Regeringen enig med Aalborg Portland: Landets største CO2-udleder skal reducere 30 pct.

Illustration: Aalborg Portland

660.000 ton CO2. Så meget har landets største enkeltstående CO2-udleder, Aalborg Portland forpligtet sig til at reducere sin forurening i 2030. Det svarer til 30 pct. af virksomhedens nuværende udledning på 2,2 mio. tons årligt.

Virksomheden vil nå reduktionerne gennem energieffektivisering, udfasning af fossile brændsler, CO2-fangst og -anvendelse, lancering af grønne cementprodukter og levering af fjernvarme til mere end 75.000 husstande, skriver regeringen i en pressemeddelelse om aftalen.

Aftalens ordlyd er ikke fremlagt offentligt, men af pressemeddelelsen fremgår det, at virksomheden har fået løfter til gengæld for reduktionerne:

»Regeringen forpligtiger sig til at understøtte indsatsen for en bæredygtig cementproduktion, herunder ved en dialog om rammevilkår og ved at understøtte udviklingen af nye teknologiske løsninger, bæredygtige brændsler og produkter,« hedder det i meddelelsen.

Dermed giver regeringen udtryk for at benytte sig af forhandlinger frem for regulering af de store udledere. Aftalen med Aalborg Portland skal ifølge regeringen fungere som »en skabelon for fremtidige samarbejder.«

»Aalborg Portland viser her et markant samfundsansvar. Det er fantastisk positivt. Verden får
også brug for cement i fremtiden. Løsningen er derfor ikke - som nogle måske ønsker sig - at gøre livet så surt som muligt for virksomheder som Aalborg Portland, så de flytter deres produktion til andre lande,« siger Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen ifølge meddelelsen.

»Det handler tværtimod om at gøre produktionen grøn og beholde den her i Danmark. Vi har i Danmark en række store virksomheder, der både er meget konkurrenceudsat og har produktionsprocesser, der udleder meget CO2. Derfor håber jeg, denne samarbejdsaftale kan bane vejen for flere aftaler om konkret klimahandling med andre virksomheder.«

Allerede i gang

Aalborg Portland havde allerede inden aftalen planer om at reducere virksomhedens CO2-udledning betydeligt. Mest fremtrædende er cementproducentens bebudede klimavenlige beton, der skal lanceres dette efterår. Den vil ifølge Aalborg Portland udlede 30 pct. mindre end konventionel cement. Samtidig er virksomhedens ambition, at produktet skal nå en reduktion på 50 pct.

Hertil kommer, at Aalborg Portland allerede inden aftalen leverede overskudsvarme til mere end 30.000 husstande og havde planer om at det antal skulle mere end fordobles, hvilket virksomheden havde dialog med forsyningen om, skrev direktør Michael Lundgaard Thomsen for nylig i et debatindlæg i Altinget.

Her fremgik det også, at virksomheden er ved at udfase olie og kul og regner med at halvere brændselsudledningen på den baggrund. Samtidig var projekter med CO2-fangst allerede i gang hos Aalborg Portland, fremgik det af indlægget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Halvdelen af CO2 fra cementproduktion skyldes den kemiske nedbrydning af kalk, som frigør CO2. Den anden halvdel er knyttet til energiforbruget. Så 70% er helt urealistisk uden kompenserende processer såsom opsamling af CO2, spildvarme til fjernvarme eller mere tvivlsomme beregninger, hvor det indregnes, at beton optager CO2 igen over tid (svarende til tricket med biomasse).

Tak for, at Ålborg Portland ikke kaster sig ud plantning af træer, biomasse, betons genoptagelse af CO2 eller andre prokuratorkneb, som statsadministrationen ellers ukritisk kaster sig ud i.

  • 12
  • 1

Hudson resources, et mineselskab med en anorthosite mine, nær Sisimiut i Grønland, mener, at de har fundet en løsning, hvor de kan levere CO2 Fri Cement. https://hudsonresourcesinc.com/products/ ..]Hudson has discovered that adding phosphoric acid to our anorthosite produces a strong, heat resistant white cement. No addition of CO2 to the environment. Portland cement adds 0.9 tonnes of CO2 to the environment for every tonne produced Initial findings show the cement to be at least as hard as Portland cement (30 Mpa) and a very high tolerance to heat (1000ºC) The anorthosite cement is more acid resistant than ordinary Portland cement[...

