Regering klar med lovforslag om stamcelleforskning

På et ministermøde i går fik sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) godkendt sit lovforslag om at give lægevidenskaben øget adgang til at bruge stamceller fra befrugtede menneskeæg til forskningsformål. Det skriver flere aviser i dag.

Lovforslaget har –som tidligere beskrevet her på Ingeniøren|Net – allerede et bredt flertal bag sig i Folketinget, og det bryder med gældende principper om, at forskerne kun må bruge befrugtede æg til at forbedre kunstig befrugtning og forbedre teknikken til at undersøge et befrugtet æg, før det sættes op i livmoderen.

Ifølge Ritzaus Bureau indebærer lovforslaget, at de enkelte forskningsprojekter skal godkendes af det videnskabsetiske komitesystem, ligesom det par, der leverer de befrugtede æg, skal give samtykke til, at æggene bruges til forskning. Desuden skal de befrugtede æg være dannet med henblik på kunstig befrugtning og altså ikke for at få mere materiale til forskning. Det skal også være muligt at forske i befrugtede æg, der er blevet til overs i forbindelse med kunstig befrugtning.

Ifølge Politiken vil Lars Løkke Rasmussen (V) fremlægge lovforslaget for Folketinget inden sommerferien, så loven kan få virkning allerede fra september i år.

Forskning i stamceller forventes at kunne føre til gennembrud for helt nye typer sygdomsbehandlinger.

Potentiale til 200 forskellige celletyper

Stamceller er de første celler, som dannes efter befrugtningen af den enkelte ægcelle, som så straks deler sig til to, til fire, til otte osv. Disse indledende celler eller stamceller har hver især potentialet til at blive til hvilken som helst af de over 200 forskellige specialiserede celletyper – blodceller, knogleceller og nervevæv osv. – som et menneske består af.

Inden for de seneste år har forskning i stamceller budt på nogle afgørende gennembrud. Først og fremmest har det vist sig, at helt friske celler, der er lavet på baggrund af stamceller, har en forbløffende evne til at helbrede ødelagt væv. Det er veldokumenteret, at hvis man sprøjter en portion raske celler ind i et sygt område i kroppen, så bevæger cellerne sig automatisk hen til det syge sted og begynder at reparere fejlen.

De fleste sygdomme – herunder kræft, sukkersyge, gigt, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom – skyldes reelt sygt cellevæv, og dermed er perspektiverne ved denne behandlingsform enorme.

Celles udvikling kan vendes

Oveni har forskningen vist, at det er muligt at vende en celles udvikling. Det har ellers altid været betragtet som en videnskabelig kendsgerning, at en celles udvikling var ir-reversibel. Men det har stamcelleforskerne nu modbevist.

Ved at tage cellekernen fra en voksen celle, der for eksempel er specialiseret til at være en rygmarvscelle, og sætte den ind i stedet for kernen i en ægcelle, så vil cellekernen glemme sine specialiserede rygmarvscelleegenskaber og begynde at opføre sig som en stamcelle.

Dermed kan en rygmarvscelle eller en hudcelle altså blive nulstillet og herefter udvikle sig tilf.eks. en blodcelle eller en hjernecelle.