved Silkeborg der bygges i disse år) ligger i et område der minder om Vejle; bakket og tæt bebygget. Vejen koster næsten 200 mio. kr. pr. kilometer. Holstebromotorvejen ligger i et område der minder om Midtjylland vest for den jyske højderyg, og den koster 80 mio. kr. pr. kilometer.

  • 6
  • 1

nuværende motorvej fra Tyskland og/eller Fyn føre direkte over i den nye motorvej, så trafikanterne automatisk kører mod MidtJylland og Aalborg end Aarhus

Jeg så lige en anden rute på kortet. Såfremt Ny VejlefjordBro alligevel bliver til noget, kan Aarhus-trafikken føres på dén ved at dreje fra i Smidstrup/Klattrup mellem Frederecia og Vejle, og øvrig trafik til Herning og Aalborg føres som nu ad gammel VejlefjordBro. Men Aalborg-trafik føres så ad ny motorvej hvor A13 er idag. Der er mange muligheder!

  • 0
  • 1

Få udvidet motorvejen fra Sønderborg til færgeovergangen til Bøjden på Fyn.....byg en tunnel under bæltet og får en motorvejs linje op øst for Odense.

På den måde får man ført meget trafik væk fra Trekants området og aflaster det knudepunkt...det er der langt mere fidus i.

Mvh Dennis

  • 0
  • 4

Afskaf broerne. Byg kæmpe-rundkørsler. Tillad sideveje med rimeligt korte tilkørsler. 4 eller 6 spor med midterrabat og autoværn. Tillad 110 km/t. Det er ikke motorvej, men det er rigtigt godt.

@ Benny Amorsen

Det er ikke anlægsøkonomien der er interessant for samfundet, det er samfundsøkonomien. Her tæller antallet af trafikdræbte og hastigheden trafikken kan afvikles med, med i beregningen.

En bro er et vejkryds hvor det er umuligt at kollidere, intet er sikrere end det. I et system som du beskriver, skal krydsende trafik ind på hovedvejen og foretage adskellige vognbaneskift temmeligt hurtigt for at krydse hovedvejen.

I 1970´erne droppede man de brede midterrabatter i Danmark, for at spare penge og på grund af protester fra landbruget, at der blev ekspropieret for meget landbrugsjord til "ingen nytte". Store rundkørsler vil tage langt mere jord end en bro.

England og Argentina og andre lande som bygger den type veje du beskriver bygger dem udelukkende i områder med lave jordpriser og en lav befolkningstæthed. Dem har vi ikke mange af i Danmark, og slet ikke i det Østjydske.

  • 1
  • 1

Man tager sig til den manglende paryk, når man nu hører om disse livsalige vejbyggerier. Alle synes at have glemt, at en infrastrukturbetænkning om alle disse problemer blev afleveret den 12. januar 2008. Alle synes nu at have glemt alt om den. Nu snakkes der bare forfra ! Infrastruktur kommissionen kostede sikkert millioner og de 303 sider i 17 kapitler synes at være fuldstændig glemt. Herligt. ( så gik tiden da med det ) +++ Trafikfordeling Blandt alle trafikformer er det næsten udelukkende biltrafikken og dermed lastvognstrafikken, der lægges vægt på. Skræmmende er det at kunne læse, at næsten 80 % af al godstransport i dag foregår pr. lastvogn, medens kun 6 % transporteres med jernbane. Trods store investeringer fra BaneDanmark og med indretningen af et særligt transportcenter i Tåstrup er de ikke lykkedes at promovere anvendelse af jernbanen til godstransport. +++ Til søs Kun 15 % af godstrafikken foregår pr. skib eller færge til trods for, at vi langs vore have og fjorde har 124 erhvervshavne. Her findes nok den største fejl ved infrastrukturkommissionens arbejde og dens resultat. Der peges slet ikke på de åbenlyse fordele, der ligger i – på meget kort sigt – at formindske lastvognstrafikken ved for alvor at åbne og bruge de mange erhvervshavne, som allerede eksisterer. Af disse er kun et fåtal i almindelig drift, en drift der oven i købet ikke har meget med danske infrastrukturproblemer at gøre, idet 25 af havnene hovedsagelig tjener import- og eksportformål.

