Regeringen: Femern-tunnel skal ikke betale ny Storstrømsbro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen: Femern-tunnel skal ikke betale ny Storstrømsbro

Hvorfor ikke lade tyske og svenske virksomheder og trafikanter betale for en ny Storstrømsbro, når det nu er dem, der i høj grad får glæde af den?

Sådan lyder det underliggende argument fra Venstre, der i modsætning til regeringen vil inkludere prisen for en ny Storstrømsbro i Femernforbindelsens regnskab.

På den måde vil alle brugere af tunnelen - inklusive de tyske og svenske bilister og godstransportører - komme til at betale for den danske bro.

Regeringens finanslovsforslag om at bruge 3,9 milliarder kroner fra Infrastrukturfonden vil derimod betyde, at broen udelukkende bliver betalt af danske skatteborgere.

Strafrente kan gøre Femern-tunnelen dyrere

Men så længe man ikke ved, hvad Femern-tunnelen kommer til at koste, skal man ikke øge omkostningerne i det 49,2 milliarder kroner (2008-priser) dyre projekt med knap 4 milliarder yderligere, argumenterer Transportministeriet.

»Femern-projektet er et meget stort projekt med stor betydning for Danmark. Det er vigtigt, at økonomien er god. Som det ser ud nu, vil projektet inklusive landanlæg være betalt på knap 40 år. En ny Storstrømsbro vil koste op mod 4 milliarder kroner. Det svarer til 10 procent af den skønnede pris for tunnelen mellem Danmark og Tyskland. Inden vi fordyrer projektet med 4 milliarder kroner, og dermed øger risikoen, skal vi skal være helt sikre på, hvad prisen for tunnel og danske landanlæg bliver,« skriver ministeriets pressechef Jesper Damm Olsen i en mail til Ingeniøren.

Femern-forbindelsen skal finansieres med statsgaranterede lån, som skal betales tilbage, når tunnelen får indtægter efter åbningen i 2021. Men den lange tilbagebetalingstid kan få investorerne til at holde sig tilbage med at investere i de obligationer, der skal finansiere lånene, hvilket kan drive renten og dermed prisen på tunnelen op.

Politikere skal beslutte sig i år

Femern A/S - det offentligt ejede selskab, der skal stå for byggeriet og den efterfølgende drift af tunnelen og de tilhørende landanlæg på den danske side - forventer at have entreprenørernes bud i hænderne i september 2014. Men hvis broen skal stå klar, når Femern-tunnelen åbner i 2021, skal politikerne allerede i år bestemme, om der skal sættes gang i byggeriet.

Banedanmark har lagt op til at bygge broen mellem 2016 og 2019, men før det skal der laves miljøundersøgelser, projektering og kontraktforhandlinger, og der skal vedtages en anlægslov.

Derfor er der lagt op til et gevaldigt slagsmål mellem Venstre, der som forligspartner har vetoret over midlerne i Infrastrukturfonden, og regeringen, der bestemmer over Femern A/S.

Regeringen parat til at malke Femern senere

Regeringen vil dog ikke afvise, at den, når kontrakterne med entreprenørerne er underskrevet i 2015, vil tage penge fra Femern A/S for at bruge dem på Storstrømsbroen.

'Det kan bestemt ikke afvises, at Storstrømsbroen kan få finansiering fra EU og/eller fra Femern-projektet. Men lige nu er der tale om fugle på taget,' skriver Jesper Damm Olsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Storstrømsforbindelsen kan delfinansieres ved at staten sælger/forpagter landbrugsjord til landbruget; indvundet i Storstrømmen ved at bygge dæmninger istedet for bro :
http://peecee.dk/upload/view/381659/full
Det blå er el-lager i den dybe rende til 30m dybde. Det grønne er det nye landbrugsområde over kote -5m, ligesom vi gjorde i Lammefjorden, og som Holland har gjort i store områder, så miljømæssigt er der ikke noget nyt idet.

Kapaciteten er 5 GWh, som kan opdeles til fx 200 MegaWatt i 25 timer, 500MW i 10 timer, eller måske 1GW i 5 timer. El-lager er et elastisk supplement (ikke alternativ) til de andre fremskridt som egenforsyning, fleksibelt forbrug, fjern-varmepumper, udlandskabler osv.
Pumpekraftværker er almindelige i udlandet (der er 100 GigaWatt), og La Rance tidevandskraftværket i Frankrig har turbiner i saltvand.

Linieføringen er den samme som i bro-løsningen, for det afgøres af togkravet.
Dæmninger er simpel og kendt teknologi som koster i samme størrelsesorden som broer. De uheldige episoder med skibe der stødte sammen med broer (Storstrøm, Aalborg) til gene for togtafikken, kan derved undgås.
En dæmning er også gavnlig for beskæftigelsen, da den bygges mest af jord-og-beton-arbejde.

  • 0
  • 0

Storstrømsforbindelsen kan delfinansieres ved at staten sælger/forpagter landbrugsjord til landbruget; indvundet i Storstrømmen ved at bygge dæmninger istedet for bro :
http://peecee.dk/upload/view/381659/full
Det blå er el-lager i den dybe rende til 30m dybde. Det grønne er det nye landbrugsområde over kote -5m, ligesom vi gjorde i Lammefjorden, og som Holland har gjort i store områder, så miljømæssigt er der ikke noget nyt idet.

Kapaciteten er 5 GWh, som kan opdeles til fx 200 MegaWatt i 25 timer, 500MW i 10 timer, eller måske 1GW i 5 timer. El-lager er et elastisk supplement (ikke alternativ) til de andre fremskridt som egenforsyning, fleksibelt forbrug, fjern-varmepumper, udlandskabler osv.
Pumpekraftværker er almindelige i udlandet (der er 100 GigaWatt), og La Rance tidevandskraftværket i Frankrig har turbiner i saltvand.

Linieføringen er den samme som i bro-løsningen, for det afgøres af togkravet.
Dæmninger er simpel og kendt teknologi som koster i samme størrelsesorden som broer. De uheldige episoder med skibe der stødte sammen med broer (Storstrøm, Aalborg) til gene for togtafikken, kan derved undgås.
En dæmning er også gavnlig for beskæftigelsen, da den bygges mest af jord-og-beton-arbejde.

Den løsning er jeg sandt at sige ikke tilhænger af. Dels så har vi utallige gange på verdensplan set hvordan, at uanset de gode intentioner bag dæmningerne så har de også forskellige negative konsekvenser for dyre- og plante-livet. Desuden, så vil det garanteret medføre et ramaskrig uden lige fra diverse foreninger og organisationer med interesse i miljøet (de såkaldte "øko-tosser").

  • 0
  • 0

Regeringen har ret i at den interne danske infrastruktur ikke skal sammenblandes med den mellemstatslige Fehmarn-forbindelse.

Det er dog for dårligt at Fehmarn staves femern på dansk.

Earlier names of the island are Femera, Fimbria, Cimbria parva, and Imbra.

Since 1963, Fehmarn has been connected to the German mainland by a road and rail bridge crossing the Fehmarn Sound Bridge.

http://en.wikipedia.org/wiki/Fehmarn

  • 0
  • 0

Når nu Femarn bælt skal være en tunnel,gudskelov for det så er vi da fri for flere øjebæer i landskabet. ville det så ikke være smart at bygge en tunnel i stedet for en bro over storstrømmem.Elementfabrikken bliver jo bygget i rødby så der er jo ikke så langt.
vh
bent madsen

  • 0
  • 0

Elementfabrikken bliver jo bygget i rødby så der er jo ikke så langt.

Jo men standard elementer ville jo give en alt for kraftig forbindelse, de ønsker lokaltrafik til cykler og gående, ikke en motorvejs tunnel, det er også et meget hurtigt og dybt dyk under havbunden den korte afstand taget i betragtning, og endelig tager det længere tid at planlægge og bygge en tunnel, og hvis formalia skal overholdes så er vi så vidt jeg har forstået ved at løbe tør for tid, og hvornår skulle tunnelelementerne støbes?, man kan ikke nå det som opvarmnings produktion, og hvis man laver en efterproduktion kan man ikke nå at montere en Storstrøms tunnel inden godstogene kommer susende, og nede ved Rødby står de og tripper for at få reetableret med det havbund der blev gravet op for at lave plads til sænketunnelen under Femern.

Hvis det var Tyskerne der ønskede en tunnel og det kunne laves med samme standard elementer som Femern tunnelen, så ville det blive billigere, og så fandt man nok en løsning på tidsproblemet.

  • 0
  • 0

[quote]Dæmninger er simpel og kendt teknologi som koster i samme størrelsesorden som broer.

Den løsning er jeg sandt at sige ikke tilhænger af. Dels så har vi utallige gange på verdensplan set hvordan, at uanset de gode intentioner bag dæmningerne så har de også forskellige negative konsekvenser for dyre- og plante-livet. Desuden, så vil det garanteret medføre et ramaskrig uden lige fra diverse foreninger og organisationer med interesse i miljøet (de såkaldte "øko-tosser").[/quote] Det tror jeg ikke - der er jo ikke tale om at oversvømme et område, tværtimod tørlægge det, så de sædvanlige dæmningskonsekvenser findes ikke her. Der kan være andre miljøforhold som bør undersøges, men det er jo gjort mange gange før så det er kendte forhold. Det eneste nye er at tørlægningen kan bidrage som el-lager i GigaWatt-klassen, og det er bestemt værd at overveje til fremtidens udfordringer i elforsyningen.

Og hvis man mener at en bro er en "øjebæ" (det mener jeg ikke helt), så er en dæmning at foretrække. Tunnelen blev bortdømt som alt for dyr.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke lade tyske og svenske virksomheder og trafikanter betale for en ny Storstrømsbro, når det nu er dem, der i høj grad får glæde af den?

Hvorfor ikke lade tyske og svenske skibe og handelsmænd betale for passage af Øresund, når det nu er dem, der i høj grad har glæde af det?

Se forslaget her:
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98resunds...
'Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk. For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog. '

Lad vær', siger jeg bare. Det er dyrt tjente penge.

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_hist...

  • 0
  • 0

Når nu Femarn bælt skal være en tunnel,gudskelov for det så er vi da fri for flere øjebæer i landskabet. ville det så ikke være smart at bygge en tunnel i stedet for en bro over storstrømmem.Elementfabrikken bliver jo bygget i rødby så der er jo ikke så langt.

vh

bent madsen

I så fald kan en ny Storstrømsforbindelse jo ikke bygges før efter Femern-forbindelsen er bygget, eller Femern forbindelsen skal forsinkes yderligere, da man jo ikke kan bygge elementerne samtidigt.

Dementionerne er jo heller ikke de samme, så produktionen skal ændres, da der ikke svar bruges 5 rør i en Storstrømstunnel, hvoraf 2 til motorvej.

  • 0
  • 0

Hvis svenskerne og tyskerne skal betale for en Storstrømsforbindelse, så skal de vel også betale for en udvidelse af Køge Bugt Motorvejen, som jo også fører ned til Femern. De skal i forvejen betale for en opgradering af Ringsted-Rødby jernbanen og elektrificering af denne. Hvad med at lade dem betale for en ring 5 forbindelse med videre.

Prisen for at passere Femern løber vel så efterhånden op i 3-4000 kroner, og svenskerne og tyskerne tager så færgen til Trelleborg i stedet for. Så sidder danskerne med regningen. Snydt.

Jeg er for en gang skyld enig med regeringen. Femernbilisterne skal ikke betale for pendlere mellem Nykøbing Falster og København kan komme hurtigere på arbejde, det må de selv betale for. Men hov, det kommer Femern-bilisterne jo alligevel til, for den bane skal jo netop opgraderes for midler fra Femern-projektet. Men så heller ikke mere da.

  • 0
  • 0