Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Reglerne for opsætning af solcelle får 85 procent af landets kommuner til at opgive planerne om flere solcelleanlæg.

Det viser en rundspørge, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum har foretaget blandt kommunernes teknik- og miljøchefer.

Ifølge KL ligger der urealiserede færdige planer for 16,5 MW solcellekapacitet ude i kommunerne.

63 miljøchefer har besvaret spørgsmålene – eller dele af dem – og af dem siger 45 procent, at de har opgivet alle planer om yderligere solcelleanlæg, mens 40 procent har opgivet nogle af planerne og 10 procent i øjeblikket overvejer, om de skal opgive planerne om yderligere solcelleanlæg.

Kun en enkelt af miljøcheferne er uenig i, at det i nogen eller i høj grad er de nye regler, der bremser for flere solceller.

Ifølge disse regler bliver hvert eneste kommunale solcelleanlæg betragtet som et selvstændigt forsyningsselskab i elforsyningsloven, og kommunerne skal dermed oprette et selvstændigt selskab for hvert eneste anlæg. Ligesom et overskud fra solcellerne skal modregnes i kommunens bloktilskud.

Formand for teknik- og miljøudvalget i KL, Jørn Pedersen, siger, at reglerne trækker det økonomiske grundlag væk, så det ikke giver mening for kommunerne at opstille solceller:

»Det er enormt ærgerligt, for kommunerne ønsker blot at opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, fordi de gerne vil producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen«, siger han til Momentum.

Kun i forbindelse med en enkeltstående 20-MW-pulje, som blev udbudt til kommunerne i det tidlige forår og opbrugt med det samme, kunne kommunerne få dispensation fra selskabsgørelse og dermed økonomi i investeringen.

Solcellebranche: Åbn endnu en pulje

Den danske solcellebrancheforening– som er meget trængt efter langtrukne EU-godkendelsessager – bakker kraftigt op om kommunernes kritik og anbefaler, at reglerne for kommunerne ændres, hvilke vil kunne åbne op for et vist stabilt marked for solceller.

Konkret foreslår Brancheforeningen, at man åbner for endnu en kommunal pulje på 20 MW, og at man samtidig fjerner kravene om selskabsgørelse og modregning i bloktilskud, og giver tilladelse til, at kommunerne kan komme ind på nettoafregningsordninger. Vilkår, som allerede i dag gælder for regioners eller statens solcelleprojekter.

I et debatindlæg i Altinget skriver foreningen, at man står i den 'bizarre situation, at den ene del af den offentlige sektor, kommunerne, ønsker at bidrage yderligere til den grønne omstilling, mens den anden del, Folketinget, ikke vil tillade dette'.

»Ifølge vores beregninger vil den samlede udgift for staten over de næste 15 år være beskedne 56 millioner kroner. Det er lidt mindre end 3,8 millioner kroner årligt,« siger næstformand i solcelleforeningen Søren Rise, der samtidig er chefkonsulent i installatørernes brancheforening, Tekniq.

Solcelleforeningen foreslår også, at man giver en generel dispensation for små, kommunale anlæg – for eksempel under 50 kW – fra reglerne om selskabsdannelse.