Regeringen fjerner anlægsloftet - men udbudsregler kan forsinke effekt

Kommunale byggeopgaver for omkring 2,5 mia. kr bliver nu fremrykket for at holde hånden under byggebranchen, der ellers havde varslet tusindvis af opsigelser. Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner har indgået en aftale, der suspenderer det såkaldte anlægsloft, som begrænser kommunernes og regionernes anlægsudgifter. Kommunerne måtte samlet bruge 19,1 mia. kr i 2020, men med aftalen forventer de at kunne fremrykke opgaver for 2,5 mia. kr.

»Parterne er enige om, at muligheden for at fremrykke investeringer udnyttes til projekter, der kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020,« står der i aftaleteksten.

Investeringerne kan ifølge aftalen medvirke til bl.a. energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug, men det er ikke et krav, at det skal være denne type projekter.

Derudover får kommunerne også lov til, at lave større forudbetalinger og undlade at gøre krav om bod gældende overfor leverandører, hvis en forsinkelse skyldes corona-epidemien.

Åbner for lån til investeringer

For at sikre, at kommunerne, der står overfor voksende udgifter til blandt andet understøttelse til arbejdsløse, alligevel har råd til at sætte gang i byggeprojekter, åbner regeringen for, at investeringerne kan lånefinansieres. Desuden vil kommunerne kunne undtage corona-relaterede udgifter fra de gældende udgiftslofter.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører er administrerende direktør Henrik Garver meget glad for aftalen.

»Det er et virkelig stærkt initiativ. Både forslaget om at suspendere anlægsloftet og forslaget om at fremrykke betalinger. Det kommer til at gøre en forskel, og det vil i høj grad være med til at holde hånden under dansk økonomi. Samtidig skal vi huske, at det vil medføre investeringer, som vi som samfund også får gavn af på længere sigt. Bedre skoler og institutioner, et løft til de kommunale veje, hurtigere investeringer i klimasikring vil alt sammen gavne Danmark, også når vi er på den anden side af COVID-19 krisen,« siger han i en pressemeddelelse.

Udbudsregler kan forsinke effekt

Den fulde effekt af aftalen kan dog komme til at vente lidt på sig. For ifølge tilbudsloven, som er en ren national lov for udbud af mindre bygge- og anlægsopgaver, er der krav om, at opgaver over 300,000 kr. skal konkurrenceudsættes og opgaver over 3,0 mio. kr. skal sendes i udbud. Grænsen er på 500.000 kr. på såkaldte delopgaver, skriver Bygherreforeningen i en pressemeddelelse.

»Det er en vis reaktionstid på igangsættelsen af mange opgaver. Den kan imidlertid nedbringes, hvis man suspenderer nogle af udbudsreglernes tærskelværdier. Konkret kunne det være interessant at justere på tilbudsloven, som gælder for udbud af mindre bygge- og anlægskontrakter, således der ikke skal afholdes lange udbudsprocesser. Vi foreslår konkret en forhøjelse af grænsen for direkte tildeling til fx 3 mio. kr. og en forhøjelse af grænsen for afholdelse af licitation til fx 10 mio. kr. kombineret med en forhøjelse af grænsen for delarbejder til fx 2 mio. kr.,« udtaler administrerende direktør Henrik L. Bang fra Bygherreforeningen i pressemeddelelsen.

Ingeniører vil have højere tærskelværdier

Også Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) støtter, at tærskelværdierne bliver sat op.

»Der er en del opgaver under tærskelværdierne, der kan sættes hurtigt i gang. Men der er også mange over, og et udbud tager mindst 52 dage, så det kunne være attraktivt at gøre noget ved tærskelværdierne. Det kunne virkelig gøre noget ved det hul, som byggebranchen kan se to-tre måneder ude i fremtiden,« siger Henrik Garver.

Regionerne er for øjeblikket presset af corona-håndteringen og det er derfor svært at gennemføre yderligere byggearbejder på sygehusene. Men regionerne vil forsøge at finde andre områder, hvor de kan fremrykke investeringerne.