Realdania bag ny kampagne: Radon er stadig totalt overset
Radon i danske hjem er ikke en nyhed. Alligevel lever de fleste boligejere i lykkelig uvidenhed om radonniveauet i netop deres bolig. Måske derfor dør 300 personer om året af kræft relateret til radonforgiftning. Der er nemlig ikke noget krav til radonsikring af boliger opført før 1998.
Det vil den stenrige Realdania-fond gøre noget ved. Som en del af et større fokus på indeklimaproblemer lancerer Realdania en ambitiøs oplysningskampagne udviklet i tæt dialog med Kræftens Bekæmpelse, Trafik og Byggestyrelsen samt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
»Radon-problemstillingen virker overset, selv om den har været der i mange år. Vi, i den professionelle verden, kender til radon-problematikken, men det gør den almindelige husejer altså ikke,« siger Lennie Clausen, programchef hos Realdania.
Undersøgelser fra Realdanias datterselskab Bolius (boligejernes videncenter) viser, at problemet med radon er helt overset, når folk skal vurdere deres liv og trivsel i boligen.
For meget radon i hvert femte hus
Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. I moderne isolerede huse uden radonsikring kan den hobe sig op og derved udgøre en sundhedsrisiko.
Hvor når skal du reagerer på radon? Under 100 Bq/m3: Radon-niveauet er inden for den fastsatte grænseværdi. Vær opmærksom på at lufte ud. Ellers behøver du ikke at foretage dig noget. 100–200 Bq/m3: Energistyrelsen anbefaler, at du foretager mindre forbedringer, der kan sænke niveauet til under 100 Bq/m3. F.eks. mere ventilation, tætning af revner i fundament og utætheder ved rørsammenføringer. Over 200 Bq/m3: Større tiltag som et radonsug, der leder gassen ud af huset, anbefales. Kilde: Bolius
Radon kan være farligt, når det indåndes. Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo højere koncentrationen af radon er, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft.
»De 300 kræfttilfælde bygger på meget grundige statistiske befolkningsundersøgelser,« fastslår Lennie Clausen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der på baggrund af konklusioner fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Den Internationale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) samt europæiske studier er nået frem til, at anslået 300 tilfælde af lungekræft pr. år i Danmark kan relateres til radon.
Ifølge Lennie Clausen er der radon i alle huse, og i omkring 350.000 huse i Danmark er der for høje koncentrationer i forhold til, hvad WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler. Radonniveauet overstiger således WHO’s referenceværdi på 100 becquerel pr. kubikmeter (100 Bq/m3) i hvert femte hus i Danmark.
Læs også: Niras-chef: »Jeg turde ikke bygge et hus uden radonsug«
Målet med oplysningskampagnen er, at 300.000 personer i løbet af de tre år, kampagnen løber, skal få mere viden om radon. Til det formål har man oprettet hjemmesiden radonfrithjem.dk, der skal informere om radon, og hvad der kan gøres ved problemet.
Støtte til rådgiveruddannelse
Ønsket fra Realdania er, at boligejerne går skridtet videre og bestiller en egentlig radonmåling af deres hjem, og at informationerne fra disse målinger kan munde ud i et nyt og mere præcist radonkort, gerne med informationer på kommuneniveau.
»Et af problemerne med det gamle radonkort fra 2001 er, at grænseværdien siden er sænket fra 200 til 100 becquerel, og at kortet er fra før kommunesammenlægningen,« fortæller Lennie Clausen.
Som en del af kampagnen har Realdania derfor valgt at understøtte et samarbejde mellem SBi og Teknologisk Institut om at udbyde en uddannelse, så flere fagpersoner bliver opkvalificeret til at kunne rådgive om udbedringer i hjemmet, hvis man har for høje radonkoncentrationer.
Sådan måler du radon På radonguiden.dk finder du en liste over firmaer, der foretager radonmålinger. Firmaerne sender dig et antal små målere, som du selv placerer i hjemmet. Placér målerne i forskellige rum og lad dem stå i to-tre måneder i fyringssæsonen. Det giver den mest præcise måling. Efter måleperioden sendes målerne retur til firmaet, hvorefter du modtager en analyse af husets radonindhold. En radonmåling koster typisk mellem 500 og 1.100 kr. Kilde: Bolius
»Hvis man går ind og søger efter en, der kan rådgive omkring radon, er der ikke særlig mange, du kan henvende dig til. Vi vil gerne opkvalificere dem, der arbejder med radon, og uddanne nogle flere til at kunne det,« siger Lennie Clausen.
I første omgang henvender kampagnen sig til boligejerne, men næste skridt kan meget vel være landets skoler og institutioner.
»Vi starter med et fokus på den store boligmasse. Men når vi har fået lavet en videnopbygning, kan det meget vel være, at vi sammen med kommunerne skal ind at se på andre typer af byggeri såsom børneinstitutioner,« siger Lennie Clausen.
Lov om radonmålinger i boliger
På spørgsmålet om, hvorvidt en boligs radontal burde være en et lovkrav, siger Lennie Clausen:
»Når vi kommer længere ind i kampagnen, kan det blive relevant at indgå i nogle drøftelser med myndighederne om, hvorvidt vi sammen for eksempel skal kigge på bygningsreglementet, tilstandsrapporterne, ejerskifteforsikringer, energimærkning eller andet. Det kan komme hen ad vejen, når vi får et bedre grundlag at stå på.«
Læs også: Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed
Et pilotprojekt, som Realdania har udført på Bornholm, viser, at det kan være meget svært for en almindelig husejer at gennemskue, hvad man skal gøre, hvis det viser sig, at man har for meget radon i sin bolig.
»Hvad gør man? Hvem ringer man til, hvis man har 300 becquerel i sin bolig?« spørger Lennie Clausen.
Det er en af grundene til, at Realdania gerne vil have uddannet flere rådgivere, så de ved mere om radon.
Ud over hjemmesiden radonfrithjem.dk anbefaler Lennie Clausen, at man benytter radonguide.dk eller Sundhedsstyrelsens hjemmeside, når man søger information om radon.
