Regeringen afsætter 27,5 millioner til udvikling af droneteknologi

Uddannelses- og Forskningsministeriet afsætter 27,5 millioner kroner til udvikling af droneteknologi, der skal komme dansk erhvervsliv inden for blandt andet landbrug, transport, byggeri og energi til gavn. Finansieringen er et led i Danmarks Dronestrategi, der blev præsenteret i september. Det er fire af de otte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) samt de to innovationsnetværk Robocluster og InnoPro, der skal dele midlerne.

Læs også: Dansk dronestrategi: En dronelufthavn og 30 millioner til forskning

GTS-institutterne er private institutioner, der skal opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. Institutterne skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Innovationsnetværkene samler forskere, virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe innovation og vækst og er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. De 27,5 millioner kroner skal bruges på i alt fire projekter i løbet af 2017 og 2018.

Minister: Droner er fremtiden

Selv om droner allerede bruges til eksempelvis bygnings- og brandinspektion samt overvågning af landbrug og vandløb, bliver teknologien kun mere udbredt i de kommende år, mener uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Læs også: Droner finder lækager i fjernvarmerør

»Droner er fremtiden. Det er en teknologi, vi allerede i dag har gavn af, men potentialet er til meget mere. Droner hjælper os med at løse opgaver bedre og mere sikkert, men de kan også danne grobund for øget produktivitet og nye arbejdspladser. Derfor mener jeg, det er et område, vi skal prioritere politisk. Det har vi allerede gjort med vores dronestrategi fra sidste år og nu igen med de nye penge til området,« siger Søren Pind ifølge en pressemeddelelse.

Danmarks Dronestrategi består af seks ambitioner bundet op på 23 konkrete initiativer, der skal styrke Danmarks position inden for udvikling og brug af droneteknologi. Blandt andet blev der bevilget 30 millioner forskningscentre på Syddansk, Aalborg og Aarhus universiteter, som tilsammen udgør en national droneforskningsinfrastruktur ved navn UAS-ability.

Finansiering af droneforskning på GTS-institutterne og i innovationsnetværkene blev også nævnt i strategien, men det er altså først nu, at der er blevet sat tal på, hvor mange penge det drejer sig om.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om jeg begriber hvorfor staten skal betale for udvikling af den slags

Fjernstyrede flyvemaskiner har været opfundet i mange år. Hvis nogen mener de bør være bedre må de jo bare selv gå igang.

  • 3
  • 0

Der er allerede udviklet mange typer droner, også de autonome af dem. Har regeringen fået troen på at vi skal starte med at udvikle den dybe tallerken? Eller er det mere at staten ønsker et statsmonopol på droner, så private ikke får adgang til teknologien?

  • 0
  • 0

Fandt lige over denne artikel, og synes principielt, det er spændende og godt, at der forskes i droneteknologi.

MEN findes der ikke allerede alverdens droneteknologi, som vi bare ikke kan benytte grundet en alt for konservativ lovgivning på området? Der er masser af private aktører, som blot venter spændt på at sætte fart over droneteknologien, hvis blot lovgivningen imødekommer det.

Eksempler som disse: http://dromag.dk/mon-dronelevering-af-pizz... http://www.altomdata.dk/ghost-recon-wildla...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten