Regering i kovending: Godstog slipper alligevel for nye afgifter

Regeringen dropper planerne om at gennemføre en tredobling af afgifterne for at transportere gods på jernbanen.

Det meddelte statsminister Helle Thorning Schmidt (S) her til formiddag, da hun præsenterede regeringens vækstplan, der skal forbedre konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Skrinlægningen af den såkaldte tonkilometerafgift kommer som en direkte konsekvens af, at regeringen for få dage siden aflyste den planlagte GPS-baserede kilometerafgift for danske og udenlandske lastbiler. Kørselsafgiften for lastbiler skulle være trådt i kraft i 2015.

Læs også: Regeringen skrotter kørselsafgifter for lastbiler

I vækstplanen erkender regeringen, at aflysningen af lastbilafgifterne 'isoleret set ville indebære, at transport af gods på vej ville blive favoriseret i forhold til jernbanen'.

Argumenterne for at skrue kraftigt op for prisen på at benytte den danske jernbane til godstransport har været, at lastbiltrafikken ville blive pålagt tilsvarende afgifter med den længe planlagte GPS-baserede lastbilafgift.

De droppede afgiftsstigninger betyder i praksis en statsstøtte til jernbanetransport på 20 mio. kr. i 2015 stigende til ca. 55 mio. kr. i 2020.

Læs også: Jo, hr. minister: GPS-kørselsafgifter er i den grad holdbare

DI Transport, der bl.a. repræsenterer jernbanegodsoperatører som DB Schenker, er ikke overraskende tilfreds med initiativet.

»Jernbanegods er en vigtig del af transportsystemet, så vi mener selvfølgelig, at det er fornuftigt at sikre jernbanegodstransportens konkurrenceevne ved at droppe den planlagte tredobling af afgifterne,« siger Rune Noack, chefkonsulent i DI Transport.

De stigende afgifter på transport af jernbanegods skulle have været indfaset mellem 2015 og 2020, og baggrunden for afgiftsstigningerne er både lang og indviklet.

Ethvert godstog er principielt underlagt en kilometerafgift for brug af det danske jernbanenet. Den konkurrerende transportform - lastbiltrafikken - er som bekendt ikke underlagt en kilometerafgift. For at kompensere jernbanegodstransportørerne for denne skævhed har den danske stat traditionelt givet godsoperatørerne et såkaldt miljøtilskud, der modsvarer kilometerafgiften på jernbanenettet.

Læs også: Sådan opkræver tyskerne GPS-kørselsafgifter fra lastbilerne

I 2009 indledte EU-Kommissionen imidlertid en såkaldt traktatkrænkelsessag mod Danmark. Kommissionen betragtede miljøtilskuddet som konkurrenceforvridende og angreb i øvrigt det faktum, at Banedanmark opkræver de samme afgifter for et lille, let passagertog som for et 150 meter langt og meget tungere godstog.

Det medførte en dansk beslutning om at udfase miljøtilskuddet og i stedet indføre den såkaldte tonkilometerafgift, hvor der betales efter togets vægt, så der er bedre sammenhæng mellem kilometerprisen og den slitage, som det enkelte tog pålægger infrastrukturen.

Tonkilometerafgiften skulle gradvis stige frem mod 2020. Hvor jernbanens godsoperatører i 2010 reelt betalte ca. 22 mio. kr. i baneafgifter, ville betalingen forventeligt stige til 61 mio. kr. i 2020, samtidig med at det gamle miljøtilskud ville bortfalde.

Læs også: Døm selv om roadpricing for lastbiler er et uholdbart projekt

  1. januar 2013 begyndte danske godstog at betale den nye tonkilometerafgift - dog på så lempelige vilkår, at taksterne i 2013 og 2014 ville modsvare det forhenværende afgiftsniveau, idet miljøtilskuddet efter planen først skulle udfases i 2015.

Mellem 2016 og 2020 ville der til gengæld gradvist blive skruet op for tonkilometerafgiften, så godsoperatørerne i 2020 ville skulle betale 1 øre pr. tonkilometer (1 ton gods transporteret 1 kilometer). Herudover kom godstogenes udgifter til billetten over henholdsvis Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Men som transportminister Henrik Dam beroligende slog fast i et svar til Folketingets transportudvalg:

'Konkurrence-forringelsen ved denne takststigning forventes at være mindre end den forbedring, der følger af de nye afgifter for lastbiler, hvorved der samlet set bliver tale om en nettoforbedring.'

I dag er status, at både afgifter for lastbiler og stigningen i tonkilometerafgiften for godstog er lagt i graven.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så bruger de vendekåber. Men det var jo også en socialkammerat, der engang sagde: 'Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

  • 0
  • 0

"kovending", vi skal trods alt huske på at en stor indtægtskilde for Banedanmark (og dermed statskassen) som infrastruktur-ejer, lige netop er godstrafikken mellem Skandinavien og det europæiske fastland (repræsenteret dels af Stockholm i Sverige, dels af den store godsbanegård syd for Hamburg som jeg ikke lige kan huske navnet på).

Hvis turen gennem Danmark bliver for dyr eller for langsom, risikerer vi en af to ting; 1. At godset i stedet køres på lastbiler som kan køre direkte via Fugleflugtslinjen. 2. Eller at trafikken på bane flyttes til Trelleborg - Sassnitz, som vi før har set det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten