Regeringen: El fra landmøller og solceller skal firedobles inden 2030

Solcelleparken Gedmose lidt uden for Holstebro, er Danmarks største på 207 MW Illustration: PR

Når regeringen, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, tirsdag formiddag præsenterer et nyt reformudspil kaldet "Danmark kan mere II", så er det med forventningen om, at energiproduktionen fra møller og solceller på land kan firedobles inden 2030.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), forklarede søndag til DR, at det er "billigt, hurtigt og grønt, at lave vind på land og sol på land", og at det også kan blive en god forretning for Danmark. Med det mener han, at de nye danske vindmøller og solcelleanlæg kan hjælpe naboer som Tyskland med at omstille sig til grøn energi.

Han erkendte samtidig, at der med de mange nye møller og solceller vil komme modstand nogen steder i landet. Men ministeren tror på, at opbakningen til vind og sol er blevet større fordi rigtig mange mennesker, foruden klimaspørgsmålet, godt kan se vigtigheden i at Danmark bliver uafhængig af russisk gas.

Regeringen forventer, at både vindmøller og solceller kan opføres uden behov for offentligt støtte.

Fra flere fronter er der opbakning til regeringens plan, men der er også væsentlige udfordringer.

Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, kalder udspillet for meget "stort og flot", men peger også på, at det vil kræve en udbygning af elnettet, og at man er nødt at se på lovgivningen, så det bliver enklere at etablere nye sol- og vindprojekter på land.

Til DR siger han blandt andet, at både kommuner og netselskaberne skal have nogle andre rammer, og at der skal kigges klagesagsbehandlingen for at sikre, at en mere effektiv og hurtigere udbygning, er det sker i dag.

Tredobling af elforbruget

Men det er ikke kun regeringen som ønsker mere grøn strøm i kontakterne.

I weekenden kunne tidligere venstrepolitiker og -minister, Kristian Jensen, der for nylig er tiltrådt som administrerende direktør for Green Power Denmark, meddele, at organisationen satsede på en tredobling af den samlede danske produktion af grøn strøm inden 2030.

Samtidig skal det indenlandske forbrug øges fra cirka 37 TWh i dag til 94 TWh i 2030. Oven i det kommer 10 TWh til direkte eksport.

»Vores mål er at levere nok vedvarende og billig strøm til danskerne, så det dækker både vores privatforbrug, vores virksomheders behov, produktionen af Power-to-X og eksport ud i Europa, så vi kan være med til at løse problemerne med afhængighed af især russisk naturgas,« sagde Kristian Jensen til Berlignske.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, tager godt imod udspillet fra Kristian Jensen, men advarer også om tekniske og økonomiske udfordringer. Han tror blandt andet, at det vil blive vanskeligt for danske industrivirksomheder at forbruge så meget el i 2030:

»Jeg kan ikke se en så stor stigning i elbehovet, at det kan følge med. Det er rigtigt, at vi skal have gradvist mere strøm, men en tredobling er ret store mængder,« siger han til Berlingske og peger på, at det vil koste op imod 200 milliarder kroner at gennemføre sådan en plan.

Udbygning af nettet og lokalt forbrug

Foruden indvendingerne fra Green Power Denmark og forskerne fra Aalborg Universitet, har der i Ingeniøren flere steder været peget på udfordringer med udbygning af elnettet.

Senest var det afdelingsleder for elnetplanlægning, Anders Steen Kristensen, der har understreget, at der opstår nogle meget konkrete udfordringer, når elnettet skal udbygges til at kunne transportere energien: der drejer sig blandt andet om myndighedsgodkendelser, kvalificeret personale og levering af komponenter:

»Der kan nemt gå to år, fra vi bestiller en større transformer, til den kan installeres på en koblingsstation. Oven i det har vi et presset arbejdsmarked, hvor der er mangel på næsten alt fra gravemaskiner til stærkstrømsingeniører,« siger Anders Steen Kristensen i seneste udgave af Ingeniøren.