Et udvalg fra kommissionen har besøgt Holland, men har fortiet en enkel oplysning som viser, hvilke formidable fordele Holland har trukket på, ved at bruge vandet som transportvej for den tungeste godstrafik. Værst er det måske, at man ikke har taget Eurostats statistikker til indtægt, hvor det vises, af 32 % af al svær godstransport i Holland foregår på skib ( i Danmark reelt kun 8%). Oplysningerne kan fremskaffes på 10 minutter ved at ringe til den Nederlandske ambassade. +++ Enhver kan se, at de danske have er gabende tomme. Her er masser af plads, og der er dybe fjorde der skærer sig ind i landet. Enhver må ved selvsyn erkende, at mange af vore 124 erhvervshavne bebygges med lejligheder --- men de har selvfølgelig stor fornøjelse af en kaj med fire meters vanddybde.) Skibe, coastere osv osv ses der til gengæld ingen af. ( se f. eks. Alborgs kilometerlange tomme kajer.) Kun få af de 124 erhvervshavne bliver brugt til deres formål, som er transport af gods,og store mængder af alt det gods, som tordner frem på vore motorveje kunne udmærket transporteres af vandvejen. Alt hvad er behøves er et godt DOT ( Delivery On Time) program. Det langt fra alle produkter der som mælk og andre fødevare der skal frem i hujende fart. Glem nu alt det vejbyggeri og kom med nogle innovative ideer. Der siges , at vi er så dygtige til det med det innovative.

  • 4
  • 2

En motorvej direkte til Billund lufthavn vil køretiden væsentligt kortere - måske ned til 45-48 minutter pga. motorvej og mindre trafik.

En motorvej direkte Aarhus - Billund (opgradering af Horsens - Billund) er ikke en del af nogen kendte planer, ejheller nogen af Hærvejsforslagene.

I øvrigt er det komplet ligegyldigt, om motorvejen kører lige forbi Billund lufthavn, når blot der er en god forbindelsesvej (90+ km/t) fra motorvejen til lufthavnen.

Jeg kunne godt - allerede i dag, undvære Aarhus lufthavn, hvis jeg boede i Aarhus (underforstået, den sydlige halvdel)

  • 1
  • 1

Få udvidet motorvejen fra Sønderborg til færgeovergangen til Bøjden på Fyn.....byg en tunnel under bæltet og får en motorvejs linje op øst for Odense.

@ Dennis Deleuran

Hjælper absolut intet på E45 nord for Kolding.

Tvivler på den forbindelse kan brugerfinansieres. Kun 10% af den danske befolkning bor på Fyn, og trafikken derfra til Sønderjylland og Nordtyskland er meget beskeden. Desuden er omvejen via en Lillebæltsbro der er gratis faktisk kun på 31 kilometer.

  • 1
  • 1

En motorvej direkte Aarhus - Billund (opgradering af Horsens - Billund) er ikke en del af nogen kendte planer, ejheller nogen af Hærvejsforslagene.

I øvrigt er det komplet ligegyldigt, om motorvejen kører lige forbi Billund lufthavn, når blot der er en god forbindelsesvej (90+ km/t) fra motorvejen til lufthavnen.

Jeg kunne godt - allerede i dag, undvære Aarhus lufthavn, hvis jeg boede i Aarhus (underforstået, den sydlige halvdel)

Nu talte jeg ikke om en ny direkte motorvej mellem Aarhus og Billund.

Forestil dig, at i stedet for at køre på E45, så kører du med 130 KM/t over Silkeborg motorvejen, hvor trafikken er minimal. Lige efter Silkeborg drejer du mod syd på den nye motorvej, som med 130 KM/t og uden nævneværdig trafik fører dig direkte til Billund lufthavn. Husk på, at trafikken mellem Aarhus og Horsens sammen med Vejlefjord er de mest trafikerede strækninger, så dem vil man gerne undgå.

Forøvrigt så er der i dag 8 km motortrafikvej mellem afkørsel 8 på Herning motorvejen og Ringgive. Det er en dræbende kedelig vej, som er yderst farlig, da der altid er en eller anden idiot, som mener, at motortrafikvejen er motorvej.

  • 3
  • 0

Sønderborg Lufthavn: unødvendig med en Fyn-Als bro med jernbane

@ Torsten Pedersen Kastrup unødvendig med en Femernforbindelse direkte til Hamborg? :-)

København - Esbjerg, 298 km ad motorvej, 260 km ad luftvejen har ikke regelmæssig passagerflyvning . Nuværende København - Sønderborg, 325 km ad motorvej, 195 km ad luftvejen har regelmæssig passagerflyvning

Fremtidig, med bro Bøjden - Fynshav København - Sønderborg, 233 km ad motorvej, 195 km ad luftvejen har ikke regelmæssig passagerflyvning

gætter jeg på.

  • 1
  • 1

E45 trængslen kan vel også begrænses med bompenge? Og hvad med en betalingsring rundt om Århus?

  • 1
  • 6

Er brugere af strækningerne. Jeg bemærker mig at en stedse stigende del af brugerne på strækningen mellem Kolding og Esbjerg kører til og fra motorvejen mellem Kolding og Flensborg. En ligeledes stigende del af trafikken mellem Flensborg og Vejle kører via Herning motorvejen ud til Vestkysten. Logisk vil derfor være at etablere en motorvej fra Sæd Grænse (Tønder) og langs med vestkysten. Jeg selv bor i Toftlund og ser en tæt trafik som svinger fra i Rundkørslen syd for Toftlund og kører mod Rømø. I Ribe kommer mange fra grænsen via Rødekro og Gram. Altså en belastning af disse veje, og en stor del af året (ikke kun sommeren) er belastningen mellem 50 og 75% hovedsageligt tyske bilister. En hver kan regne ud at disse mange bilister er en belastning af motorvejen mellem Kolding og Tyskland. Tyskland forbereder en vestligere krydsning af Elben for at aflaste Hamborg, men danskerne ønsker åbenbart at fylde fortsat mere på denne forbindelse. Og eksportbilerne fra Esbjerg til grænsen vil kunne spare rigtig meget tid og mange kilometer hver dag.

Kort sagt bør vejdirektoratet begynde at tænke logisk og med hensyntagen til både eksport og turister. Og ikke med vold og magt søge at lede al trafikken til København. Måske de kan får dem til at køre omvejen via Femernsund i stedet for den absolut korteste over Sæd grænse.

  • 0
  • 2

Forøvrigt så er der i dag 8 km motortrafikvej mellem afkørsel 8 på Herning motorvejen og Ringgive. Det er en dræbende kedelig vej, som er yderst farlig, da der altid er en eller anden idiot, som mener, at motortrafikvejen er motorvej.

Ja, og den bliver til en smal landevej, som bl.a. går lige forbi en børnehave ved siden af en rundkørsel. Der er potentiale for forbedring.

For nogen i Aarhus vil det muligvis være en fordel at køre en 20 km omvej omkring Silkeborg. Motortrafikvejen mellem Horsens og Herning-Vejle motorvejen er ikke specielt underholdende.

  • 1
  • 0

Hvis man ikke fra start ved hvad det klare formål med motorvejen skal være så vil den jo netop blive en stor gang små lappeløsninger og en samlet løsning ingen kan bruge til noget.

Er motorvejen en aflastning for E45? en failover ved ulykker ( som A18/13 bliver brugt i dag) Er dens formål at sikre nemmere adgang til det midt og vestlige Jylland? Er dens formål at komme uden om trafikproppen Aarhus-Kolding?

Eller hvad er den PRIMÆRE formål. Et klart og tydeligt formål skal på plads inden der tales om hvor den skal ligge, men ser ud til at man hellere vil lave et flyvsk formål man altid og aldrig vil kunne opfylde, ganske typisk politisk.

  • 5
  • 1

I samfund, der er mere fremsynede end vores fx Alpelandene, hersker der en ganske anden planlægning. Her vil man også opstille et jernbanealternativ, men den slags er Vejdirektoratet fremmed. De tænker kun i asfalt, hvilket viser, at der først af alt er brug for en planlægningsenhed, der omfatter samtlige transportformer, og ikke den aktuelle kunstige opdeling med veje for sige, og baner for sig osv.

Problemet med E45 – ét af dem – er de mange nordsyd-gående lastbiler. Mange af dem kører temmelig langt. Det gælder fx de 3-400 lastbiler, der skal til/fra de nordjyske færgehavne, og det gælder de endnu flere, der kører mellem Nord- og Midtjylland og hovedstadsregionen.

Her kunne løsningen være ”rullende landeveje”, så de pågældende lastbiler kom over på jernbane-vogne i stedet for at fylde op på motorvejsnettet. DSB havde for år tilbage planer om noget sådant Taulov-København, men så sænkede den dav. SR-regering taksterne på Storebælt for lastbiler så meget, at det slog DSB’s gode ide ihjel.

Rullende landeveje kræver at der investeres i læsseramper ved centrale stationer i Nord-, Midt- og Vestjylland, og tilsvarende på Sjælland, fx Ringsted og Høje Tåstrup el. lign. Vigtigt at de ligger tæt på det lokale motorvejsnet.

(Med en smule forudseenhed skal planlægningen tage højde for, at EU frem mod 2030 vil opstille krav om, at 30 pct. af alle lastbiltransporter over 350 km skal transporteres med jernbane, stigende til 50 pct. i 2050. De 350 km svarer til afstanden Midtjylland-København.)

Også en udbygning af jernbanenettet i Jylland er påkrævet. Nogle af Togfondens anlægsarbejder er så småt ved at gå i gang – hvis da ikke Venstre med hjælp fra DF får ødelagt fonden.

Togfonden afsætter midler til opgradering og partiel udbygning af de regionale baner Vejle-Holstebro, Ålborg-Frederikshavn, og en smule til Hjørring-Hirtshals – dog langt fra alle de midler, der er nødvendige for at få det fulde udbytte af den nyligt indviede omladeterminal i Hirtshals. Iflg. Togfonden skal der også anlægges nye baner Hovedgård-Hasselager og ny jernbanebro over Vejle Fjord – begge nødvendige for at der kan ske en udvidelse af togdriften på den østjyske længdebane, så der kan blive plads til flere IC-, regional- og godstog.

Meget af dette trues bl.a. af hensynet til Tulles valgkreds (Vejle-området). Ikke tilfældigt, at en motorvej Give-Lunderskov er det eneste konkrete motorvejsforslag, der nævnes i regerings-grundlaget. Venstre vil strække sig meget langt for at imødekomme Tulle, og det er i det lys, man skal se forslaget. Troels Halken har derfor helt ret når han påpeger, at det ”ikke er samfunds-økonomisk fornuftigt, at lade lokale partihensyn bestemme over landtrafikale forhold”.

En markant aflastning af E45 kan ske ved at omlade lastbilerne til banevogne, og derved vil der være bedre plads på det nuv. motorvejsnet. Udbygningen af de jyske baner, som aftalt i Togfonden, vil gøre det langt mere attraktivt og pålideligt, at tage toget, og dermed falder biltallet på motorvejene = lavere energiforbrug, mindre forurening og færre trafikulykker. Kort sagt: alt det en motorvejsudvidelse IKKE kan give.

