Redningshelikopteren Sikorsky S-61A går på pension
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Redningshelikopteren Sikorsky S-61A går på pension

I dag klokken 13:10 ankommer en formation af S-61'ere til Karup flyvestation, hvor de vil give en demonstration af, hvad den pligtopfyldende helikopter er i stand til. Formationen letter fra Roskilde og flyver en rute, der går over København, Storebælt og Århus, inden den til sidst ankommer til Karup. Turen er den sidste for den legendariske helikopter Sikorsky S-61 Sea King i det danske SAR-beredskab.

Hellikopteren kom til Danmark da det danske flyvevåben den 10. april 1965 modtog otte nye eksemplarer redningshelikoptere med fragtskibet Ohio. De blev trukket med traktor fra Frihavnen til Flyvestation Værløse.

Helikopteren udfasede de ældre S-55 Sikorsky helikoptere, der var forsynet med stempelmotor, og de blev hurtigt udråbt til den nye tids tekniske vidunder. Med to jetmotorer havde de en betydelig større rækkevidde, og var helt uafhængig af støttefly, når større eftersøgninger fandt sted.

De snart 50 år gamle Sikorsky helikoptere har været mange forandringer igennem, og står næsten ikke til at kende fra de ankom. Forandringerne har blandt andet givet flyvevåbnet nogle bedre redskaber til eftersøgning, men samtidig gjort, at de mistede evnen til at lande på vand; det meget udstyr i bunden af helikopteren kunne simpelthen ikke tåle vandet.

S-61 er stadig operativ i mange lande, og Sikorskyfabrikken i USA har da også for nyligt lanceret et forandringskit til helikopteren, så den kan ombygges til nutidens forventninger. Et kit som Danmark måske kunne have haft glæde af, hvis det var kommet inden beslutningen kom om købet at de nye engelsk/italienske helikoptere EH-101. De nye helikoptere som i dag afløser S-61, har en række forbedringer i forhold til S61'eren i form af ekstra jetmotor, større løfteevne, specialudviklet lægemodul, blandt flere.

De fleste danskere har enten hørt eller set de store grå damer på himlen, der har været et uundværlig redskab for den danske befolkning.

Redningshelikopteren beviste allerede i september 1966 hvilken kraft og rækkevidde muskelbundtet rummede, da den norske færge Skagerak forliste vest for Hirtshals. Færgen stod ikke til at redde, men de lykkedes at bjærge 197 ombordværende i live. De 69 af dem blev fløjet i land med de nye helikoptere.

LÆS OM REDNINGSAKTIONEN AF DEN TYSKE COASTER "FAROS"

Redningshelikopteren tilbagelægger omkring 16.600 missioner i dansk tjeneste, og går nu på velfortjent pension. Ind kommer de nye engelsk/italienske helikoptere EH-101, som er en del af et JOINT redningsteam, som har til formål at samarbejde på et bredere plan.

Sikorsky S-61A Sea King, alias "Den gamle grå dame", flyver hjem fra sin allersidste vagt i aften, og er dermed ikke længere i operativ tjeneste. Helikopteren flyver året ud, og har kun én besætning tilbage, der skal holde de sidste helikoptere flyvende indtil et evt. salg er forestået.

Alex Schou Jensen er forfatter til bogen Sikorsky & Eskadrille 722. Han arbejder desuden som teknisk chef i Mediehuset Ingeniørens IT-afdeling.

Det er godt at de fleste danskere kan være et uundværligt redskab for den danske befolkning! ;-)

"De fleste danskere har enten hørt eller set de store grå damer på himlen, og har været et uundværlig redskab for den danske befolkning. "

P.S.
Hvis der havde været et mail-link til skribenten, så havde jeg benyttet det i stedet.

  • 0
  • 0

Det er godt at de fleste danskere kan være et uundværligt redskab for den danske befolkning! ;-)

  • et vel dybest set sandt udsagn(?): Uden de fleste danskeres 'løbende', reproduktive indsats ville samme befolkning jo uddø! :)
  • 0
  • 0

Romantiske billeder er altid gode, ved rørende historier. Det er trods alt EH-101 vi kommer til at se fremover.

  • 0
  • 0

S-61 er sammen med Bell 204/205/UH-1 Huey (også kaldet Vietnambussen) én af de mest legendariske helikoptere gennem tiden. Tilbage i 1965 var der nok ingen, der havde regnet med, at de skulle holde i 45 år. Det er ret enestående i helikopter-verdenen.

De må være stolte på Sikorsky-fabrikken ... :-)

Morten

  • 0
  • 0

Udmærket beretning om Faros' forlis. Det skal dog bemærkes, at Faros ikke var lastet med 21000 ton træ, men kun 2100 ton. Skibet er trods alt kun en coaster, på 2411 tdw.
DR har tidligere vist en dokumentar om redningsaktionen, og også sendt en montage på P1. Sidstnævnte kan høres her:
http://www.dr.dk/search/forside.htm?output...

  • 0
  • 0

Det skal dog bemærkes, at Faros ikke var lastet med 21000 ton træ, men kun 2100 ton. Skibet er trods alt kun en coaster, på 2411 tdw.

Det kunne ellers forklare hvorfor den gik til bunds ;-)

  • 0
  • 0

Det kunne ellers forklare hvorfor den gik til bunds ;-)

Nahaj Søren, så havde der været nok OPdrift i tømmerflåden. ;-D

  • 0
  • 0

Jeg så netop 2 af dem passere her over Hundested. Opmalet i sølvfarve og med nye N-registreringsnumre. Afskeds- eller leveringstesttur?

  • 0
  • 0