Regeringen: Alle danske forskningsartikler skal være frit tilgængelige

Kommer det også til at gælde for universitetsafhandlinger? Er disse lavet i samarbejde med virksomheder, bliver de jo indimellem stemplet som fortrolige. Dette giver mening, hvis det er noget virksomheden vil holde konkurenterne fra. Hvis man fjerner den mulighed, fjerner man formentlig bare projekter af den karakter.

Bortset fra det, så synes jeg at det lyder som et rigtig godt princip. Er stor tilhænger af at dele viden, så meget som muligt.

Kommer det også til at gælde for universitetsafhandlinger? Er disse lavet i samarbejde med virksomheder, bliver de jo indimellem stemplet som fortrolige.

Hvis firmaet betaler hele udgiften er der ikke noget problem i at resultatet er fortroligt.

Vi har hørt det mange gange før. "Vi vil have mere for vores forskningskroner". At alle skal have fri adgang til al offentlig finansieret forskning er både sympatisk, logisk og god new-speak. Det er den sædvanlige politiker-snak uden hold i virkeligheden.

Det er et klassisk forslag der, hvis det gennemføres, vil have alvorlige følger for en lang række mekanismer i forsknings-verdenen og medføre modkrav om gennemgribende lovændringer. Samtidig vil det medføre at kvaliteten af al forskning vil falde ganske betragteligt.

Argumentet for open acces er at det offentlige i forvejen har betalt, og forskningen dermed er alle mands eje. Det er fuldstændig korrekt. Men når vi betaler for adgang til tidsskrifter med danske forskeres forskningsresultater, så er der IKKE tale om at vi betaler dobbeltpris for forskningen. Det er ganske enkelt en fordrejning af sandheden, der reelt er manipulerende løgn og bedrag.

Det man betaler for er en så vidt mulig garanti for forskningens kvalitet. En peer review proces er dyr og tager lang tid. Det mest presserende problem med open acces journals er den utroligt ringe publicerings-kvalitet, der i alt for mange tilfælde ikke er udsat for nogen form for peer review proces. Open access har med andre ord lukket op for en lind strøm af publiceringer af helt urimeligt dårlig kvalitet.

Det er så grelt at der på universiteterne i dag er en standing joke om at man holder sig tilbage med at publicere for "ikke at bidrage til den almindelige eksisterende forvirring derude".

Nu kan man sige meget om peer review processer, og indrømmet så er meget af det lige til at lukke op og skide i. Men for de højest rangerede journals er processen effektiv, og den giver som udgangspunkt en garanti for at det publicerede har en kvalitet, der rent faktisk er værd at betale for.

Som forsker er jeg underlagt pligt til at publicere. Jeg bliver ganske enkelt målt kvantitativt på hvor mange BFI point jeg samler sammen, og de højest rangerede journals giver flest. De højest rangerede journals har nemlig en omfattende peer review proces. Det koster penge. Det giver kvalitet.

Langt de fleste gratis open acces journals giver ingen point. Og med god grund. Man kan i mange tilfælde indsende en ostemad og få den publiceret.

Hvis jeg som dansk forsker skulle forlange af en international top journal at mit paper skal være open acces i deres betalingsjournal, ville jeg aldrig få et eneste paper optaget. De vill sandsynligvis afvise mig per automatik næste gang jeg henvender mig.

Så derfor kære Sophie, så længe du måler mig på BFI point, kan du forsøge at gennemføre dit lovforslag alt det du lyster. Det bliver aldrig praksis.

/P

Som en kommentar, der ligger ud over de helt åbenlyse problemer med forslaget, kan jeg lige tilføje, at enhver - uanset nationalitet, køn, uddannelse og øvrig social status - kan sætte sig ind på et hvilket som helst universitets-bibliotek og gå ombord i alle de artikler det enkelte bibliotek har adgang til.

Man har med andre ord samme adgang som forsknings-personalet har.

Og det er gratis for alle!

/P

Det lyder som om der skal laves en del om i forskningsverdenen, udover offentlighedsaspektet.

Som forsker er jeg underlagt pligt til at publicere. Jeg bliver ganske enkelt målt kvantitativt på hvor mange BFI point jeg samler sammen, og de højest rangerede journals giver flest. De højest rangerede journals har nemlig en omfattende peer review proces. Det koster penge. Det giver kvalitet.

Langt de fleste gratis open acces journals giver ingen point. Og med god grund. Man kan i mange tilfælde indsende en ostemad og få den publiceret.

Det overrasker sikkert mange at vi betaler forskere for at publicere en ostemad.

Nu kan man sige meget om peer review processer, og indrømmet så er meget af det lige til at lukke op og skide i.

Ligesom det sikkert også overrasker at forskere kun laver kvalitet, hvis de bliver ovevågede af et peerreviewsystem, der i bedste fald ikke er direkte dårligt!

Det er lidt underligt at forlange at alt offentligt ansatte udgiver skal vaere tilgaengeligt for alle uden beregning.

Betyder det at Eske Willerslevs Rosenkjaerforedrag skal kunne podcastes uden at betale licens? Er kronikker og laeserbreve udgivet i aviser nu public domain hvis de er skrevet af universitetsansatte?

Ville "Oproer Fra Midten" vaere til gratis download hvis den udkom i dag?

Hvor sympatisk ideen end lyder saa er der noget der ikke helt passer.

En peer review proces er dyr og tager lang tid.

Det ville være fint, hvis andre forskere søgte bevillinger til at lave et peer review på andres artikler. Det betaler jeg med glæde min skat til.

Og det er gratis for alle!

Og så for et fattigt universitet i den tredje verden. Jeg tror du mener alle i Danmark.

Jeg mener at vi bør forske for menneskehedens bedste og ikke for Danmarks bedste.

Langt de fleste gratis open acces journals giver ingen point. Og med god grund. Man kan i mange tilfælde indsende en ostemad og få den publiceret.

Ja. Der er så mange nye open access journals på markedet at man ikke kan finde den ene der rent faktisk har reelle hensigter og en ordentlig peer review process.

Jeg er dog optimistisk på længere sigt. På kort sigt så kan det være at universiteterne ind imellem må bide i det sure æble og betale fx $2500 for at en artikel i en top journal bliver open access.

Til Per Hansen og Ulrik Nyman:

Jeg er sikker på at vi godt kan blive enige om at median open access tidsskriftet er af ringere kvalitet end median betalingstidsskriftet.

Men det er jo ikke fordi der mangler kvalitetstidsskrifter med open access. Højt på listen, og også på BFI listen, finder man diverse PLoS tidsskrifter. Nu ved jeg ikke hvilke felter I arbejder indenfor, men for at hoppe lidt rundt i forskellige brancher kan også nævnes Living Reviews in Relativity, Molecular Systems Biology, European Cells and Materials, Nucleic Acids Research og Haematologica. Alle har en Impact Factor (ja ja, den kan vi diskutere en anden gang) over 6 (2012 tal). Jeg ved dog ikke hvilke af disse der står på BFI listen. Javist, det er hverken Science, Nature eller The Lancet, men ganske respektable er de dog.

Når det så er sagt så kan pengene jo kun bruges én gang, så hvis de skal bruges på at publicere så bliver de ikke brugt på at forske. Forhåbentlig vil det så på lang (meget lang) sigt betyde at man (eller biblioteket i hvert fald) også sparer mange penge på at købe sig adgang til tidsskrifter.

Læg mærke til, at de vil satse på grøn open access, hvor artiklerne stadig bliver udgivet i de gammeldags tidsskrifter, men parallellet også bliver lagt op på en server med gratis adgang. Et eksempel på, at det kan fungere godt, er inden for fysik og astronomi, hvor en meget stor procentdel af de publicerede artikler er tilgængelige på arxiv.org. Når det er sagt, har nogle af forlæggerne en ganske høj profitmagin (eksempler her), og modsat hvad mange mennesker tror, bliver referees ikke betalt af forlæggeren, men derimod af deres universitet og dermed for vores vedkommende indirekte af staten eller forskningsfonde. Derfor er der i høj grad tale om, at vi betaler dobbelt for forskning som systemet er i dag.

Det er en spareøvrlse der ender med enten døden for videnskabelig litteratur (ie. Det koloenorme havregrødsgrå clusterfuck der hedder plosone)... Men det er for fristende da England allerede har indført det krav.

Men man kan lave open access uden plosone... Mange journals lader en købe det for en acceptabel mængde penge.

Så får man både etablerede review processer OG open access OG udgivelse i journals med høj impact factor.

Men det er ikke kompatibelt med at dette er en spareøvelse. Dvs. På lang sigt vil man reducere udgiften til journals på videnskabelige biblioteker til nul...

Skam jer politikere!

Så derfor kære Sophie, så længe du måler mig på BFI point, kan du forsøge at gennemføre dit lovforslag alt det du lyster. Det bliver aldrig praksis.

Nu erindrer jeg at en del offentlig forskning der laves til ministerier holdes hemmelig, de har jo lige indført (manglende) offentlighed i forvaltningen. Er det kun mig der ser en "bommert" fra ministeren? Eller står nogle embedsfolk og ministeren (langt) over loven?