Donk ... Donk ... Donk ... Donk ... Brrrlllll ... Donk ... Donk ... Donk ... Donk ... Brrrlllll ...
»Det er som en maskine i arbejde, en vejarbejdsmaskine. Nogle gange kan jeg mærke, at den må anstrenge sig særlig meget. Det får min krop til at dirre, og bagefter kommer en roterende snurren – som af en maskindel, der arbejder med modstand, som noget skraber imod.«
Sådan beskriver 71-årige Bodil Weyde den oplevelse, der begyndte i hendes hus 18. august sidste år klokken 04.45 om natten. Hun var netop hjemvendt fra en tur til Norge, da lyden begyndte. Og i de følgende måneder kom lyden hver nat. I et forsøg på at sove lagde hun sig på bunker af puder og madrasser som en prinsesse på ærten. Men det virkede ikke. Hun forsøgte også at sove i sin campingvogn, fordi hun håbede, at hjulene ville dæmpe rystelserne.
Men Bodil er ikke alene med sin oplevelse. Som tusindvis af danskere lever hun med en uforklarlig lyd eller rystelse i sit hjem, som af de ramte ofte beskrives som ‘en lastbil i tomgang’. Forskere, ørelæger og interesseorganisationer peger på, at problemet bliver stadig mere udbredt i disse år, og mange kommuner og læger har svært ved at tackle de uforklarlige lyde. Mange af de støjplagede tør ikke snakke for højt om problemet, mens andre jagter svar gennem mails og telefonhenvendelser. Og det var sådan, Ingeniøren fik kendskab til Bodils historie.
Bodils historie stak dog ud fra det hav af henvendelser, Ingeniøren får fra læsere hver dag. Hun jagtede et svar som en videnskabelig detektiv. Hun havde slukket for alle elinstallationer i hjemmet, inklusive varmepumper, for at udelukke alle kilder. Hun sikrede sig, at ingen naboer havde fået installeret nyt oliefyr eller maskiner. Hun kontaktede og besøgte det lokale vandværk, Teknisk Forvaltning, Stevnsfortet osv. Rystelserne bekymrede hende, og især den mulige indvirkning på klinten og Højerup Gl. Kirke, som i forvejen er ved at styrte i havet.
Men en oplevelse i København fik en mulig forklaring til at spire i hendes hoved. I slutningen af september overnattede hun nemlig en uge i en lejlighed på Frederiksberg, og nat efter nat mærkede hun de samme rystelser som derhjemme. Først troede hun, at hun var blevet skør eller ramt af en mærkelig sygdom, men hun fik så at vide, at metrobyggeriet foregik lige i nærheden.
Rystelserne måtte være trængt op gennem lejligheden, og i ugerne efter kom hun på sporet af samme forklaring på sine rystelser på klinten. I Store Heddinge og Rødvig mødte hun folk, der arbejdede med piloteringen af vindmøller i Østersøen. Og nu havde hun sin forklaring: Nedbankningen af møller fik vibrationer til at forplante sig gennem undergrunden og op gennem kalklaget til hendes hus, som var funderet direkte på klippen ... ligesom historierne om, at bornholmerne kunne mærke affyringen af kanoner på Stevnsfortet.
Ingeniøren kunne ikke undlade at undersøge den påstand. Tænk nu hvis ... Det var en utrolig historie, men ‘desværre’ ikke rigtig. Tyskland var i færd med at anlægge havvindmølleparken Baltic II, og her arbejdede man i døgndrift. Energinet.dk bekræftede også, at de foretog VVM-undersøgelser forud for arbejdet på havmølleparken Kriegers Flak og i den forbindelse hamrede jernspyd i havbunden. Men arbejdet foregik cirka 40 kilometer fra Stevns Klint, og geologer i Cowi og Geus afviste over for Ingeniøren, at arbejdet på havet var årsagen til rystelserne.
Men på Odense Universitetshospital havde overlæge Ture Andersen en anden mulig forklaring. Han har arbejdet med støjgener i 20 år, ofte i nært samarbejde med lydspecialister på Aalborg Universitet, og hvis Bodils oplevelser rent faktisk var en lydkilde, så kunne den befinde sig i det lavfrekvente område.
»En sjælden gang oplever jeg patienter, som kan høre lyde på under 100 hertz meget tydeligt – lyde, som af andre enten ikke opfattes eller er meget svage. Nogle opnår høreevnen efter f.eks. et trafikuheld,« siger Ture Andersen.
Typisk vil patienterne ikke opleve lyden som en rystelse, men det lavfrekvente område er specielt, understreger Ture Andersen:
»Grænsen mellem, hvornår sansecellerne i kroppen og øret oplever noget som en lyd eller som en rystelse, er hårfin, når det gælder den dybe lavfrekvente støj,« siger han.
Ikke mange læger er opmærksomme på det lavfrekvente område, og høreklinikker har typisk kun udstyr til at måle folks høreevne fra 100 hertz og op. Der er faktisk så få simple apparater i landet til at måle lyden, at Aalborg Universitet har specialbygget et lille håndholdt apparat, som de nu låner ud til støjplagede. Med Ingeniørens hjælp er et låneapparat også snart på vej til Bodil.
Imens er hun begyndt at se tegn på rystelser overalt. Hun oplever, at fuglene er forsvundet fra området, men kommunen svarer, at katte kan være årsagen. Og hun oplever, at huset har slået små revner flere steder. Men forsikringsselskabet siger, at det dels er gamle skader og dels skyldes en usædvanligt tør sommer, som har fået flere huse til at revne.
Men for nogle uger siden plantede Ingeniøren en ny idé i Bodils hoved. Flere støjforskere og ørelæger mente nemlig, at en mere sjælden tinnitus i det lavfrekvente område kunne være årsagen. En af dem var Sveriges førende forsker i støjgener, Kerstin Persson Waye fra Gøteborgs universitet, og selvom hun har arbejdet med lavfrekvente støjgener siden 1985, gav en uventet oplevelse en helt ny indsigt i problemet.
»Jeg prøvede at sove, da jeg hørte, at nogle var gået i gang med at lave vejarbejde i nærheden. Det var mærkeligt, fordi der trods alt var 300 meter til den nærmeste vej, men det var helt tydeligt en slags vejarbejdsmaskine, hvor lyden ændrede sig, alt efter om den arbejdede, altså blev udsat for belastning,« fortæller hun.
Den beskrivelse minder ikke bare om Bodils. Den er fuldstændig identisk. Efter at Kerstin Persson Waye havde konstateret, at ingen arbejdede på vejen i nærheden, undersøgte hun lyden nærmere. Bemærkelsesværdigt var det, at hun stadig hørte lyden, hvis hun proppede fingrene i ørerne, og hun opdagede, at det kun var i det ene øre.
»Det var en fuldstændig forfærdelig oplevelse, og jeg tænkte straks, at hvis jeg havde det sådan hver nat, så ville jeg aldrig få lukket et øje. Men i forhold til mit daglige arbejde var oplevelsen værdifuld,« fortæller Kerstin Persson Waye.
Efter et par dage forsvandt det, som Kerstin Persson Waye nu havde konstateret var en form for tinnitus. Den mest nærliggende forklaring var stress og/eller tænderskæren, som er dokumenterede årsager til lavfrekvent tinnitus. Og ideen om en mulig lavfrekvent tinnitus skærpede Bodils nysgerrighed, for hun havde gjort en oplevelse, som underbyggede tesen:
»Jeg holdt nytår med min søn og hans kæreste i Helsinge og overnattede på en seng i stuen. Og det chokerende skete, at jeg dér oplevede at blive vækket af noget meget lignende, mere monotont og også svagere, men alligevel samme type fænomen. Spørgsmålet måtte jo så opstå, om der var tale om en slags tinnitus,« siger Bodil Weyde, der i øvrigt som hver tiende dansker også lider af den klassiske tinnitus, den højfrekvente.
Ifølge overlæge Ture Andersen er den overordnede forklaring på tinnitus ret simpel. Lyd er jo vibrationer i luften, som rammer trommehinden, der via tre knogler sender lydbølgerne ind i øresneglens væske, hvor 16.000 sanseceller sender informationen videre til hjernen. Men ved tinnitus er sansecellerne beskadigede og sender signaler til hjernen om lyde, der ikke findes. Typisk bliver de yderste sanseceller ødelagt først, og de registrerer netop de højfrekvente lyde. Derfor er tinnitus også hyppigst en hyletone eller som i den latinske betegnelse Tinnitus aurium: en ringen for øret. Men lidt under ti procent af tinnitustilfældene er lavfrekvente, fordi de bageste sanseceller er ødelagte, og her oplever patienterne ‘en lastbil i tomgang’ eller ‘en vejarbejdsmaskine’.
At lavfrekvent tinnitus er langt sjældnere end højfrekvent, bekræfter både folk ved vejledningstelefonerne i Høreforeningen og House Of Hearing – hos sidstnævnte oplever man, at 1 ud af 20 henvendelser handler om lavfrekvent støj.
Ture Andersen lever selv med højfrekvent tinnitus, men han har oplevet patienter med et utal af tinnitus-toner på samme tid. Typisk går der dog syv år, før folk med høretab henvender sig til en læge, og den lange latenstid er også kendt for tinnitus-patienter.
»De færreste bralrer op med, at de pludselig hører indre stemmer eller baslyde i hovedet,« siger Ture Andersen, hvis udsagn bliver bekræftet af psykologer og interesseorganisationer.
Sundhedsstyrelsens seneste Nationale Sundhedsprofil viser, at hver ottende dansker har tinnitus – altså en hyppigere lidelse end leddegigt, diabetes og astma – og problemet vokser år for år. Men på det lavfrekvente område er forskningen og opmærksomheden fra myndighederne meget begrænset, lyder det fra både svenske Kerstin Persson Waye og den danske professor Henrik Møller, der forsker i lavfrekvent støj:
»Vi har i Danmark oparbejdet en af de største ekspertiser inden for området, men det er stadig et undervurderet problem ude hos myndighederne. Der bliver gjort alt for lidt for at opklare årsagerne til folks støjgener. Folk har brug for at blive anerkendt og ikke afvist,« siger han.
Udtalelserne efterlader det indtryk, at ikke meget har ændret sig, siden Ingeniøren i 1995 afdækkede problemet, hvor forskere og Delta Akustik & Vibration understregede, at støjplagede burdes hjælpes mere. Og i 2007 udarbejdede Henrik Møller og kolleger så den hidtil mest grundige rapport på området.
Rapporten fastslog, at støjgener er stort set ligeligt fordelt på reel lyd og tinnitus. Ud af 200 klager over lavfrekvent støj blev 21 tilfældige udvalgt til undersøgelse. I de udvalgtes hjem blev der udført lydmålinger, og bagefter test med personerne i laboratorier på Aalborg Universitet. I syv tilfælde fandt forskerne en lavfrekvent lyd som årsag, og i seks tilfælde var lavfrekvent tinnitus årsagen. I resten af tilfældene kunne forskerne ikke konkludere entydigt.
Samme billede har svenske Kerstin Persson Waye efter sine undersøgelser. Og som sine danske kolleger ser hun et stigende problem:
»Vi bygger stadigt flere huse nær trafikerede veje, og netop lavfrekvent støj trænger nemmere gennem vægge og vinduer,« siger Kerstin Persson Waye.
Tilbage i det gamle hus på Stevns prøver Bodil Weyde at finde svar på støjen, finde ro og finde søvn. Hun er i forvejen plaget af andre sygdomme, som f.eks. en aggressiv version af øjensygdommen AMD, og tager medicin og injektioner, som hun også mistænker som mulige årsager til en eventuel tinnitus. Sammenhæng med medicin er set før af ørelæger.
Men interesseorganisationer og psykologer – som Anne-Mette Mohr, der i mange år har arbejdet med tinnitusramte – beroliger med, at der findes hjælp. Først skridt er en grundig lægelig undersøgelse, og nogle mennesker kan have gavn af en lydgenerator til at modvirke ‘lyden’.
Om Bodils støjgener er reelle eller tinnitus vil en kommende lydprøve i hendes hjem og lægelig undersøgelse afsløre. Vi følger sagen.
Siden artiklens udgivelse er der sket nyt i sagen om Bodil Weyde og lydene i hendes hjem. Læs mere her, og kig også gerne i artiklen om andre danskere, der oplever lignende problemer.
"..bor helt ude på klinten ved siden af et nedlagt kalkbrud"
Hvis man står ved siden af en gletsjer kan man ikke se at den bevæger sig, men den flyder langsomt nedad som man kan se her i tusinder gange hastighed :
https://www.youtube.com/watch?v=1ai9Q27J2vc
https://www.youtube.com/watch?v=qSV2mIFMj9k
Det rumler i lang tid når store masser forskydes : 2:25 https://www.youtube.com/watch?v=ovMhspvwpmw
Hypotese : klinten er hård og vil gerne ned i havet. Eller kalkbruddet smulrer. Det giver meget små rykvise bevægelser i meget store masser, og det er den lyd man kan høre. Bevægelsen er meget langsommere end i en gletsjer (og de sommerhuse der røg med sandet ned i Vesterhavet under stormen), men den er der.
Bare hun ikke falder ned.
Citat: "Bemærkelsesværdigt var det, at hun stadig hørte lyden, hvis hun proppede fingrene i ørerne, og hun opdagede, at det kun var i det ene øre"
Godt at der nu er avanceret måleudstyr på vej til Bodil. Hvis det ikke virker, kan hun også eksperimentere med en finger.
(#zzzzzzzzzzzzzzzzz)
Hvis man kan skelne mellem lyde og tinitus ved ukompliceret udstyr bestående af en pegefinger, skulle man så ikke prøve med det først?
Lyde forsvinder eller mindskes ved brug af pegefingeren, det gør tinitus ikke. Det første har jeg vidst siden jeg var en lille dreng, undskyld jeg ikke har delt min viden før.
De er nok i gang med at nedlægge, koldkrigsmusæum Stevns fort og udvide det så det igen kan aktiveres.
Lavfrekvent lyd påvirkes ikke rigtigt af en finger i øret.
Når lyden i en eller anden grad flytter med rundt i landet, så må det jo være noget tinnitus lignende.
Jeg har selv en svag tinnitus og jeg oplever at jo mere stille der er, jo mere opmærksom er jeg på den. Det passer fint med at lyden høres ved sengetid og opleves lidt forskellig afhængig af hvor man er.
Det har nu i mange år været velkendt, at disse lavfrekvente lyde forekommer hos nogle stressede personer. Lægerne ved intet om det - eller lader som om - og sagkundskaben kommer med måleudstyr, og finder formentlig en eller anden forbigående lyd.
Ja, der er infralyd mange steder i samfundet. Men hvis de er kraftige nok til at kunne høres, kan de også måles og stedfæstes. Historier om, at nogle mennesker har 100 gange mere følsom hørelse end andre er ikke troværdige.
Jeg har tidligere diskuteret dette med en kendt lydprofessor, men han "ville ikke svigte de plagede". Men det er jo netop, hvad han gør ved at lade dem tro, at de kæmper mod en ekstern fjende.
Hvorfor er det blevet "tabu" som nogle oven i købet gør nar ad (se indlæg oven for). "Søsterlidelsen" tinnitus, er der jo ingen i dag, der sætter spørgsmålstegn ved. Men de lavfrekvente høreforstyrrelser er IKKE tinnitus, De har en anden fysik, og kan -heldigvis og i modsætning til tinnitus - helbredes ved afslapning. Ikke på "no time" men ved længere tids træning. Det er bare at erkende problemet og komme i gang med afslapning, især af kraniets små muskler. Dette gælder tydeligvis også Bodil fra Stevns.
Når lyden i en eller anden grad flytter med rundt i landet, så må det jo være noget tinnitus lignende.
Jeg har selv en svag tinnitus og jeg oplever at jo mere stille der er, jo mere opmærksom er jeg på den. Det passer fint med at lyden høres ved sengetid og opleves lidt forskellig afhængig af hvor man er.
Det kunne jo også tænkes, at den lavfrekvente støj er overalt ?
Emnet har før været oppe, man kan med fordel læse denne tråd:
http://ing.dk/artikel/spoerg-laeserne-hvor...
Ja, princippet. Men så må det jo meget få mennesker som har evnen til at høre dem.
Hvis Bodil kan høre lavere frekvenser end f.eks. 10 repræsentative forsøgspersoner i et kontrolleret forsøg, tror jeg på det.
Den her sætning undrer mig lidt: "En sjælden gang oplever jeg patienter, som kan høre lyde på under 100 hertz meget tydeligt".
Den officielle nedre grænse angives typisk som 20 hertz for almindelige mennesker. Storetrommen i et typisk techno-nummer har sin dominerende frekvens mellem 40 og 60 hertz, og sådan en plejer folk nu godt at kunne høre "meget tydeligt".
har levet med tinitus i de høje frequenzer i godt 20 år, og det er én type lyd.
En anden var hvad jeg oplevede i min tidligere lejlighed.
Det startede i den sene del af foråret, og lå i et område nede omkring bunden af hvad jeg kunne høre.
og det sluttede igen ved sommerens ende.
Den første tid overvejede jeg om det var min nye nabo der havde sat en komputer op nær mit soveværelse, og gav ham nogle støjdæmpende puder at understøtte den med.
han viste sig at være ven af en ven og vi fandt ud af at der ikke var nogen relation der.
Da det senere på året stoppede, tænkte jeg ikke mere over det før det kom igen året efter.
Da det startede omkring samme tid som temperaturen steg igen, begyndte jeg at kigge efter air condition anlæg i nærheden.
Der var ikke nogle at finde, men jeg var heller ikke ude at spørge hver enkelt i min egendom, så jeg nåede aldrig at finde kilden.
Hvad jeg ved var at karekteristikken af lyden var ret konsistent.
De første 35-40 cm af min seng (fra hovedenden) var påvirket.
De næste 80-90 cm var støjfrie.
Og de sidste 70-80 cm havde lå i støjområdet.
så havde jeg kunnet sove sammekrøllet i midten af sengen havde jeg gjordt det.
Desvære var oplægningen sådan at jeg ikke kunne rykke sengen og undgå zonerne med støj.
Også i min stue kunne jeg finde zoner der var påvirket, men de var til gengæld lette at undgå.
Omstændighederne udviklede sig senere at jeg flyttede 4000 km sydpå, hvor der er et airkcondition anlæg til næsten hvert enkelt at rummene i hver af boligerne i vores rækkehus.
Resultat: har ikke oplevet det siden at jeg flyttede.
Så jeg har intet konkret at skyde skylden på.
Og mit eneste belæg for at have oplevet fænomenet var hvor simpelt det kunne undgås.
Det var dog stadigvæk til noget iritation at skulle falde i søvn til.
Min tinitus er hvad den er, og jeg bruger hovedtelefoner og podcasts til at distraherer mig imens jeg falder i søvn.
Jeg er ret sikker på at der ikke er relation imellem de to, men vil våge at påstå at begge fænomener er ganske virkelige.
Om det er fedt at kunne sige at det er at det er rart KUN at have tinitus...
Jeg har denne lavfrekvente tinitus nogle gange, i venstre øre. Jeg har målt (ved at sammenligne med en tonegenerator) den dybe tone til at være omkring 60Hz, men den er svær at bestemme præcist. Den er nogle gange ledsaget af en anden tone på 530Hz. Den kender jeg præcist. Begge toner kan være moduleret i styrke, og beskrivelsen af en vejarbejdsmaskine er god. Jeg har lagt mærke til at den dybe tone forsvinder hvis jeg lytter til en tone fra en højttaler som er højere i frekvens, f.eks 150Hz. Og der skal meget lidt styrke til for at den dybe forsvinde, en del mindre end den tilsyneladende styrke på den dybe.
Jeg ved ikke om tonerne er fysisk til stede, jeg har ikke målt med en mikrofon i øret, men det føles meget fysisk, som om øret går i nervøst selvsving. Det må jeg prøve næste gang jeg oplever det. Der kan gå lange perioder hvor det ikke er der.
Jeg har konstateret at når jorden er vandmættet transmitteres den lavfrekvente støj fra f.eks. lastbiler langt tydeligere end i tørre perioder.
I forlængelse af dette tænker jeg: Vand kan dårligt komprimeres og leder derfor lyd, måske over lange afstande.
MEN: Vort blod er jo også meget vandholdigt. Kunne nogle tilfælde af lavfrekvent tinnitus være forårsaget af blodet, som jo ændrer blodtryk afhængig af forholdene og af om man ligger eller står op? Så den lyde, man kan høre, er hjertet (eller lungerne eller en kombination)?
MVH
Jan - der skriver dette fra Stevns
Under stormen Egon forleden oplevede jeg en kraftig vibration på ca 4 Hz i en kort periode (3 sek).
Det gentog sig et par gange mens stormen var på sit højeste.
Jeg spekulerede på hvad det kunne skyldes og fandt frem til følgende mulige forklaring:
Jeg bor i 8-tallet, hvor det blæser meget, men ellers er et fantastisk sted at bo :-)
Strukturen i 8-tallet er sådan at der er to gårdrum: sydgården og nordgården.
Nordgården er ret lukket og kan virke som et "hul" på 30 m dybde.
Nu ved jeg at der er noget, der hedder en Galton Pipe. Det er et hul, som frembringer en tone når man blæser henover den (lidt ligesom en tværfløjte).
Jeg regnede på hvad frekvensen ville blive for et 30 m dybt hul og det var 3 Hz altså ret tæt på mine subjektive 4 Hz (det er ikke helt nemt med sikkerhed at tælle svingninger på 4 Hz)
Måske var det det, der skete.
Stormen Egon blæste kraftigt henover 8-tallets nordgård og frembragte en infralyd på 3 Hz.
Inden næste storm bygger jeg en infralyds mikrofon og kombinerer den med en "tusserator". Det er et apparat jeg har lavet, som tager langsomme signaler ind i en hukommelse og recirkulerer dem ved højere hastighed. Så kan jeg sætte en sædvanlig lydoptager til at dokumentere fænomenet.
Lyd vi skelner er lufttryk variation.
For exempel kan konstant vind give varierende lyd í en konstrution, allt efter hvor du er omkring eller inden í konstrutionen.
Vind kan også have konstant forandring, for eksempel fra vindmøller.
Vi har en kyle som har inflydelse, sem som vi sjælden ser på, vores 50 Hz el kylde.
Lavfrekvens høres ikke kun gennem luften. Prøv et sted hvor der bores kraftigt, f.eks. en byggeplads, at tage høreværn på. Så opfatter man pludselig disse vibrationer meget kraftigere op gennem fødderne.
Men når ens tæpper begynder at kravle rundt på gulvet, så ved man det ikke er tinitus. Eller man kan bygge sådan en https://www.youtube.com/watch?v=CTrNaKMiy5c
Det kan vel ikke udelukkes at 8-tallet virker som en kvartbølge-resonator der sættes i svingninger af vinden. Lyden burde kunne registreres af en billig kondensatormikrofon tilsluttet en PC med et kvalitets lydkort.
Jeg kender også dette lavfrekvens fænomen fra mit eget hus. jeg har længe haft en mistanke om at vind (og trykforskelle) kan give resonanser i skorstenspipen som opleves som dyb brummen uden at man direkte kan sige at det kommer der fra. En anden mulighed er at det er kloakrørene som er på spil. Moderne afløbsrør er perfekte underjordiske lydforstærkere fra andre huse eller fra trekammerbrønden, eller måske fra hele kvarteret.
Siden midt-90'erne har jeg været generet af infralyd og lavfrekvent støj. Inden der "kom navn på fjenden" var jeg omkring ørelæge og læge, ligesom vi slukkede for alt strøm i huset, for at se, om det skulle være et apparat der stod og brummede. Det var der ikke.
Kommunen betalte for en lydmåling, foretaget af Delta Akustik og Vibration - miljøstyrelsens referencelaboratorium. Denne måling påviste både infralyd og lavfrekvent støj i mit hjem.
Det var en stor lettelse for mig at vide, at problemet er reelt nok og ikke skyldes mig selv; måske bortset fra en ekstra god hørelse.
I et foregående indlæg bliver der gættet på, hvor mange der generes. Miljøstyrelsens eget bud er, at mellem 200.000 og 250.000 er i stand til at opfange de lave frekvenser. Mange tør ikke stå frem, for ikke at blive til grin blandt folk der ikke kan høre lyden.
Iflg. Boligstyrelsen skal man ved salg opgive, at der er infralyd og lavfrekvent støj i boligen. Man kan pålægges bod, såfremt man ikke oplyser det til sælger, så mon ikke det får mange til at trykke sig?
Dét, der gør det ekstra modbydeligt er, at man påvirkes af infralyd, hvadenten man kan høre den eller ej. Lyden påvirker hjerne- og hjerterytme med alt, hvad dette indebærer af følge-problemer med blodtryk, hormonsystem o.s.v. Fostre bliver urolige i livmoderen, når lydtrykket er højt!
Der er absolut ingen grund til, IKKE at tage problemet alvorligt og IKKE gøre noget ved det. Reglerne - som i virkeligheden kun er vejledende - er sat af Miljøstyrelsen, der åbenbart ikke er interesseret i, at problemet løses, idet grænseværdierne for lydtrykket er sat så urimeligt højt, at man generes, længe inde max-grænseværdien er nået.
I virkeligheden er der ikke ret meget at grine ad, når vi taler infralyd og lavfrekvent støj.
- dét lyder da interessant! Har du en henvisning?
Vist har jeg dokumentation. Det er i form af et brev fra Justitsministeriet.
Jeg vil gerne lægge det ind ind her, men så er der lige nogle der må fortælle mig, hvordan man gør det.
Brevet ligger p.t. på mit c-drev, men hvordan får jeg det ind i denne diskussion, uden det fylder alt for meget (der er 1 a4-side)?
Når naturen eller menneskers dumhed,tsunamier og vindmøller ,kommer ,er det smartest at flytte sig.
Her i Klitmøller er der ingen vindmøller at se og der er nogen huse til salg,men ikke mange.
Niels, nu ikke så nedladende........tror du ikke jeg selv har tænkt på at flytte mig? Men hvorhen? Kan du love mig, at der ikke er infralyd i Klitmøller? Hvis du ikke selv kan høre det, kan du så dokumentere det via en lydmåling?
Som ganske almindelig borger ser jeg det ikke som min opgave at finde ud af, hvorfra lyden stammer. Det er der andre der har forstand på. Jeg vil bare så gerne være fri for den!
Du lyder lidt som en af dem der har gjort den nuværende regering mulig,men der kan uden for højsæsone lejes værelser til rimelige penge.Hvor mange nætter skal du bruge for at afgøre hvor slemt her er?
Jeg har heldigvis ikke tinnitus, men kender nogle der har og er meget plaget af det. Første gang jeg var i Grønland og gik en tur og nød det smukke landskab og en fredelig solnedgang hørte jeg en larmende rytme - og mener, at det var mit eget hjerteslag og blodets susen.
Sejler weekendture med vikingeskib uden motor i vores dejlige Syddanmark og hørte noget, der lød som en større maskine. De andre hørte ikke noget. Lyde forplanter sig jo over stille vand. Ved Korselitze kunne jeg høre søfolkene ombord på forbipasserende skibe snakke, men ikke forstå, de var udlændinge.
Tænker tit på hvor meget vi er omgivet af trådløse radiosignaler i alle mulige sammenhæng - men det bliver der vel også målt på???
Dyrene er meget mere følsomme for lyd end vi er. Hvordan mon de har det? - De kan jo ikke fortælle om det ...
Inden du bliver alt for nedladende, så burde du sætte dig lidt ind i sagerne... Er det lavfrekvent støj eller infralyd, så hjælper det netop ikke hverken med en finger eller med ørepropper.
Jeg er selv meget plaget på nøjagtig samme måde som kvinden i artiklen. Og har ved hjælp af en støj måling fået bevist at der er både lavfrekvent støj og infralyd i vores hus. Ved tre forskellige blindtests har jeg også bevist at jeg kan mærke driften af pumperne på vores fjernvarmeværk, des at jeg kunne sidde herhjemme og fortælle hvornår de ændrede på trykket og henholdsvis tændte og slukkede for forskellige ting.
Desværre var støjen dæmpet i perioden hvor der blev foretaget måling af den, så den gik lige nøjagtig under grænseværdierne.
Jeg synes i det hele taget, at alle steder hvor man kan kommentere på disse sager, sidder der mennesker som ikke aner en dyt om hvad det vil sige at være plaget af det her, og kommenterer med nedladende kommentarer.
Det var bedre om folk ville tage det seriøst, og komme med noget brugbart. For det er et helvede at leve i, og desværre er vi efterhånden sølet ind i kilder til denne slags støj. Og forskning i udlandet viser at det også kan handle om at man har været udsat for det i lang tid, og så når kroppen en grænse for hvor meget den kan tåle, og begynder at reagere på det. Bla. ved at du begynder at kunne høre den eller mærke den som sitren eller rumlen. Og så bliver det faktisk bare værre derfra, med mindre du kan flytte væk fra det.
Så vær du bare glad for at du kun kender til lyd der kan holdes ude med en finger i øret. For det her er ikke noget jeg ville ønske for nogen.
Jeg håber og beder til at der er fundet en løsning for Bodil.
Og så håber jeg at folk i det hele taget vil blive bedre til at acceptere at vi er nogen der er ekstremt plaget af det her, og har brug for hjælp og forståelse, også til at få ændret på støj reglerne.
Jeg skammer mig over at jeg selv før i tiden ikke kunne forstå at nogen skældte ud over vindmøller, for det virkede da som en meget fornuftig kilde til grøn energi, og jeg kunne ikke høre den støj så mange snakkede om. Men nu hvor jeg selv kan høre og mærke det, så er jeg så ked af at jeg har tænkt sådan, og havde så svært ved at forstå hvad det var de støjplagede snakkede om....
Charlotte - det er IKKE pumperne de afstedkommer støjen. Don't shoot the messenger! Det er effekten der produceres i det lokale værk, der afstedkommer støjen. Altså hvor meget brændstof der brændes af. Systemet er er indrettet, så et øget øget behov gør at pumperne kører op i ydelse, og brænderne/ kedler vil følge.
Pumperne befinder sig indenfor værkets lydskærm - du skal fokusere på åbninger fra indenfor til udenfor lydskærmen f.eks. friskluftindtag og skorsten
Jeg bliver så ked af det, når andre der ikke selv har "problemet", så hurtigt konkludere at det er "lavfrekvent tinnitus". Det minder mig om min farfar og min far blev døve af at arbejde som smede. På min farfars tid, hed det sig at han havde fået forkalkning på hørenerven. Hvad man kalde årsagen til at min far også fik høreapparat, skal jeg ikke kunne sige, men det havde ”bestemt” ikke noget med støj at gøre. Jeg selv startede som 16-årig på samme værksted og må konstatere, at selv om høreværn blev obligatorisk, efter jeg havde været der et par år, også selv har et målbart høretab, ved bestemte frekvenser. Men jeg klarer mig fint uden høreapparat, fordi problemet blev løst inden mit høretab blev lige så slemt som min far og farfars.
Et par år efter en blodprop i hjernen fik jeg selv problemer med lavfrekvens støj, jeg troede også selv at der måske var tale om tinnitus, fordi skum-ørepropper ikke hjalp på problemet. Men alligevel var jeg i tvivl om det nu også kunne passe, fordi støjen var anderledes alt efter hvor jeg opholdt mig. Derfor investerede jeg i et professionelt måleapparat og kunne konstatere, at der hvor støjen var mest irriterende, desværre hjemme i eget mit soveværelse. Støjen var frygteligt tæt på de fastlagte støjgrænser, målt med dBA filteret. Til tider var støjen så høj at jeg tit blev vækket omkring klokken 3 midt om natten og målte værdier op til 45 dBA. Desværre siger miljøloven ikke noget om støjgrænser målt med dBC filter. (dBC-filter fjerner ikke de lavfrekvent lyd) Og det viste sig at målt med dBC-filter var støjen, når jeg blev vækket oppe over over 60dBC og bare fordi ”nogen” ikke kan høre det, må siges at være et kraftigt lydtryk. Jeg tænkte faktisk på det tidspunkt, ”stakkels elefanter i ZOO, hvad må de dog stå model til”.
Jeg gik rundt i kvarteret på Nørrebro, tidligt om morgen, for om jeg kunne finde årsagen til mit problem. Jeg var ikke sikker på hvad der var årsagen, der var tre støjkilder der kunne være årsagen. En kraftig udsugning fra et vaskeri, et transportabelt-varmeværk eller min genbo, supermarkeds kølesystem.
Selv om det lå langt væk viste det sig at varmeværket var den største synder, det ved jeg nu, fordi varmeværket nu er flyttet.
Vi er hele tide omgivet af mere eller mindre støj, men normalt er det noget vi vænner os til, så jeg giver den der mener at det også er stress betonet medhold. Når kroppen er fyldt med stresshormoner, bliver vores hørelse desværre nok skærpet.
Et godt råd til dem der kæmper med problemet. Ørepropper af voks er de bedste til at dæmpe lyden. En lydbog afspillet lavt not til det er muligt at falde i søvn, kan også fjerne fokus fra støjen.
Det er rigtigt at det er et personligt problem, fordi der bliver ikke gjort noget ved det! Specielt fordi ”vi” er så få os der kan høre det og loven siger dBA og ikke dBC.
Min egen lavfrekvente støjplage gennem mange år, viste sig at være tinnitus. Endog med et ret simpel løsning. Men vejen dertil var lang og irriterende.
Jeg havde slået mig til tåls med at det var ventilationen i min lejlighed, der var problemet, og forsøgte at lære at leve med det.
Pudsigt nok, oplevede jeg ikke rigtigt problemet på rejse, idet jeg sover anderledes, de første nætter et nyt sted. Det blev yderligere kamufleret af, at mine vaner hjemme, forværrede problemet, som f.eks. længere tid foran computeren, siddestillinger osv.
Hvis nogen havde forsøgt at bortforklarer min oplevelse, med nogle at de tynde forklaring man også høre her, var det nok ikke blevet taget pænt imod, da det er virkelig irriterende at leve, og især sove med lavfrekvent støj.
Jeg flytte på et tidspunkt til et hus, i et meget stille område. Efter noget tid, begyndte jeg også at høre ventilationen i det nye hus, som ikke har ventilation!
Jeg var så klar over at der måtte være tale om tinnitus. Men havde det ikke været for flytningen, ville det have været svært at erkende, da det ikke var den mest nærliggende eller simpleste forklaring.
Jeg vil absolut ikke forklejne problemer med LF støj. Jeg ved hvor ubehageligt det er. Men blot påpege at kilden også kan være kroppen selv.
Min forståelse af det i dag, er at lydene opstår i muskulaturen i halsen. Dels som en form for sitren, dels ved mekanisk påvirkning af det indre øre.
En simpel test kan vise om dette er problemet. Men det kan nok ikke gøres hos lægen, da problemet viser sig mest om natten:
Test:
Lig i din seng.
Når du hører støjen. lig stille f.eks. på ryggen. Registrer lyden
Drej så hovedet så meget som muligt, til en af siderne (alternativt læg hovedet til siden) Registrerer lyden igen.
Hvis der er en væsentlig forskel, er det sandsynligt at lyden kommer fra musklerne.
Behandling:
Massage for afslapning af specielt MM Sternocleidomastoideii og evt. suboccipitale muskler.
Behandlingen fjerner problemet helt, for mit vedkommende, men skal gentages med jævne mellemrum.