Når regeringen, med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, tirsdag formiddag præsenterer et nyt reformudspil kaldet "Danmark kan mere II", så er det med forventningen om, at energiproduktionen fra møller og solceller på land kan firedobles inden 2030.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), forklarede søndag til DR, at det er "billigt, hurtigt og grønt, at lave vind på land og sol på land", og at det også kan blive en god forretning for Danmark. Med det mener han, at de nye danske vindmøller og solcelleanlæg kan hjælpe naboer som Tyskland med at omstille sig til grøn energi.
Han erkendte samtidig, at der med de mange nye møller og solceller vil komme modstand nogen steder i landet. Men ministeren tror på, at opbakningen til vind og sol er blevet større fordi rigtig mange mennesker, foruden klimaspørgsmålet, godt kan se vigtigheden i at Danmark bliver uafhængig af russisk gas.
Regeringen forventer, at både vindmøller og solceller kan opføres uden behov for offentligt støtte.
Fra flere fronter er der opbakning til regeringens plan, men der er også væsentlige udfordringer.
Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, kalder udspillet for meget "stort og flot", men peger også på, at det vil kræve en udbygning af elnettet, og at man er nødt at se på lovgivningen, så det bliver enklere at etablere nye sol- og vindprojekter på land.
Til DR siger han blandt andet, at både kommuner og netselskaberne skal have nogle andre rammer, og at der skal kigges klagesagsbehandlingen for at sikre, at en mere effektiv og hurtigere udbygning, er det sker i dag.
Tredobling af elforbruget
Men det er ikke kun regeringen som ønsker mere grøn strøm i kontakterne.
I weekenden kunne tidligere venstrepolitiker og -minister, Kristian Jensen, der for nylig er tiltrådt som administrerende direktør for Green Power Denmark, meddele, at organisationen satsede på en tredobling af den samlede danske produktion af grøn strøm inden 2030.
Samtidig skal det indenlandske forbrug øges fra cirka 37 TWh i dag til 94 TWh i 2030. Oven i det kommer 10 TWh til direkte eksport.
»Vores mål er at levere nok vedvarende og billig strøm til danskerne, så det dækker både vores privatforbrug, vores virksomheders behov, produktionen af Power-to-X og eksport ud i Europa, så vi kan være med til at løse problemerne med afhængighed af især russisk naturgas,« sagde Kristian Jensen til Berlignske.
Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, tager godt imod udspillet fra Kristian Jensen, men advarer også om tekniske og økonomiske udfordringer. Han tror blandt andet, at det vil blive vanskeligt for danske industrivirksomheder at forbruge så meget el i 2030:
»Jeg kan ikke se en så stor stigning i elbehovet, at det kan følge med. Det er rigtigt, at vi skal have gradvist mere strøm, men en tredobling er ret store mængder,« siger han til Berlingske og peger på, at det vil koste op imod 200 milliarder kroner at gennemføre sådan en plan.
Udbygning af nettet og lokalt forbrug
Foruden indvendingerne fra Green Power Denmark og forskerne fra Aalborg Universitet, har der i Ingeniøren flere steder været peget på udfordringer med udbygning af elnettet.
Senest var det afdelingsleder for elnetplanlægning, Anders Steen Kristensen, der har understreget, at der opstår nogle meget konkrete udfordringer, når elnettet skal udbygges til at kunne transportere energien: der drejer sig blandt andet om myndighedsgodkendelser, kvalificeret personale og levering af komponenter:
»Der kan nemt gå to år, fra vi bestiller en større transformer, til den kan installeres på en koblingsstation. Oven i det har vi et presset arbejdsmarked, hvor der er mangel på næsten alt fra gravemaskiner til stærkstrømsingeniører,« siger Anders Steen Kristensen i seneste udgave af Ingeniøren.
Som en løsning på den problemstilling peger Brian Vad Mathiesen på, at man går væk fra at transportere al strøm over lange afstande, men i stedet udnytter den fluktuerende energien fra solceller og vindmøller i de områder, hvor den produceres - det kan for eksempel være i industrien eller på nye PtX-anlæg.
Læs udspillet her.
