Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling

30. august 2016 kl. 13:033
Regering: Lavere elregning er lig med grøn omstilling
Illustration: Energinet.
Energisektoren og den grønne omstilling må holde for, når Venstre-regeringen i sin nye vækstplan for 2016 vil minimere omkostningerne for virksomhederne - og for borgerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Færre penge til grøn omstilling, lavere elregning uden PSO-betaling samt effektiviseringer og liberaliseringer i forsyningssektoren er hovedelementer, når regeringen i sin nye Vækst 2016 - en del af den såkaldte 2025-plan - vil gøre det billigere at være borger og virksomhed og dermed forbedre vores konkurrenceevne.

PSO-betalingen til grøn omstilling skal – som tidligere bebudet af regeringen – gradvist flyttes fra elregningen over på finansloven frem mod 2022, men samtidig skal omstillingen ifølge 2025-planen ske på en ’mindre omkostningstung måde’.

Læs også: Analysen er klar: Afgifter på energi skal ændres

Det betyder - ifølge den tilhørende vækstplan - blandt andet, at man dropper nogle projekter og tilskudsordninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel vil man aflyse udbygningen med kystnære havmøller, hvor udbuddet allerede er i gang.

Læs også: Chokeret byder på kystmøller: Vi har brugt tocifrede millionbeløb

Lavere elregning er lig med grøn omstilling

Man vil sætte loft over prisen på el fra havmølleparken Kriegers Flak og så afskaffes en pulje, der støtter brug af vedvarende energi i procesindustri.

I alt vil disse tiltag begrænse udgiften med 7,2 mia. kroner over en periode fra 2017 til 2025. Hvilket altså letter regningen for grøn omstilling med 0,8 mia, om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig argumenterer regeringen med, at en lavere elregning – uden PSO – vil stimulere til øget forbrug af el, som er den mest miljøvenlige energiform og derfor indirekte kan være med til at drive den grønne omstilling.

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

Også en mere effektiv forsyningssektor skal gøre det billigere at være borger og virksomhed i Danmark.

Ny forsyningsstrategi på vej

Regeringen har tidligere fået udarbejdet en meget omdiskuteret analyse af McKinsey om effektiviseringspotentialet i forsyningssektorerne, og nu varsler man så en ny strategi for forsyningssektoren, der skal medføre, at en typisk LO-familie vil få 3.000 kroner mere tilrådighed som følge af billigere el, vand og varme.

Konkrete effektiviseringskrav for de forskellige sektorer – bortset fra affaldssektoren - er ikke oplyst i vækstplanen, hvilket flere brancheforeninger ellers havde frygtet.

Læs også: Forsyningssektor til modangreb: McKinsey-rapport er fyldt med fejl

For affaldssektoren foreslår regeringen derimod, at forbrænding af affald konkurrenceudsættes, hvilket man vurderer til at kunne give en gevinst på 0.4 mia, kroner i 2025 til borgere, anslægsejere og virksomheder.

Læs også: Affaldssektoren: Liberalisering kommer til at koste borgerne dyrt

Kabellægning beskæres atter

Regeringen foreslår også – som det efterhånden er sket mange gange – at skære i kabelhandlingsplanen, hvor man vil udskifte el-luftledninger med kabler i jorden, og endelig vil man lægge op til at lempe energispareindsatsen hos energiselskaberne og også dermed mindske energiregningen hos borgere og virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Regeringen vil bruge kabel-milliarder på vedvarende energi

Ifølge regeringens plan skal afskaffelse af PSO-afgiften - det vil sige betaling for grøn omstilling via finansloven - finansieres som del af endnu et del-udspil fra regeringen 'Et stærkere Danmark – Jobreform' inden for det finanspolitiske råderum i 2025-planen.

Regeringens udspil skal nu forhandles med de øvrige politiske partier, Især aflysning af de kystnære havmølleparker kan forventes at skabe en del knuder, da disse er omfattet af et energiforlig og derfor kræver, at samtlige forligspartier er enige om ændringen.

Helhedsplan for et stærkere Danmark, som 2025 planen hedder, kan læses her.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
2. september 2016 kl. 11:58

..Man må sgu da håbe at de ikke kan finde flertal for deres tåbelige ideer..

Objektivt set mener jeg ikke, at regeringen er "tåbelig", så man skal efter min mening se efter et motiv, der kan ligge bag, som f. eks.

1: Situationen er, at der ikke kan findes flertal for noget som helst. 2: Finansloven SKAL vedtages. 3: Folketinget kan foran deadline kun vælge to alternativer: 3.1: Vedtage finanslovsforslagets udgifter ved at lade seddelpressen køre. 3.2: Udløse et folketingsvalg

2
30. august 2016 kl. 13:52

Man kan sige meget om vores regering - men de forstår at sætte idioti i system.

Man må sgu da håbe at de ikke kan finde flertal for deres tåbelige ideer.

1
30. august 2016 kl. 13:29

Man mindes Schlüter-regeringens "budget-forbedringer". Disse kunne f.eks. bestå i at sælge en velfungerende færge - og så indleje en plimsoller som erstatning. Tilsyneladende er denne fremgangsmåde nu ophøjet til det bærende princip i "Vækstplanen".