Regeringen beskyldes for nøl på CO2-fangst: Kan levere kæmpe klimabidrag i 2030

Plus11. oktober 2021 kl. 03:2312
Regeringen beskyldes for nøl på CO2-fangst: Kan levere kæmpe klimabidrag i 2030
ARC på Amager Bakke lader til at blive de første med fuldskala CO2-fangst. Men biogas-branchen kan levere mindst ligeså meget i 2025. Illustration: Christoffer Regild.
Alene opgradering af biogas kan fordoble regeringens forventede fangst i 2025. I 2030 kan CO2-fangst potentielt stå for en fjerdedel af de nødvendige reduktioner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er realistisk og muligt at nå langt længere end regeringens køreplan for CO2-fangst og lagring, som lige nu står til at reducere landets udledninger med 0,4 millioner ton i 2025 og 0,9 millioner ton i 2030.

Og vel at mærke for en lavere skyggepris end tilsvarende egentlige reduktioner andre steder i samfundet. Det mener klimatænketanken Concito, som udpeger flere områder hvor fangsten kan blive langt mere ambitiøs.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
15. oktober 2021 kl. 20:52

Hvordan kan iøvrigt fornuftige mennesker som Carsten Capion overhovedet nævne Direct Air Capture. Det er et interessant emne - men det kræver ufatteligt meget el ift. naturens eget kredsløb i form af biomasse, som "helt gratis" opfanger CO2. Det skal også ses i relation til, at vi har vanvittig meget behov for el fra vind/sol til direkte eldrift af transporten samt til P2X.

Benytter vi så samme biomasse intelligent - dvs. til primært elfremstilling når de fluktuerende teknologier i form af vind og sol fejler - ja - så kan vi med oxyfuel teknologi stille og roligt direkte "arkivere" biomassens CO2 med CCS teknologi dybt under jorden - det hedder "Carbon negative emissions". Ilten får vi "gratis" fra flere af de mange elektrolyseanlæg som er på vej. Mest intelligent vil det være, hvis man etablerer elektrolyseanlæggene ved siden af et eller to store nye biomasse kraftværker, som kun har til formål at producere strøm, når resten "fejler". Det hænger sammen økonomisk!

I samme forbindelse - drop ethvert nyt biomasse værk - det hænger ikke sammen at etablere biomasse varmeværker, dertil er biomassen for værdifuld. Det gælder også såkaldte biomasse kraftvarmeværker, hvor elvirkningsgraderne ligger et godt stykke under 35%. Disse værker kan fint få en biomasse afgift startende med fuld afgift ved ingen elproduktions og nedtrappet frem til virkningsgrader på ca 42%, hvor afgifterne skal være nul.

11
12. oktober 2021 kl. 21:00

MF - og hvad skulle det så være? A-kraft er det ikke</p>
<p><a href="https://theecologist.org/2015/feb/05/false..">https://theecologist.org/…;.

Jo da, det er netop Akraft:

https://proryv2020.ru/en/news/rezultaty-zyatc-obsudili-na-magate/

"Inden for rammerne af den 65. samling af IAEA's generalkonference, den 22. september, i ansigt til ansigt og online formater, blev der afholdt en sidebegivenhed "Ny teknologisk platform-vejen til grøn energi", hvor førende russere og eksperter inden for lukket atombrændstofcyklus, herunder repræsentanter for State Corporation Rosatom og udenlandske partnerorganisationer i IAEA samt lederne af Proryv -projektområdet diskuterede resultaterne af udviklingen i Rusland og verden af teknologier til lukning atombrændstofcyklus baseret på hurtige reaktorer. "

"Han bemærkede, at uden atomkraftproduktion er det umuligt at opfylde forpligtelserne til at reducere skadelige emissioner til atmosfæren. Hvis vi tager højde for hele livscyklussen, så er atomkraft i form af den mindste mængde emissioner sammenlignelig med vedvarende energikilder.

Donghui Jang, direktør for afdelingen for hurtige eksperimentelle reaktorer ved China Institute of Atomic Energy (CEFR, CIAE), præsenterede programmet for den teknologiske udvikling af to-komponent atomkraft. Programmet forudsætter dekarbonisering af Kina's energisektor inden 2060; for at implementere denne strategi planlægger Kina at øge atomproduktionen og bygge både termiske og hurtige reaktorer i fremtiden. Donghui Jan udtrykte sin intention om at udvide og udvikle internationalt samarbejde om hurtige reaktorer med Rusland, Republikken Korea, Frankrig og USA.

IAEAs repræsentant Brian Boyer talte om det internationale projekt om innovative atomreaktorer og brændstofcyklusser (INPRO). Inden for rammerne af dette projekt modtager deltagerne bistand i udviklingen af nye teknologiske retninger inden for innovative reaktorer, brændstofcyklusser og institutionelle tilgange, der bidrager til en bæredygtig udvikling af atomkraft.

Ved afslutningen af mødet kom deltagerne til en fælles konklusion - udviklingen af to -komponent energi, med VVER -teknologi og hurtig neutronreaktorteknologi og overgangen til en ny teknologisk platform med en lukket atombrændstofcyklus, opfylder målene for garanteret atomkraftsikkerhed, sikrer minimering af atomkraftaffald, reduktion af kuldioxidemissioner, hvilket igen vil gøre det muligt for atomkraftproduktion at styrke sin position som en miljøvenlig, vedvarende teknologi i verden."

10
12. oktober 2021 kl. 20:45

En artikel med samme overskrift, billede af ARC og indledning optræder nu (siden 12. okt 2021 05:00) bag GridTech´s ekstra-betalingsmur. Sådan forvirrende "artikel-flytteri" motiverer ikke just til yderligere kommentering i denne debat, selvom der næppe opstår en væsentlig parallel debat bag betalingsmuren. Hvis man - med tvivlsomme argumenter - ønsker at promovere en evighedsmaskine, eller basche biokraftvarme overfor vore politikere og andre beslutningstagere, med afsæt i IDA´s troværdighed, men uden den store risiko for, at nogen gør anskrig, er GridTech således en fin mulighed.

I den aktuelle artikel bude det være oplagt at nævne muligheden for deponering af endog meget store mængder kulstof i form af både bio-koks og CO2, baseret på op imod 3 - 4 GW effektivt backup-ydende central biokraftvarme på ellers både klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter.

Men som det fremgår af knapperne midt på siden: https://pro.ing.dk/gridtech/om-gridtech er biokraftvarme ikke en af de hele ca. 20 og til dels meget specifikke VE-teknologier, som GridTech gerne skriver (positivt) om. GridTech synes - også således vurderet - i høj grad søsat i et forsøg på at lave journalistisk forretning på at gøre VE til en avissælgende krig mellem fluktuerende og brændselsbaseret elproduktion, selvom det synes oplagt at kombinere, og da ikke mindst hvis klimaet haster.

Hvorfor skal bl.a. IDA-medlemmer, der arbejder med bio-kraftvarme, fortsat affinde sig med at blive modarbejdet af et sådant skævt (/meget lidt neutralt) og overdrevet forretningsdrivende "mediehus" i IDA´s regi?

8
12. oktober 2021 kl. 11:53

PLANT. SKOV.

Hvorfor bruge energi på at opfange CO2 når naturen har sit helt eget system til netop dette, som ovenikøbet bidrager til biodiversitet, luftkvalitet osv i processen.

Undertiden kan man ennda høste nyttigt byggemateriale og således lagre CO2 som træværk i vores byggerier.

Hvorfor det er blevet tabu at snakke om plantning af skov til fordel for mere eksotiske teknologiløsninger begriber jeg ikke... nogen der kan forklare mig hvad det er jeg har misset?

7
11. oktober 2021 kl. 18:32

Håbløst ikke at tale mere pris per ton CO2 - den skal ned hvis det skal give mening og det sker ved investering i forskning og anvendt teknologi!

5
11. oktober 2021 kl. 15:49

Med de tal som kommer fra det norsk danske CO2 fangst projekt, er det da ekstremt fornuftigt at holde den dødssejler nede. Økonomien er jo himmelråbende dårlig, og CO2 fangst med biologien som primusmotor og lagring som kul kan gøres til helt andre priser, og med energioverskud.

4
11. oktober 2021 kl. 15:12

Jeg vil gerne se hvor mange af pengene fra en CO2 afgift der bruges til CCS. Når først pengene er i statskassen er der sikkert mange som efterspørger dem til andre formål.

3
11. oktober 2021 kl. 14:42

At fortsætte med at brænde en masse af, som udsender CO2 i store mængder. Derefter at opfange lidt af den CO2 og genbruge den sammen med noget nyt, som udsender store mængder CO2.

Hvornår holder vi så op med at brænde noget, der udsender CO2? Hvad med de mange tusind gigatons CO2 som vi har brændt af? Skal de så også opsuges og af hvad.

Biomassen vi brænder af får jo ikke fjernet CO2 når vi bliver ved med at brænde den, igen og igen.

Skal vi ikke bygge noget som kan yde CO2 fri energi, til at dække vores samlede behov?

2
Journalist -
11. oktober 2021 kl. 10:15
Journalist

Tak Knud. Jeg har rettet.

Gode hilsener Andreas

1
11. oktober 2021 kl. 10:06

"Frem mod 2030 skal CO2-fangsten fra biogas levere 1,5 million ton, affaldsforbrændingerne stå for sammenlagt to ton, og industrien fange endnu 1,5 million ton." Mon ikke affaldsforbrændingerne kan klare bare lidt mere???