Redegørelse: Kaotiske vilkår ledte op til tabt udbud på DTU
Fra 2020 mister DTU det veterinære beredskab til Statens Serum Institut og Københavns Universitet. Beslutningen blev truffet i slutningen af juni 2017 af Fødevarestyrelsen efter en såkaldt indbudt konkurrenceudsættelse med kun de to bud.
Processen omkring udbuddet har løbende ført til løftede øjenbryn, hvorfor Ingeniøren har fulgt sagen. DTU har gjort såvel Miljø- og Fødevareministeriet som Uddannelses- og Forskningsministeriet opmærksomme på en række forhold, de ifølge universitetet bør ændre næste gang, de udfører en konkurrenceudsættelse af en myndighedsbetjening.
Nu viser en tre sider lang redegørelse fra DTU, at forløbet op til tabet af beredskabet har været kaotisk for universitetet.
For mens DTU med politikernes godkendelse var i gang med at bygge en særlig staldfacilitet til forsøg med smittefarlig virus som svinepest på store dyr op til 300 kilo, ændrede forudsætningerne sig ifølge DTU totalt.
»Vi mener, at vi er blevet udsat for urimelige vilkår. Fødevarestyrelsen har jo vidst, at vi planlagde efter noget andet i vores bygning,« siger prorektor på DTU Rasmus Larsen til Ingeniøren.
Redegørelsen kommer, fordi Fødevarestyrelsens direktør i en ny mail har afvist, at DTU skulle være blevet dårligt behandlet under konkurrenceudsættelsen.
Forsøg på små eller voksne grise
Skåret ind til benet handler det om størrelsen på forsøgsdyrene; og dermed størrelsen på og antallet af rum i de indesluttede, økonomisk driftstunge forsøgsfaciliteter (kategori 3-laboratorier), der sikrer, at smitte ikke slipper ud.
Læs også: DTU tabte veterinærberedskabet – måske var det også meningen
DTU havde i forbindelse med en økonomisk genopretningsplan planlagt at flytte staldfaciliteter til store dyr fra øen Lindholm i Stege Bugt og på Frederiksberg til Lyngby.
Flytningen var blevet godkendt gennem flere aktstykker i Folketingets Finansudvalg, ligesom man politisk har udtrykt vigtigheden af at kunne udføre forsøg på store dyr op til 300 kilo på dansk jord. Den størrelse svarer til virkeligheden i svinebesætningerne hos de danske landmænd.
Men konkurrenceudsættelsen har vist, at SSI fra 2020 kan nøjes med faciliteter til grise op til kun 15 kilo, mens de omkostningstunge forsøg med store dyr udføres med hjælp fra spanske grise på et laboratorium i Barcelona.
Marts 2016 sker der noget
Hvornår Danmarks behov for indesluttede staldfaciliteter til forsøg på store dyr reelt har ændret sig er uvist. Men i marts 2016 fik DTU en fornemmelse af, at der måske var en ændring på vej.
Læs også: DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien
På det tidspunkt havde DTU i flere år klaget over underfinansiering af det veterinære beredskab, og eftersom DTU og Fødevarestyrelsen ikke kunne blive enige om finansieringen, lagde styrelsen op til en konkurrenceudsættelse.
Ifølge den tre sider lange DTU-redegørelse holdt DTU et møde med Fødevarestyrelsen den 15. marts 2016. DTU spurgte til, hvilke typer faciliteter Miljø- og Fødevareministeriet ville stille krav om i tilfælde af en eventuel konkurrenceudsættelse.
Det var ministeriets folk usikre på, men mente, ’at det er klasse 3+ laboratorier og staldfaciliteter til grise på 30 kg – og altså ikke op til 300 kg., som DTU i god tro har lagt til grund for dimensioneringen bygning 205A.’, skriver DTU.
Ingen krav til vægt eller kapacitet
Den 17. marts forsøgte DTU at få oplysningen bekræftet hos ministeriets departementschef, som i et svar den 18. marts 2016 bekræftede, at ministeriet overvejede (og altså ikke har lagt sig fast på kravene) et udbud af opgaverne omkring det forskningsbaserede veterinære beredskab, inkl. krav om klasse B3+ laboratorier og faciliteter med forsøgsdyr på 30 kg.
Læs også: Bevilling på 80 mio. kr. til DTU vækker undren – Christiansborg har kontaktet statsrevisorerne
Da opgaven efterfølgende blev konkurrenceudsat, stod der intet om krav til staldfaciliteternes volumen, kapacitet og funktionalitet, herunder hverken med vægtangivelse på 30 kg. eller op til 300 kg.
Der stod kun, at staldfaciliteterne skal være på svinepestniveau, og at der ikke kræves staldfaciliteter til forsøg med mund- og klovsyge.
Undervejs i konkurrenceperioden spurgte DTU til kapaciteten af forsøgsdyrsfaciliteter, men fik – som beskrevet i tidligere artikler i Ingeniøren – ikke svar på spørgsmålet.
Fødevarestyrelsen: DTU bærer selv skylden
Den udlægning af sagens forløb kan Fødevarestyrelsen slet ikke genkende.
I en mail til både Ingeniøren og DTU ridser direktør Esben Egede Rasmussen i Fødevarestyrelsen fem punkter op, der ifølge styrelsen viser, at DTU selv har klokket i det.
I forhold til brevudvekslingen i marts 2016 opfattede Fødevareministeriets departementschef, at DTU forstod, at ’ministeriet fortsat overvejede alternativ leverandør på veterinærområdet og forstod, at der etableredes klasse B3+ laboratorier og faciliteter med forsøgsdyr op til 30 kg.’
