Regeringen dropper overblik over skovenes natur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen dropper overblik over skovenes natur

Den 26. juni afsluttede Miljøstyrelsen et omfattende stykke arbejde. Naturværdierne i landets 110.000 hektar statsskove er nu kortlagt. Få dage senere kom en overraskende meddelelse; Styrelsen vil ikke fortsætte kortlægningen i landets ca. 400.000 ha. private skove.

»Det var pokkers,« lyder den umiddelbare reaktion da Ingeniøren overbringer nyheden til Anders Højgaard Petersen, der er en af landets førende eksperter i skovenes biodiversitet.

»For mig er det meget overraskende, fordi det hele tiden har ligget i kortene, at man efter statsskovene skulle fortsætte kortlægningen i de private skove. Viden om naturen i skovene er en forudsætning for at bevare biodiversiteten og den er en forudsætning for at kunne bruge tilskudspengene bedst muligt. Og kortlægningen kunne bidrage til den viden,« fortsætter Anders Højgaard Petersen.

Han forsker i skovenes biodiversitet ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og er blandt andet hovedforfatter af den såkaldte skovrapport, der sidste år gjorde status på biodiversiteten i landets skove og analyserede, hvad der skulle til for at bevare biodiversiteten i netop skovene.

Kortlægning nødvendig for at fremme biodiveristet

Rapporten konkluderer blandt andet, at mindst 20 pct af statsskovene bør udpeges til naturskov eller biodiversitetsskov, hvor skoven får lov at udvikle sig naturligt i stedet for at blive drevet som tømmerskov. Men også arealer i de private skove bør udlægges til formålet, konkluderer rapporten.

I statsskovene skal den nye kortlægning være med til at danne grundlag for hvor, der skal udpeges områder, der skal udpeges og dermed være med til at sikre biodiversiteten.

I de private skove er der tradition for, at naturskove fremmes ved at betale skovens ejere for, at skoven ikke drives, men hvis man ikke ved, hvor biodiversiteten er størst i forvejen, mindsker det effekten af de penge man bruger til formålet, vurderer Anders Højgaard Petersen.

»En ny kortlægning af de naturmæssige værdier i privatskovene vil være en stor gevinst. Forudsat, at man vil vil øge indsatsen for at bevare biodiversiteten er det hul i hovedet pludselig at ville stoppe den kortlægning. Det er jeg meget overrasket over, at man vil,« siger han.

Den kortlægning, der eksisterer i dag dækker langt fra hele landets skove og er over 20 år gammel, påpeger han. Netop derfor var der, indtil den nye udmelding fra partierne bag naturpakken fra sidste år, generelt politisk opbakning bag kortlægningen.

Man må »hutle sig frem« uden overblik

Hertil kommer, at der allerede inden kortlægningen gik i gang var langt mindre overblik over naturen i de private skove end i de gennemregistrerede, statsejede skove. Det påpeger skovforsker og seniorrådgiver ved Geus, Peter Friis Møller. Han har blandt andet været med til at udvikle de kriterier, skovene vurderes ud fra i kortlægningen.

»Størstedelen af de danske skovarealer er slet ikke kortlagt i dag. I de statslige skove har vi i forvejen bedre styr på, hvilke naturværdier, man kan forvente at finde, end vi har i de private skove,« vurderer han fortsætter:

»Man lavede en kortlægning i hovedstadsområdet i 1980’erne, men vi mangler overblikket i hele landet, så man ved, hvor man har de værdifulde skove i stedet for at skulle hutle sig frem. Man mangler ganske enkelt grundlaget for at lave beskyttelsen ordentligt og effektivt.«

Både han og Anders Højgaard Petersen påpeger, at kortlægningen har været efterspurgt i årtier.

Ingen forklaring

Begge eksperter undrer man sig samtidig over, at årsagen til, at kortlægningen er droppet ikke er meddelt. Det samme gør sig gældende hos interessenterne, der selv mener, at de burde kende til den type beslutninger. De private skovejeres organisation Dansk Skovforening er eksempelvis overraskede og kan ikke få svar fra Miljøstyrelsen.

»Vi kan ikke få svar på hvorfor. Vi har en ide om, at det er relativt omkostningsfuldt at lave en kortlægning. Efter prøveregistreringerne har man måske ikke syntes, at der ville være den værdi i det, man havde håbet. Men vi ved det ikke,« siger Tanja Blindbæk Olsen, der er afdelingsleder i foreningen.

Lige så overraskede er man i en ellers noget anderledes forening. Hos Danmarks Naturfredningsforening er man overraskede over, at beslutningen ikke er blevet taget op i det regerings-nedsatte skovråd, hvor den type emner normalt debatteres. I en meddelelse på foreningens hjemmeside kaldes beslutningen ‘et lyn fra en klar himmel’.

»Vi så det også med Vildtforvaltningsrådet, hvor ministeren valgte at gå stik imod anbefalinger om nye jagttider. Regeringen kan selvfølgelig gøre, hvad den vil, men det virker mærkeligt at bede organisationer og foreninger om at bruge mange ressourcer på at engagere sig i noget, når man så er komplet ligeglad med den viden og de råd, som de kommer med,« siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i meddelelsen.

Beskeden fra Miljøstyrelsen blev meddelt i et brev fra vicedirektør i styrelsen, Hans Christian Karsten. Her lyder beskeden helt kort:

‘Aftaleparterne bag naturpakken har valgt ikke at kortlægge naturmæssigt særligt værdifuld skov i de private skove. Derfor vil Miljøstyrelsen ikke iværksætte kortlægningsopgaver på private ejendomme,’ fremgår det af brevet, som websitet naturbeskyttelse.dk er kommet i besiddelse af.

Hos Miljøstyrelsen ønsker man ikke at oplyse den faglige begrundelse for, at man kan klare sig uden kortlægningen i mindst 75 % af landets skovarealer. I stedet henviser styrelsens kommunikationsenhed til Miljøministeriet, der dog heller ikke vil forklare baggrunden for beslutningen. Her henviser man i stedet til Venstres ordførere på natur- og miljøområdet.

Venstres naturordfører Anni Matthiesen vil imidlertid heller ikke forklare årsagen til beslutningen, men skriver i en mail til Ingeniøren, at ‘aftaleparterne er enige om ikke at lave kortlægningen’. Parterne bag naturpakken er, foruden Venstre; Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Anni Matthiesen påpeger dog, at man selv om der ikke længere er planlagt en kortlægning, har sat penge af til at sikre naturskov.

‘Med Aftalen om Naturpakken fra foråret 2016 bliver arealet med biodiversitetsskov i statens skove mere end fordoblet. Men også flere private skove skal bidrage til indsatsen. Derfor kan private skovejere fra juli 2017 søge tilskud fra en ny ordning til at lægge skovområder urørt,’ skriver hun i mailen.

Sværere at dyrke bæredygtigt træ

Selv om Dansk Skovforening er overraskede, bliver beslutningen dog ikke modtaget entydigt negativt i foreningen, understreger Tanja Blindbæk Olsen. Holdningen blandt skovejerne er nemlig splittet.

»Det kommer meget an på, hvilken type skovejer, du er. Hvis du ikke er interesseret i at afsætte træ og ikke gider besværet en registrering medfører, er det godt nyt. Men hvis du vil afsætte produkter, der lever op til særlige krav, ville kortlægningen være en hjælp, som mange havde håbet at få,« siger hun.

Det skyldes, at mange trævarer i dag certificeres igennem ordninger som FSC eller PEFC. Den type certificeringer kræver typisk viden om skovens naturtyper og at dele af skoven udlægges til naturskov. Uden en national kortlægning, må nogle skovejere selv stå for en lignende kortlægning, påpeger Tanja Blindbæk Olsen.

Når mange skovejere alligevel hilser annulleringen af kortlægningen velkommen, skyldes det, at der i branchen har været usikkerhed omkring, om noget skov ville blive tvangsudlagt til naturskov, hvis den bliver fundet værdifuld.

Indtil videre har alle ordninger om naturskov i de private skove dog været frivillige i stil med den nye ordning, som Anni Matthiesen omtalte. Her kan skovejere kompenseret væsentligt mere end tidligere. Blandt andet kompenseres ejerne nu for ikke længere at kunne sælge træ fra skoven, påpeger ministeriet i pressemeddelelsen om den nye ordning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man giver godtroende penge, i forhåbning om at dem man giver dem til gør noget godt.

Jamen hvorfor giver staten ikke mig 1 million gode danske kroner - så skal jeg nok gøre noget godt. Jeg skal vise det mest udsøgte borgersind ved at shoppe amok, i danske butikker vel at mærke

  • 4
  • 10

Forklaringen kunne vel være den helt banale, at man efter evaluering af omkostninger ift. 'nytteværdi' for de 110.000 ha ganske enkelt har skønnet, at skatteborgernes midler kan bruges bedre!? ;)

("Sværere at gro bæredygtigt træ", står der - dyrker man i grunden kke træ?).

  • 7
  • 20

At sikre biodiversitet er en så ekstrem vigtig opgave at det er direkte pinligt, at man på den måde skalter og valter med skovene , som er det vigtigste område for dyreliv i Danmark. Danmark er mildt sagt ikke for godt med på det område. ( http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra... )

Jeg kan simpelthen ikke forstå at alle statsskovene ikke fra dags dato laves til naturskov/biodiversitetsskov. De 100-200 mio. kr. det vil koste bør være peanuts at finde i det statslige regnskab
( http://www.altinget.dk/miljoe/artikel/natu... )

  • 16
  • 5

Nu er det kortlægning af private skove og ikke statsskove. Private skove drives erhvervsmæssigt og beskattes derefter. Hvorfor skulle der spildes yderligere penge på en ligegyldig registrering. Er der en hær af biologer der kommer til at mangle beskæftigelse, eller er det landskabsarkitekter?

  • 3
  • 24

Lad nu den stakkels natur være i fred. Hvorfor skal vi mennesker konstant skændes om hvordan vi skal regulere naturen. Lad naturen være i fred, har vi ikke gjort rigeligt skade?

Hvad er der galt med der vokser et bøgetræ i skoven, skal det fældes fordi der er mere biodervitet i der står et egetræ? Er det parker vi vil have, og ikke natur? Vi vil have natur, ikke zoologiske haver.

Vi skal tage mest muligt hensyn til naturen, men vi skal ikke komme løbende med sutteflasken når et pindsvin er født med dårligt syn.

Vi vil gerne have mere natur, og vi vil gerne give naturen bedre betingelser. Men at et hav af smagsdommere skal bestemme hvad der skal leve og hvad der skal dø i naturen er beskæftigelsesterapi, når vi når ned i så små detaljer ingen almindelige mennesker kan se forskel alligevel.

  • 3
  • 21

Biodiversitet har intet med smag at gøre - men hardcore fakta. Et egetræ kan huse og understøtte flere arter end et bøgetræ - derfor har den større naturværdi end et bøgetræ.

  • 14
  • 2

ad: Hans Henrik Hansen - "Willkommen in Naturschutzgebiet Dänemark"

Det er dog en usædvanlig ignorant kommentar, der bedst hører hjemme på EBs nationen. Statsskovene udgør ca 0,2-0,3% af Danmarks areal og er surprise, surprise udlagt til skov i dag. Om der bliver fældet nogle træer i de områder eller ej betyder nul og niks for erhvervslivet i Danmark. Til gengæld vil det betyde en kæmpe forskel for biodiversiteten i Danmark.

ad: Jan C Damgaard - Ligegyldig registrering

Principielt er jeg enig i at registreringen er ligegyldig. Både det statsejede og det privatejede burde udlægges 100% til urørt natur. :-)
For det privatejede tænker jeg dog det vil være fornuftigt at nøjes med at tage de naturmæssigt allermest værdifulde områder.

  • 7
  • 2

Venstres ordfører gider end ikke komme en forklaring eller redegørelse hvorfor forligspartier agerer som de gør. At der er tale om de vante smålige besparelser er indlysende. Men det har ordføreren ikke mod til at sige.
Endnu en gang udstiller DF sig som de hyklere de er. Partiet forsømmer ingen lejlighed til at fortælle hvor meget de værdsætter den danske natur, og alt det de vil gøre for at passe på den. Når DF så alligevel går med til dette, så er det fordi Støjberg lige har været forbi, og lovet, at hvis DF stemmer ja, så smider hun 200 asylansøgere ud af landet, og strammer tilsynet med de muslimske friskoler.
Og så er den hjemme.

  • 17
  • 2

....skovdriften med fremtiden for øje, skal man af og til gøre sig klart at vi kun har meget få naturlige skove.

Det gik op for landet i 1801 og 1807 hvor vi mistede vor flåde til englænderne og ikke havde træ nok til at bygge en ny flåde.

Løsningen på dette problem blev at man plantede de såkaldte flådeskove, med egetræer, hvor der lagdes vægt på, dels at at få forskellige former på træer, så de egnede sig til de forskellige opgaver, der krævedes af træ i et træskib.

Stavnsholt er et skovområde hvor man formede de unge træer til at blive fremtidige stævne og spanter. Resultatet er til at blive klog af. Da træerne var klare til brug byggede man stålkrigsskibe :)

Jeg bor i et område hvor man er omgivet af disse skove og det er rædsomt, at gå i disse for der sker en bevidst fældning, for at skaffelys til andre typer af træer ,hvor man stabler de fældede stammer i bunker, som så får lov til at rådne, for at bevare biodiversiteten .

Det er muligt at det er den rigtige måde at gøre det på, men det er ikke kønt at se på!

  • 3
  • 10

Det er dog en usædvanlig ignorant kommentar, der bedst hører hjemme på EBs nationen

- nå ja, det var måske en anelse 'provocerende'!? :)

Jeg overvejede nu ellers at gi' den lidt mere kniv - fx. med en skitsering af, hvorledes lokalbefolkningen (passende påklædt og udrustet) kunne divertere turisterne og give (fortids?)landskaberne et mere autentisk præg...men dét afstod jeg så heldigvis fra!

Statsskovene udgør ca 0,2-0,3% af Danmarks areal og er surprise, surprise udlagt til skov i dag. Om der bliver fældet nogle træer i de områder eller ej betyder nul og niks for erhvervslivet i Danmark. Til gengæld vil det betyde en kæmpe forskel for biodiversiteten i Danmark

  • i sig selv (nok) korrekt, men andre forlanger jo betydelige dele af jord- og husdyrbruget afskaffet:

Desværre er det ikke kun på dyreholdsområdet at det er helt galt – af hensyn til vor fælles fremtid (klima, miljø, helbred og lokale gener) burde dansk landbrug reduceres væsentligt og da slet ikke som i dag betales for at mishandle dyrene og ødelægge naturen

https://ing.dk/artikel/smaagrise-faar-fem-...

, så samlet set synes der at blive rettet anslag mod betydeligt større landområder!?

  • 2
  • 1

Jeg forstår ikke overskriften "Ingen forklaring", for den kommer jo senere i artiklen:

"Når mange skovejere alligevel hilser annulleringen af kortlægningen velkommen, skyldes det, at der i branchen har været usikkerhed omkring, om noget skov ville blive tvangsudlagt til naturskov, hvis den bliver fundet værdifuld."

  • 4
  • 1

Det er træls at være borgerlig i Danmark. For det største parti der kalder sig borgerlige, har en tankegang der sætter <> mellem natur og værdi.

Hvorfor indser man ikke, at mange landområder kunne være mere attraktive for højteknologiske virksomheder, hvis deres medarbejdere havde udsigt til mere end pløjemarker? Det er da mere attraktivt at bo tæt på et spændende naturområde hvor man kan tage sine børn med på tur, køre på mountainbike, tage på fotosafari osv.

I stedet favoriserer V gylle-forurenende svinefarme og private 'effektive skovbrug' - selvom ingen af de to giver reelle fremtidssikrede (eller højtlønnede) arbejdspladser.

Venstres politik er netop med til at fastholde landdistrikterne som 'Lars tyndskids marker' hvor man bliver deprimeret bare af at køre igennem i bil.

  • 5
  • 3

For en gangs skyld en god nyhed: Embedsværket i Skov-og Naturstyrelsen er ellers gode til at skaffe sig uproduktive opgaver til fortsat oppustning af egne kontorer. Fint at det for en gangs skyld blev stoppet i opløbet før det gik helt amok med registrering af hvad som helst. De havde vel ellers glædet sig til at få hvert eneste træ "øremærket" ligesom køerne i landbruget.

  • 2
  • 11

De havde vel ellers glædet sig til at få hvert eneste træ "øremærket" ligesom køerne i landbruget

- og ikke nok med dét: Kortlægningen skal jo ideligt holdes àjour, så lige så såre de er færdige, kan de køre på igen (= maling af Eifeltårnet/Lillebæltsbroen (den gamle, altså)).

Højgaard Petersen og Friis Møller (mfl.?) er iøvrigt nu også truet på brødet fra ganske uventet hold: Frivillig arbejdskraft fx.! :)

http://spejderneslejr.dk/da/livstraes-amba...

  • 1
  • 6

For en gangs skyld en god nyhed: Embedsværket i Skov-og Naturstyrelsen er ellers gode til at skaffe sig uproduktive opgaver til fortsat oppustning af egne kontorer.

Ja det er jo meget nemmere at tage beslutninger og forvalte lederskab på grundlag af uvidenhed. Viden er blot i vejen og kræver al for megen tænkning. Videnskabs- og fagfolket prøver bare at skaffe sig arbejde med deres råben op. Hvorfor lytte til dem, de er jo useriøse og utroværdige. Svin dem til når du ser dem, det er vejen frem. Bertel hat forstået, han skal have et klap på hovedet.

Beslutninger tages bedst over en kop kaffe og en cigar med vennerne. Det skal fagfolk ikke blandes ind i.

  • 6
  • 1

Skovdrift er en sag for fagfolk med begge ben plantet ude i skoven, nogle i skovløberuniform og andre i arbejdstøjet med maskinerne. Embedsværket i Skov og Naturstyrelsen har nu taget over og politiserer området og opfinder til stadighed nye "problemer" de så vil løse. Det gik jo udmærket før, både med skovrejsningen siden lavmålet for et par hundrede år siden og med omlægningen til større biodiversitet.

  • 2
  • 1

Beslutninger tages bedst over en kop kaffe og en cigar med vennerne. Det skal fagfolk ikke blandes ind i

- 'fagfolks' synsvinkel er i sagens natur snæver (ellers var de ikke 'fagfolk!), og de vil altid kunne påvise betydelig samfundsmæssig gevinst ved øget ressourceallokering til netop deres fagområde (og vice versa, såfremt ressourcestrømmen påtænkes begrænset).
Såfremt alle faginteresser opnåede 'økonomisk rygvind på cyklestierne', ville de offentlige kasser meget snart være gabende tomme!
For at undgå dette - hvilket ville blive særdeles ubehageligt for alle, 'fagfolkene' inklusive - må der nødvendigvis generalister ind over, dvs. embedsfolk fra styrelser og departementer samt politikere...surt show, men absolut nødvendigt! ;)

  • 1
  • 5

Så have snablen nede i statskassen? Er det ikke det, de fleste borgerlige politikere er imod- statsstøtte?

Næh, lad os få noget fri konkurrence på markedsvilkår, og glem alt det der pjat om naturskønne områder, og at betale for at folk ikke dyrker deres jord.

I samme ombæring, kan man jo holde op med at forske i bekæmpelsesmidler, når landmænd med vårbyg lider under stankelbenslarver, så må de jo selv løfte byrden! Fri konkurrence og markedsvilkår.

Eller man kunne overveje sædskifte, ikke at sprøjte de yderste 6 meter, men nok harve og pløje dem. Så kan insektæderne og rovinsekter hjælpe til. Og agerhøns og stære mm.

Men- det er jo nok nemmere og billigere på kort sigt at sprøjte sig fra problemerne. Men hvorfor skal staten blandes ind i det?!

Og selvfølgelig skal private skovejere gøre lige, hvad de har lyst til. De skal bare ikke forvente statsstøtte til det.

Enten må de være konsekvente overfor deres vælgere (Blå blok)- og ødelægge biotoperne, eller også må de sluge spyttet. 20 mio. er ikke ret mange penge tabt til stankelbenslarver, men hvad resten angår i insektliv, arthropoder, pattedyr mv- kan det ikke gøres op i penge. Og så er der den vilde flora, der drukner i nedregnede næringsstoffer.

Men Danmark er måske for lille til dette? Jeg har iår ikke engang set en mariehøne...
Mvh
Tine- nul statsstøtte og EUstøtte til landmænd. Fri konkurrence og markedsvilkår!
Og skal vi forresten dyrke foder til 30.000.000 svin/år. Hvorfor?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten