Regeringen beskatter det forkerte fedt

Regeringen beskatter det forkerte fedt

Kritikken hagler ned over regeringens kommende fedtskat, fordi den på væsentlige punkter direkte bryder med kostanbefalingerne.

'Spar på fedtet. Det usunde fedt kommer fra kød og mejeriprodukter.'

Sådan konkluderer de danske myndigheder på altomkost.dk, når de skal vejlede os i at spise sundt.

Alligevel er fedt fra lige præcis mælk og kød undtaget fra den fedtskat, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har aftalt at indføre.

Ost er sundt, men skal - modsat andre mælkeprodukter - beskattes. Piskefløde med 38 pct. fedt slipper for afgift, mens Cremefine med 15 pct. fedt bliver pålagt en afgift.

Det skyldes, at der også er gavnlige egenskaber ved mælk, og at Skatteministeriet har skønnet, at det bliver for besværligt at indføre en afgift på fedt fra dyr.

Men undtagelserne får ernæringsforskere og organisationer til at liste stribevis af eksempler på, at fedtskatten kommer til at virke stik imod hensigten og gøre vores kost mere usund.

Skat på sund ost

Lektor Tine Tholstrup, Institut for Human Ernæring, fremhæver ost, der modsat de flydende mælkeprodukter skal have en fedtskat.

»Ost har vist sig ikke at øge det skadelige kolesterol i blodet og er i mange henseender betydeligt sundere end snacks, sukkerprodukter og spegepølse,« siger hun.

Hendes kollega, professor Arne Astrup, fremhæver blandt andet fløde. Piskefløde slipper for afgift, mens vegetabilske alternativer, for eksempel sojafløde, bliver pålagt afgift. De indeholder godt nok mindre mættet fedt, men dog noget. De vil derfor blive dyrere, og på den måde kan fedtskatten føre til, at danskerne ender med at spise mere mættet fedt fra den afgiftsfritagede piskefløde.

Det eksempel har Margarineforeningen regnet på i sit høringssvar til det lovforslag, som Skatteministeriet sendte i høring i august. Foreningen konstaterer, at Cremefine, en sovsejævner med 15 procent fedt, vil blive pålagt en afgift på 1,20 kroner pr. liter. Piskefløden med 38 procent fedt, der slipper for afgift, burde have haft en skat på 6,05 kroner, hvis det alene gjaldt indholdet af mættet fedt.

Afgift på fedtfattig is

En lang række organisationer harcelerer over, at fedtskatten rammer helt tilfældigt. Dansk Industri, Dansk Erhverv og Margarineforeningen fremhæver, at en række fødevarer, som bærer Fødevareministeriets nøglehulsmærke, fordi de er særligt sunde, vil blive pålagt fedtskat. Mange produkter, der er for usunde til at kunne få mærket, slipper derimod for skat.

»Det er forvirrende for forbrugerne, hvis de officielle kostanbefalinger ikke harmonerer med en afgift, når afgiften nu er indført som en sundhedsafgift,« siger chefkonsulent Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv.

Fødevaregiganten Unilever supplerer med eksempler på, at de mest fedtfattige is på markedet skal betale afgift, mens mere fedtholdige produkter slipper.

Desuden påpeger både industrien, købmænd og en lang række producenter af fødevarer, at danskerne kommer til at spise mere animalsk og dermed mættet fedt. Da det er fritaget for afgift, vil det erstatte de vegetabilske fedtstoffer i en lang række produkter.

»For en lang række produkter vil det være muligt at substituere det vegetabilske fedt med fløde eller animalsk fedt, hvilket både vil diskriminere brugen af vegetabilske fedtstoffer og medføre en forværring af produkternes sundhedsprofil. Konsekvensen er, at danskerne indtag af mættet fedt øges i stedet for at blive reduceret,« lyder det fra Dansk Industri. Og Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv, uddyber:

»Pomfritter vil blive stegt i dyrefedt, og der vil komme svinefedt i citronmånerne,« siger hun.

Slut med sundere leverpostej

Dansk Industri forudser desuden, at den vegetabilske olie i dressinger bliver erstattet med mælkefedt, som ikke har afgift, ligesom udviklingen af f.eks. leverpostej med mindre mættet fedt vil stoppe. Postejen bliver for dyr, når kunderne skal betale skat af de vegetabilske fedtstoffer.

Samlet stiller både eksperter, industri og butikker sig yderst skeptiske over for, om fedtskatten vil gøre danskerne sundere, selv hvis forudsætningen om, at mættet fedt giver os hjerte-kar-sygdomme er rigtig. Det tyder den seneste forskning på ikke er tilfældet.

»Der skal laves meget om på den model, som vi blev præsenteret for i august, før jeg tror på, at vi bliver mere sunde af fedtskatten,« siger Lotte Engbæk Larsen.

Regeringen har endnu ikke fremlagt sit lovforslag for Folketinget, selv om fedtskatten skulle have været indført i sommeren 2010. Skatten ventes at indbringe en milliard kroner årligt.

Kommentarer (9)

generelt bare at regeringen jo har et penge-problem, gundet deres skattestop, og blot finder på en masse, forholdsvis tilfældige, afgifter; for at spædde til kassen?

  • 0
  • 0

Endnu en tåbelig i "Skrivebordsfremstillet" skat, der helt tydeligt viser, at de der fabrikerer noget sådant -og kalder det sundhedsfremmende-ikke har en klap forstand på, hvad de beskæftiger sig med. Tag til Sverige eller Tyskland og køb deres skattefrie mejeriprodukter, og endda med lavere moms.

  • 0
  • 0

Hvis det faktisk var et sundheds problem man ville løse, ville en skat på sukker være mere effektiv end på fedt. Kroppen optager det fedt vi spiser ret dårligt(mener jeg læst noget med 0,5% af det fedt vi spiser bliver optaget hos en normal person), mens et højt sikkerindtag øger optagelsen af fedt og er direkte skyld i at flere kalorier bliver lagret i fedtcellerne.

ifg ny forskning:

Når vi spiser kulhyrat holdig mad stiger vores blodsukker og dette aktiverer et regulator protein kaldet ChREBP som stimulerer omdannelsen af sukker til fedt og dette fedt bliver lagret i fedtdepoterne.
Når blodsukkeret bliver lavt bliver et andet regulator protein aktiveret kaldet PPARa, dette protein stimulerer fedtforbrændingen.

Forskere på syddansk universitet har man fundet ud af at når ChREBP er aktivt falder mængden af PPARa og nu kunne man godt forestille sig at fordi vi i flere årtier har haft et højt dagligt sukkerindtag så har vi selv sørget for at kroppen bliver ude af stand til at deaktiverer ChREBP og dermed har vi avlet os frem til en smadret fedtforbrænding, hvilket kunne forklarer hvorfor folk som er overvægtige har svært ved at tabe sig igen, selv med intensiv motion og kalorielet kost.

  • 0
  • 0