Det fik ham til at konkludere følgende: ’Med andre ord er DTU klar over, at der ikke kræves forsøgsfaciliteter for store husdyr.´
Og fortsætter Fødevarestyrelsen: ’Departementschefen noterer i sit svar dagen efter, at DTU er indforstået med en konkurrenceudsættelse på de nævnte vilkår.’
Mund- og klovesyge har måske skabt forvirringen
Samtidig henviser styrelsen til, at man allerede i aktstykkerne i forhold til flytningen af Lindholm havde aftalt ikke at lave stordyrsfaciliteter.
Det har styrelsen fået helt galt i halsen, siger DTU.
For godt nok er begge parter enige om, at man ikke længere skal kunne lave forsøg med mund- og klovesyge på dansk jord. Men det er ikke det samme, som at man ikke skal lave forsøg med store dyr, skriver DTU.
DTU bad om udsættelse
På DTU havde man allerede gjort forberedelser til den nye bygning 205A klar, da man i slutningen af marts 2017 anmodede Miljø- og Fødevareministeriets departementschef om ’en klar og utvetydig bekræftelse på, at den ret og pligt, som DTU er blevet pålagt til opførelse af indesluttede forsøgsdyrsfaciliteter for store husdyr, fortsat er gældende og en del af kravet i konkurrenceudsættelsen.’
Læs også: Nyt laboratorium til seruminstitut kan blive presset på tid
Men det blev Fødevarestyrelsen, der få dage senere svarede, at ”Rettigheder og pligter, der beror på tidligere og nuværende løsning, har således ikke betydning for den aktuelle konkurrenceudsættelse af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, medmindre tilsvarende fremgår af konkurrencematerialet.”
Svaret fik DTU til at anmode om otte ugers udsættelse for indgivelse af tilbud, så man kunne genoverveje situationen især i forhold til den igangværende omkostningstunge byggeproces.
Det afviste Fødevarestyrelsen. Derfor endte DTU med at tage forbehold for alle beskrivelser af indeslutningsfaciliteterne i sin tilbudsafgivelse, skriver DTU i redegørelsen.
Prorektor: Vi var nødt til tage forbehold
»Som det fremgår af notatet, har vi haft en forståelse med Fødevarestyrelsen af, at der skulle være staldfaciliteter til store dyr til at udføre smitteforsøg. Og det har vi disponeret efter. Men der blev skabt en usikkerhed i den brevudveksling i 2016 om, hvorvidt det drejede sig om stalddyrsfaciliteter til dyr op til kun 30 kilo. Og det har vi spurgt ind flere gange uden, at vi efter vores opfattelse har fået et klart svar på det,« siger prorektor på DTU Rasmus Larsen.
»Det endte med, at vi tog forbehold i vores bud for staldfaciliteter, fordi det er klart, at de økonomisk udgjorde en stor del af vores bud, fordi sådan en bygning er dyr,« siger han.
I slutningen af maj 2017 besluttede DTU’s bestyrelse at droppe byggeriet af 205A, fordi forudsætningen for at have den så ud til at smuldre.
DTU: Tre markante ting står klart
Når DTU ser tilbage på sagen, står især tre ting klart:
’Det er åbenbart, at de faciliteter KU/SSI i tilbudsgivningen og nuværende planlægning til varetagelse af den veterinære opgave har taget udgangspunkt i helt andre forudsætninger, end de DTU måtte lægge til grund.’, skriver DTU.
DTU forstår heller ikke, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke allerede i forbindelse med DTU’s projektering af blandt andet bygning 205 og senest i forbindelse med udsendelse af konkurrencematerialet klart sagde, at styrelsen ikke mener, at der er behov for nationale faciliteter til store forsøgsdyr i forbindelse med den beredskabsnære forskning.
Læs også: Esben Lunde strammer skruen: Universiteter skal kæmpe om at rådgive myndighederne
Endelig – og her bør politikerne spidse ører: ’Der burde også på samme tidspunkt have været udarbejdet orienterende aktstykke til Folketingets Finansudvalg, idet forudsætninger for de tidligere nævnte aktstykker ikke længere ønskedes opretholdt’, skriver DTU.
Konkurrenceudsættelse kan gøre dyre forskningsfaciliteter overflødige
Generelt har DTU et fint samarbejde med Fødevarestyrelsen om det veterinære beredskab og fødevareområdet, og et fint samarbejde om transitionsperioden frem til, hvor KU/SSI skal overtage myndighedsopgaven fra 2020, forsikrer Rasmus Larsen.
DTU ærgrer sig imidlertid over, at bygning 205A ikke bliver til noget, og at beredskabet forsvinder. Men nok så vigtigt er det, at konkurrenceudsættelsen af det veterinære beredskab var den første af en række, som Miljø- og Fødevareministeriet har varslet i de kommende år.
Læs også: Leder: Esben Lunde-udbud sætter forskningens troværdighed på spil
»Det her forløb understreger i forhold til de kommende konkurrenceudsættelser problemet med den dyre forskningsinfrastruktur, der skal til for at løse opgaverne. Universiteterne har etableret de forskningsfaciliteter i forventning om, at de har opgaverne, og nu risikerer de at miste opgaverne og stå tilbage med dyr forskningsinfrastruktur, som de måske ikke har nogen anvendelse for,« siger prorektor Rasmus Larsen.