  • 6
  • 4

Logisk vil derfor være at etablere en motorvej fra Sæd Grænse (Tønder) og langs med vestkysten.

Det ser jo logisk ud på et Danmarks-kort med en motorvej langs strækket Tønder-Ribe-Varde-Skjern-Holstebro. Og vi er da mange i Vestjylland, der ville sætte pris på den - men det er vel ikke særlig logisk, med mindre der så også bliver fulgt op på den tyske side med motorveje, der kan bringe os ned til det eksisterende motorvejssystem i Tyskland?

  • 1
  • 0

Er en katastrofe

Jeg frygter, at dette input er lige så "sagligt" funderet som hans plan om at lade intercitytogene stoppe i Langeskov :o(

Som Jesper Jepsen mener jeg, at et sådant projekt skal baseres på en grundig behovsanalyse og ikke et ønske om at tækkes en gruppe vælgere.

mvh Flemming

  • 2
  • 1

Kan vi så drømme om at tyskerne skal indrette sig efter os.

I Jylland har vi et stort behov for at eksportlastvogne kan komme hurtigt og sikkert til Hamborg og videre sydpå. Vi skal i også søge at undgå den opslidte motorvejsbro ved Rendsborg. Jernbanen fra Lunderskov til Flensborg er fortsat ikke fuldt udbygget og godstrafikken omlægges derfor i perioder til Bramming-Husum. Passagerne må i disse perioder bruge bus mellem Tønder og Bramming. En strækning som er hårdt belastede af udenlandske (hovedsageligt tyske) personbiler og campister.

Jeg bor i det sønderjyske midtland, og konstaterer at der hver eneste time kører mange eksportlastvogne gennem rundkørslerne her ved byen. De fortsætter til Padborg-Flensborg grænsen.

  • 2
  • 0

Tyskland forbereder en vestligere krydsning af Elben for at aflaste Hamborg, men danskerne ønsker åbenbart at fylde fortsat mere på denne forbindelse.

@ Ejvind Andersen Christensen

Jeg er enig i dine betragtninger om Herningmotorvejen selvfølgelig har bidraget til en øget belastning af E45. Det kunne være et godt argument for en Vestkystmotorvej, i sig selv.

Men fordi Hamborg forbereder en vestlig forbindelse, er der stadig 170 km. til Hamborg, og den strækning har de tyske myndigheder ingen planer om at opgradere til motorvej.

Så hvil trafikken fra tyskland skal flyttes væk fra E45 igen, lokket af en vestjysk motorvej, skal de så finde sig i 150-170 km. landevej på den tyske side. Nogen vil vælge den, helt klart, men andre vil fortsat holde sig til det komplette motorvejsnet i øst.

  • 0
  • 1

Prøv at regne på 30.000 biler/ døgn, der hver bruger 1-2 ltr bændstof mere pr. 100 km! Det giver ca. 10 mio. brændstof/ år! a' 10-12 kr/ ltr = 100-120 mio. kr ekstra i brændstofsudgifter for brugerne for 100 km UK motorvej

Hvorfor bruger UK-hovedvej som beskrevet mere brændstof end dansk motorvej? Opbremsningerne til rundkørslerne?

Det virker ikke sandsynligt at det kan bruge hverken 1 eller 2 liter mere per 100km at man skal bremse ned 10 gange på 100km. Langt de fleste vil være smarte nok til at lade bilen rulle det meste af energien væk, og for hybridbiler/elbiler vil tabet være endnu mindre. Rene brændstofbiler er forhåbentligt kun til stede i en mindre del af vejens levetid.

  • 1
  • 3

@ Torsten Pedersen

Sønderborg Lufthavn: unødvendig med en Fyn-Als bro med jernbane

Der kommer aldrig en jernbaneforbindelse via en Fyn-Als-bro. Det ville være økonomisk vanvid at bygge en jernbane den vej rundt.

  • 0
  • 0

@ Karsten Henneberg

Den tror du forhåbentligt ikke selv på.

Det ville kræve et komplet nyt dobbeltspor fra Nyborg til Bøjden - en jernbanedel i tunellen - komplet nyt dobbeltspor tværs over Als, hvor der stort ikke har været jernbanedrift siden Mommark-banens nedlæggelse i 1962 - fast jernbaneforbindelse over Alssund og nyt spor enten til Tinglev eller Padborg.

Nu er Vojens-Vamdrup blevet til dobbeltspor og det sidste stykke mellem Padborg og Tinglev kommer snart. (Pudsigt nok blev dobbeltsporet mellem disse to stationer fjernet fra 1938 til 1941. ) Herefter vil der kunne afvikles en del flere tog ad Jylland-Fyn-korridoren, men der er fortsat færgekapacitet på Fugleflugtlinjen og Gedser-Warnemünde.

  • 1
  • 0

@ Karsten Henneberg:

Femern hænger i en tynd tråd.

Du skal se jernbanemæssigt: for at give nytte, skal den have den mest direkte linjeføring... og det bliver en brutal omgang på Fyn. Det går befolkningen slet ikke med til overhovedet.

Fyn-Als-forbindelsen kan ikke udføres som en lavbro, fordi den ville afskære Aabenraa Havn fra at modtage de store olie- og kulskibe, der anløber DONG-havnen i Ensted og oliehavnen i Aabenraa. Dertil kommer større fragtbåde. De kommer ned gennem Storebælt, fordi den gamle Lillebæltsbro ikke er høj nok.

Fra Fynshav via Alssund og videre via Broagerland over Flensborg Fjord til Flensburg ? Kig en gang på et kort over området. Flensborg Fjord er et eftertragtet rekreationsområde. Der vil aldrig kunne opnås en tilladelse fra tysk side til det.

Hvis den jernbanestrækning skal realiseres, skal banen lægges i tunnel fra Fynshav til syd for Flensburg.

At en biltunnel Fyn-Als vil være mere gavnlig for Sønderjylland og Fyn end Femern-forbindelsen, er vi enige i.

Men dine jernbaneideer tillader jeg mig at skyde ned både med miljømæssige og økonomiske argumenter.

  • 0
  • 0

Fyn-Als bro med jernbane

Der kommer aldrig en jernbaneforbindelse via en Fyn-Als-bro. Det ville være økonomisk vanvid at bygge en jernbane den vej rundt.

Genopbygning af bane Ringe - Korinth og Korinth - Fåborg. Ny enkeltsporet bane Fåborg - Horne Land. Udvidelse af tunnelelementer Horne Land - Fynshav med et jernbanespor. Ny enkeltsporet bane Fynshav - Sønderborg. Tunnel under gader i Sønderborg. Genopbygning af bane Tinglev - Tønder.

ca. 6 - 10 mia kr. ekstra

Ny afstand bane København - Sønderborg 215 km (før 330 km) Ny afstand bane København - Tønder 278 km (før 347 km)

  • 0
  • 1

..han foreslog en visionær udbygning af infrastrukturen med sin VJ-plan. Men kun få evnede at følge ham i dette. - Så da hellere en bro over Vejle Fjord (jeg græmmes).

Nu, derimod, kan vi møde et korrektur med henvisning til, at hvis man ikke jævnligt benytter de ruter, der er i tale, ja, så kan man sandelig heller ikke have nogen som helst mening om deres videre udbygning. - Så smalsporede er vi blevet siden Humlum!

  • 0
  • 1

de store olie- og kulskibe, der anløber DONG-havnen i Ensted

Øh, hvad laver de skibe dog der? Havnen er ihvertfald ikke længere en DONG havn, men muligvis stadigvæk en Vattenfall havn, hvis selskabet stadig omlader kul til pramme? DONG Energy lukkede mig bekendt først den store kulfyrede blok i 2012/13 og derpå også Enstedværkets sidste lille halmkedel i okt. 2013. Det står der ihvertfald i denne artikel:

http://ing.dk/artikel/stignaes-og-enstedva...

  • 1
  • 0

@ Mads Torben Christensen..

Der står nu DONG på skiltene, men du har ret, at Vattenfall har købt DONG ud. ( Pga. skiltene, jeg ser næsten dagligt, mente jeg, at forholdet var omvendt. Undskyld!)

http://www.dongenergy.com/da/presse/nyheds...

Hvad skibene laver i havnen, ved jeg ikke, udover der kommer store kulskibe ind og lægger til. De får assistance af tre til fire slæbebåde enten fra Svitzer eller SFK.

Der losses kul, så vidt jeg kan se.

Og kullene bliver sendt videre på pramme, der bærer Vattenfalls navn og logo.

Den artikel, du henviser til, har intet med Ensted Havn eller DONG-havnen, som den kaldes lokalt, at gøre. Den omhandler lukning af Ensted Værket.

  • 1
  • 0

@ Arne Lund..

Fantasien fejler intet, men hvem skal betale gildet? Og med mine erfaringer med DSB, vil en transport, der i dag kan gennemføres på otte timer, tage mindst 12 timer. Og billigere bliver det ikke. Hvordan skal stykgods/fragtmandskørslen fremover organiseres?

Er der plads på skinnerne til 20 min. drift mellem de store østjyske kystbyer samtidig med, at lastbilerne skal op på en rullende landevej ??

EU har mange drømme, men der skal bygges rigtig mange jernbanespor gennem Tyskland for at opnå målet om max. 350 km på asfalt for samme transport.

Der kører dagligt een togstamme læsset med sættevogne fra Taulov til Italien. Det er fornuftig planlægning. Mærsk havde planer om, dagligt at sende eet containertog fra Danmark til Barcelona, men det blev skudt ned pga manglende plads på skinnerne i Tyskland og Frankrig.

  • 1
  • 2

nu er hans christian schmidt rigtig nok en farlig slem hestekraemmer fra soenderjylland, men han traenger da rigtig nok bare til en farlig farlig bjoernekrammer, og saa har han ellers fat i noget i det ovenstaaende forslag.

i.e. foer der plaskes mere asfalt fra beton lobbyen udover det fagre danske land, boer der ses paa muligheden af, at udvide 469 og 176, der forbinder til e30/28 ved grindsted/billund, og e13/18 ved give/noerre snede.

vamdrup og lunderskov er begge stations byer, der med europas maalsaetning om 30 og 50% af gods trafikken paa jernbane nettet i henholdsvis 2030 og 2050, ligger lige for omlaesning af containere fra last vogn til gods tog.

om haderslev saa skal forbindes til jels, eller christiansfeld til vamdrup, maa vi nok hellere lade de lokale beboerne om at afgoere, ligesom alle de lokale beslutnings tagerne nord for kolding havn, vil more sig over det med 176...

men e45 traenger til aflastning, og vejle fjord broen traenger til en omkoersel => 469 og 176 ligger lige for. andetsteds har jeg anbefalet en modernisering af jernbane gods terminalerne, fra ringkoebing-aarhus og esbjerg til kolding.

denne modernisering af jernbanen, boer ske i samspil med logistikken i havne terminalerne, og industri produktionen og lastvogns transporten, saa varerne flyder gnidningsfrit, fra producenter og forbrugere i hele europa/verden.

skibe og lastvognstog kan koere paa biogas, og jernbanen og terminalerne ved alle knude punkterne, kan koere paa stroem fra vind kraft - en moderne vindturbine kan skubbe ca 1.000 tons hvert eneste sekund aaret rundt.

varme pumperne vil overtage det meste af varme sektoren, og foer vi faar laert at taelle til 10, er den groenne omstilling gennemfoert - men i det oven staaende tilfaelde, handlede det lige om logistikken i varetransporten.

asfalt lobbyen skal nok koere os neden om og hjem ved den foerst givne lejlighed...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten