Regeringen får én over kvælstof-snuden: Slut med frivillighed

Regeringens omstridte landbrugspakke, der giver landmændene lov til at gøde med mere kvælstof, bliver underkendt af EU.

Kommissionen kræver, at regeringen tvinger de danske landmænd til at plante de såkaldte efterafgrøder, der om efteråret kan opsuge noget af det overskydende kvælstof på markerne. Dermed forhindrer afgrøderne, at der kommer så meget kvælstof ud i vores farvande, hvor det er med til at forårsage iltsvind.

Regeringen havde efterafgrøderne med i den landbrugspakke, som det med megen møje og besvær lykkedes at få de Konservative til at bakke op om i vinter sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Men landbrugspakken gjorde det frivilligt, om landmændene ville plante de bare marker til om efteråret.

Læs også: Konservative jubler: Vi fik vores kvælstof-krav igennem

Den frivillige ordning findes stadig. Landmændene kan endda søge støtte, 187 millioner kroner i alt. De midler rækker ifølge en meddelelse fra Natur- og Erhvervsstyrelsen til at plante 265.000 hektar med efterafgrøder.

Kræver 1.400 ton kvælstof fjernet næste år

Hvis ikke tilskuddet er en tilstrækkelig stor gulerod, så har EU strammet skruen og krævet, at staten sørger for at få efterafgrøderne på markerne, tilskud eller ej.

Læs også: Trods naturpakkens indgreb: Kvælstofudledningen øges stadig i år og næste år

Efterafgrøderne skal reducere kvælstofudslippet med 1.400 ton næste år og 1.200 i forhold til det udslip, som landbrugspakken havde fastlagt.

Efterafgrøderne er kun relevante i områder, hvor der er behov for at udvise særlig forsigtighed i forhold til vandmiljøet, som Natur- og Erhvervsstyrelsen udtrykket det. Styrelsen forventer, at i alt 20.000 landmænd kommer til at plante efterafgrøder.

I 2019 skal en helt ny og såkaldt målrettet regulering af landbrugets brug af gødning træde i kraft. Den har der hele tiden været politisk enighed om, men redskaberne til at føre den ud i livet mangler endnu at blive færdiggjort.

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) giver i sin pressemeddelelse om ændringerne indtryk af, at der er tale om business as usual.

»Vi har haft en god dialog med Kommissionen om Fødevare- og landbrugspakken. Kommissionen får med et par justeringer af pakken nu den ekstra sikkerhed, de ønsker sig, indtil den målrettede miljøregulering træder i kraft,« som han udtrykker det.

Han 'anerkender' dog, at der er tale om 'en betydelig opgave' for landmændene.

Mindre fosfor fra fjerkræ-gylle

Kommissionen har også krævet justeringer i regeringens forslag til, hvor meget fosfor landmændene må tilføre markerne. Med landbrugspakken bliver der indført en helt ny regulering af fosfor, som hovedsageligt ødelægger kvaliteten af søer og åer. EU-Kommissionen strammer kravene til gylle fra fjerkræ og mink, men lemper dem til gengæld, når det gælder svinegylle.

Læs også: Gyllespredning får Danmarks søer til at gispe efter vejret

EU's krav til landbrugspakken har fået både opposition og miljøorganisationer til tasterne. Det bliver uoverkommeligt at viderebringe blot en brøkdel af deres kommentarer. Men Socialdemokratiet og Enhedslisten kræver landsbrugspakken genåbnet, hvilket der dog næppe bliver noget af, da de alligevel ikke stemte for den.

Danmarks Naturfredningsforening, som under hele forløbet omkring landbrugspakken var yderst skeptisk, taler om både 'en sejr for miljøet' og 'et svigt' af regeringen. Verdensnaturfonden skriver, at Esben Lunde Larsen 'forsøger at skjule fakta i spinsprog'.

Landbrugs-lobby: Det er Aarhus-forskernes skyld

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer benytter lejligheden til at kritisere de forskere fra Aarhus Universitet, som også var i skudlinjen under landbrugspakkens tilblivelse.

»Det er trist og blandt andet et resultat af, at en del af det faglige grundlag ikke var i orden. Aarhus Universitets beregninger af gødningsforbruget, som blev brugt i arbejdet med Fødevare- og landbrugspakken, ligger endog meget langt fra virkeligheden. To analyser fra landbrugets videncenter, Seges, af det faktiske forbrug, viser tydeligt, at forbruget er markant mindre, end Aarhus Universitet skønnede,« siger formand Martin Merrild.

Seges er en del af Landbrug & Fødevarer, mens forskerne fra Aarhus Universitet er uafhængige, men dog betalt af Miljø- og Fødevareministeriet, da de udarbejdede grundlaget for landbrugspakken.