Det kunne jo også være en vej at gå (hvis det altså kan erstatte normal cement)

  • 6
  • 0

Kunne man reducere cementens klimabelastning ved simpelthen at bygge mindre? Eller bygge mere i andre materialer? Jeg er naturligvis godt klar over at der er store ulemper ved at bygge mindre.

Hvad om man krævede af transportinfrastrukturprojekter som f.eks. veje eller tunneller (Femern) at de skulle godtgøre hvor hurtigt byggeriets klimabelastning var tjent ind gennem sparet transportudledning?

  • 4
  • 5

Kunne man reducere cementens klimabelastning ved simpelthen at bygge mindre? Eller bygge mere i andre materialer? Jeg er naturligvis godt klar over at der er store ulemper ved at bygge mindre

såvidt jeg husker, er virksomheden cementleverandør på verdensplan...og det vil sikkert blive noget svært at overbevise resten af verden om velsignelsen ved mindre byggeri! Så finder man sikkert i stedet andre cementleverandører(?).

The low cost and widespread availability of the limestone, shales, and other naturally-occurring materials used in Portland cement make it one of the lowest-cost materials widely used over the last century. Concrete produced from Portland cement is one of the world's most versatile construction materials

https://en.wikipedia.org/wiki/Portland_cement

Nå, Aalborg Portland finder sikkert ud af at udflytte passende dele afvirksomheden.

  • 13
  • 4

Det er så tæt på de sølle 0,9 mio tons der skal spares på det milliard dyre person trasnport forslag med 0,9 mio tons.

Igen et eksempel på, at vi burde have lister over Life ccyle cost i stedet for alt det politiske bavl. Alternativt til cement er der allerede genenmført end el projekter Tyskland med meget lavt Co2 aftryk. Her er et link der viser hvor meget bygninger trækker på CO2 'lif cycle wise' Det er voldsomt. https://www.curbed.com/2019/9/19/20874234/...

Galsuld og stenuld er også komponenter, der trækker voldsomt på energiforbruget. Hvor meget kan Rockwool og Glasuld reducere? (papir til alle de steder der ikke kræver brandisolering?)

  • 3
  • 1

Måske en ide til at fremme denne udvikling kunne være en grønpulje af penge, kombineret med at et krav om at alle offentlige byggerier (fx Femern Tunnel) skulle benytte cement med en maks mængde CO2 per ton (fx 400 kg/ton frem til 2025, 200 kg/ton frem til 2030), den grønne pulje af penge skulle så bruges til at udligne prisen, således at samfundsøkonomien i byggeriet ikke skades (men CO2 reduktionen skal self medregnes).

  • 1
  • 3

Kunne Ålborg Portland ikke kigge en gang til på "termisk recycling" af vindmøllevinger? Hvis vingerne er lave af S eller S2 glas burde Na forureningsproblemet være til at overskue. Anvendes E-glas er der vist et problem med det resulterende Na, men mon ikke det kan overvindes?

Jeg vil også gætte på at en cementovn nemt ville kunne håndtere en del af det der ryger til komunekemi.

Så mit forslag: Gør afbrændingen til en dyd og brug ovnen til afbrænding af hårdnakket affald man ikke kan slippe af med på anden måde. For hver gang en MWh fossil brænsel erstattes af en MWh affald er nettoudslippet til atmosfæren reduceret tilsvarende.

  • 5
  • 3

Ja, så blev en god socialdemokratisk arbejdsplads i statsminister Mette Frederiksens valgkreds lige undtaget fra en kommende ensartet CO2-beskatning.

  • 12
  • 0

Galsuld og stenuld er også komponenter, der trækker voldsomt på energiforbruget. Hvor meget kan Rockwool og Glasuld reducere?

Mit førstevalg af stenuld er lavet af grøn el og til favorabel pris ovenikøbet: https://steinull.is/mineral-fiber-insulation/

Måske skulle rockwoll og Aalborg portland slå hovederne sammen og udtænke noget med vindmøller, det ville hjælpe gevaldigt på grønne bæredygtig profilen.

  • 0
  • 4

Så mit forslag: Gør afbrændingen til en dyd og brug ovnen til afbrænding af hårdnakket affald man ikke kan slippe af med på anden måde. For hver gang en MWh fossil brænsel erstattes af en MWh affald er nettoudslippet til atmosfæren reduceret tilsvarende.

+1 -3

Hrmmmm, nogle der er klar på en debat om hvad der er så kontroversielt i mit indlæg? Er der noget jeg har overset?

Komponenter i hærdeplast i al almindelighed og glasfiberkomponenter i særdeleshed kan ikke genbruges, simpelthen fordi fibrene er ødelagt (filtrede, microrevner, ødelagt sizing) . Alternativet til afbrænding er deponi til evig tid - er det ønskværdigt?

Nogle der kan komme med (et teknologisk) realistisk alternativ?

PS: ca med 10 års mellemrum dukker der projekter op med genbrug af glasfibre. I min tid i kompositbranchen oplevede jeg 2 rul 🤭.

  • 3
  • 0

Don Juul Madsen indlæg skriver om et Hudson resources, et mineselskab med en anorthosite mine, nær Sisimiut i Grønland, mener, at de har fundet en løsning, hvor de kan levere CO2 Fri Cement. https://hudsonresourcesinc.com/products/ ..

Jeg synes det være et interessant område at dyrke.

  • 2
  • 2

Fup-aftale - forpligte????

Hvad er mon konsekvensen, hvis ÅP ikke indfrier reduktionen. Med garanti nul og nix. Lad os se aftalen.... ÅP fremlagde for et år siden en mål om de 30 % reduktion - Fup-Dan siger nu i DR, at forskellen er at de nu "forpligter" sig.... hvad ligger der i det, udover ingenting?? Til gengæld forpligter regeringen sig til at frede ÅP med afgifter (som andre også påpeger) og at de også får statsstøtte til at hjælpe med deres gamle målsætning. Endvidere vil regeringen nu allerede indskrive "forpligtelsen" som om den allerede er opfyldt i 70 % beregningen... kan det blive mere lusk og bedrag...?

  • 2
  • 1

Erik Grove Nielsens Refiber. http://www.refiber.com/index.html

Tja, bom, bom..... pyrolyse af matrixmaterialet og downcycling af de styrkegivende fibre til noget så banalt som isolationsmateriale. Det er i min verden ikke genanvendelse, men se'fø'li bedre end "deponi".

Det underbygger i øvrigt min påstand: i high-performance fiberkompositter kan fibrene anvendes til deres oprindelige formål en og kun én gang, hvorfor ægte genanvendelse er umulig (og matrixmaterialet kan kun "recycles" termisk (a.k.a. brændes af)

  • 2
  • 0

Jag da bare Aalborg Portland ud af Danmark. Cementen vil blive produceret alligevel. Pyt med de tabte arbejdspladser, og de arbejdsløse vil få masser af tid til at samle brænde, når den ellers billige fjernvarme i Aalborg stiger voldsomt, når spildvarmen fra Portland mangler.

  • 1
  • 2

Anorthosit som cement-erstatning.

Det har et par gode sider, men det skurrer noget i ørerne. Det er i forvejen brugt som bygge-materiale, som facade-sten for sin smukke semi-transperante og iridicerende karakter.

Strålings-varme

Græsset vokser godt i nærheden af rotor-ovnene. Det lever i et varmere klima, i strålingsvarmen fra rotor-ovnene. Jeg tænker umiddelbart at de lange rotorer har brug for at være uisolerede for simpelthen for at beholde sin materiale-styrke. Så, er der nogen reel mulighed for at samle strålings-varmen fra ovnene op? Kom med et bud.

  • 0
  • 0

Det er klart at 30% slet ikke er nok, så det må betragtes som en start. I rapporten for klimapartnerskabet for energitung industri er det tydeligt forklaret at Aalborg Portland og 3 andre virksomheder skal stå for 50% af reduktionen for den del af industrien, og Aalborg Portland alene 2,2 MtCO2. CCS er her sat til at bidrage med 1,1 MtCO2, resten ved at optimere, så udtalelserne om at de gerne vil fra 30% til "45-50%" ved at optimere er ikke et "nice to have" scenarie. På samme måde er CCS delen også tvingende nødvendig, så måske ligger det mellem linjerne at betingelserne for et CCS anlæg i den skala skal være tilstede. Det havde måske været på plads at få det skrevet ned i aftalen?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten