Reciprokt kuppelformet samlingssted møder Roskildefolket
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Reciprokt kuppelformet samlingssted møder Roskildefolket

Reciplydome kuppelformet roskilde festival
Tirsdag viste DTU deres projekter på Roskilde Festival frem, og her var turen nået til ReciPlyDome. Foto: Hanne Kokkegård

Festivaler og andre korte udendørsevents er storforbrugere af midlertidige møbler og samlingssteder, der hurtigt kan sættes op uden brug af avanceret værktøj – og lige så hurtigt pilles fra hinanden igen.

ReciPlyDome er en fire meter høj kuppelformet konstruktion, hvor forspændte dele af krydsfiner i et reciprokt mønster understøtter hinanden. Foto: Hanne Kokkegård

Et ny ét af slagsen bliver i år testet på Roskilde Festival: ReciPlyDome.

Det er en fire meter høj kuppelformet konstruktion med et reciprokt mønster, hvor delene er forspændte og understøtter hinanden (reciprok), og hvor konstruktionen opbygges nedefra og op.

Materialet er krydsfiner (plywood), der er så let, at man ikke behøver mekaniske hjælpemidler til løft.

Samtidig gør de ensartede elementer, at man nemt kan erstatte ødelagte dele med nye. Så domen opfylder også tankegangen om genanvendelighed og bæredygtige materialer, som også Roskilde Festival dyrker.

Domen er opbygget af ensartede elementer, så ødelagte dele kan nemt erstattes. Foto: Hanne Kokkegård

Godt modtaget af festivalgæsterne

Tre diplomingeniør-studerende på Bygningsdesign på DTU, Christian Jespersen, Mikkel Asbjørn Andersen og Niklas Munk-Andersen, har udviklet domen i samarbejde med belgiske Vrije Universiteit Brussel med hjælp fra vejledere fra de to universiteter og Kunstakademiets Skole for Arkitektur, KADK.

Læs også: Roskilde-madbod benytter elbil som powerbank

»Vi er vældig godt tilfredse med modtagelsen af vores dome. Vi samlede den i mandags på festivalen, og der var vanvittig stor interesse omkring det. Og folk ville gerne hjælpe med at sætte den op,« fortæller Mikkel Asbjørn Andersen.

ReciPlyDome yder ikke meget ly mod regnen, men egner sig godt som solsejl. Foto: Hanne Kokkegård

Arbejdet fortsætter

Som bekendt er vejret en udfordring på Roskilde Festival og for domen, der – som billederne viser - fungerer bedst i tørvejr, eftersom 'sejlene' mest beskytter mod sol og vind.

Den reciprokke dome skal udstilles på arkitektskolen i efteråret, og de studerende vil arbejde videre med den.

Læs også: Hvordan pakker man bedst en parkeringsplads på Roskilde?

»Vi har testet metoden med domen, og nu vil vi videreudvikle på konceptet,« siger Mikkel Asbjørn Andersen.

DTU's video herunder blev optaget, da domen blev rejst i mandags.

Kommentarer (0)