Radon i danske hjem er ikke en nyhed. Alligevel lever de fleste boligejere i lykkelig uvidenhed om radonniveauet i netop deres bolig. Måske derfor dør 300 personer om året af kræft relateret til radonforgiftning. Der er nemlig ikke noget krav til radonsikring af boliger opført før 1998.
Det vil den stenrige Realdania-fond gøre noget ved. Som en del af et større fokus på indeklimaproblemer lancerer Realdania en ambitiøs oplysningskampagne udviklet i tæt dialog med Kræftens Bekæmpelse, Trafik og Byggestyrelsen samt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
»Radon-problemstillingen virker overset, selv om den har været der i mange år. Vi, i den professionelle verden, kender til radon-problematikken, men det gør den almindelige husejer altså ikke,« siger Lennie Clausen, programchef hos Realdania.
Undersøgelser fra Realdanias datterselskab Bolius (boligejernes videncenter) viser, at problemet med radon er helt overset, når folk skal vurdere deres liv og trivsel i boligen.
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. I moderne isolerede huse uden radonsikring kan den hobe sig op og derved udgøre en sundhedsrisiko.
Radon kan være farligt, når det indåndes. Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo højere koncentrationen af radon er, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft.
»De 300 kræfttilfælde bygger på meget grundige statistiske befolkningsundersøgelser,« fastslår Lennie Clausen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der på baggrund af konklusioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) samt europæiske studier er nået frem til, at anslået 300 tilfælde af lungekræft pr. år i Danmark kan relateres til radon.
Ifølge Lennie Clausen er der radon i alle huse, og i omkring 350.000 huse i Danmark er der for høje koncentrationer i forhold til, hvad WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler. Radonniveauet overstiger således WHO’s referenceværdi på 100 becquerel pr. kubikmeter (100 Bq/m3) i hvert femte hus i Danmark.
Målet med oplysningskampagnen er, at 300.000 personer i løbet af de tre år, kampagnen løber, skal få mere viden om radon. Til det formål har man oprettet hjemmesiden radonfrithjem.dk, der skal informere om radon, og hvad der kan gøres ved problemet.
Ønsket fra Realdania er, at boligejerne går skridtet videre og bestiller en egentlig radonmåling af deres hjem, og at informationerne fra disse målinger kan munde ud i et nyt og mere præcist radonkort, gerne med informationer på kommuneniveau.
»Et af problemerne med det gamle radonkort fra 2001 er, at grænseværdien siden er sænket fra 200 til 100 becquerel, og at kortet er fra før kommunesammenlægningen,« fortæller Lennie Clausen.
Som en del af kampagnen har Realdania derfor valgt at understøtte et samarbejde mellem SBi og Teknologisk Institut om at udbyde en uddannelse, så flere fagpersoner bliver opkvalificeret til at kunne rådgive om udbedringer i hjemmet, hvis man har for høje radonkoncentrationer.
»Hvis man går ind og søger efter en, der kan rådgive omkring radon, er der ikke særlig mange, du kan henvende dig til. Vi vil gerne opkvalificere dem, der arbejder med radon, og uddanne nogle flere til at kunne det,« siger Lennie Clausen.
I første omgang henvender kampagnen sig til boligejerne, men næste skridt kan meget vel være landets skoler og institutioner.
»Vi starter med et fokus på den store boligmasse. Men når vi har fået lavet en videnopbygning, kan det meget vel være, at vi sammen med kommunerne skal ind at se på andre typer af byggeri såsom børneinstitutioner,« siger Lennie Clausen.
På spørgsmålet om, hvorvidt en boligs radontal burde være en et lovkrav, siger Lennie Clausen:
»Når vi kommer længere ind i kampagnen, kan det blive relevant at indgå i nogle drøftelser med myndighederne om, hvorvidt vi sammen for eksempel skal kigge på bygningsreglementet, tilstandsrapporterne, ejerskifteforsikringer, energimærkning eller andet. Det kan komme hen ad vejen, når vi får et bedre grundlag at stå på.«
Et pilotprojekt, som Realdania har udført på Bornholm, viser, at det kan være meget svært for en almindelig husejer at gennemskue, hvad man skal gøre, hvis det viser sig, at man har for meget radon i sin bolig.
»Hvad gør man? Hvem ringer man til, hvis man har 300 becquerel i sin bolig?« spørger Lennie Clausen.
Det er en af grundene til, at Realdania gerne vil have uddannet flere rådgivere, så de ved mere om radon.
Ud over hjemmesiden radonfrithjem.dk anbefaler Lennie Clausen, at man benytter radonguide.dk eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside, når man søger information om radon.
Kampagnen hviler på et virkeligt tyndt grundlag.
For det første er man kommet frem til de 300 dødsfald pga. radon, ved at man har taget alle de lungekræft tilfælde som man ikke har kunnet forklarer via rygning eller andre ting, ydermere er det lavet for mange år siden, hvor vi havde langt mindre informationer om luftforurening og andre miljø påvirkninger der giver lungekræft. Det er et rent statistisk estimat.
En anden ting er at 100Bq/m3 sikkert kunne lyde som meget for en uvidende person. Men 100Bq/m3 betyder at der er 100atomer som henfalder i sekundet per m3, og det er virkeligt meget lidt(det er lige før at alm. postevand som kommer ud af vandhanen indeholder mere aktivitet). Altså bare vores egen krop indeholder i sig selv 10-30 gange mere aktivitet fra radioaktive isotoper helt naturligt.
I virkeligheden ved vi slet ikke om radon virkeligt er så stort et problem, med mindre man lever i en klippehule med meget lidt udluftning og så er der jo reelt lovgivning imod beboelse i kælderrum.
182 var antallet af trafikdræbte i 2014. I år er tallet pt. vist ca. 115.
Selv med en vis statistisk usikkerhed kan man vist roligt konkludere, at radon er en større dræber end trafik.
- Er det så på tide med fokus?
- Det synes jeg i hvert fald!
Hvor høj grad radon er skyld i det, er ikke uvæsentligt.
http://ing.dk/artikel/radon-slar-kun-ryger...
Mvh. Henning.
"»Hvad gør man? Hvem ringer man til, hvis man har 300 becquerel i sin bolig?« spørger Lennie Clausen. Det er en af grundene til, at Realdania gerne vil have uddannet flere rådgivere, så de ved mere om radon."
?
Hvis jeg ser på de målinger der dækker min adresse - Så er der i hele den tidligere kommune foretaget 12 målinger (bygninger)....!
Efter kommunesammenlægningen tæller det sammen til 52 bygninger der er målt i - Men kommunen er så også blevet meget større...
Hvis man vil gøre noget, så lave dog nogle sponsorerede målinger så der kommer et ordentligt datagrundlag.
Så kan vi tage snakken bagefter - Måske det var muligt at se om dem der boede/havde boet i "belastede" boliger havde større dødelighed...?
Det er noget af et gedemarked med radioaktivitet og påvirkning fra det.
http://www.ccohs.ca/oshanswers/phys_agents...
Normalt udsættes vi for 2mSv (milliSievert) årligt og 100Bq/m3 fra radon skulle give dette niveau, som er meget lavt. Naturligt indhold i luft er fra 10 til 30Bq/m3.
Sammenlignet med partiklers skadevirkning, så burde stearinlys være forbudt uden punktudsugning.
Alderdom burde være forbudt, da 50.000 dør om året af det, og det er rigtigt døde mennesker, ikke bare nogle for tidligt døde.
Jo mere man dykker ned i emnet, jo mere finder man af modstridende forklaringer.
http://wp.me/p1RKWc-ec
Ingen tvivl om at det er virkeligt godt og positivt at en pengetank som Realdania med sin baggrund vælger at se på forbedringer af boligmassen.
Hvorfor vælger Realdania ikke at gå i dialog med kommuner, vejdirektoratet og boligejere/lejere om at reducere støj- og røgplagen fra store veje? Mon ikke flere mennesker kan få større glæde af investering i reduktion af den slags plage?
Man kunne jo dække flere motorvejsstrækninger til helt eller delvist og opnå ganske væsentlige og økonomisk konkrete forbedringer, som husejere, kommuner og stat kan omsætte. Realdania skulle således ikke betale gildet, men informationsarbejdet, og facilitering af beslutningsprocessen, forskning, forundersøgelser osv.
NB! Jeg bor ikke selv i støjplaget hus.
For 40 år siden begyndte jeg som medarbejder i Boligministeriet, og hørte for første gang om radon, også dengang var den årlige dødsrate pga radon ca 300, præcis den samme som nu.
Siden da har jeg fulgt "nyheden" om radon-risikoen, den dukker op hvert fjerde-femte år så dør den igen, og 4-5 år senere er det atter en stor nyhed, men der sker aldrig nogetsomhelst!
Det ville være godt, hvis der blev lavet nogle seriøse undersøgelser, der kunne vise hvor problemerne er størst (såvidt jeg husker Bornholm, klipper!), og at der, i det mindste i de mest udsatte områder, blev stillet krav om radonmålinger i nyopførte bygninger, og udsugning eller andre afværgeforanstaltninger, hvis det overskrider grænseværdierne.
Men, som alle de andre gange "skrækscenariet" dukker op, sker der ingenting.
- nej, for der er jo stor 'konkurrence' på området, fx. fra PCB og ikke mindst Grandjean:
http://ing.dk/artikel/dansk-miljomediciner...
http://ing.dk/artikel/ny-beregning-hormonf...
, så det er ikke let at finde ud af, hvorledes indsatsen i grunden skal prioriteres!
Nu popper historien om Radon op som årsag til x antal dødsfald årligt.
For nyligt var det ultrafine partikler fra brænderøg og senest er NOx partikler fra specielt persondieselbiler i søgelyset.
Fælles for alle disse "skrækscenarier" er at vi ved uendelig lidt om hvad disse stoffer gør ved os mennesker i det virkelige liv.
Ingen tvivl om at alle disse stoffer er sundhedsskadelig og bør undgås. Men derfra og til at sætte tal på hvor mange døde de enkelte stoffer så er årsag til - ja det skal man være mere end varsom med.
Årsagssammenhængen med tobaksrygning og dødsfald/sygdom er enkel. Det er klart vist at tobaksrygning sammenholdt med en matchet kontrolgruppe af ikke-rygere har en klar overdødelighed.
Men når det kommer til Radon / ultrafine partikler fra brænderøg og NOx partikler fra dieselbiler - ja så er og bliver det skøn. Endda skøn baseret på en masse antagelser.
Tag f.eks. hr. Jensen. Et postbud fra Viby Sjælland. Født 1960 i en sidegade til Istedgade i København. Boede i et kvarter med kul/koksfyring og petroleumsopvarmede lejligheder. Fik job ved posthuset og har nu en fast rute langs Åboulevarden i København. Har aldrig røget.
Blev gift og han og konen købte en ældre murermestervilla i et kvarter med tilsvarende huse tæt på jernbanen i Viby. Mange af de omkringliggende huse fyrer med brænde i deres brændefyr. Selv tager han ofte toget til Nørreport station (DSB dobbeltdækkertog trukket af ME-lokomotiver). Da huset ikke er så stort men har en dejlig høj kælder (ganske vist er det kun et tyndt betondække over lerjorden - men Jensen har selv lagt et lag flamingoplader og gulvspånplader over) så her har han og fruen haft soveværelse i en årrække medens børnene voksede op.
Nu får hr. Jensen lungecancer og dør. Trist!
Men 2 år senere sidder 3 juniorforskere i forskellige styrelser og laver deres forskning.
Forsker A har fokus på Radon. Her passer hr. Jensen jo perfekt ind. Han fik jo lungecancer uden anden kendt årsag. Ejede en ældre villa fra 1920 med kælder (oplysningerne kan skaffes via OIS.dk). Så han ryger i statistikken over Radonrelaterede dødsfald.
Forsker B sidder samtidig og kikker på ultrafine partikler fra brænderøg. Her passer hr. Jensen også fint ind. Han fik jo lungecancer uden anden kendt årsag, boede i et kvarter med mange brændeovne. Så han er selvskreven til at være død af ultrafine partikler fra brænderøg.
Forsker C kikker på pendlere / DSB-passager og dødsfald. Minsandten - her kommer hr. Jensen igen fint ind i billede. Han tog jo toget hver dag i 15 år (jf. hans pendler kort) og var udsat for massiv indånding hver gang ME-lokomotivet trak dobbeltdækkervognene hjem forbi Viby S.
Men Hr. Jensen blev aldrig obduceret. Ganske vist havde han på diagnosetidspunktet en lungecancer. Det viste røntgenbillederne. Men bedømt ud fra CT-scanningen var knuden for stor og sad for tæt ved hjertet. Man nåede heller aldrig at få taget en biopsi inden hr. Jensen døde hjemme i sin bolig. Den tilkaldte vagtlæge udfyldte dødsattesten og angav at dødsårsagen var lungebetændelse forårsaget af en lungecancer.
Det var rigtig nok en lungebetændelse som umiddelbart slog hr. Jensen ihjel. Men hans cancersygdom var i virkeligheden et lymfom - altså noget helt andet en lungecancer. Men hr. Jensen blev - som de fleste danskere i dag - ikke obduceret, så det blev aldrig opdaget hvad han reelt fejlede.
Men nu indgik han i hele 3 opgørelser over dødsårsager forårsaget af Radon / ultrafine partikler fra brænderøg og NOx partikler fra dieselbiler. Ja han kunne endda været nået at indgå i en opgørelse over dødsfald forårsagte af ophold hver dag på Nørreport station eller hans opvækst i en sidegade på Vesterbro med kul- & koksfyring i hans barneår. Da hans forældre begge var storrygere og døde tidligt var han udsat for massiv passiv rygning. Så også her kunne kan være kommet med i en opgørelse.
En "konstrueret" historie vil nogle sikkert mene - men desværre er det sådan meget af denne "videnskab" foregår i dag. Så moralen er - tag disse opgørelser med et stort gran salt.
- jeg er langtfra altid enig med Torben Bauer...men dét her er bare bingo bango! :)
Jeg vil jo sige at hovedessensen er at vi er opmærksomme på disse ting - meget opmærksomme - og gør hvad vi kan for at mindske forurening og partikel udledning og beskytte mod radon i bygningerne. Om hr. Jensen så optræder i 3 statistikker, kan man måske sige er forkert - men er det ikke ligemeget? Det vigtigste er at vi gør noget ved disse ting. Såsom: Radon sug i eksisterende bygninger, der ikke har radon tiltag, radon spærre under alle nye bygninger, bedre brændeovne / skorstene, komme helt eller delvist væk fra benzin og diesel i bilerne med el-biler eller hybrid biler osv.
@ Thorvald Johannes Pedersen
Da vi ikke har råd til det hele, skal der prioriteres. Derfor er det vigtigt at man ved på hvilke(n) baggrund man træffer beslutninger på.
Hvad for vi mest sundhed ved? At forbyde fyring med brænde i brændeovne? Eller forbyde dieselpersonbiler i byerne? Eller påbyde alle husejere at radonsikre deres huse? Eller anlægge cykelstierne langs ALLE veje uanset at der måske kun kører 10 cyklister på pågældende vej dagligt?
Og mere interessant! Når vi forbyder / pålægger noget - hvad kommer i stedet!
Nu har vi i årevis hørt om de skadelige virkninger af animalsk fedt / ost / smør. Det er givet skadeligt - men det vi ofte erstatter det med er værre.
Så når vi skal prioritere om der skal bruges penge på f.eks. Radonsikring - ja så skal der altså være ordentlig videnskabelig belæg for formodningerne om den skadelige virkning.
Jeg kan anbefale www.radon.email
Slå lidt koldt vand på bålet.
På http://wp.me/p1RKWc-ec har jeg prøvet at finde hoved og hale på dette forvirrende emne.
Det er meget smart at gøre det på Bornholm, hvor der er rigtig meget granit og radon, og i øvrigt modtager bornholmere så meget stråling fra jorden, at man burde kunne finde en overdødelighed der.
Det burde være let at undersøge, men har man gjort det, eller nøjes man med at råbe at det nok er farligt.
De fleste holdbare oplysninger om skader ved stråling stammer fra overlevende fra atombombeangrebene i Japan.
Personer, der var udsat for 500 mSv havde ikke kortere livslængde end normalbefolkningen.
500 mSv som enkeltstående påvirkning vil give svage symptomer på akut strålesyge og er 100 gange mere end det man normalt vil tillade.
Samtidigt ser man at folk i Rasmar lever i bedste velgående med radonpåvirkning langt over det vi anser for farligt. Se https://www.google.dk/search?site=webhp&q=...
1000 mSv/år som jævnt fordelt påvirkning angives som være grænsen for det vi kan klare uden at få skader.
Hvis man går grundigt til værks, så ser man langsomt men sikkert at selv relativt kraftig stråling ikke er skadeligt og at der er meget lille sammenhæng mellem stråling og cancer. Se http://wp.me/p1RKWc-Ty