Som en løsning på den problemstilling peger Brian Vad Mathiesen på, at man går væk fra at transportere al strøm over lange afstande, men i stedet udnytter den fluktuerende energien fra solceller og vindmøller i de områder, hvor den produceres - det kan for eksempel være i industrien eller på nye PtX-anlæg.

Læs udspillet her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når solen ikke skinner, og det gør den ikke ret meget om vinteren hvor KF for sol kun er 0,02, hvad skal så leverer energien?

Når vinden ikke blæser, og det gør den ikke hele tiden, da KF for landvind kun er ca 0,3, hvad skal så leverer energien.

Samtidig med at vi øger forbruget kraftigt af netop el fra ustabile kilder?

Vi bruger ofte Olkiluoto #3 i Finland som "det dårlige eksempel" på dyr og langsom atomkraft, da det har været 17 år under vejs og koster det 3 dobbelte af budgettet.

Men nu står værket klar og leverer 16% af hele landets elforbrug, til laverer pris end gennemsnittet i NordEuropa.

OK 3 leverer 1600 MWe non stop i 2 år før refueling, dvs 28 TWh stabil CO2 fri energi af gangen.

Ingen sol og vind afhængighed.

  • 20
  • 46

Den uhyggelige kombination af tyske anti-atomkraft fanatikere som hjalp en russisk fanatiker til at starte en krig for at realisere sine imperiedrømme, har formentlig sat klimasagen 10 år tilbage. Det bliver selvforsyning der bliver det vigtigste fra nu af, herunder naturgas fra Nordsøen og formentlig fra fracking i resten af EU. Og hvis ikke vi indser at grøn omstilling ikke må hastes igennem på forsyningssikkerhedens bekostning så har vi formentlig ikke set den sidste krig i denne omgang.

Så enten har Dan Jørgensen ikke opdaget det, eller også presser vindmølleindustrien ham for at få bygget så mange møller som muligt inden verden opdager at det er en blindgyde i den nuværende situation med de trusler vi har hængende over hovedet!

  • 14
  • 42

Det er vigtigt at forstå, at Brian Vad Mathiesens citerede bemærkning betyder, at der IKKE er frit slag for enhver placering af placering af industri og også solcelleparker.

Hvis et P2X anlæg placeres på en villårlig, billig, mark, så påfører det os alle en merudgift til eldistribution. Eller et stort it-center.

Nøjagtig det samme som diskussionen om solcellerparker på Lolland.

Så pp samme måde, som der engang blev lavet en "finger-plan" for hovedstadens transport (desværre kniber det med ringforbindelserne), så SKAL der laves en masterplan for eldistribution og storforbrugere.

OG så er det vel smart at då nogle solcelletage alle egne - der hvor strømmen bruges ?

  • 24
  • 2

De systemer der kan levere lastfølge og backup for atomkraft, er de samme systemer der kan levere lastfølge og backup for sol/vind.

Selvfølgeligt kan man med mange Atomkraftværker godt håndtere at levere lastfølge og backup for hverandre, men så skal man bare lige huske at gange akraft priserne med mindst 3.

Dermed er spørgsmålet ikke sol/vind vs Akraft, men hvad der er billigst at bruge som primær energi til backup/lastfølge systemerne.

Og så er der jo lige det der med afhængighederne:

Sol/vind og elektrolyse(PtX) er der ikke mange afhængigheder af.

Hvilken afhængigheder er der omkring kontinuerlig forsyning af billig Uran

Og hvad med risiko spredning[1] i fald nogen skulle blive så sure på os at de vil smadre vores infrastruktur ?

[1] Jeg tænker ikke radioaktivitet! Men det at kunne lukke landet helt ned ved at smadre få store centrale transformatorer vs tusindevis af små decentrale.

  • 36
  • 9

Hvis et P2X anlæg placeres på en villårlig, billig, mark, så påfører det os alle en merudgift til eldistribution. Eller et stort it-center.

Derudover opereres der ved P2X med et stort varmetab ved ikke at udnytte procesvarmen. Det er konsekvens ved at lægge disse anlæg langt fra forbruget (beboelse). Det er et stort problem ved ikke at belønne et forbrug der følger produktionen, teknikken er der. Opstilling af produktion bør absolut være harmoneret med et tilsvarende forbrug, det gælder også en løsning på overskudsproduktion og biproduktion.

Det er måske for meget forlangt?

  • 16
  • 2

Hvis et P2X anlæg placeres på en villårlig, billig, mark, så påfører det os alle en merudgift til eldistribution. Eller et stort it-center.

Har man an vilkårlig billig mark med en god størrelse, så opsætter man solceller og vndmøller samme sted som PtX fabikken.

Dermed kan den udgående elektricitet tilpasses eltransmissionskapaciteten og overskuds strømmen der jo ender som synfuel/syngas kan transporteres i rørsystemer, eller tankvogne.

Frem for at stå stille og kigge på et problem, så kan man vælge at tænke i løsningsmodeller.

  • 24
  • 3

Jeg både respekterer og ryster på hovedet af din vedholdenhed, Michael.

Hvert eneste indlæg om klima eller energi på ing (og det bliver immervæk til nogen stykker) kvitteres med en first comment fra dig ala dette. Imponerende. Men det begynder at smage lidt af Cervantes, Michael. Dels ironien i at det er en kamp mod vindmøller, dels frugtesløsheden og monotonien. Jeg vil foreslå at du vælge dine kampe med lidt større omhu, du kan alligevel ikke trætte din opponenter til tavshed og du opnår med garanti ikke en forandring blandt beslutningstagerne.

Når solen ikke skinner, og det gør den ikke ret meget om vinteren hvor KF for sol kun er 0,02, hvad skal så leverer energien?

Man kan være enig eller uenig i planen; men det må efterhånden være oplagt at planen er at forlade sig på vind når solen ikke skinner. Er der heller ingen vind er andenprioriteten import. Er det heller ikke muligt er ideen gasturbiner, hvor målet er syntetisk gas; men indtil videre naturgas. Vel at mærke alt sammen som supplement til energi fra affald, biomasse osv. Den plan er du jo bekendt med, ikke?

Når vinden ikke blæser, og det gør den ikke hele tiden, da KF for landvind kun er ca 0,3, hvad skal så leverer energien.

Ud over ovenstående så ved du jo godt at det er sjældent at hele landet henligger i mørke og vindstille samtidig med vores nabolande. Ja, det sker; men det er jo ikke en enorm procentdel af tiden ligefrem.

Jeg hører - som du - til dem der begræder at vi lyttede til tosset atomkraft propaganda i 70'erne; men det er nu engang sådan landet ligger. Det er næsten ikke muligt at lave om og det giver ikke mening at forsøge med den staregi som blev valgt.

Lad os komme videre.

  • 38
  • 6

Hr. Fos og Co. drop nu jeres evige ævl og kævl om Gen III akraft i DK, det giver jo for f..... ingen mening, det er 150% utopi og idioti, at forfølge den drøm på stort set alle parametre. For 40 år siden var det en anden sag, men dengang sagde vi nej tak til A-kraft.! Brug evt. jeres energi på Gen IV, "små" og "billige" anlæg, ved vores større byer, der kan kobles på både fjernvarme og el-net. Det bliver forhåbentligt realistisk indenfor en overskulig fremtid, og kan nemmere sælges til A-kraft modstanderne. Men lige nu og her, er det sol, vind og PtX, der skal satses på. Jeg så også gerne, at staten støttede de danske frontløbere på næste gen. af a-kraft, meget mere. Vi er jo godt igang med, at skubbe et muligt eksport eventyr til udlandet.

  • 12
  • 9

Det er vigtigt at forstå, at Brian Vad Mathiesens citerede bemærkning betyder, at der IKKE er frit slag for enhver placering af placering af industri og også solcelleparker.

Hvis et P2X anlæg placeres på en villårlig, billig, mark, så påfører det os alle en merudgift til eldistribution. Eller et stort it-center.

Nøjagtig det samme som diskussionen om solcellerparker på Lolland.

Så pp samme måde, som der engang blev lavet en "finger-plan" for hovedstadens transport (desværre kniber det med ringforbindelserne), så SKAL der laves en masterplan for eldistribution og storforbrugere.

oplægget er ikke at lave om på reglen om at man kan få tilmeldt ethvert forbrug i Danmark, der hvor man ønsker det... Oplægget går udelukkende på at der skal være en prisdifferens således at hvis man bor i et område med mindre forbrug end produktion, så skal man betale mindre for tilmeldingen, end hvis man tilsvarende bor i et område med mere forbrug end produktion...

På samme måde med produktion, der er planen også at indføre en fast betaling for tilslutning, afhængig hvordan forholdet er mellem forbrug/produktion. Det bliver noget af en ændring hvor producenten har betalt de faktiske omkostninger hen til nærmeste tilslutningspunkt (ikke nødvendigvis faktiske tilslutningspunkt) og udligningsordningen har betalt alle de øvrige omkostninger som netselskabet havde med forstærkninger i nettet...

Jeg har ikke hørt om at der er nogen der har planer om at lave en overordnet plan for udviklingen, det bliver stadig knupskydning efterhånden som tilslutningerne kommer ind og stadig med de lange leveringstider, da der først skal penge på bordet...

  • 5
  • 1

Når det er en god forretning at investere i solcelle parker, selv om de også skal betale for ny infrastruktur i elnettet, hvad er det så der afholder vore industrivirksomheder fra at opstille solceller på de mange millioner m2 tagflader de har. Med lidt smartness må man kunne oplade medarbejdernes biler i arbejdstiden helt uden inverter trin. Da det er udenfor det offentlige transmissionsnet må det vel også kunne gøres uden offentlige afgifter, så der er noget besparelse til fordeling mellem producent og bruger. Hvad der ikke går til lokal ladestander kan så sælges på nettet eller indgå i egen forbrug til produktion. Det må give en betragtelig besparelse for distributøren at meget kan bruges lokalt og nettet i industriområder er jo typisk ret kraftigt dimensioneret. Med noget positiv / velvillig lovgivning må det være muligt, for fordelene ved ekstra producenter, der hvor folk er, må være betydelig.

  • 19
  • 2

hvad er det så der afholder vore industrivirksomheder fra at opstille solceller på de mange millioner m2 tagflader de har

Mange virksomheder holder til i lejede ejendomme, de har dermed ikke råderet over tag og facade arealer.

Det er derfor ejendomsspekulanterne der skal tage den investering!

Og også de administrative opgaver der følger i forbindelse med at sælge strøm til den/de virksomheder der lejer sig ind i bygningen.

Kortsigtet profit og ligeså kortsigtigt grådighed, hænger ikke sammen med langsigtede investeringer.

  • 13
  • 1

De systemer der kan levere lastfølge og backup for atomkraft, er de samme systemer der kan levere lastfølge og backup for sol/vind.

Selvfølgeligt kan man med mange Atomkraftværker godt håndtere at levere lastfølge og backup for hverandre, men så skal man bare lige huske at gange akraft priserne med mindst 3.

Dermed er spørgsmålet ikke sol/vind vs Akraft, men hvad der er billigst at bruge som primær energi til backup/lastfølge systemerne.

Det tror du vel ikke selv på?

At det skulle være lige så svært at indrette forbruget efter konstant produktion som efter "som vinden blæser"?

Med alle de elbiler og varmepumper, som gladeligt ville forbruge hver nat, hvor de alligevel er koblet til.

Dermed ikke sagt, at vindmøller og solceller ikke er fine. Som PtX-specialist giver de mig stabilt arbejde.

Men det er ikke nødvendigt at fordreje sandheden helt så meget.

  • 4
  • 4

Det lyder helt skørt, at sjællandske forsyninger skal/kan opstille deres høstanlæg i Nordjylland - og tabe en stor mængde energi i transmissionen. Hvorfor ikke indføre et krav om, at produktion skal ske højst (f.eks.) 50 km fra forbrug? HVIS dette gøres, så bliver belastningen af transmissionsnettet også mindsket, hvorfor målet kan nås hurtigere. Eller ....

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten