Regeringen dropper overblik over skovenes natur
Den 26. juni afsluttede Miljøstyrelsen et omfattende stykke arbejde. Naturværdierne i landets 110.000 hektar statsskove er nu kortlagt. Få dage senere kom en overraskende meddelelse; Styrelsen vil ikke fortsætte kortlægningen i landets ca. 400.000 ha. private skove.
»Det var pokkers,« lyder den umiddelbare reaktion da Ingeniøren overbringer nyheden til Anders Højgaard Petersen, der er en af landets førende eksperter i skovenes biodiversitet.
»For mig er det meget overraskende, fordi det hele tiden har ligget i kortene, at man efter statsskovene skulle fortsætte kortlægningen i de private skove. Viden om naturen i skovene er en forudsætning for at bevare biodiversiteten og den er en forudsætning for at kunne bruge tilskudspengene bedst muligt. Og kortlægningen kunne bidrage til den viden,« fortsætter Anders Højgaard Petersen.
Han forsker i skovenes biodiversitet ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og er blandt andet hovedforfatter af den såkaldte skovrapport, der sidste år gjorde status på biodiversiteten i landets skove og analyserede, hvad der skulle til for at bevare biodiversiteten i netop skovene.
Kortlægning nødvendig for at fremme biodiveristet
Rapporten konkluderer blandt andet, at mindst 20 pct af statsskovene bør udpeges til naturskov eller biodiversitetsskov, hvor skoven får lov at udvikle sig naturligt i stedet for at blive drevet som tømmerskov. Men også arealer i de private skove bør udlægges til formålet, konkluderer rapporten.
I statsskovene skal den nye kortlægning være med til at danne grundlag for hvor, der skal udpeges områder, der skal udpeges og dermed være med til at sikre biodiversiteten.
I de private skove er der tradition for, at naturskove fremmes ved at betale skovens ejere for, at skoven ikke drives, men hvis man ikke ved, hvor biodiversiteten er størst i forvejen, mindsker det effekten af de penge man bruger til formålet, vurderer Anders Højgaard Petersen.
»En ny kortlægning af de naturmæssige værdier i privatskovene vil være en stor gevinst. Forudsat, at man vil vil øge indsatsen for at bevare biodiversiteten er det hul i hovedet pludselig at ville stoppe den kortlægning. Det er jeg meget overrasket over, at man vil,« siger han.
Den kortlægning, der eksisterer i dag dækker langt fra hele landets skove og er over 20 år gammel, påpeger han. Netop derfor var der, indtil den nye udmelding fra partierne bag naturpakken fra sidste år, generelt politisk opbakning bag kortlægningen.
Man må »hutle sig frem« uden overblik
Hertil kommer, at der allerede inden kortlægningen gik i gang var langt mindre overblik over naturen i de private skove end i de gennemregistrerede, statsejede skove. Det påpeger skovforsker og seniorrådgiver ved Geus, Peter Friis Møller. Han har blandt andet været med til at udvikle de kriterier, skovene vurderes ud fra i kortlægningen.
»Størstedelen af de danske skovarealer er slet ikke kortlagt i dag. I de statslige skove har vi i forvejen bedre styr på, hvilke naturværdier, man kan forvente at finde, end vi har i de private skove,« vurderer han fortsætter:
»Man lavede en kortlægning i hovedstadsområdet i 1980’erne, men vi mangler overblikket i hele landet, så man ved, hvor man har de værdifulde skove i stedet for at skulle hutle sig frem. Man mangler ganske enkelt grundlaget for at lave beskyttelsen ordentligt og effektivt.«
Både han og Anders Højgaard Petersen påpeger, at kortlægningen har været efterspurgt i årtier.
Ingen forklaring
Begge eksperter undrer man sig samtidig over, at årsagen til, at kortlægningen er droppet ikke er meddelt. Det samme gør sig gældende hos interessenterne, der selv mener, at de burde kende til den type beslutninger. De private skovejeres organisation Dansk Skovforening er eksempelvis overraskede og kan ikke få svar fra Miljøstyrelsen.
»Vi kan ikke få svar på hvorfor. Vi har en ide om, at det er relativt omkostningsfuldt at lave en kortlægning. Efter prøveregistreringerne har man måske ikke syntes, at der ville være den værdi i det, man havde håbet. Men vi ved det ikke,« siger Tanja Blindbæk Olsen, der er afdelingsleder i foreningen.
Lige så overraskede er man i en ellers noget anderledes forening. Hos Danmarks Naturfredningsforening er man overraskede over, at beslutningen ikke er blevet taget op i det regerings-nedsatte skovråd, hvor den type emner normalt debatteres. I en meddelelse på foreningens hjemmeside kaldes beslutningen ‘et lyn fra en klar himmel’.
»Vi så det også med Vildtforvaltningsrådet, hvor ministeren valgte at gå stik imod anbefalinger om nye jagttider. Regeringen kan selvfølgelig gøre, hvad den vil, men det virker mærkeligt at bede organisationer og foreninger om at bruge mange ressourcer på at engagere sig i noget, når man så er komplet ligeglad med den viden og de råd, som de kommer med,« siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen i meddelelsen.
Beskeden fra Miljøstyrelsen blev meddelt i et brev fra vicedirektør i styrelsen, Hans Christian Karsten. Her lyder beskeden helt kort:
‘Aftaleparterne bag naturpakken har valgt ikke at kortlægge naturmæssigt særligt værdifuld skov i de private skove. Derfor vil Miljøstyrelsen ikke iværksætte kortlægningsopgaver på private ejendomme,’ fremgår det af brevet, som websitet naturbeskyttelse.dk er kommet i besiddelse af.
Hos Miljøstyrelsen ønsker man ikke at oplyse den faglige begrundelse for, at man kan klare sig uden kortlægningen i mindst 75 % af landets skovarealer. I stedet henviser styrelsens kommunikationsenhed til Miljøministeriet, der dog heller ikke vil forklare baggrunden for beslutningen. Her henviser man i stedet til Venstres ordførere på natur- og miljøområdet.
Venstres naturordfører Anni Matthiesen vil imidlertid heller ikke forklare årsagen til beslutningen, men skriver i en mail til Ingeniøren, at ‘aftaleparterne er enige om ikke at lave kortlægningen’. Parterne bag naturpakken er, foruden Venstre; Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Anni Matthiesen påpeger dog, at man selv om der ikke længere er planlagt en kortlægning, har sat penge af til at sikre naturskov.
‘Med Aftalen om Naturpakken fra foråret 2016 bliver arealet med biodiversitetsskov i statens skove mere end fordoblet. Men også flere private skove skal bidrage til indsatsen. Derfor kan private skovejere fra juli 2017 søge tilskud fra en ny ordning til at lægge skovområder urørt,’ skriver hun i mailen.
Sværere at dyrke bæredygtigt træ
Selv om Dansk Skovforening er overraskede, bliver beslutningen dog ikke modtaget entydigt negativt i foreningen, understreger Tanja Blindbæk Olsen. Holdningen blandt skovejerne er nemlig splittet.
»Det kommer meget an på, hvilken type skovejer, du er. Hvis du ikke er interesseret i at afsætte træ og ikke gider besværet en registrering medfører, er det godt nyt. Men hvis du vil afsætte produkter, der lever op til særlige krav, ville kortlægningen være en hjælp, som mange havde håbet at få,« siger hun.
Det skyldes, at mange trævarer i dag certificeres igennem ordninger som FSC eller PEFC. Den type certificeringer kræver typisk viden om skovens naturtyper og at dele af skoven udlægges til naturskov. Uden en national kortlægning, må nogle skovejere selv stå for en lignende kortlægning, påpeger Tanja Blindbæk Olsen.
Når mange skovejere alligevel hilser annulleringen af kortlægningen velkommen, skyldes det, at der i branchen har været usikkerhed omkring, om noget skov ville blive tvangsudlagt til naturskov, hvis den bliver fundet værdifuld.
Indtil videre har alle ordninger om naturskov i de private skove dog været frivillige i stil med den nye ordning, som Anni Matthiesen omtalte. Her kan skovejere kompenseret væsentligt mere end tidligere. Blandt andet kompenseres ejerne nu for ikke længere at kunne sælge træ fra skoven, påpeger ministeriet i pressemeddelelsen om den nye ordning.
