Regelkaos bremser store solcelleanlæg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Regelkaos bremser store solcelleanlæg

Store huller i reglerne bremser politikernes drøm om, at der bliver sat flere solceller op i Danmark.

Nye afregningsregler har i praksis taget livet af markedet for solceller på villatage. I stedet skulle der åbnes for store anlæg, men de bliver foreløbig heller ikke til noget.

Senest er det en sammenslutning af borgere, anført af Energitjenesten Vestjylland og Vestjyllands Energi- og Miljøforening, der må sætte deres initiativ til et solcellelaug på standby.

De to organisationer vil gerne opføre et fællesanlæg i en landsby, men på trods af stor lokal interesse for at købe andele af anlægget er reglerne for de såkaldte 'fællesanlæg' så uklare, at de ikke kan komme videre.

Eksempelvis er det usikkert, hvad mulighederne er for, at borgere kan købe andele og så deles om driften og de økonomiske afkast fra salg af strøm til elnettet. Der er også uklarhed om, hvorvidt borgere kan gøre brug af nettomålerordningen og dække deres privatforbrug ved hjælp af et fællesanlæg.

»Det hele er lidt diffust lige nu. Der er nogle afklaringer på komplicerede spørgsmål, vi mangler at få svar på. Et af de centrale er, om andelshaverne i et solcellelaug kan nettoafregne deres egetforbrug,« siger Carsten Sohl, der er energivejleder i Energitjenesten Vestjylland, som er en af initiativtagerne til Vestjyllands Solcellelaug.

Læs også: Total forvirring om solcelleaftale: Blev vilkår for boligforeninger forværret?

Samtidig er der også udpræget usikkerhed omkring, hvilke procedurer etableringen af solcellelauget skal følge.

»Hvor kan vi få lov til at stille det op? Skal kommunen lave planlægning for de forskellige områder, før vi får lov? Kan vi sætte solceller op på en bygning i det åbne landskab, som ikke bliver brugt mere? Der er nogle ting, som skal nærmere defineres, før vi kan komme i gang med projektet,« siger Carsten Sohl.

Med solcelleaftalen fra december 2012 blev kapacitetsloftet for solcelleanlæg hævet fra 6 kW til 400 kW. Det skulle få blandt andet boligforeninger til at tilslutte sig 'solfesten', som klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) formulerede det.

Oven på aftalen kunne Ingeniøren dog berette om, at der var flere modstridende lovgivninger under flere forskellige ministerier, som blokerede for, at lejere kunne gå sammen om store fællesanlæg i almene boligforeninger og dermed nettoafregne deres private strømforbrug. Heriblandt på grund af Skat, EU-regler og lejeloven.

Det samme bureaukratiske net under flere instanser gør det svært at få et overblik over, hvad der egentlig kan lade sig gøre med et solcellelaug.

Læs også: Her er regeringens udspil til en ny solcelleordning

Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, erkender, at den nye lovgivning har forårsaget, at nye lovgivninger er tørnet sammen og har skabt et kaos for de mennesker, der ønsker fællesanlæg.

»Jeg kan godt forstå, hvis folk i dag ikke kan finde ud af at få etableret de her fællesanlæg, da det er helt uigennemskueligt. Derfor har vi igangsat en proces, hvor vi prøver på at få nogle regler på plads. Når vi har det, går vi i gang med en kampagne, hvor vi vil oplyse, hvilke muligheder der helt præcis eksisterer.«

Skal det også gælde for borgere, der går sammen om at købe andele i et solcellelaug på for eksempel en mark?

»Der bør efter vores opfattelse være en helt klar mulighed for, at man kan det. Vi havde det afsæt i solcelleaftalen, at der skulle gives bedre kollektive løsninger. Det er helt oplagt, at folk skal kunne gå sammen i en laug på den måde. Vores indgangsvinkel hele vejen igennem har været at sikre, at kollektive muligheder ligestilles med individuelle løsninger,« siger Per Clausen.

Indtil da kan solcellelaugets initiativtagere stille sig selv flere spørgsmål:

»Vi vil gerne have at vide, hvem der kan deltage i et solcellelaug. Spørgsmålet er, om det skal være personer, der bor i laugets lokalområde, eller om en københavner eksempelvis kan få lov at købe en andel i et solcellelaug i Vestjylland. Vi savner også at afklaring på, hvor meget man som privat person skal have lov at eje,« siger Henning Bo Madsen, formand for Vestjyllands Energi- og Miljøforening.

Indtil da kan de trøste sig med, at meldingerne fra Energistyrelsen og Per Clausen lyder på, at en mere konkret definition af regler for solcellelaug og fællesanlæg har 'høj politisk prioritet' i både udvalg og ministeriet for klima, energi og bygninger, og at man håber på snarlig afklaring.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I går kontaktede jeg Energi Midt for at høre om en Andelsforening kunne opsætte et 30 KW anlæg, med en intelligent elmåler der skulle registrere hvor meget anlægget lavede. Så skulle de 14 andelshavere have hver deres intelligente elmåler, hvor man så lavede en kollektiv beregning af det samlede time til time forbrug. Energi Midt oplyste at det kan/må man ikke, så skal det være separate 14 anlæg, hvilket fordyrer anlæggene med ca. 75 %.
Selvfølgelig kan man lave en kalkulation der kan til gode se denne ordning så man kan opsætte et anlæg, men så kan staten og EL-selskaberne ikke tjene så mange penge.

Man skulle aldrig have tilbud fradraget for investering i solceller, det kommer til at give en kæmpe skatteregning de næste år, man skulle udelukkende have tilbudt den gamle NETTOORDNINGEN, så ville salget af solcelle stadig have været fornuftigt for det er en fin ordning. Nu vil vi se 3-4000 mennesker blive arbejdsløse i denne branche, timeafregningsordningen som den er nu duer bare ikke, der skal tænkes om for at der igen kommer salg i solceller.

  • 0
  • 0

Det er en skam at reglerne på dette område ikke er defineret endnu. Som det ser ud nu, falder støtten allerede fra januar 2014, og store anlæg kræver normalt længere projekterings tid, pga. tilladelser, investorer osv.
Det vil gøre det mindre og mindre attraktivt på sigt, da vi ikke tror på at priserne på anlægget samt etableringen, vil falde tilsvarende – Modsat Energiministeriet.

Mht. Andelsboliger er det jo desværre kun fællesforbruget som kan afregnes til 1.45kr/kWh, for anlæg op til 400kWp – alle derover afregnes med 60øre/kWh i 10 år, og derefter 40øre. Så store solcelleanlæg er interessant for erhverv og fællesanlæg - men uden konkrete regler er det ikke nemt.

  • 0
  • 0

Du kan ændre installationen i ejendommen, så der kun er en afregningssmålet til energiselvskabet, der samlet måler ejendommens forbrug og solcellernes produktion. Og så opsætte bimålere for hver andelshaver til Jeres interne regnskab.
Det har vi monteret på 2 ejendomme for 8 år siden.

  • 0
  • 0

har vel efterhånden tydeligt nok signaleret til folket, at han ikke vil se flere solceller nogen steder, end de, som allerede uheldigvis er blevet sat op, inden han fik øje på hullet i sin fod - og dem skal han også nok få has på - han mangler bare den helt rigtige idé.

Og så er han jo nok også rigtig træt af at "få øjnenene", hver gang han møder skattemininsteren i Borgen's skumle gange.

Vil man virkelig kaste sig ud i et solcelleanlæg i dag, er det ikke teknikere, der er brug for, men revisorer og jurister !

  • Jfr. ovenstående indlæg...
  • 0
  • 0

bliver man så nødt til at betale nu, for alle de, som nåede den gode ordning..Syntes det er horribelt, når mange stadig skal døje med dybt ulykkellige ågerpriser for fjernvarmeeventyret, også af statens ideer..Vi har udstået straffen..Lad os nu blive fri, så vi individuelt kan investere i og få vores eget private co2 fri anlæg/solcelle m.m. Alt det andet tvang tjener intet formål, og 50% spildes/og sviner ud i himmelrummet..Et privat anlæg har intet spild!!

Solceller var endnu et fejlslagen politisk eventyr, men hvor det er os borgere, som bliver straffet igen igen..Solcelleejerne gnider sig i hænderne, de som kom med på den første hest.

  • 0
  • 0

Du kan ændre installationen i ejendommen, så der kun er en afregningssmålet til energiselvskabet, der samlet måler ejendommens forbrug og solcellernes produktion. Og så opsætte bimålere for hver andelshaver til Jeres interne regnskab.
Det har vi monteret på 2 ejendomme for 8 år siden.

Vil det ikke give problemer hvis en andelshaver pludselig selv vil bestemme hvor han køber sin strøm? Det kan være det ikke er et problem i praksis, men teoretisk har enhver ejer, lejer, andelshaver lov til selv at bestemme hvilket selskab som skal leverer strømmen...

  • 0
  • 0

Fordi vi har valgt de politikere, vi har - politikere, som måtte bruge fulde to uger på at komme bare nogenunde overens med hinanden. De kørte trillebøre ud med afklippede tæer og afhuggede hæle, og resultatet blev en sammenbanket magtkonstellation uden nogen reel relation til det omkringliggende samfund. Store rodede koalitioner fungerer ikke, har aldrig fungeret, og vil aldrig komme til at fungere som andet end et langstrakt pausesignal. Og et meget dyrt ét, som man kan se, hver gang de tørrer deres afmagt af på befolkningen.

  • 0
  • 0

ideen er god nok i teorien der skal bare lige laves anlæg der er stor nok til at
lave tilpas nok strøm så man kan lede det op i gennem massive kabler som stærk strøm for ikke at miste for meget . så skal der lægges en uhyggelig masse kabler . og alle de kabler skal sikres da de er oplagte terror mål -
da vi før sådan noget økonomisk kan passe sammen . skal mængden af strøm sikkert kunne oplyse tyskland .

  • 0
  • 0

Anlæg, der kan dække en del af eget forbrug ved fysisk ved at være tilsluttet i egen installation og sælge den overskydende el, afregnes den solgte el til 130 øre.

Store anlæg (benævnt fælles anlæg) er jo IKKE tilsluttet i egen installation, men dirkete til elnettet og afregnes til 145 øre.

Ligesom enhver anden aktivitet, skal der selvsagt laves lokalplan etc. for et område, der skal bruges til solceller.
Ligesom det sker for store solvarmeanlæg.

  • 0
  • 0

Bortset fra at man investerer en masse tid, penge og ressourcer på at ende det samme sted som man allerede er med olien: Dybt afhängig af stater hvis befolkning grundläggende hader "os" (til dels på grund af de regimer vi enten beskytter eller ödelägger for at holde olien flydende mod Nord).

  • 0
  • 0

Vil det ikke give problemer hvis en andelshaver pludselig selv vil bestemme hvor han køber sin strøm? Det kan være det ikke er et problem i praksis, men teoretisk har enhver ejer, lejer, andelshaver lov til selv at bestemme hvilket selskab som skal leverer strømmen...

Nej, for det vil en andelshaver ikke have som mulighed. Andelsforeningen er storkunde, og videresælger til andelshaverne.
Forsyningspunktet rykkes ud til der hvor foreningen forsynes (hvilket kan være et problem nogle steder), og foreningen er derefter kunde (varierende kategori alt efter deres årsforbrug).
Der er således ikke længere nogle enkeltkunder i foreningen, og disse kunder stopper med at være kunder i alle henseender - der er kun én kunde, foreningen, i alle henseender.
Herefter er det så op til foreningen hvordan den fordeler udgiften internt - de kan opsætte almindelige elmålere, bimålere eller bare afregne folk efter en fordeling som de lyster - de kan fordele regningen mellem lejligheder, kvadratmeter, beboerantal eller hvad de nu beslutter.

  • 0
  • 0

Jeg tror det er selve ordet Fællesanlæg, der giver anledning til forvirringen.

Enten kan anlæg producere til eget forbrug som 1. prioritet og sælge overskuddet til nettet. (130 øre / kWh ved salg. )

Eller det kan sælge HELE sin produtkion til nettet. (145 øre / kWh )

Hvem der ejer disse "Fællesanlæg" er uden betydening. Det kan være en virksomhed, en forening et solcellelaug, lejere i en bolighforening.

Det der bringer "mudder", er når der ønskes fælles anlæg, som alligevel skal levere til eget forbrug. og derved score 2,20 / kWh i form af sparet elkøb, fremfor at sælge til 1,45.
Lovændringens hele formål var at gøre det MINDRE attraktivt at eje og drive solcelleanlæg, fordi den tidligere ordning var ved at udvikle sig til en voldsom belastning af statskassen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten