Regeringen dropper målet om fordobling af jernbanetrafikken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen dropper målet om fordobling af jernbanetrafikken

Det var med VK-regeringens egne ord et ambitiøst mål, da den i 2009 meldte ud, at den kollektive trafik skal stå for størstedelen af fremtidens trafikvækst:

»Målet forudsætter, at togtrafikkens omfang gennem de næste 20 år som minimum fordobles fra 6,5 milliarder personkilometer i dag til 13 milliarder personkilometer i 2030,« skrev Transportministeriet dengang i sit strategioplæg.

Målsætningen om at fordoble jernbanens markedsandel er i dag inkorporeret i strategien hos både DSB og Banedanmark. Men VK-regeringens ambition er officielt lagt ned, fremgår det af et svar til Folketingets transportudvalg fra transportminister Hans Christian Schmidt (V):

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen en transportpolitik, hvor der er balance mellem investeringer i vejprojekter og kollektiv trafik,« skriver transportministeren til transportudvalget, der har spurgt ministeren på vegne af SF.

Læs også: Finanslov: Regeringen vil sløjfe pulje til kollektiv trafik

Udmeldingen lander da også oven på en finanslov, der ifølge regeringens udspil delvis skal finansieres ved at annullere investeringer i den kollektive trafik. Herunder Folketingets pulje på en halv milliard kroner årligt til forbedringer af den kollektive trafik, det statslige bidrag på 839 millioner kroner til Aalborg Letbane og finansieringen af nye ellokomotiver til 419,9 millioner kroner.

Læs også: Regeringen dropper nye ellokomotiver til dobbeltdækkervogne

Kontraktbetalingen til DSB reduceres derudover med 300 millioner kroner årligt, og tilskuddet til jernbanevedligeholdelse for 230 millioner kroner på Storebæltsbroen og 220 millioner kroner på Øresundsforbindelsen bliver afviklet. Endelig har regeringen annonceret et eftersyn af Togfonden.

Biltrafik i front

Derimod sænkes registreringsafgiften på personbiler og motorcykler fra 180 til 150 procent, hvilket ifølge Finansministeriet vil koste stats­kassen omkring 350 millioner i 2016. Statens tabte indtægt falder til 260 millioner kroner frem til 2019 og bliver derefter på omkring 200 millioner kroner om året.

»Det er karakteristisk, at regeringen ikke har nogen ambitioner på transportområdet, der udmønter sig i investeringer på finansloven, bortset fra, at man har fundet penge til at lempe beskatningen på biler. Der hersker ingen tvivl om, at regeringen mener, at den kollektive trafik har fået rigeligt over de senere år,« siger Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitet.

Læs også: Seks års positiv trend er brudt: Nu stiger bilernes CO2-udslip igen

Stik imod de politiske ambitioner fra 2009 stiger biltrafikken da også voldsomt i forhold til togtrafikken i øjeblikket. De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at togtrafikken målt på personkilometer steg med kun 0,31 procent sidste år, hvorimod persontransporten i biler steg med 1,95 procent.

Ministertavshed indtil foråret

Eftersom jernbanens andel af den samlede persontransport kun udgør 9 procent, betyder det, at væksten i persontransporten stort set udelukkende foregår på vejene.

»Det var i forvejen tvivlsomt, om vi ville nå målene om en fordobling af jernbanens markedsandel og 50 procent flere buspassagerer. Og vi ved, at billigere biler er blandt de mest effektive virkemidler imod at flytte folk over i den kollektive trafik. Det vil uden tvivl virke negativt i forhold til målsætningen fra 2009,« siger Per Homann Jespersen.

Det har ikke været muligt for Ingeniøren at stille Hans Christian Schmidt spørgsmål om sagen. Regeringen vil senest i foråret 2016 fremlægge konkrete forslag til nedskæringer i forbindelse med finansloven, og indtil da udtaler transportministeren sig ikke om finansloven eller regeringens transportpolitiske ambitioner, oplyser Transportministeriets pressechef, Mette Gerlach.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når folket vil have biltransport og tildels bustransport, hvad er så problemet I at med nedprioriterer jernbanen??

Så længe vi bevæger os mod mere miljørigtige biler/busser, så er der vel kun ideologiske argumenter tilbage for at ikke at "balancere" investeringerne...?

  • 17
  • 15

»Det var i forvejen tvivlsomt, om vi ville nå målene om en fordobling af jernbanens markedsandel og 50 procent flere buspassagerer. Og vi ved, at billigere biler er blandt de mest effektive virkemidler til at flytte folk over i den kollektive trafik. Det vil uden tvivl virke negativt i forhold til målsætningen fra 2009,« siger Per Homann Jespersen.

Hvis ovenstående passer, så vil tog og busser da snart blive fyldt med folk.....eller mangler vi et "ikke" etellerandet sted?
Alternativt, så fjerner vi da bare alle afgifter på biler og vupti - så er tog og busser fyldt!

Udover ovenstående drilleri, så tyder meget på at regeringen stille og roligt udsulter DSB. De kan lege med deres IC4 - de er jo næsten nye, så ingen grund til at købe nyt de næste mange år - syntes holdning at være.
DSB tiltider meget positive rapporter om IC4 må nu siges at komme retur som en boomerang.

  • 13
  • 1

Vi er vel alle klar over at der mangler tog, så det er utvivlsomt op ad bakke med at få markedsandele. Landsdækkende busforbindelser (konkurenter til dsb) har stor succes, så det er vel ikke kun et fravalg af offentlig transport, det er blot ej dsb. Et måltal for kapacitetsudnyttelse og særligt pålidelighed er da langt mere interessant, hvis der skal være incitament til at tage med jernbanen. Politikerne bør hellere tage parti med passagererne end deres monopolselskabers.

  • 6
  • 1

Nedlæg banerne i omvendt rækkefølge af den de blev bygget i og husk at fjerne materiellet først.
Så havner det sidste på Sjælland hvor jernbanekærligheden er størst.
Der har været en lang jernbanefri periode før og vendsyssel ligger her endnu selvom meget skinnetrafik forsvandt da broen blev sejlet ned.

  • 5
  • 13

Banerne modtager subsidier fordi de er tvunget til at køre hele tiden, også når det ikke kan betale sig. Skulle busserne også det ville du se hvordan priserne steg.

@Niels: Jeg forstår endelig hvorfor du ikke bryder dig om jernbaner. Der er jo nærmest ingen tog deroppe, så du har vel ikke kørt med et siden du flyttede dertil.

  • 7
  • 3

Vi har jo ikke råd. Så enkelt er det vel.

Biler betaler stadig op til 150% i afgifter, så de er en kæmpe indtægt sammenlignet med kollektiv trafik.

Letbaner er de projekter som giver mindst samfundsværdi, og de repræsenterer et nyt transportsystem som dårligt kan koordineres med anden offentlig trafik.

Vi har et underskud på statsfinanserne på 3% af BNP. Vi har ikke skyggen af chance for at betale af på vores gæld, så vi må årligt betale over 70 milliarder kroner i renter af vores gæld. Så langt øjet rækker.

Vi har ikke råd - så enkelt er det.

Kollektiv trafik som kun hænger sammen med statsstøtte, det er ikke tidspunktet nu.

  • 7
  • 8

Vi har et underskud på statsfinanserne på 3% af BNP. Vi har ikke skyggen af chance for at betale af på vores gæld, så vi må årligt betale over 70 milliarder kroner i renter af vores gæld. Så langt øjet rækker.

Vi har ikke råd - så enkelt er det.

er det virkelig rigtigt?Da jeg interesserede mig for den slags så det ud som om vi lige kunne nå at blive gældfri når Nordsøen stoppede.
Hvor kan man se den slags letfattelige tal for dummies?

  • 1
  • 6

er det virkelig rigtigt?Da jeg interesserede mig for den slags så det ud som om vi lige kunne nå at blive gældfri når Nordsøen stoppede.

Vi kan hverken betale hele rentebyrden eller afdrag på statsgælden. End ikke inden Nordsøolien slipper op.

Udlandsgælden derimod har været væk længe, men det skyldes først og fremmest et lavt privatforbrug (skidt), lave danske investeringer i udlandet (det er skidt) og en fastkurspolitik som holder kronen kunstigt lavt og dermed gør os alle fattigere end vi egentligt er.

Mit argument er vi ikke har råd til letbaner med lav samfundsøkonomi, ikke en lektion i økonomi. Derfor ingen kildeangivelser til velkendte økonomiske tal.

  • 1
  • 8

@ Jens Haugaard:
Har du belæg for den påstand?
Det må jo være ret simpel, og formodentlig allerede gjort mange gange, at beregne hvad det koster at stille vejnet til rådighed pr. kørt kilometer.
Hvis du har nogle tal, ville jeg sætte stor pris på at se dem.

  • 0
  • 0

At styre et antal vogne i en bestemt retning ved hjælp af profilerede metalhjul og skinner var revolutionerede da det blev opfundet i det nittende århundrede.
Spørgsmålet er imidlertid om det er den rigtige måde at gøre det på med dagens teknologi. Man kunne for eksempel i stedet tænke sig et antal førerløse vogne der kører køler ved køler (førerløse biler) med gummihjul, på almindelige asfaltveje.
Hvis man frygter for personsikkerheden kunne eventuelt starte med godstrafikken. Nedlagte jernbanespor kan konverteres til asfaltbaner til selvkørende førerløse godsvogne. Man kunne forestille sig muligheden for at koble vogne til eller fra "toget" under kørsel, hvilket ville give en langt større fleksibilitet end de nuværende godsbaner. Samtidig ville motorvejene blive blive frigjort til persontrafik.

  • 3
  • 3

At styre et antal vogne i en bestemt retning ved hjælp af profilerede metalhjul og skinner var revolutionerede da det blev opfundet i det nittende århundrede.

Så måske det var på tide at genopfinde jernbanen!

Der er afgjort store fordele i at have trafik i sit eget trace, men måske man hellere skulle satse på at løfte "jernbanen" fra jorden, således at risiko for kollision med andre undgås - mao. en form for monorail.

Dette ville også kunne løse mange problemer med sne, vejoverførsel osv.

Og ved brug af moderne letvægtsmaterialer, i stedet for gammeldags jern, så burde det også være muligt at gøre det elegant, hurtigt og energivenligt.

Men det fordrer at der kommer nye tanker på "banen", og i det spil mener jeg ikke at flere gummihjul på asfalt (på jordoverfladen) er "vejen" frem.

  • 0
  • 0

Næppe er blække tørt i Paris, førend det bliver hverdag igen i V-regeringen. Glemt er alt om klima- og miljøhensyn. Glemt er al tale om at vi skal vise ansvarlighed overfor vores klode, nu som før gælder det om at fedte for bilisterne, og give klimaskeptikene fingeren.
Kun de allermest naive troede på Lars Løkke, da han stod i Paris og lovede grøn omstilling. Den tale var lige så meget værd som "Jensens" hotelregninger.
Der burde være en lov mod politisk falskmønteri.

  • 4
  • 2

Har du belæg for den påstand?

Rutebilstrafik er fritaget fra vægtafgift, og brændstof er (frit fra hukommelsen) for stort set alle disse uden moms. Se retsinformation.dk: Bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Øvrig privat bustransport betaler vægtafgift med et niveau, der ikke er væsentlig forskellig fra alm. biler - men her må du lige tjekke satserne hos skat, sorry, uddeling af piller nu ;-)
Private selskaber kan derudover trække omkostninger fra i skat.

Den øvrige diskussion om hvad vi 'har råd til' bør kun [1] læses for underholdningen skyld: Så netop at landet bliver mere i balance af at bruge 4.000 x 0,5 mio. kr. på at deportere HK'ere og Djøf'ere ud af hovedstadsområdet :-)

[1]: Bortset fra det tragiske i, at flere ikke kan kende forskel på statens finanser og udenrigshandel...

  • 0
  • 4

Ja, fordi det sparer tid, fysisk plads og energi og så er det miljørigtigt.

Men politisk er jernbaner er ikke fremtiden for Danmark i øjeblikket, desværre!

Danmark skal istedet satse på at spilde mere tid med at holde i kø, bruge mere fysisk plads til vejudvidelser og bruge mere fossilt brændstof og også gerne forurene langt mere end idag - det er der politisk opbakning til!

  • 7
  • 4

RUF uden Toblerone

Niels, ha, ha, har nu set på RUF i mange forskellige tråde her på ing.dk - tror på at du er jo utrættelig ;-)

Hvis vi skal være lidt seriøse og det skal vi helst her på Ingeniøren, så er en af jernbanens store berettigelse jo godstransport - hvordan ligger landet mht. flere hundrede tons og RUF-transport, host, host...?

  • 1
  • 0

Busser betaler stort set intet for brug af infrastruktur - det er finansieret af den store kasse, og er p.t. - i sammenligning med banetransport med store faste udgifter - simpel flødeskimming.

Busser betaler vægtafgift samt lønsumsafgift, når der er tale om rutekørsel. Bestillingskørsel afregner moms i stedet for lønsumsafgift og betaler vægtafgift.

De regionale trafikselskaber modtager tilskud fra staten og betaling fra kommuner samt passagerer.

Det er således ikke i nogens reelle interesse, at rutebiler/turistbusser/specialbusser
pålægges højere vægtafgift, da dette i sidste ende vil betyde højere udgifter for kunderne.

  • 0
  • 2

@Paul,
Kan du komme med en kilde vedr. vægtafgifter - for det er nyt for mig.
Iflg. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
- se under §15 er busser i rute netop undtaget.

og den øvrige budtrafik er ganske lavt prissat:
http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-...

Derudover forfejler du helt pointen: Det er muligvis ikke '[...] i nogens reelle interesse [...]' at pålægge højere vægtafgifter på rutebiler mv., men lader du private entreprenører konkurrere med banen på vilkår, hvor bussen får stillet infrastrukturen gratis til rådighed, kan du lige så godt lukke banen.
Det er ikke konkurrence og det er ikke noget vi nødvendigvis bliver rigere af som samfund.

  • 2
  • 0

Når folket vil have biltransport og tildels bustransport, hvad er så problemet I at med nedprioriterer jernbanen??

Det er da klart at folk i det jyske vil have biltransport frem for jernbane.
Jernbanen kan jo stort set ikke bruges til noget som helst herovre. Hverken ud fra køreplanen eller ud fra prisen.Jeg var et smut fra Sønderborg til Lemvig i weekenden. Prisen for at køre turen var ca det samme som en returbillet til Struer, som er nærmest station. Og vi var to i bilen, så det er kun en teoretisk mulghed at jeg skulle vælge toget.

Og bustransport? Jo det er fint som skolebusser når de kører, men derudover er de i min optik heller ikke det store værd, da chancen for at de kører derhen hvor jeg har brug for dem er gående mod nul.

Men nej. Jeg bor selvfølgelig heller ikke i en større by, og har heller ikke nogen som helst forventning om at jeg flytter ind til byen, så jeg bliver ved mit eget køretøj. Det kører trods alt derhen hvr jeg har brug for det, og på det tidspunkt som jeg ønsker. Det vil ikke være muligt for den offentlige transport.

/Henning

  • 1
  • 1