Regering: Teknologineutrale udbud skal skaffe de næste 1000 MW

Illustration: Ivan Kurmyshov / Bigstock

Regeringen vil sætte teknologineutrale udbud i gang i perioden 2020-2024, som skal skaffe godt 1000 MW grøn strøm billigst muligt fra solceller, landvind, kystnære havmølleparker samt bølge- og vandkraft.

Udbuddene skal afholdes i 2020-2024, og dét regner regeringen med at skulle betale 4,2 mia. kroner for i støtte.

Det fremgår af dagens Berlingske, og dermed fortsætter regeringen med at dryppe dele af sit energiudspil ud i pressen før et samlet udspil på torsdag.

Læs også: Analyse: Én stor havmøllepark kan langtfra indfri regeringens VE-mål

Med udbudsrunderne forventer man at kunne skaffe grøn strøm til samlet set 900.000 husstande.

Sammen med weekendens udmeldte havmøllepark på 800 MW, der kan forsyne 800.000 husstande med strøm, kommer man op på 6,8 TWh (4000 kWh pr husstand) eller 36 pct. af den mængde grønne strøm på alt 19 TWh, som i grove træk er nødvendigt i 2030, for at regeringen kan opfylde sit mål om 50 pct. vedvarende energi.

Læs også: Datacentre og billig el udfordrer energiaftale

Ifølge tallene fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets fakta-ark vil de nævnte teknologneutrale udbud øge Danmarks VE-andel med knap 2 procentpoint i 2030.

El fra biogas skal konkurrere med vind

De første teknologneutrale udbud i Danmark er allerede undervejs her i 2018 og 2019, men hvor de er designet til solceller og vindmøller, er hele buketten af teknologier nu nævnt i planerne for de nye udbud. Det er dog næppe realistisk, at bølgekraft kan konkurrere med landvind.

Læs også: Regeringen vil lade sol og vind slås på markedsvilkår

Interessant er det, at også elproduktion fra nye biogas- og biomasseanlæg nu skal kunne levere strøm til samme pris som udbudsprisen for at få del i støtten; de skal dog ikke direkte konkurrere i et udbud.

Ifølge direktør Frank Rosager fra brancheforeningen Biogasbranchen vil det betyde, at der ikke blive etableret nye biogasanlæg til elproduktion:

»Biogasanlæg bidrager jo både til forsyningssikkerheden samt til at løse nogle miljøopgaver for landbruget. Hvis det ikke bliver honoreret på en eller anden vis, så hænger regnskabet ikke sammen. Derfor ser vi frem til at studere det samlede udspil og planen for de ikke-kvotebelagte sektorer, hvor landbrugets CO2-udledning og opgraderet biogas skal behandles,« siger han.

Læs også: Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte

Oplægget rummer ikke noget om støtte til biogas-anlæg, der opgraderer biogassen til naturgas.

Unfair konkurrence med biogas og biomasse

Hos brancheforeningen Vindmølleindustrien er man også overrasket over, at biogas og især biomasse er kommet med ind under udbudspuljen på 4,2 mia. kroner over fem år.

Ifølge pressematerialet skal de to teknologier tilsyneladende ikke konkurrere direkte i udbuddet med solceller og landvindmøller:

Kurve over udbygning med vindkraft siden 2012 og frem til 2020. Gennemsnittet danner baggrund for regeringens bud på en udbygningstakt af ny VE-kapacitet. Illustration: Energi- forsynings- og klimaministeriet.

Læs også: Her er tallene: Ny aftale mere end halverer udbygningen af sol og vind på land

»Udbudspuljens størrelse er vi sådan set godt tilfredse med, men djævelen ligger jo i detaljen, og som vi læser fakta-arket, så kan der i praksis være tale om, at man giver en ’forlomme’ med prioritering af midler til biogas og biomasse, hvis de kan matche priserne,« siger politik- og analysechef Martin Risum Bøndergaard fra Vindmølleindustrien og tilføjer:

»Hvis teknologineutralitet er mere end en fin overskrift, skal man jo sikre fair konkurrence, og det er vi spændte på at se, hvordan man har tænkt sig med så forskellige teknologier. Bare for at give et eksempel er et biogasanlæg jo ikke i dag underlagt regler om værditabserstatning og køberetsordningen,« siger han.

Ifølge oplægget fra regeringen vil udbuddene bliver fordelt sådan, at de forventes at medføre en årlig udbygning svarende til den historiske udbygning, som ifølge regeringen ligger på 215 MW.

Læs også: Vind og sol-pulje barberes – pengene går til testmøller

Hvis udbuddene viser lavere priser end ventet, vil det medføre en større udbygning – og omvendt. Faktaarket oplyser ikke, hvilken budpris man har regnet med.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om et 1000MW atomkraftværk kunne byde ind? Det ville jo også kunne levere 2000MW varme til fjernvarmenettet.

  • 4
  • 10

Svend - nej!

I flg. Beslutningsforslag nr. B 103 - Folketinget 1984-85 - Blad nr 470: Folketinget pålægger regeringen at tilrettelægge den offentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at atomkraft ikke vil blive anvendt.

  • 10
  • 0

Om et 1000MW atomkraftværk kunne byde ind? Det ville jo også kunne levere 2000MW varme til fjernvarmenettet

Hvad var det der skete da et svensk atomkraftværk pludselig måtte gå af nettet, på grund af problemer med køling?

Det endte med at det meste af sydsverige, Sjælland Bornholm fik en af de største strømafbrydelser i nyere tid.

Små decentrale enheder er til enhver tid bedre egnet til sørge for forsyningssikkerheden, så man kan undgå at hele landsdele bliver ramt af strømafbrydelse. Hvis man så eventuelt også har batterier spredt ud i de enkelte områder, så vil mange borgere slet ikke blive berørt af en eventuel strømafbrydelse.

  • 8
  • 0

tak for dit svar. Jeg kendte ikke til kapacitetsfaktoren.

Når jeg spurgte som jeg gjorde, er det fordi, jeg ikke er særligt frisk i dag, og nogen gange tror jeg er ved at få Alzheimer.

Anyway, det, jeg ikke kan få til at stemme, er hvordan 800 x 10 i 6. delt med 800 x 10 i 3. kan blive andet end 1000. At gange det med en faktor på 0,45 gør bare regnestykket værre.

Eller med andre ord regnestykket er, så vidt jeg kan se, forkert med en faktor på 10

  • 0
  • 0

Tak for dit svar.

Det giver god mening, men det vil sige at man også opererer med en samtidighedsfaktor.

Det giver god mening at operere med en samtidighedsfaktor, men det eneste tidspunkt jeg bruger over 100 - 200 W er når jeg laver varm mad på et tidspunkt mellem 17 og 19 (vaskemaskinen står i ejendommens fællesvaskeri og varme kommer via fjernvarme).

Jeg ved ikke hvor meget mit komfur bruger, men det er heldigvis nemt at finde ud af med de nye elmålere, så det vil jeg holde øje med de nærmeste dage.

Ind til da vil jeg nøjes med at konstatere at de 800.000 husstande i hvert fald ikke skal lave mad på samme tid :-)

  • 0
  • 2

Nå, som sagt er jeg ikke så frisk i dag. Jeg havde glemt, at jeg jo bare kan logge ind hos mit elselskab og se hvad jeg bruger.

Jeg bruger typisk omkring 1 kW i timen 17 til 18 eller 18 til 19, og så kan jeg se, at jeg havde glemt, at jeg står op om morgenen, hvor jeg typisk bruger omkring 0,5 kW i den time, jeg står op :-)

Om aftenen ved jeg, at komfuret sjældent er tændt mere end en halv time, og om morgenen er forbruget over 10 til 15 min.

Ud over jeg takker for at få løftet lidt af sløret over min uvidenhed, så er det interessante vel, at de fleste mennesker, der læser at vindmølleparken forsyner 800.000 hustande, nok tror, at vindmøllerne leverer strømmen til 800.000 husstande, og det er i høj grad en sandhed med modifikationer.

  • 0
  • 0

Nej. Svend selvfølgelig kan atomkraft ikke bruges til opgaven:

Et 1000 MW aromkraftværk vil levere alt for meget energi i forhold til en vindmøllepark , da den har mindst dobbelt så høj kapacitetesfaktor.

"Singel point of failure" er kun et problem for atomkraft, som Harry Jensen skriver, men ikke for en vindmøllepark, der kun har et undervandskabel ført i land. Undervandskabler svigter aldrig og der har aldrig været problemer med transformatorstationer, i havvindmølleparker.

Fjervarme kapaciteten er, som du tydeligt kan se i debatten, fuldstændig irrellevant, da fjernvarmen skal og bør afvikles. At vi har et af verdens største fjernvarmenet, som vi stadig udbygger, og så vi har lagt hundreder af milliarder kroner i, er ikke af nogen betydning for debatten.

Sidst men ikke mindst, besluttede folketinget i 1984 at vi ikke skal bruge atomkraft, pg da der overhovedet ikke har været nogen teknisk udvikling på området, de sidste 34 år, så er det naturligvis en beslutning der skal fasholdes. I modsætning til fx menneskeretighederne som nogle gerne så fjernet fra dansk lovgivning.

Så du kan nok se, Svend, at dit forslag er totalt absurd!

  • 2
  • 5

Om et 1000MW atomkraftværk kunne byde ind? Det ville jo også kunne levere 2000MW varme til fjernvarmenettet.

Egentlig en skam at et atomkraftværk ikke kan byde ind, så ville vi kunne se hvor langt de ligger fra VE når alle omkostninger skal medregnes...

At udbuddet ikke er et samlet anlæg på 1000 MW, men mange mindre anlæg, der formentlig bliver fordelt rundt omkring i kongeriget og fordelt på både havvind, landvind og sol, er ikke noget problem for atomkraft... De laver jo bare mange mindre reaktorer til samme pris og samme effektivitet... At det skal være tilsluttet inden 2024, er heller ikke noget problem, det tager maksimalt 5 år at bygge et værk... alt inkl... At d kun har 2 til det første værk tages i drift er da ikke noget problem, de arbejder bare lidt hurtigere...

Så ja, gid atomkraft kunne byde ind... 5 reaktorer på hver 215 MW, fordelt i kongeriget, første enhed i drift i 2020, sidste i drift i 2024, og støtten skal naturligvis ikke overstige det som VE byder ind med, hverken i antal år eller i øre/kWh...

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten