Regering lover årelang kulegravning af vindmøllestøj
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regering lover årelang kulegravning af vindmøllestøj

Kan støjen fra vindmøller føre til forhøjet blodtryk, depression eller andre problemer med helbredet for de borgere, som bor tæt på møllerne? Det spørgsmål vil klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) sammen med miljøminister Ida auken (SF) besvare med en treårig undersøgelse af vindmøllestøj.

Det fremgår af et brev, som de to ministre har sendt rundt til landets borgmestre. Heri henviser ministre til, at vi i Danmark anno 2012 har opstillet 4.600 vindmøller, som har en kapacitet på 3.200 MW. Men vindmøller støjer og skaber bekymring i befolkning, og det vil ministrene nu forsøger at dæmme op for.

Undersøgelsen sættes i gang inden udgangen af 2013 og tager tre år at gennemføre. Projektet skal løbende vurderes af Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og en international ekspert i støj. Målet er endegyldigt at slå fast, om om depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og fødselsvægt påvirkes af støj fra vindmøller.

I dag måles støj fra vindmøller med en mikrofon, der er anbragt på en plade tæt jorden ved vindmøllen. Støjniveauet for naboerne beregnes ved at kombinere målingerne med vindhastighed og -retning.

De danske grænseværdier for støj fra møller minder ifølge de to ministre om reglerne i andre lande. Men fordi vi i Danmark ‘har en lang tradition’ med vindmøller, som der står i brevet, er støjspørgsmål nødvendigt at få fastlagt i detaljer. Det skal også gøres i sammenhold med de registre, som i forvejen ligger om danskernes sundhed.

Læs også: Forening: Nu behøver folk ikke frygte vindmøllestøj

Ingen lavfrekvent støj

I september 2013 slog ingeniørvirksomheden Grontmij Acoustica fast, at store vindmøller på 2 MW og derover ikke udsender forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små vindmøller. Den undersøgelse blev udført på støjdata fra 213 vindmøller. I 2008 slog akustikprofessor Henrik Møller fra Aalborg Universitet ellers fast, de store vindmøller førte til mere støj end de mindre.

Læs også: Professor: Kæmpemøller giver alt for meget lavfrekvent støj

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Undre mig over hvorfor undersøgelsen trækkes i langdrag.
Hvad er det der tager så lang tid ? eller er der kun en person til at lave undersøgelsen ?
3 år plus x antal halve år, til forsinkelser og at diskuterer og konkludere på resultatet.....
Det er ikke ok, for ingen af parterne

  • 0
  • 0

Undre mig over hvorfor undersøgelsen trækkes i langdrag.
Hvad er det der tager så lang tid ? eller er der kun en person til at lave undersøgelsen ?
3 år plus x antal halve år, til forsinkelser og at diskuterer og konkludere på resultatet.....
Det er ikke ok, for ingen af parterne


Først skal loven vedtages (og igennem 3. behandlingen) og derefter skal opgaven defineres i forhold til lovteksten og ansvarlige personer udpeges, samt at der lige skal findes dem der skal udføre selve opgaven (6-12 måneder)

Derefter skal teorien gennemgås og den mest korrekte målemetode skal fastsættes, samt der skal udvælges et sted man kan gennemføre målingerne og forhandles med lodsejere i det pågældende område (6-12 måneder)

Derefter skal måleperioden gennemføres og der skal formentlig måles under varierende vejrforhold og med uafhængige kontrolmålinger på samme sted, under tilsvarende forhold. Evt. skal der fortages samtidige målinger forskellige steder i landet og dette skal koordineres. (3-6 måneder) (Evt. ekstra forsinkelse hvis målingerne kun kan gennemføres om sommeren/vinteren pga. særlige forhold.)

Til sidst skal rapporten skrives, godkendes politisk og sendes til en uafhængig instans for kontrollæsning og vurdering af konklusion og der skal være tid til den efterfølgende politiske vurdering af konklusionen. Den trækker først helt i langdrag hvis konklusionen ikke svare til det politiske billede. (3-6 måneder)

Desuden, hvis der var nogen der gennemførte målingen på en måned, inkl. rapportskrivning og kontrollæsning, så vil første kritikpunkt være at det er "hastearbejde" og derfor sjusket igennem, eller at det er "bestilt arbejde" hvor de kendte konklusionen... Den lange behandlingstid giver en ide om at det er gennemarbejdet :)

  • 5
  • 0

Støjgener
Hvis ministeren og andre tvivlere ikke har tid til at tage en lille ferie i et af de heldigvis få støjhelveder, kan man opfordre dem til at gå ind i en kirke og bede organisten om at anslå to meget dybe og helt nærtliggende toner.
Det giver pulserende lavfrekvent støj (interferens), der er mere skadelig end en kontinuerlig støj fra ex. en motorvej.
Det behøver ikke at sætte det helt store apparat ind.

  • 2
  • 2

Citat fra overskrift :
En ny treårig undersøgelse skal slå fast, om støj fra vindmøller giver naboerne højt blodtryk, depression og andre helbredsproblemer.

Det UNDRER ikke, at det skal tage så lang tid ! Man er nødt til at finde nogle mennesker, der ikke fejler noget i ovennævnte retninger. De skal derefter flytte frivilligt ind i de pågældende områder, med de nævnte risici for at få ødelagt helbredet, hvorefter det skal konstateres, at de genererer de pågældende helbredsproblemer, samt ikke mindst at problemerne KUN skyldes vindmøllepåvirkningerne. En umulig opgave med mindre man er 'forsker' der udfører bestillingsarbejder.

IDIOTI af format, som fint passer med den til rådighed værende kapacitet. Kom ved gentagne bevidste fejl til at overvære TV-transmissioner af samråd.
Nå ja folket har jo valgt i en demokratisk flertalsafgørelse.
Dét kan man jo ikke gøre noget ved som enkeltperson.

Gud bevare Danmark. Forhåbentlig nogle år endnu.

  • 1
  • 2

Den oplagte mulighed må være, at hvor der ér planlagt landmølle(r) begynder man målinger ved at anbringe mikrofoner flere steder, i forskellige afstande fra mølleplaceringen, før møllen opstilles.

Mikrofoner anbragt både i, og over jorden, evt. også hos kommende naboer til møllen måler så, gennem måneder, den eksisterende støj på lokaliteten, og man sammenligner så disse måleresultater med målinger foretaget efter møllen eller møllerne er sat i drift.

Dette vil, formodentlig, giver mere retvisende resultater end en måling fra "en mikrofon, der er anbragt på en plade tæt jorden ved vindmøllen"

  • 1
  • 0

Den oplagte mulighed må være, at hvor der ér planlagt landmølle(r) begynder man målinger ved at anbringe mikrofoner flere steder, i forskellige afstande fra mølleplaceringen, før møllen opstilles.

Mikrofoner anbragt både i, og over jorden, evt. også hos kommende naboer til møllen måler så, gennem måneder, den eksisterende støj på lokaliteten, og man sammenligner så disse måleresultater med målinger foretaget efter møllen eller møllerne er sat i drift.


Desværre er støjmåling ikke så simpelt. Man kan fjerne støj ved at udsende støj som er i modfase med den støj man ønsker at fjerne. Det har den konsekvens at en opsat støjkilde et sted vil nedsætte støjen, mens den samme støjkilde et andet sted, vil forøge støjen. Så en støjmåling før og efter kan konkluderer at vindmøllen fjerner støj... men hvem siger at det ikke er stressende for kroppen hvis vi opholder os i et område helt uden baggrundsstøj?

Det bliver så slet ikke simpelt når man skal til at sammenligne med nogle sundhedsrisikoer for at udvikle særlige sygdomme. Reelt set skal man vel måle risikoen for at få en sygdom, hvis man bor tæt på en vindmølle og sammenligne med en kontrolgruppe som ikke udsættes for en tilsvarende støjbelastning. Desuden skal man kunne udelukke andre kilder til at sygdommen udvikles (kost, motion, luftforurening, stress på arbejdspladsen, skilsmisse m.m.). Med mindre der er en markant forhøjet risiko, så bliver det meget svært at bevise...

  • 1
  • 2

Det må være en misforståelse, at nogle mener, at der nu skal komme en ny støjundersøgelse. I de flere samråd med sundhedsministeren og miljøministeren, som ligger offentligt frem under videoer på ft.dk, blev der kun lovet en sundhedsundersøgelse, der skal støtte sig på registeroplysninger for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem bestemte sygdomme og naboskab til vindmøller. Ikke noget med at undersøge de mennesker, der allerede er blevet syge af at bo ved siden af vindmøller, ikke noget med at kontrollere, om støjberegningerne (der findes ikke individuelle målinger i borgernes huse) nu også er realistiske i forhold til lavfrekvent støj. Desværre. Miljøministeren Ida Auken mener, at man ikke kan måle støjen indenfor folks huse, fordi deres køleskab brummer for højt og ville overdøve målingen. Vindmøller er de eneste industrianlæg, der nyder regeringens beskyttelse. De skal ikke underkastes målinger, der kunne forhindre vindmøllers etablering. Ministrenes brev til borgmestrene lyder, som om undersøgelsen peger på et bestemt formål: At afkræfte en gang for alle, at der er en sammenhæng mellem støj fra vindmøller og borgernes sygdom. Egentligt et besynderligt udgangspunkt. Det burde lyde noget anderledes: "Nu vil vi undersøge grundigt og med hjælp af al specialviden, om støjen fra vindmøller måske kunne være en alvorlig fare for folkesundheden." Og så få målt støjen inde i folks husene, i stedet for at regne sig frem med variable formler, som er dybt problematiske, se sidste samrådsmøde med miljøministeren i december måned.

  • 2
  • 1

At man ikke bliver syg ved hjælp af støjmålinger?! Det må næsten kræve en befolkningsundersøgelse i ret stor stil for ikke at give "statistiske klumper" i resultaterne. Eller også må man sammenligne med folk der bor op til veje, kontra folk ude på bølandet.

Altså langt ude på landet, ikke som her, hvor min nabo får besøg af store fragtbiler/selv en overgang lod motoren køre i tomgang i halve timer. Det . med den der ekstremt ubehagelige dybe støj, der går langt. min anden nabo elsker at slå græs, det er skisme også irriterende at høre på!

Men at bevise, at folk ikke bliver syge, er nok rigtig svært!
Min egen erfaring er- at støj bliver meget mere generende i perioder med stress, depression og søvnløshed- så det kan blive svært at måle sig frem til, hvad der er årsag og virkning, og om det ikke er omvendt- uden en undersøgelse af folks generelle helbredstilstand- med og uden støj.

(Selv er jeg meget følsom for støj, der skal ikke mange lyde til- før det stresser, men jeg hører så også dårligt, og det er meget almindeligt for hørehæmmede, vi tåler ikke ret meget støj, så stresser vi, fordi "båndbredden" er smallere og fordi, vi måske har et generelt højere stressniveau pga af den dårlige hørelse. )

Mvh
Tine

  • 2
  • 1

Nogle mennesker skal leve i et støjhelvede og ødelægge deres helbred – i hvert fald deres psykiske helbred.
Skatteydere og forbrugerne skal bare betale.
Alt skal vige til ære for Danmarks nationalsymbol: Vindmøllerne.
Ingen tør sige det og ingen tør tænke på at man lige på den anden side af Øresund har billig og stabil elektricitet til både kraft og varme.
MEN
Nu har man heldigvis fået 3 år mere uden at skulle tage tyren ved hornene – Til den tid er der nogle andre der nok kan finde en ny undskyldning.

  • 1
  • 1

Ingen tør sige det og ingen tør tænke på at man lige på den anden side af Øresund har billig og stabil elektricitet til både kraft og varme modsat a-kraft

Over 800 kr/mwh se http://ing.dk/artikel/nyt-atomkraftvaerk-t... Horns rev og samsø vindmøllepark har produceret strøm til under 300 kr/mwh og yder meget og varierende produktion, modsat a-ktraft som yder konstant produktion hvor strømmen i store dele af produktionstiden skal skaffes af vejen..

Dansk eksport i vinterhalvåret se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

Dansk import i sommerhalvåret. http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

En vigtig faktor er den ubrugelige a-kraftstrøm som dumpes ud i markdet om sommeren fra sverige.

Om vinteren når der er brug for strøm så rækker kapaciteten i Sverige ikke og der må importeres fra de danske møller.

  • 2
  • 0

Den bitre sandhed er at det der så fint kalder vedvarende energi, kun er vedvarende med store udgifter til backup og på trods af mange påstande ikke er bæredygtigt uden tilskud.
Ganske vidst tales der om ”Den Store Omstilling”, men det bliver aldrig muligt at komme blot i nærheden af de fine mål før der skal gives nye tilskud under nye påskud.
I lande som Frankrig, Sverige og Findland og nu også Kina, Korea og Indien arbejdes der fremad mod billig atomkraft uden indblanding fra selvbestaltede eksperter.
Kina og Indien udvikler reaktorer baseret på thorium.
Korea eksporterer atomkraft medens Danmark eksporterer arbejdspladser.
I Sverige, lige på den anden side af Øresund, er der plads til tung industri med billig energi til både kraft og varme. Alt sammen uden forurening.
Tyskland har lukket flere velfungerende atomkraftværker – udelukkende af politiske grunde – Resultatet er dyr elektricitet og mere forurening fra nye kulkraftværker. Det er deres grønne omstilling.
I England skal man naturligvis sikre sig i hoved og røv fordi man er bange for at blive behandlet som i Tyskland.

  • 0
  • 2

Den bitre sandhed er at det der så fint kalder vedvarende energi, kun er vedvarende med store udgifter til backup og på trods af mange påstande ikke er bæredygtigt uden tilskud.

Du må ha' mig meget undskyldt det er da omkostningen til Backup til a-kraft som er bekostelig og det forhold at strømmen i perioder skal skaffes af vejen.

El-patronen til omsætning af overskud i nettet er sjovt nok udviklet i Sverige hvor overskud i nettet omsættes til fjernvarme om natten og når industrien ligger stille...

Vindkraft er kommerciel og betydelig billigere end a-kraft... At nogle mener at strømmen skal produceres med tilskud for at hælde penge i DONG's kasse er en anden historie

  • 1
  • 0

Det er naturligvis rigtigt at Danmark eksporterer energi om vinderen. Men det er fordi man har haget sig fast i kraftvarmeværker.
Som situationen er nu kan det ikke skjules at sådan halvdelen af den elektricitet, der produceres er baseret på forurenende brændsel.
Måske er jeg naiv når jeg sådan tror at målet for Danmark er at blive fossilfri med hensyn til både kraft og varme. Det vil kræve mange vindmøller og megen backup – mere end vi kan forvente fra norske vandmagasiner.
Mig bekendt er det kun vindmøllestrøm, der til tider bliver ”solgt” til negativ pris. Vi er kun ved den spæde begyndelse af den store omstilling.

  • 0
  • 1

Det er ret hurtigt for en registerundersøgelse af denne størrelse.

Husk på, at der skal samarbejdes på tværs af mange brancher i denne undersøgelser. Men interessant er det, at lægevidenskaben for første gang får en central placering i en undersøgelse af vindmøller. Branchen bliver voksen :-)

  • 1
  • 0

@Thorkil

Det som er udfordringen er dette forbrugsmønster for nordens lande se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Når det er koldt stiger el-forbruget og vandmagasiner 'tørre ud' og hydroværkerne kan ikke yde nævneværdig strøm.

Hvis der installeres en eller anden kapacitet af a-værker i danmark hvor skal den øgede kapacitet af el komme fra i vinterhalvåret.

Der er to valg der er øget kapacitet af a-værker hvor den ekstra kapacitet kun kører når strømforbruget er stort i vinterhalvåret og i dagtiden. Eller at der suppleres med fossile kraftværker når der virker en middelkapacitet af a-værker.

For i vinterhalvåret kan der ikke udveksles med Sverige eller Norge hvor der trækkes 'positiv' effekt til Danmark over en periode, fordi strømbehovet stiger i disse lande og deres Hydroværker har vigende produktion fordi vandmængden er faldende i vandmagasiner.

Og så står lige problemet tilbage og det er de 30 - 40 Gw varmeeffekt som byerne med fjernvarme og boligmassen uden for fjernvarmeområder skal ydes, når det er middelkoldt. Hvor skal denne varme komme fra. Med a-kraft er det uden for rækkevidde at bruge varmepumper.

  • 1
  • 0

@ Stig
Først et par ting vi forhåbentligt kan blive enige om:
• Vi ønsker at Danmark kan få en stabil forsyning med kraft og varme til den lavest mulige pris.
• Vi accepterer at målet er at frigøre os fra fossile brændsler.
• Vi ved at der er væsentligt større behov for kraft og specielt varme i vinterhalvåret hvor der ikke er meget at hente i Norge og Sverige.
• Vi er nok også enige om at biobrændsel skal forbeholdes produktion af brændstof til transport.
• Jeg accepterer at kernekraft i Danmark ligger langt ud i fremtiden, men jeg hævder at det er på grund af årtiers systematiske misinformation. (Når jeg sådan farer frem på denne blog er det i håb om at skubbe lidt fremad mod det jeg kalder fornuft)

Så der hvor jeg nok får modstand:
• Korea har standardiseret deres kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris.
• Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kWe + udgifter til kabler til land. Dette er mindre end hvad man ser til andre nye vindmølleparker og jeg tager det som prisen på nyt. (At prisen er opskruet af hensyn til DONG skulle være synligt på aktiemarkedet)
• Ikke planlagt nedlukning af kernekraft er uhyre usandsynligt.
• Jævn og forudsigelig forsyning af EL er at foretrække fremfor varierende. (Det vil blive svært at overtale Norge til at levere hele det danske forbrug i det ekstreme tilfælde, der nok er 2 ugers næsten vindstille)
• Både levetid og rådighedsfaktor er sådan det dobbelte for kernekraft sammenlignet med vindkraft. Derved bliver prisen på kernekraft under halvdelen af den for vind.
• Der skal gribes ind mod den hensynsløse ødelæggelse af folks nattesøvn.

Til sidst hvad jeg TROR, er løsningen:
(Forudsætter det umulige: At dansken frigør sig fra sin angstneurose)
• Ministeriet kommer ud af busken og specificerer hvorledes det er muligt at gennemføre 2050 planen. (Ikke hvordan det VIL blive, men hvordan det KAN blive. Spar bare de flotte billeder, men giv oplysning både omkostninger og forsyningssikkerhed)
• Pluk de lavest hængende frugter først.
• Afvikling af brug af fossile brændsler og træpiller.
• Overvej kernekraft til ren fjernvarme. Måske er det relativt simpelt fordi temperaturen kan holdes på 100 grader.
• Accepter at nogle kernekraftværker må skrue ned eller lukke i sommertiden. (Som allerede nu i Sverige og Findland)
• Lad alle leverandører af energi få lige vilkår gennem et ærligt Smart Grid.

@ Stig

Først et par ting vi forhåbentligt kan blive enige om:
• Vi ønsker at Danmark kan få en stabil forsyning med kraft og varme til den lavest mulige pris.
• Vi accepterer at målet er at frigøre os fra fossile brændsler.
• Vi ved at der er væsentligt større behov for kraft og specielt varme i vinterhalvåret hvor der ikke er meget at hente i Norge og Sverige.
• Vi er nok også enige om at biobrændsel skal forbeholdes produktion af brændstof til transport.
• Jeg accepterer at kernekraft i Danmark ligger langt ud i fremtiden, men jeg hævder at det er på grund af årtiers systematiske misinformation. (Når jeg sådan farer frem på denne blog er det i håb om at skubbe lidt fremad mod det jeg kalder fornuft)

Så der hvor jeg nok får modstand:
• Korea har standardiseret deres kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en pris af USD 20 billion. (To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende) Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris.
• Anholt vindmøllepark 2013: 25.000 Kr/kWe + udgifter til kabler til land. Dette er mindre end hvad man ser til andre nye vindmølleparker og jeg tager det som prisen på nyt. (At prisen er opskruet af hensyn til DONG skulle være synligt på aktiemarkedet)
• Ikke planlagt nedlukning af kernekraft er uhyre usandsynligt.
• Jævn og forudsigelig forsyning af EL er at foretrække fremfor varierende. (Det vil blive svært at overtale Norge til at levere hele det danske forbrug i det ekstreme tilfælde, der nok er 2 ugers næsten vindstille)
• Både levetid og rådighedsfaktor er sådan det dobbelte for kernekraft sammenlignet med vindkraft. Derved bliver prisen på kernekraft under halvdelen af den for vind.
• Der skal gribes ind mod den hensynsløse ødelæggelse af folks nattesøvn.

Til sidst hvad jeg TROR, er løsningen:
(Forudsætter det umulige: At dansken frigør sig fra sin angstneurose)
• Ministeriet kommer ud af busken og specificerer hvorledes det er muligt at gennemføre 2050 planen. (Ikke hvordan det VIL blive, men hvordan det KAN blive. Spar bare de flotte billeder, men giv oplysning både omkostninger og forsyningssikkerhed)
• Pluk de lavest hængende frugter først.
• Afvikling af brug af fossile brændsler og træpiller.
• Overvej kernekraft til ren fjernvarme. Måske er det relativt simpelt fordi temperaturen kan holdes på 100 grader.
• Accepter at nogle kernekraftværker må skrue ned eller lukke i sommertiden. (Som allerede nu i Sverige og Findland)
• Lad alle leverandører af energi få lige vilkår gennem et ærligt Smart Grid.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten