Regeringen dropper bioethanol i Danmark

Bioethanolproduktion i Danmark er for dyrt. Derfor vil regeringen ikke etablere de to bioethanolfabrikker i landet, som regeringspartierne havde ambitioner om før valget.

»Produktion af andengenerations-bioethanol er simpelthen for dyrt. Vi ønsker, at Danmarks energiforbrug hurtigt skal omstilles og gøres mere grønt. Med det ambitionsniveau er vi nødt til at prioritere benhårdt og vurdere, hvor pengene bruges bedst. I den situation har vi ikke råd til at putte store summer i bioethanolanlæg,« siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) til Jyllands-Posten.

Regeringen tager denne beslutning, efter 24 eksperter i starten af denne måned fremlagde sine anbefalinger for fremtidens energiforsyninger for regeringen. Her fremgik det, at bioethanolsatsningen skal droppes til fordel for methanol eller DME, som produceres ved forgasning af biomasse.

Læs også: Eksperter: Bioethanol har ingen fremtid i Danmark

De danske virksomheder Novozymes og Danisco er blandt de førende producenter af enzymer til brug i bioethanolanlæg, og Dong Energys Inbicon-anlæg i Kalundborg er verdens største forsøgsanlæg på området. Derfor er netop disse selskaber kritiske over for regeringens beslutning.

»Størstedelen af teknologien til produktion af andengenerations-bioethanol er udviklet i Danmark. Vi er lige nu ledende på dette område, men den førerposition mister vi hurtigt, hvis politikerne fortsætter med at tøve,« siger kommunikationschef i Novozymes Anders Kristoffersen til Jyllands-Posten.

Læs hele historien i Jyllands-Posten, Erhvervssektionens side 5

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I et oversigtsdiagram for energistrømme i 2050 viser CEESA-gruppen et forbrug af 16,6 TWh methanol + 12,7 TWh brint + 8,2 TWh elektricitet til transport. Det er realiserbart og giver grobund for en dansk methanolindustri.

Når regeringen ikke vil fremme ethanol, er det forudsigeligt, at andre EU-medlemslande og kommissionen heller ikke vil. Det øger efterspørgsel på alternative alkoholer. Det giver basis for eksport af for vor methanol-teknologi.

Det er regeringen og kommissionens ønske at udfase fossile brændsler inden 2050. Det gøres målrettet og effektivt ved kvoter for fossil brændsel og lade industrien om resten.

  • 0
  • 0

Derfor vil regeringen ikke XXXXX, som regeringspartierne havde ambitioner om før valget.

Fyld selv 'XXXXX' ud med nyt emne hver dag. Regeringen løber fra valgløfter hver eneste dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten