Regeringen dropper analyse af letbaner i hovedstaden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regeringen dropper analyse af letbaner i hovedstaden

Visualisering af en letbane i Ring 3. Analysen af Ring 3-letbanen fortsætter, men den bebudede analyse af et net af letbaner og BRT-busser til Storkøbenhavn bliver ikke gennemført foreløbigt. Illustration: Hovedstadens Letbane

Regeringen dropper den analyse af muligheden for et sammenhængende net af letbaner og BRT-busser i Storkøbenhavn, som den tidligere regering søsatte. Begrundelsen er, at der alligevel ikke bliver penge til at finansiere de projekter, analysen måtte ende med at anbefale. Det viser et brev fra transportminister Hans Christian Schmidt (V) til Region Hovedstaden.

Den tidligere SR-regering afsatte sidste år 17,5 millioner kroner i finansloven for 2015 til at udarbejde et beslutningsgrundlag for et sammenhængende letbanenet i Storkøbenhavn, som skulle indeholde en række mulige linjeføringer af letbaner eller højklassede BRT-buslinjer (Bus Rapid Transit). Region Hovedstaden besluttede dengang at bidrage med 10 millioner kroner.

Beslutningsgrundlaget skulle bane vejen for et sammenhængende transportnet, der kunne binde hovedstadens kollektive trafikformer og trafikale trafikpunkter sammen og tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik.

Læs også: Overblik: Sådan får Danmark en moderne jernbane for 91 mia. kr.

Men det er ikke økonomisk forsvarligt at gennemføre analysen, skriver Hans Christian Schmidt nu til Region Hovedstaden. Han henviser til, at råderummet for infrastrukturinvesteringer i de kommende år ifølge regeringsgrundlaget er begrænset, hvilket finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) også bekendtgjorde ved præsentationen af regeringens kasseeftersyn i august.

»Set fra min stol befinder vi os ikke i en situation, hvor det er hverken ansvarligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre analysearbejder for mere end 27,5 millioner skatteyderkroner, når der, jf. regeringsgrundlaget og den gennemgang, den nye regering har foretaget af statens finanser, er begrænset udsigt til at kunne finansiere de projekter, der måtte komme ud af analyserne i den anden ende,« skriver Hans Christian Schmidt i brevet, som er sendt til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Region Hovedstaden havde kort før sommerferien indstillet til Transportministeriet, at Metroselskabet skulle tildeles analyseopgaven.

I stedet: Screening af eksisterende undersøgelser

Regeringens beslutning betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at arbejdet med analysen fuldstændig skal opgives, skriver transportministeren. I første omgang vil ministeren dog nøjes med en screening af de eksisterende undersøgelser af området.

Der er nemlig i forvejen gennemført en række analyser af mulighederne for et letbanenet kombineret med BRT-linjer i Storkøbenhavn, blandt andet i regi af Trængselskommissionens arbejde og strategiske analyser fra Region Hovedstaden og DTU.

»Jeg kan forstå, at hensigten i det foreliggende udkast til kommissorium har været at starte med at foretage en vurdering af alle disse arbejder med henblik på at tilvejebringe et katalog over mulige letbane- og BRT-linjer. [...] Jeg vil lægge op til, at en sådan screening gennemføres, så vi har et bedre grundlag for debatten om fremtidige letbane- og BRT-strækninger i hovedstadsområdet,« skriver Hans Christian Schmidt i brevet.

Læs transportminister Hans Christian Schmidts brev til Sophie Hæstorp Andersen her:
Brev til Region Hovedstaden vedr. analyse af letbane/BRT

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt at regeringen endelig har set, at letbaneinvesteringerne ikke giver gevinster - bare unødvendige udgifter.

Passagervækst på eBRT i Metz på 40% over 2 år og tilsvarende på eBRT i Malmø på 20% over 1 år er klare og nye forudsætningsdata for, hvordan hurtige trafikspring til kollektiv trafik opnås ved de nye 24 meter lange elektrisk drevne eBRT ”letbaner på gummihjul”. Kilde www.plusway.dk – se under fane ”BRT i udlandet” – og glem ikke at se filmen på ”forsiden”.

Anlægget i Malmö er etableret for ca. 70 mio. SEK for 17 km, hvilket skaleret til Ring 3 på 27 km giver en anlægspris på under 100 millioner DKK – dette skal ses op mod investeringer i alene letbaneanlæg/-skinner på minimum 3,6 milliarder.

Miljøet er taberen i venten på letbanen i forhold til at etablere +WAY i Ring 3. Endnu bedre trafikprioritering af idagværende busser (300S, 330E og 200S) vil alene bringe trafikspring viser erfaringerne. Samtidig kan +WAY sporet udbygges til start i 2017. I mindst 4 år frem til 2021 bliver trafikspringet markant jf. ovenstående erfaringer. +WAY vil således sikre store miljøgevinster modsat letbanen.

Specielt i Lyngby vil +WAY til DTU/NOVO betyde, at den kommende BRT fra DTU Ballerup/NOVO Bagsværd med sikkerhed kan fremføres i +WAY sporet, så passagererne ikke skal stige om til letbanen Lyngby, hvilket koster passagerer – lig dårligere miljø.

Letbanen etableres uden superkapacitorer, som kan opsamle bremseenergien. Kun når to letbanevogne er i nærheden af hinanden kan bremseenergien overføres fra den ene til den anden. eBRT vil være udstyret til opsamling af bremseenergi i selve køretøjet og vi vil slippe for dieselmotorlarmen, når busserne accelererer drevet af elmotorer fra stilstand.

Endelig vil miljøet lide af de grimme nye master og specielt ballasterede spor gennem Klampenborgvej og store dele af Buddingevej vil ”skære” Lyngby over og frem for alt se rædselsfuldt ud med dets autoværn mv. De skønne illustrationer med en letbane som kører på en åben græsplæne kan man glemme alt om.

  • Og hvad kan vi benytte de sparede milliarder til. Der er rigeligt – men at opgradere 150 S til eBRT helt fra Lufthavnen til Kokkedal vil binde alle universiteter sammen i ”Science line” og vil sikre endnu et trafikspring, når udbygningen af DTU området finder sted. Herved opnås endnu flere afledede positive miljøeffekter af besparelserne på Ring 3.

  • +WAY fordelen er, at de direkte investeringer efter alle beregninger vil være tjent hjem i løbet af 10 år. De afledede byudviklingsgevinster vil også finde sted og endda hurtigere end ved letbanen.

  • 2
  • 17

Ja, der afskar du så lige muligheden for at jeg kan tage dit indlæg seriøst. Plusway.dk ejes tilsyneladende af Movia, som er uforbeholdne tilhængere af BRT. Jeg har oplevet et indlæg af en af Movias trafikplanlæggere, og det var tendentiøst og manipulerende.
Det er fint nok, at man godt kan lide busser, men hvis man sammenligner med letbaner skal det ske på et reelt grundlag, og der faldt han fuldstændig igennem.

  • 14
  • 1

Ifølge letbaner.dk arbejder Malmø på planer om 2 letbaner: http://www.letbane.dk/nyheder/00497/

Uanset om Malmø har oplevet et trafikspring på basis af deres eBRT må de altså vurdere at letbaner er bedre til disse linjer.

Er der erfaringermed at have cykler med i eBRT busser???

  • 9
  • 1

Det er meningsløst, at investere mere kollektivt i København. Der har man allerede mere end overinvesteret i Metroer og i trafikvanskelige nye bydele.
Disse investeringer måler bare ikke ind i en samfundsøkonomisk vurdering.

Skal der overhovedet investeres i mere trafik i København, skal det være en havnetunnel, så de gennemkørende biler effektivt kan komme udenom de centrale dele af byen.

Om få år(tier) vil biler være selvkørende, og hele begrebet 'bil i byen' vil se helt anderledes ud. Men en havnetunnel vil ganske sikkert fortsat være en god og brugbar løsning.

Man taler så meget om udflytning af statsinstitutioner. Så glæder borgmestrene på Lolland og i Tønder sig. Men så langt er der højst brug for at flytte plejehjemsstyrelsen og lidt senere måske begravelsesstyrelsen.

Men man kunne nok flytte både adskillige offentlige/statslige styrelser og - med en smule knortekæp - private firmaer til områder 40-70 km fra København.

En styrelse kan langt bedre flyttes til fx Køge, Ringsted eller Roskilde og fortsat på en driftsøkonomisk måde opretholde kontakten med ministeriet og andre statslige styrelser, end den nogensinde kan komme til fra Nordfyn.

Det er for mig helt uden tvivl rigtigt, at rigsarkivet ikke skulle flyttes bare til Odense. Men havde det ikke været bedre at placere det en atombombes afstand fra København fx i en bakke ved Ringsted end at opføre et dødt og udsat hus så centralt som ved hovedbanen i København?

Ligeledes kan et firma fint placeres i Næstved, hvor der ikke tidsmæssigt er meget længere til fx lufthavnen eller Det kongelige teater, end der er for borgerne i Humlebæk/Helsingør - hverken over den nye motorvej eller med den nye el-bane.

Og glem så alt om Maribo - "it's not gonna happen"

Lars :)

  • 1
  • 10

"Regeringen har alligevel ikke råd til ny infrastruktur"... Ok? V afskriver altså på forhånd muligheden for at det kunne tænkes nogle af disse forbedringer kunne være samfundsmæssigt rentable? Det giver jo ingen mening.

  • 9
  • 2

Uanset om Malmø har oplevet et trafikspring på basis af deres eBRT må de altså vurdere at letbaner er bedre til disse linjer.


Pointen er, at de indfører eBRT i 10 år. Disse forårsager et nu konstateret trafikspring og dermed - måske - en god grund til at indføre letbaner om 10 år.

Jeg ønsker eksakt den samme metode anvendt på Ring 3, idet det økonomisk hænger sammen og nu har vi - Movia som kilde eller ej (søg selv Skånetrafikken) - klare indikationer af, at eBRT giver trafikspring af anseelig størrelse og på bare 2 års planlægningshorisont. Investeringerne i plusWAY kan benyttes direkte videre i et letbaneforløb.

Noget helt andet er, at eBRT udvikler sig i mellemperioden. Således vil vi sandsynligvis se mindst 48 m lange tog, som elektronisk kobles sammen (Ikke IC4) og er rent eldrevne. På passende steder deler de sig op i to stk 24 meter lange eBRT enheder og kører videre - i øvrigt autonomt på deres egen bane.

Endelig er der udviklet en lang række cykel løsninger - sjovt nok i USA! Jeg har ikke lige tid til at finde links nu. I øvrigt bør alle letbaner også kunne medtage cykler.

  • 0
  • 5

@Niels: Det er ikke nødvendigvis Movia som skal stå for letbanen i Ring 3. Der er stiftet et selskab Hovedstadens Letbane som skal stå for at bygge OG drive letbanen langs Ring 3.

Movia står for busser og lokalbaner på den måde at kommunerne melder et "kørselsbehov" ind til Movia som så via licitationer sørger for at skaffe private leverandører (Arriva m.fl.).

Så udfra et evt. ønske om "størst er bedst" kan Movia være tilbøjelige til at foretrække busser - det ved jeg ikke.

Movia står heller ikke for Metroen eller for S-tog.

  • 3
  • 0

V afskriver altså på forhånd muligheden for at det kunne tænkes nogle af disse forbedringer kunne være samfundsmæssigt rentable?

Det et ikke nok at noget er samfundsmæssigt rentabelt, man skal både som privat og som samfund have midler at investere.
For samfundet er det noget kompliceret bl.a. fordi man som samfund ikke som private, kan se på ens netbank om man har pengene og derefter frit kan bruge disse.
Samfundet har pengene som sådan, hvis man har og har haft rimelige regeringer med passende påholdende finansmistre. Men det er ofte uklogt at sætte mere arbejde igang og dermed fx puste til en allerede fuld beskæftigelse.
I Danmark er det klart, at byggeaktiviteten er høj og fin i hovedstaden, medens der er mindre tryk på i andre dele af landet. Det skyldes udover tilflytningen også den allerede store aktivitet med bl.a. Metro på Metro, sydmotorvej og ny jernbane til Ringsted.

Det er således ret klogt, at have fokus på rentable projekter andre steder i landet og få dem udført og i det mindste udført først.

Lars :)

PS! Når man ser på de store milliardbeløb og rentabiliteten (eller mangel på samme) i den fortsatte udbygning af Metroen, så kan det synes meget indlysende at København i høj grad har fået sin rigelige andel af samfundsøkonomisk manglende fornuft.

  • 2
  • 2

Det er Metroselskabet der skal bygge og drifte letbanen i ring3:

"I juni 2013 underskrev de 13 ejere en principaftale. Folketinget vedtog i februar 2014 en selskabs‐ og projekteringslov. Det er administrerende direktør i Metroselskabet I/S Henrik Plougmann Olsen, der også er direktør i Ring 3 Letbane I/S. Det er Metroselskabets medarbejdere, der vil servicere det nye
letbaneselskab.

  • 2
  • 0

Mon ikke den besparelse passer godt med at man både genere det røde rådhus i København og samtidig får finansieret den analyse af havnetunnellen, som V lovede under valgkampen?

Det passer også fint med at man knægter ethvert tilløb til at få lavet en strategisk plan for hovedstadsregionens trafiksystem. En plan der blev politisk vedtaget skulle udfærdiges i forbindelse med anlægsloven for metrocityringen, men som der aldrig er skrevet et komma på.

Når det er sagt, er skaden nok til at overse for letbane tilhængere. Region Hovedstadens ønske om at Metroselskabet skal stå for analysen, er det samme som på forhånd at konkludere hovedstaden i virkeligheden hellere skal bygge 3 nye metrolinjer indenfor kommunegrænsen, fremfor et netværk af 15 letbanelinjer og 15 BRT linjer, der kan nå langt ud i Ring3 kommunerne.

  • 7
  • 1

Way+ og BRT er meget fjerne slægtninge. Way+ er busbaner, men gør intet ved stoppestedet.

-Passagere kan ikke gå ind og ud af alle døre
-Perron er ikke hævet, så trin elimineres
-Buslængden er den samme korte, som alle andre buslinjer
-Passagere skal stadig vise gyldig rejsehjeml og kan ikke købe billet(eller checke ind/ud med rejsekortet) på perronen, udenfor bussen.

  • 3
  • 2

Det er for mig helt uden tvivl rigtigt, at rigsarkivet ikke skulle flyttes bare til Odense. Men havde det ikke været bedre at placere det en atombombes afstand fra København fx i en bakke ved Ringsted end at opføre et dødt og udsat hus så centralt som ved hovedbanen i København?


@Lars: Rigsarkivet er centraladministrationens arkiv og alt for lidt er elektronisk tilgængeligt. I min optik er det fint, at det ligger netop centralt.
Skulle nogen finde på at nuke København, tror jeg der er andre og mere presserende opgaver end at rede den del af historien.

Udflytning - haha - ja, vi har jo indtil videre haft enormt gode erfaringer med at kaste rundt med Skat, så her hvor Bane Danmark står foran store projekter, vil det da være helt fint at skræmme de mest kompetente medarbejdere væk... Så kan Tragikministeren jo også argumentere for at spare investeringerne i jernbanen :o)

  • 4
  • 4

Way+ og BRT er meget fjerne slægtninge. Way+ er busbaner, men gør intet ved stoppestedet.

Gider ikke endeløse diskussioner med Nils her, men Københavns Kommune har p.t. anvendt mere end 160 mio. kr. til de ca 2,5 km busbane de har bygget til deres hurtigbus.
Jeg venter stadigvæk spændt på en samfundsøkonomisk kalkule over nytten af dét projekt - jeg har kørt med dem et par gange, og ud over at være tæt på at brække benet da chaufføren fløj hen over krydsningen ved Blegdamsvej, var der for mig ingen forskel ift. tidligere.

  • 9
  • 1

Way+ og BRT er meget fjerne slægtninge. Way+ er busbaner, men gør intet ved stoppestedet

Du har ganske enkelt ikke ret, når talen falder på BRT. 5A bliver nu gennemført med +WAY/BRT. Hævede perroner, ind-/udstigning gennem alle døre, flerleddede busser osv. Alt skal svare til letbaneniveau - bortset lige fra skinnerne.

I øvrigt er jeg positivt overrasket over +WAY i Nørre Alle - både fremførelsen - men også den glidende trafik i de kun to spor til biler. Det glider også for bilerne langt bedre.

Prisen kan man diskutere. Det er et dyrt prestige anlæg, men man kan da gå på tværs over det, hvis man ønsker at passere det. Det kommer ikke at gælde for det "S tog" med sveller ned gennem Buddingevej og op ad Klampenborgvej mv., idet der vil blive afspærret med hegn. Kun helt nede ved centrum vil letbanen ligge i vej.

+WAY i Nørre Alle er et prestigeprojekt og kan gøres langt blilligere. Letbanen i Ring 3 er det modsatte - men kommunerne kan da tilkøbe en lang række ekstra faciliteter, så det bliver mere spiseligt og langt dyrere.

  • 1
  • 4

Nils, selvfølgelig har jeg ret, gå ned på Nørre Allé og kig efter.

Hvad din fantasi er om et muligt fremtidigt projekt på 5A korridoren, som hverken er besluttet eller finansieret, og muligvis anlægges som letbane, kan vist ikke bruges til at beskrive hvad +Way er.

Way+ er også beskrevet som ledbusser, guess what, det er helt almindelig bybusser, såvel 150S & 6A, som de øvrige busser på ruten.

I modsætning til BRT, er +Way en lille strækning, ikke en buslinje.
Derfor er din fantasi om hvordan 5A bygges også urealistisk, da de samme busstoppesteder også skal kunne servicere f.eks. 350S, der deler en stor del af 5A korridoren.

Med hensyn til ind/ud af alle døre, er problemet her til dels en fagforenings/overenskomst problematik, som man ikke kan løse for en enkelt linje, og i mange år ikke har formået at løse. Når (hvis) den problematik er løst, vil den formentlig blive indført for alle buslinjer under Movia.

  • 3
  • 1

Rigsarkivet er centraladministrationens arkiv og alt for lidt er elektronisk tilgængeligt. I min optik er det fint, at det ligger netop centralt.


Det er dog ikke tit, at centraladministrationen ikke har de seneste mange års sager lokalt og det gør således næppe den store forskel om man skal til Kalvebod Brygge eller til Roskilde eller Ringsted, de relativt få gange administrationen skal bruge ældre arkivalier. Men havde man flyttet til Ringsted, så havde man langsigtet - men beskedent - støttet også området mod vest og syd for Ringsted.

Skulle nogen finde på at nuke København, tror jeg der er andre og mere presserende opgaver end at rede den del af historien.

Nej ikke 50-100 år senere.
Kongen er død, kongen skal leve. De, der overlever, sørge en tid, det koster en masse, og så er det det.
Hvem i dag sørger over de døde ved brandene dengang i 1700 tallet ? - Nej, vel? !

Men i arkiverne findes skrifter helt fra 1100 tallet, bortset fra de beklagelige tab ved nogle af Københavns brande.

Udflytning - haha - ja, vi har jo indtil videre haft enormt gode erfaringer med at kaste rundt med Skat, så her hvor Bane Danmark står foran store projekter,


Nu påpegede jeg netop, at udflytninger til 'den yderste kant' næppe er nogen realistisk mulighed - og bestemt ikke klogt. Og jeg havde slet ikke tænkt Bane Danmark.

Men der er fa'n til forskel for en statslig styrelse på at udflytte til Hedehusene eller Haslev og at flytte helt til Højer.

Lars :)

  • 0
  • 0

Prisen kan man diskutere. Det er et dyrt prestige anlæg, men man kan da gå på tværs over det, hvis man ønsker at passere det. Det kommer ikke at gælde for det "S tog" med sveller ned gennem Buddingevej og op ad Klampenborgvej mv., idet der vil blive afspærret med hegn. Kun helt nede ved centrum vil letbanen ligge i vej.


Niels, jeg gider egentlig ikke diskutere med dig vedr. den ene og den anden løsning, men:

  • Om man laver et hegn eller ej, er systemvalget 100% ligegyldigt, når belægningen og intensiteten er den samme. Jeg oplever i øvrigt anlægget på Nørre Alle som en voldsom barriere.

  • Busløsningen med egen busbane løser fremkommelighedsproblemet - men kan gøres meget billigere (som i dag). Det giver ikke kvalitetsløftet, som omtalt her: http://ing.dk/blog/mangelfuldt-grundlag-af...
    Tråden må du være udmærket bekendt med.

Bemærk også Linda Christensens bemærkning om samme.
http://ing.dk/blog/mangelfuldt-grundlag-af...

  • Det interessante er i min optik, om man med en busløsning (=ikke skinnebåren) opnår nogen som helst fordele ved at optimere med bedre vejbelægning og køretøjer målt ift. det som disse forbedringer koster.

Det er en triviel C/B analyse, og man har allerede masser af data at tage af.
Batter det ikke, bør man anvende midlerne andet sted; fx kan det måske give langt mere kollektiv trafik at sætte taksterne ned, lave el-tog, bygge lego-baner you-name-it.

  • 2
  • 0

Nej ikke 50-100 år senere.
Kongen er død, kongen skal leve. De, der overlever, sørge en tid, det koster en masse, og så er det det.
Hvem i dag sørger over de døde ved brandene dengang i 1700 tallet ? - Nej, vel? !

Men i arkiverne findes skrifter helt fra 1100 tallet, bortset fra de beklagelige tab ved nogle af Københavns brande.

@Lars: I princippet er jeg ikke uenig - men hvorfor så overhovedet have en hovedstad. Skal man partout decentralisere alt, er det værd at spørge sig selv hvad man opnår - og om vi har råd til det :o)

Er landets hovedstad blevet nuked, tvivler jeg på ret mange bekymrer sig om arkivalier 50-100 år senere. Så vil det nok være bedre at sikre en digital kopi af en eller anden ikke alt for sårbar slags.

  • 0
  • 0

Udflytning af arbejdspladser fra København, har det problem, at de skaber øget biltrafik, da ingen andre områder i DK, har så lav bilpendling som København. Kollektivtransport service er meget ringe bare i Hedehusene i sammenligning med København.

Problemerne med manglende arbejdspladser udenfor København skabes af nedlægning af f.eks. kaserner, sygehuse og uddannelsesinstitutioner.
Sidstnævnte er man i fuldgang med, med den nye 2% babering af alle vidergående uddannelser, de store universiteter klarer den, mens de små gymnasier, erhvervsskoler, professionskoler, seminarier mv. i mindre byer kommer til at lide uforholdsmæssigt mere.

  • 3
  • 0

Med en forventet stor teknisk udvikling de kommende år, er det økonomisk risikabelt at investere mia.kr. i en moden teknologi som letbaner jo er.

F.eks. kan man forestille sig at selvkørende busser også kommer med de økonomiske fordele det giver for busselskabet og dermed muligheder for hyppigere bustrafik også udenfor myldretid

Derudover er trafikgrundlaget usikkert. En letbane skal bygges 100% færdig før den har reel værdi, mens en hurtigbus kan køre på hurtigbanen hvor den er færdig og med de andre biler hvor den mangler.

Det forekommer meget fornuftigt at skabe mest muligt trafikgrundlag før en dyr løsning indføres. Dette kan gøres relativt nemt med indførelse af flere hurtigbusser på "kryds og tværs" og markedsføring til virksomheder. Ingen tvivl om, at en meget hyppig myldretidsbus fra Helsingør motorvej til bla. Ballerup og Vallensbæk ville trække mange kunder.

  • 1
  • 5

Niels, jeg gider egentlig ikke diskutere med dig vedr. den ene og den anden løsning, men:

Kedeligt - at du ser på det på den måde. På mange måder er vi enige og jeg afviser således ikke letbaner - om ti år.

Der er ingen grund til at presse en letbane igennem, når passagergrundlaget ikke er til det og letbanen i øvrigt først kan komme i 2021.

I mellemtiden kan vi - nu først i 2017 - men dog 4 år før - få etableret en eBRT løsning i sit eget og trafikoptimerede spor, med de samme stationer som letbanen vil få og med ud-/indstigning gennem alle døre. Jeg benytter +WAY begrebet, fordi det kan ses i et løsningsforslag på Nørre Alle. Hvis man tager til Malmö, kan man se det på en anden og langt billigere måde.

eBRT giver øjeblikkelige trafikspring, hvilket trafikprioritering af "alm. busser" også gør. Det er ikke min påstand, men veletablerede og dokumenterede fakta.

Hvorfor så ikke få eBRT i de kommende 10 år, når den også kan amortiseres/tilbagebetales i samme periode - modsat en halssløs etablering af letbane i Ring 3????

I mellemtiden opbygges trafikunderlaget, så en letbane kan etableres med positiv økonomi, når passagergrundlaget er på plads.

Pointen er naturligvis, at hvis man partout er "skinneelsker", så risikerer man i løbet af de 10 år, at teknologien har overhalet skinnerne og vi istedet ser autonome eBRT systemer - nu med 100% ren eldrift.

Jeg skal ikke glemme at sige, at hvis Ring 3 gennemføres som letbane - hvilket ser meget sandsynligt ud - så kan de nye eBRT busser, som skal knytte DTU Ballerup med DTU Lyngby ikke fremføres hele vejen og dermed tvinge omstigning til letbane i Lyngby. Netop omstigninger er en af de store problemer for, om passagerer vælger kollektiv eller ej. Omstigninger indgår i "systemfaktoren"/"skinnefaktoren" og er dokumenteret, som negative faktorer.

Fra det virkelige liv vil jeg kort nævne min kones interessante oplevelser i Metro'en igår. Efter valg af nyt job besluttede hun, at hun nu ville tage kolletiv trafik - trods garanteret P plads i centrum. Det var en chokerende oplevelse første gang hun tog Metroen og kan helt afgjort få mange personer med klaustrofobi til at fravælge Metroen til fordel for overjordisk transport. I dagens TV udsendelser har man kunnet følge forløbet fra andre passagerer.

  • 1
  • 2

Gider ikke diskussionerne længere, for de udsagn du kommer med står i kontrast til det som kommer fra langt mere professionelle aktører - se mine links fra før.

Der er helt oplagte grunde til ikke at lave trinvise 'opgraderinger' som du advokerer for: Anlægsudgiften stiger enormt, og med busbanen er den eneste fordel passagererne mærker i bedste fald øget regularitet. Den er hidtil meget dyrt købt, og her vil jeg da personligt anbefale mange andre projekter først. Se samme links.

Hvad angår ring 3 projektet er trafikgrundlaget der allerede - og med al den modstand jeg kan google mig frem til at du andre steder har fremført mod netop letbanen langs ring 3 - forventer jeg da at du er udmærket vidende om det.

Husk lige den krydser 2 hospitaler (heraf region hovedstadens næststørste, med store trafikale problemer for Herlev til følge), flere s-banestationer og mindst én stor uddannelsesinstitution. Og så er stationsnærheden langt bedre end nogen metro; men ret beset er det reelt en fleksibel forstadsbane og ikke så meget en 'sporvogn'.

Var jeg praktiserende, ville jeg nok diagnostisere dig som særegen agorafobisk mod elektriske tog - men er heldigvis ikke selv endt som psykiater ;-)

  • 3
  • 0

NPA: Du er simpelthen nødt til at sætte dig bedre ind i tingene, hvis du vil argumentere så bastant.

Ring3 letbanen er vedtaget og finansieret og den kommer. Der er passagergrundlag til den og mange andre linjer, f.eks. 5A/350S korridoren, 150S korridoren og 6A korridoren.

Jens Haugaard pointere med rette det problematiske i at ingen af Sjællands hospitaler er serviceret med højklasset offentlig transport.
Mest hysterisk absurd er det dog at man ved både M1, M2 og Metro Cityringen undlod at servicere landets største hospital, såvel som den største koncentration af arbejdspladser; Rigshospitalet, Panum og halvdelen af Nørre Campus.

Så jeg glæder mig over at Ring3 letbanen i det mindste servicere Herlev og Glostrup. Så mangler vi Hvidovre, Bispebjerg, Rigshospitalet, Amager Hospital.

  • 3
  • 0

Jens Haugaard pointere med rette det problematiske i at ingen af Sjællands hospitaler er serviceret med højklasset offentlig transport.

For mig er det da langt vigtigere, at jeg som på Herlev kan langtidparkere, hvis jeg bliver bedt om at komme på et længere 'besøg'.

Jeg kan ikke personligt forestille mig på nogen måde og nogensinde at anvende offentlig transport - bortset fra en ambulance - til hospitalsbesøg.

Lars :)

  • 0
  • 5

For mig er det da langt vigtigere, at jeg som på Herlev kan langtidparkere, hvis jeg bliver bedt om at komme på et længere 'besøg'.

Jeg kan ikke personligt forestille mig på nogen måde og nogensinde at anvende offentlig transport - bortset fra en ambulance - til hospitalsbesøg.

@Lars: Det er arbejdsplads for +5000 ansatte, som skal til og fra hver dag. Så får det lov til at vokse yderligere - hvilket alt tyder på - får 'din ambulance' (ahem, ved du godt hvad sådan en koster, unge mand!) lov til at hænge i køen hele vejen fra op ad ring 3... Hvis du ikke prioriterer lidt.

Derudover er langt den overvejende del af 'pligtbesøgene' noget som foregår i et ambulatorium (for den ikke indvidede, er det besøg på maks en time), hvor det ofte er ganske sundt for det overvejende flertal af patienter bagefter at bevæge sig den lange vej ned til den kollektive ;-)

...hvis de altså ikke bagefter brækker benene ifm. håbløse bussers opbremsninger (men det giver jo også lidt omsætning i huset!)

Spøg til side - en helt central del er egentlig, at en myndighed (Region og sundhedsstyrelse mv) centraliserer behandlinger - hvilket er en god ting - men på geografier, hvor den eksterne logistik ikke tænkes med af øvrige myndigheder. Det er ring-3-samarbejdet så endelig ved at se på; det har blot taget alt for mange år - fordi det ikke understøttes af øvrige strukturer og aktører.

PS! Skulle du have behov for overnatning ville jeg ALDRIG tage bilen med. Det er vestegnen - og den bliver blot brændt af (ask how I know.... - og nej, det er ikke mig, som leger med svovlstikkerne!)

  • 2
  • 0

Lars, uanset om du personligt kan/gider tage den kollektive trafik til et hospital, kan det ikke diskuteres at et hospital skal være nemt tilgængeligt for borgerne og personale.
For københavnere hvor 72% af husstandene ikke har bil, giver det lidt sig selv, at det skal kunne foregå med højklasset kollektiv transport.

  • 4
  • 0

NPA: Du er simpelthen nødt til at sætte dig bedre ind i tingene, hvis du vil argumentere så bastant.
Ring3 letbanen er vedtaget og finansieret og den kommer.

Ring 3 letbanen er IKKE finansieret - før en anlægslov vedtages. For øjeblikket afsluttes VVM og så kommer man et stykke videre.

Og jeg er særdeles vel informeret og henviser ikke til rapporter fra 2000 til 2010 - men nye erkendelser - herunder også fra DTU Transport.

  • 0
  • 2

Ring 3 letbanen er IKKE finansieret - før en anlægslov vedtages. For øjeblikket afsluttes VVM og så kommer man et stykke videre.

Det er i princippet ikke korret: Banen er finansieret, men anlægsloven ikke vedtaget, og derfor er (statens) bevilling ikke frigivet.

Det handler om disponeringer i finansloven - dem vil Schmidtowich sikkert gerne bruge til et par alternative motorveje - men formoder hans embedsværk evner at fortælle ham resultatet af det!

  • 1
  • 0

uransaglige grunde planlægger Glostrup som rembroussementstation i stedet for at køre ad Hovedvejen-Banegårdsvej

Jeg gætter på at krydset er for befærdet og svinget for skarpt - næppe en tidsbesparelse. Alternativ kan være Nørre Allé og Mellemtoftevej, som ikke betjener hospitalet.
Den mest fremtidsrettede løsning er at udvide Glostrup Station hen til Ringvejen, så letbanen kan køre direkte ligeud.
Ikke af hensyn til letbanen, men for at udvikle nyt bycenter i banekrydset med højhuse osv.

Jeg har iøvrigt undret mig over at man ikke forberedte skiftestation hvor letbanen krydser Ringstedbanen - det ville da være noget der kunne trække bilister fra KøgeBugt-motorvej over i banen. Men efter at have set byggeriet, ligger Ringstedbanen ret dybt, og overhalingssporene ville kræve yderligere jordarbejder.

  • 1
  • 0