Regeringen: Alle danske forskningsartikler skal være frit tilgængelige

Regeringen: Alle danske forskningsartikler skal være frit tilgængelige

Senest i 2022 skal alle borgere have fri og gratis adgang til alle videnskabelige artikler, der beskriver resultatet af offentligt finansieret forskning.

Allerede i 2017 skal 80 procent af alle videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner være frit tilgængelige fra digitale online-arkiver. Fra 2022 skal det gælde samtlige danske forskningsartikler.

Sådan lyder målsætningen i en ny national strategi for open access, som uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R) netop har præsenteret.

Læs også: I USA skal der være fri adgang til forskningsresultater efter ét år

I dag skal man betale for at få adgang til forskningsartikler, der publiceres i vigtige videnskabelige tidsskrifter som Nature og Science, men det skal altså være anderledes i fremtiden - i hvert fald når det gælder forskning, der er finansieret af det offentlige og/eller af private fonde.

»Når for eksempel den praktiserende læge og gymnasielæreren frit kan læse sig til den nyeste viden på deres område, kan vi få bedre behandling og undervisning, der bygger på den seneste forskning. Derfor er det helt klart for mig, at forskningsresultater skal være synlige og tilgængelige for alle. Vi investerer hvert år mange penge i forskning, og de investeringer skal komme hele samfundet til gode,« udtaler Sofie Carsten Nielsen i en pressemeddelelse.

Nu skal en styregruppe bestående af 16 repræsentanter fra universiteter, fonde og biblioteker så i gang med at finde ud af, hvordan målene kan nås.

Læs også: Halvdelen af alle videnskabelige artikler kan læses gratis

I strategien opereres der med to forskellige former for open access, der kaldes den gyldne og den grønne model. I den gyldne model udgives de videnskabelige artikler i open access-tidsskrifter, hvor alle artikler med det samme er frit tilgængelige online.

I den grønne model, som regeringen først og fremmest satser på, publiceres artiklerne i betalingstidsskrifter, men parallelt hermed publiceres de også i et gratis online-arkiv - eventuelt efter en karensperiode ifølge aftale med betalingstidsskriftet.

Det understreges, at open access ikke må undergrave kvaliteten af artiklerne, der stadig skal igennem en proces, hvor de bedømmes af fagfæller, før de publiceres (peer review). I øvrigt skal der ikke lovgives om open access - i stedet skal målene opnås ved samarbejde mellem relevante aktører, som det hedder i strategien.

Kommentarer (13)

Kommer det også til at gælde for universitetsafhandlinger? Er disse lavet i samarbejde med virksomheder, bliver de jo indimellem stemplet som fortrolige. Dette giver mening, hvis det er noget virksomheden vil holde konkurenterne fra. Hvis man fjerner den mulighed, fjerner man formentlig bare projekter af den karakter.

Bortset fra det, så synes jeg at det lyder som et rigtig godt princip. Er stor tilhænger af at dele viden, så meget som muligt.

  • 0
  • 0

Vi har hørt det mange gange før. "Vi vil have mere for vores forskningskroner". At alle skal have fri adgang til al offentlig finansieret forskning er både sympatisk, logisk og god new-speak. Det er den sædvanlige politiker-snak uden hold i virkeligheden.

Det er et klassisk forslag der, hvis det gennemføres, vil have alvorlige følger for en lang række mekanismer i forsknings-verdenen og medføre modkrav om gennemgribende lovændringer. Samtidig vil det medføre at kvaliteten af al forskning vil falde ganske betragteligt.

Argumentet for open acces er at det offentlige i forvejen har betalt, og forskningen dermed er alle mands eje. Det er fuldstændig korrekt. Men når vi betaler for adgang til tidsskrifter med danske forskeres forskningsresultater, så er der IKKE tale om at vi betaler dobbeltpris for forskningen. Det er ganske enkelt en fordrejning af sandheden, der reelt er manipulerende løgn og bedrag.

Det man betaler for er en så vidt mulig garanti for forskningens kvalitet. En peer review proces er dyr og tager lang tid. Det mest presserende problem med open acces journals er den utroligt ringe publicerings-kvalitet, der i alt for mange tilfælde ikke er udsat for nogen form for peer review proces. Open access har med andre ord lukket op for en lind strøm af publiceringer af helt urimeligt dårlig kvalitet.

Det er så grelt at der på universiteterne i dag er en standing joke om at man holder sig tilbage med at publicere for "ikke at bidrage til den almindelige eksisterende forvirring derude".

Nu kan man sige meget om peer review processer, og indrømmet så er meget af det lige til at lukke op og skide i. Men for de højest rangerede journals er processen effektiv, og den giver som udgangspunkt en garanti for at det publicerede har en kvalitet, der rent faktisk er værd at betale for.

Som forsker er jeg underlagt pligt til at publicere. Jeg bliver ganske enkelt målt kvantitativt på hvor mange BFI point jeg samler sammen, og de højest rangerede journals giver flest. De højest rangerede journals har nemlig en omfattende peer review proces. Det koster penge. Det giver kvalitet.

Langt de fleste gratis open acces journals giver ingen point. Og med god grund. Man kan i mange tilfælde indsende en ostemad og få den publiceret.

Hvis jeg som dansk forsker skulle forlange af en international top journal at mit paper skal være open acces i deres betalingsjournal, ville jeg aldrig få et eneste paper optaget. De vill sandsynligvis afvise mig per automatik næste gang jeg henvender mig.

Så derfor kære Sophie, så længe du måler mig på BFI point, kan du forsøge at gennemføre dit lovforslag alt det du lyster. Det bliver aldrig praksis.

/P

  • 3
  • 4